SLAGSMÅL OM SEKS MÅNEDER

Kristian Jensen: Fagbevægelsen må vælge mellem højere pensionsalder eller velfærd

Af
Af Gitte Redder

Når fagbevægelsen siger nej til at hæve pensionsalderen, vil det betyde nedskæringer på velfærden, der rammer deres medlemmer. Men det glemmer de at fortælle, siger finansministeren i et interview. LO afviser, at fagbevægelsen stikker medlemmerne blår i øjnene. 3F-formand kan slet ikke genkende Kristian Jensens regnestykker og advarer mod at se ham som velfærdsvogter

Konsekvensen af at sige nej til en højere pensionsalder er, at vi må skære ned på en lang række velfærdsområder. Og det er præcis de velfærdsområder, som fagbevælgen gerne ser, at vi gør endnu mere ved, siger finansminister Kristian Jensen (V) (midten). Fagbevægelsen med 3F-formand Per Christensen (tv) og Lizette Risgaard (th) i spidsen er helt uenig: 'Den hopper vi altså ikke på,' som Risgaard siger det.

Konsekvensen af at sige nej til en højere pensionsalder er, at vi må skære ned på en lang række velfærdsområder. Og det er præcis de velfærdsområder, som fagbevælgen gerne ser, at vi gør endnu mere ved, siger finansminister Kristian Jensen (V) (midten). Fagbevægelsen med 3F-formand Per Christensen (tv) og Lizette Risgaard (th) i spidsen er helt uenig: 'Den hopper vi altså ikke på,' som Risgaard siger det.

Foto: Scanpix.

Kristian Jensen sidder på sit kontor i Finansministeriet med udsigt ud over Slotspladsen i en verden af tal, tabeller og regneark. 

Som finansminister er det Venstremandens ypperste opgave at få det store nationale regnskab til at gå op. Ministeriets egne beregninger viser, at det gør det slet ikke, hvis Danmark fortsætter den nuværende kurs.

På computeren har han, hvad, han synes, ligner en finansøkonomisk dommedag: Et hul i statskassen på størrelse med Storebæltsbroen, hvis den skulle bygges på ny. Ministeriets egne tal viser, at hvis der ikke handles nu, kommer Danmark til at mangle 33 milliarder kroner i 2040, og at den negative tendens først vil vende i 2060. 

Løsningen er upopulær, men ligger ifølge ministeren lige for: Pensionsalderen bør hæves med et halvt år – måske allerede i 2025, sådan som den tidligere rene Venstre-regering foreslog i den kuldsejlede 2025-plan. Målet er at fylde noget af hullet i statskassen. 

Derfor kommer regeringen med et tilbagetrækningsudspil i løbet af foråret. 

Tabersag og politisk selvmord

»I princippet kunne jeg lægge mig over på den blåstribede sofa, slappe af og sige, at det her er ikke mit problem,« siger Kristian Jensen og nikker over mod sofaarrangementet i kontorets hjørne.

En forhøjelse af pensionsalderen er det, som man normalt ville kalde for en død sild. Der er massiv folkelig modstand. Der er tilsyneladende et folketingsflertal imod planen med det nyforelskede makkerpar Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i spidsen samt en fagbevægelse på krigsstien. Det er en tabersag. Politisk selvmord.

Den hopper vi altså ikke på Lizette Risgaard, formand for LO

Når Kristian Jensen alligevel kaster sig ind i et politisk slagsmål imod alle odds, er det ifølge ham selv fordi, hans samvittighed byder det. Han vil fremtidssikre de danske velfærdsydelser: 

»Hvis mine børn kommer og banker på min dør og spørger: ”Far, hvad lavede du egentlig, dengang du sad i finansministeriet, for at undgå, at vi i dag skal slås med så store underskud,” så vil jeg gerne kunne sige til dem, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at bevare vores velfærdsydelser på den mest skånsomme måde«, siger han og understreger hver stavelse ved at banke pegefingeren mod bordpladen.

Den længste kilometer i dansk politik

Med godt en kilometers fugleflugtslinje fra Finansministeriet sidder forbundsformand Per Christensen i 3Fs hovedkontor i Kampmannsgade.

Men afstanden mellem Per Christensen og Kristian Jensen er større end en kilometer, når det gælder synet på nødvendigheden af at hæve pensionsalderen for at redde velfærden. 

»Kristian Jensen taler mod bedre vidende. Vismændene og økonomerne i mit hus siger, at der, så langt øjet rækker, ikke er noget hængekøjeproblem overhovedet. Kristian Jensen er nødt til at prøve at fortælle mig, hvorfor de økonomiske vismænd og mange andre har uret i deres synspunkter om, at Danmark ikke på den lange bane har en økonomisk udfordring,« siger han.

Når regeringen taler om at skaffe sig et råderum, handler det ikke om at sikre at bevare velfærdssamfundet men snarere om at forgylde dem, der i forvejen har dyre boliger og give skattelettelser til dem, der har i forvejen,« siger Per Christensen, formand for 3F. (Foto: Scanpix).

Han er absolut heller ikke enig i, at det er en skånsom måde at finde penge på ved at hæve pensionsalderen.

3F-formanden minder om, at lagerarbejdere, bygningsarbejdere og mange andre lønmodtagere har fysisk hårdt arbejde, som måske ikke passer ind i et regneark - men som landets finansminister skal kunne rumme. 

»Hver fjerde 3F’er arbejder ikke mere, når de fylder 60 år. De er nedslidte. Det betyder, at de ikke kan forlade arbejdsmarkedet værdigt efter et langt og slidsomt arbejdsliv og må leve af de almisser, altså offentlige ydelser, som de kan få, fordi de ikke kan passe et arbejde frem til pensionsalderen. Samtidig bliver værdien af deres arbejdsmarkedspensioner forringet,« siger han. 

LO: Vi har sund økonomi

Heller ikke LO-formand Lizette Risgaard ser finansministerens dommedagstrusler i forhold til velfærden.    

»Vi er ikke enige med finansministeren i, at vi kommer til at mangle penge. Danmark har en sund økonomi og ikke nogen brændende platform. Derfor er der heller ikke overhovedet brug for at hæve pensionsalderen yderligere,« fastslår hun. 

LO-formanden peger på, at der allerede er en tilbagetrækningsreform, der gradvist hæver pensionsalderen i takt med, at vi lever længere. 

»Da Folketinget vedtog, at pensionsalderen gradvist skulle stige, var det en aftale, at der skulle være mere forebyggelse og bedre arbejdsmiljø, så folk kunne holde til at arbejde længere. Det har vi ikke set endnu. Det er vel rimelig let at gennemskue, at regeringens ønske om at hæve pensionsalderen sker for at kunne finansiere de skattesænkninger, som de har lovet,« siger Lizette Risgaard.

»Den hopper vi altså ikke på.« 

Finansminister: Velfærd i farezonen  

Men finansministeren vakler ikke i sit ønske om at hæve pensionsalderen. Han peger på, at vi lever længere og længere, sådan som fremskrivningerne fra Danmarks Statistik også viser. I 2004 levede vi i snit 80 år. Det tal ventes at stige til mindst 86 år i 2046. 

Bagsiden af den medalje er ifølge Finansministeriet, at det kommer til at slå hul i statskassen. 

Konkret kommer den højere levetid til at betyde, at andelen af arbejdende danskere bliver mindre i forhold til dem uden for arbejdsmarkedet. En skævvridning som om et par årtier vil resultere i et minus på 33 milliarder kroner på statsfinanserne ifølge ministeriets egne beregninger.  

»Hvis vi ikke handler nu, er vi nødt til at spørge os selv, hvad det så er for nogle velfærdsydelser, vi skal give køb på. Det underskud, vi ser frem til, svarer til det vi i dag bruger på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser tilsammen,« siger Kristian Jensen og gentager det sidste ord. »Tilsammen«. 

Eller det der svarer til 80 procent af udgifterne til folkeskolen, tilføjer han så.

Kristian Jensen taler mod bedre vidende. Vismændene og økonomerne i mit hus, siger, at der så langt øjet rækker ikke er noget hængekøjeproblem overhovedet. Per Christensen, formand for 3F

For finansministeren er det store dyr i åbenbaringen at øge arbejdsudbuddet.  

»Det er helt basalt; enten skal de unge starte lidt tidligere, de ældre slutte noget senere, eller også skal dem i midten lave noget mere. Politik er sådan set ret enkelt, hvad det angår«, siger Kristian Jensen. 

I de seneste få år har vi set en beskæftigelsesreform og en reform af kontanthjælp rettet mod danskere i den arbejdsduelige alder og en fremdriftsreform rettet mod de unge. Er der overhovedet mere at hente der?

»Ja, selvfølgelig er der mere at hente der. Men det bliver ikke nemt, og det er ikke voldsomt store mængder«, siger Kristian Jensen.  

Selvom topøkonomer gang på gang aflyser behovet for at øge arbejdsudbuddet, holder finansministeren fast i, at der kun er ét håndtag til at trække det store læs. 

 »Jeg har ikke et mål om, at folk skal arbejde længere. Jeg har et mål om skabe vækst og holde dansk økonomi i balance. For at nå det mål er der nogle ting, jeg ser som nødvendige midler. Et af dem er at øge arbejdsudbuddet, og for mig er det mest oplagte at kigge på pensionsalderen, fordi vi lever længere«, siger han.

Regeringen vurderer ifølge efterårets forliste 2025-plan, at et halvt år ekstra på arbejdsmarkedet vil betyde 13,4 mia. mere i statskassen. Penge som ministeren overfor Ugebrevet A4 gentagne gange forsikrer skal bruges på velfærd og ikke topskattelettelser.

Må se konsekvenserne i øjnene

Højere pensionsalder er over en bred kam ganske upopulært. 

Et sted, hvor den i særlig grad skurrer i ørerne, er hos fagbevægelsen. I skrivende stund har langt over 200.000 danske lønmodtagere via 3F skrevet under på en underskriftindsamling mod det. Det er Danmarkshistoriens til dato største underskriftsindsamling. 

Kristian Jensen har i krisetider set fagbevægelsen som en uundværlig partner. Under finanskrisen holdt de faglige organisationer tilbage med lønkrav, og fagbevægelsen har i samarbejde med regeringen forhandlet trepartsaftaler om både praktikpladser og integration af flygtninge. Det roser han dem stort for. 

Men ifølge finansministeren lukker fagbevægelsen nu øjnene for, hvad det vil betyde at frede pensionsalderen. 

Hvis fagbevægelsen fastholder den her holdning, er der nogle konsekvenser, som den ikke erkender, ikke snakker om, og i hvert fald ikke fortæller sine medlemmer om Kristian Jensen, finansminister

»For konsekvenserne af at sige nej til at hæve pensionsalderen er, at vi må skære ned på en lang række andre velfærdsområder. Og det er jo præcis de samme velfærdsområder, som fagbevægelsen gerne ser, at vi gør endnu mere for«, siger Kristian Jensen og fremhæver blandt andet ældrepleje, sundhed og uddannelser.

Han savner finansieringsforslag fra en fagbevægelse, der ikke ønsker højere pensionsalder, men samtidig ønsker bedre velfærdsydelser. 

Siden jeg blev finansminister har nogle mennesker misforstået mit job og tror, at jeg er julemand, siger finansminister Kristian Jensen. (Foto: Scanpix)

»Det er uansvarligt, når man siger nej til at finansiere, men samtidig vil have den udvikling i velfærdssamfundet, som regeringen har lagt op til. Hvis man siger nej til at finansiere, må man også pege på, hvad det er, man mener, der ikke bør være råd til. Og som det er lige nu, mangler jeg den anden del fra fagbevægelsen«, noterer Kristian Jensen. 

LO og 3F: Regeringen løber om hjørner med befolkningen

For i sidste ende mener finansministeren nemlig, at det bliver slagterimedarbejderen, SOSU-assistenten, håndværkeren og deres børn, der kommer til at betale prisen, hvis ikke fagbevægelsen tænder for det lange lys. 

»Der er en inkonsistens i fagbevægelsens holdning til det her. Den har været med til at tage nogle svære valg og beslutninger, men hvis fagbevægelsen fastholder den her holdning, er der nogle konsekvenser, som den ikke erkender, ikke snakker om, og i hvert fald ikke fortæller sine medlemmer om. Nemlig at præcis de samme grupper, der er bekymret over en højere pensionsalder, kommer til at holde for, fordi vi ikke har økonomien, som er nødvendig for at fortsætte velfærdssamfundet,« siger Kristian Jensen.

»Min opgave som politiker er at tage et helhedshensyn. Det er ikke et krav, jeg kan hive ned over hovedet på andre. Men jeg ville ønske, at fagbevægelsen ville tage det på sig og gennemtænke konsekvensen ved et kortsigtet nej, for den langsigtede konsekvens bliver, at vi ikke får de velfærdsydelser, som jeg mener, at vi har brug for,« siger han.

»Vi er ikke enige med finansministeren i, at vi kommer til at mangle penge. Danmark har en sund økonomi og ikke nogen brændende platform. Derfor er der heller ikke overhovedet brug for at hæve pensionsalderen yderligere,« siger Lizette Risgaard, formand for LO. Foto: Scanpix

Både LO-formand Lizette Risgaard og 3F-formand Per Christensen afviser, at fagbevægelsen stikker medlemmerne blår i øjnene. 

»Det er snarere regeringen, der forsøger at løbe om hjørner med befolkningen,« siger Lizette Risgaard. 

»Vi holder på ingen måde noget tilbage for vores medlemmer«, siger Per Christensen. 

3F’s formand Per Christensen advarer om, at man tror, at finansministeren er den store velfærdsvogter. 

»Jeg er bange for, at når regeringen taler om at skaffe sig et råderum, handler det ikke om at bevare velfærdssamfundet men snarere om at forgylde dem, der i forvejen har dyre boliger og give skattelettelser til dem, der har i forvejen. Og det synes jeg er dobbeltærgerligt,« siger han.  

»Vi værner om velfærdssamfundet ved at sikre et stabilt økonomisk grundlag, og langt ud i fremtiden er der ingen problemer økonomisk. Hvis man bare sikrede, at der også i 3F’ernes arbejdsliv var et ordentligt arbejdsmiljø, kompetenceudvikling, og de blev regnet som værdifuld arbejdskraft, behøvede man ingen tilbagetrækningsreformer, for så vil 3F'erne gerne blive længere tid på arbejdsmarkedet,« noterer Per Christensen. 

Slagteriarbejderen skal ikke arbejde mere 

Finansministerens bredside mod fagbevægelsen slutter dog af med en udstrakt hånd og en hensigtserklæring om, at det ikke skal være nedslidte danskere, der bærer læsset, hvis pensionsalderen hæves. 

Hvordan vil du fortælle det til den nedslidte slagteriarbejder, der spiser smertestillende medicin hver aften, fordi hans krop ikke kan længere? 

»Den nedslidte slagteriarbejder kan jeg heller ikke se på arbejdsmarkedet. Det kan jeg ikke. Og jeg ønsker heller ikke, at han skal være længere tid på arbejdsmarkedet«, siger Kristian Jensen.

Han sukker og tager en dyb indånding: 

»Jeg kan godt forstå, at der er mange, der synes, at de har arbejdet lang tid, og jeg kan godt forstå, at mange synes, at de har arbejdet med nogle hårde ting undervejs. Det er ikke min intention, at de skal arbejde mere«, siger Kristian Jensen.

Han pointerer, at der skal være tilbagetrækningsordninger og omskolingsmuligheder for de nedslidte. Til gengæld ser han også mange friske ældre i fuldt vigør, især folk med længere uddannelser, som sagtens kunne blive et halvt år længere på arbejdsmarkedet. 

Modstand i Folketinget

Udover LO-fagbevægelsens kamp imod højere pensionsalder møder Kristian Jensen modstand fra højre til venstre på Christiansborg. Alliancen mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har det som et erklæret mål at bekæmpe en højere pensionsalder. 

Det holder dog ikke ministeren søvnløs om natten, og han frygter ikke, at et tilbagetrækningsudspil kan kaste Kristian Thulesen Dahl i Mette Frederiksens arme. 

»Jeg vil ikke rende rundt og være hængemule over det. Min opgave er at forklare Kristian Thulesen Dahl, at det her er vilkårene, hvis vi ikke ændrer ved tilbagetrækningsalderen. Altså vi snakker om en senere tilbagetrækning for at sikre det velfærdssamfund, som vi har i dag. Min opgave bliver at afkræve både Kristian og Mette et svar på, hvad de vil gøre for at sikre, at vi har råd til velfærden i 2040.«

Folk tror jeg er julemand

I den ideelle verden ville hospitalerne vokse ind i himlen, motorvejene fortsætte ud i horisonten og hver plejehjemsbeboer blive mandsopdækket af personale. Men Kristian Jensen understreger, at det skal finansieres.

»Siden jeg blev finansminister, har nogle mennesker misforstået mit job og tror, at jeg er julemand.  For ønskesedlen er jo bedre fødeafdelinger, hurtigere ambulancekørsel, dagpleje, folkeskole, ungdomsuddannelser, arbejdsmiljø, plejehjem, politi og forsvaret, for slet ikke at tale om dem der ønsker, at boligejerne ikke skal betale mere i boligskat. Der er rigtig mange ønsker. Og jeg deler dem faktisk alle sammen. Det kræver så bare, at vi skal gøre kagen større, hvis vi skal betale den.«