Kristeligt forhindringsløb

Af

FOA’s planer om en historisk overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening møder heftig modstand fra andre LO-forbund. Forhandlingerne støder også på alvorlige forhindringer såsom strid mellem de gamle allierede – Kristelig Fagforening og de kristelige arbejdsgivere.

En hel del garvede fagforeningsfolk vendte sikkert det hvide ud af øjnene og ønskede sig tilbage til tv-hittet Krønikens tid, da det forrige fredag kom frem i medierne, at Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) overvejer at indgå en overenskomst med ingen værre end Kristelig Arbejdsgiverforening (KA). Ganske vist taler fagbevægelsen i disse tider meget om fornyelse, men at et LO-forbund som FOA skulle indgå overenskomst med »de gule« og »sælge ud af kronjuvelerne« i form af konfliktretten er dog mere, end mange rutinerede fagkæmper – og deriblandt en del forbundsformænd – kan acceptere.

Derfor har FOA-formand Dennis Kristensen den seneste halvanden uge været skydeskive for temmelig megen kritik fra andre topfolk i LO-forbundene. Men selv hvis formands-kollegernes kritik skulle prelle af på Dennis Kristensen og FOA, er der en række andre forhindringer og svære dilemmaer, der ifølge A4’s samtaler med en række centrale aktører og iagttagere kan gøre det særdeles vanskeligt i sidste ende at få den bebudede overenskomst i den private ældrepleje halet i land:

  • KA stiller som ultimativ betingelse, at overenskomsten ikke må indeholde retten til at strejke eller lockoute ved overenskomstfornyelse. Det kan få andre arbejdsgivere til at presse på for at bløde op på eller slippe af med konfliktretten, og dermed kan det svække fagbevægelsens position.
  • FOA kan acceptere en overenskomst uden konfliktret, hvis forbundet til gengæld får ret til at opsige overenskomsten med et bestemt varsel, så den falder bort. Derefter kan FOA konflikte mod de enkelte virksomheder. Accepterer KA den løsning, at overenskomsten forholdsvis let kan opsiges, kan det paradoksalt nok give flere konflikter end i de traditionelle overenskomster. Derfor vil der blive intense drøftelser om betingelserne for at opsige overenskomsten.
  • FOA har betinget sig, at KA ikke har overenskomst med andre fagforeninger på området. Men det er stærkt tvivlsomt, om de kristelige arbejdsgivere kan levere den vare. De har nemlig allerede tværfaglige overenskomster med Kristelig Fagforening, og de bliver svære at slippe ud af, selv om KA i øjeblikket arbejder på et organisatorisk krumspring.
  • De kommunale og private arbejdsgivere, som FOA har overenskomst med på ældreområdet – med konfliktret – vil ikke acceptere, at medlemmerne af KA stilles bedre. Derfor vil de forvente, at KA skal kompensere for at slippe for konfliktretten i form af en dyrere overenskomst – altså bedre forhold for de ansatte. Accepterer KA det, ender FOA til gengæld i den paradoksale situation, at privatansatte får bedre forhold end de offentligt ansatte – stik mod FOA’s modstand mod udhulingen af det offentlige.
Uro om konfliktret

Først og fremmest vil det være et alvorligt nybrud, hvis FOA og Kristelig Arbejdsgiverforening når frem til en overenskomstaftale. Dels hører KA til i den gule lejr ved historisk at have haft et meget stærkt tilhørsforhold til Kristelig Fagforening – den gule fagforening, der i LO-fagbevægelsen traditionelt er særdeles ilde set for blot at lave discount-overenskomster og lukrere på de resultater, som den socialistiske fagbevægelse har skabt.

Derudover rører Kristelig Arbejdsgiverforenings ultimative krav om, at den ikke vil indgå en overenskomst med konfliktret også ved LO-fagbevægelsens ultimative hjerteblod. I dag er det – med ganske få undtagelser – sådan, at alle LO-forbundenes overenskomster med arbejdsgivere indeholder retten til at konflikte. Det indebærer, at arbejdsgiverne efter bestemte spilleregler har ret til at lockoute medarbejderne, og medarbejderne har ret til at strejke, hvis de ikke kan blive enige om en ny overenskomst, og overenskomsten er opsagt. En konflikt kan altså være midlet for begge parter til at opnå en tilfredsstillende overenskomst, men til gengæld er der fredspligt og ikke ret til at konflikte i overenskomstens løbetid.

Jørgen Steen Madsen er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet og har sammen med kollegaen Jesper Due analyseret og skrevet et notat for FOA om, hvad de fagpolitiske konsekvenser vil være af en overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening. Og Jørgen Steen Madsen peger på, at konfliktretten har dybe rødder i LO-fagbevægelsen, og at det meget vel kan skabe fornyet diskussion om og pres på konfliktretten, hvis KA og FOA indgår en aftale uden traditionel konfliktret:

»Lønmodtagernes ret til at strejke er jo det eneste reelle kampmiddel i den situation, hvor man ikke kan få arbejdsgiverne til at rykke sig ved en overenskomstforhandling. Truslen i sig selv er i virkeligheden vigtigere end at sætte selve konflikten i værk. Og hvad er alternativet til konfliktretten? Det er enten, at arbejdsgiveren bare bestemmer, eller at man indfører en tvungen voldgift, hvor det også er nogle andre, der tager stilling for lønmodtagerne.«

Ærkefjenden holdes ude

FOA er indstillet på at acceptere en overenskomst uden en traditionel konfliktret. Men forbundet vil ikke acceptere den form for overenskomster, som Kristelig Arbejdsgiverforening indgår med Kristelig Fagforening. Her er der slet ingen konfliktret, til gengæld afgør en voldgift uenigheder.

FOA vil i stedet have mulighed for at opsige overenskomsten med et bestemt varsel, og når overenskomsten er opsagt, skal den falde bort. Derefter får FOA igen ret til at konflikte sig frem til en overenskomst med de enkelte virksomheder.

Det paradoksale ved den model er imidlertid, at den reelt kan føre til mindste lige så mange konflikter som den traditionelle LO/DA-model, hvor der også er fredspligt, mens overenskomsten løber. Kristelig Arbejdsgiverforenings direktør Karsten Høgild er imidlertid parat til at acceptere en aftale, som begge parter har en mulighed for at opsige, hvilket altså efterfølgende vil genetablere FOA’s muligheder for at konflikte:

»Men vi skal have nogle klare aftaler om opsigelsesfrister og retningslinier for, hvad der skal til for, at man kan opsige overenskomsten. Man skal ikke kunne opsige den, fordi man er uenige om 50 øre i timen eller andre småting. Men vi har haft en god dialog, og jeg anser det for sandsynligt, at vi kan nå frem til en aftale.«

FOA-formand Dennis Kristensen bekræfter, at retningslinierne for opsigelse er et af de centrale omdrejningspunkter i drøftelserne med Kristelig Arbejdsgiverforening, men han ønsker ikke at oplyse yderligere om FOA’s krav i den retning.

Dennis Kristensen tager den megen kritik fra andre LO-forbundsformænd forholdsvis afslappet, og den kom da heller ikke helt bag på ham. Og han forsikrer, at han fortsat er interesseret i at koordinere forhandlingerne med LO og tage de principielle og grundige drøftelser i LO’s daglige ledelse og hovedbestyrelse.

»Jeg var godt klar over, at det ville give ballade i de andre forbund. Men når de er færdige med at bande, håber jeg, de ser på, hvad vi rent faktisk gør. Vi lukker jo reelt ærkefjenden Kristelig Fagforening ude på dette område samtidig med, at vi sikrer ordnede løn- og arbejdsvilkår for vores medlemmer,« siger Dennis Kristensen.

Strid i den kristelige

Netop for at holde Kristelig Fagforening ude har FOA betinget sig, at overenskomsten med Kristelig Arbejdsgiverforening ikke skal blot fungere parallelt med de overenskomster, KA allerede har med Kristelig Fagforening. Det betyder i praksis, at KA’s medlemsvirksomheder inden for privat ældrepleje kun må have overenskomst med FOA og ikke med Kristelig Fagforening. Denne betingelse er KA også indstillet på at opfylde, og derfor vil arbejdsgiverforeningen etablere en helt ny søsterorganisation, som medlemsvirksomhederne på ældreområdet så skal flytte over i.

I dag skal alle medlemsvirksomheder i KA have overenskomst med Kristelig Fagforening, men med den nye struktur mener KA, at virksomhederne arbejdsretligt kan slippe fri af den eksisterende aftale med Kristelig Fagforening.

Det er den kristelige fagforening imidlertid stærkt skeptisk overfor, og næstformand Jens Thorsen oplyser til ugebrevet, at Kristelig Fagforening (KF) allerede har bedt Kristelig Arbejdsgiverforening om et mæglingsmøde, der formentlig vil finde sted i denne uge. Jens Thorsen ønsker forud for mødet ikke at udtale sig yderligere om, hvordan KF ser på de organisatoriske krumspring, som KA forbereder, men ifølge juraprofessor og arbejdsrets-ekspert Jens Kristiansen fra Københavns Universitet får KA meget vanskeligt ved arbejdsretligt at frigøre virksomhederne fra aftalen med KF:

»Udgangspunktet er, at overenskomstforholdet vil bestå. Man kan ikke frigøre sig fra en overenskomst blot ved at etablere en ny organisation, hvis der er tale om medlemsvirksomheder, som tidligere var medlemmer af den gamle organisation,« siger Jens Kristiansen.

Dermed har Kristelig Fagforening umiddelbart bedømt en stærk sag, og det vil blive særdeles vanskeligt for KA at levere den bestilte vare til FOA: At FOA bliver alene om overenskomsten på området.

Dennis Kristensen overlader til KA at finde en konstruktion, som kan frigøre virksomhederne fra aftalen med KF, og han vil heller ikke afvise, at FOA fortsat vil tegne overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening, selv om Kristelig Fagforening ikke kan holdes ude. Men i givet fald vil FOA igen overveje, om man i stedet blot skal satse på at indgå overenskomster med de enkelte virksomheder.

Andre arbejdsgivere holder øje

Den konkrete forhandling om løn- og arbejdsvilkår for FOA-medlemmerne, hvis overenskomsten bliver til noget, kan imidlertid også stille FOA i et svært dilemma. De kommunale arbejdsgivere og de private arbejdsgivere under Dansk Arbejdsgiverforening, som allerede har overenskomster med FOA på ældreområdet, vil nemlig følge forhandlingerne nøje. Deres overenskomster med FOA indeholder jo konfliktret, og de vil derfor naturligt forvente, at den ret også skal indgå i overenskomsten med KA. Ellers står virksomhederne under KA bedre i konkurrencen på området.

citationstegnJeg var godt klar over, at det ville give ballade i de andre forbund. Men når de er færdige med at bande, håber jeg, de ser på, hvad vi rent faktisk gør. Vi lukker jo reelt ærkefjenden Kristelig Fagforening ude på dette område samtidig med, at vi sikrer ordnede løn og arbejdsvilkår for vores medlemmer. Dennis Kristensen, formand for Forbundet af Offentligt Ansatte.

Og skal KA have lov at slippe for konfliktretten, vil de andre arbejdsgivere i hvert fald forvente, at det samme skal gælde for dem – eller at KA’s medlemsvirksomheder skal betale en kompensation i form af en dyrere overenskomst for at undgå konfliktretten. Den forventning har HTS-Arbejdsgiverforeningen allerede luftet offentligt.

FOA-formand Dennis Kristensen siger, at den manglende konfliktret selvfølgelig skal afspejle sig i overenskomsten, og at »omkostningsniveauet samlet set skal være det samme som i de andre overenskomster«. Og her er Forbundet af Offentligt Ansatte da også i et dilemma.

Det vil harmonere meget dårligt med forbundets stærkt skeptiske linie over for udlicitering og udhulning af den offentlige sektor, hvis det indgår en overenskomst, hvor privatansattes vilkår ligefrem bliver bedre end for medlemmerne i det offentlige. Hertil kommer selvfølgelig også det store spørgsmål, om KA er parat til at betale mere end de øvrige arbejdsgivere.

Altså er der stadig en række knaster, der kan vælte læsset for KA’s og FOA’s forhandlinger, men begge parter er optimistiske. Og de andre forbundsformænd skal ikke forvente, at Dennis Kristensen bøjer sig for presset:

»Foreløbig har vi haft en god dialog med Kristelig Arbejdsgiverforening, og jeg tror, at vi får lavet en overenskomst,« siger han.