Kriseramte seniorer føler sig presset til efterløn

Af | @MichaelBraemer

Hver sjette 55-59 årige på arbejdsmarkedet oplever, at fyringer og manglen på job har skabt et pres på ældre medarbejdere for at trække sig tidligt tilbage på efterløn, fremgår det af ny undersøgelse. Arbejdsmarkedsforsker bekræfter, at krisen har fået virksomhederne til at se skævt til ældre medarbejdere og droppe seniorpolitikken. Dybt bekymrende og en helt forkert måde at håndtere krisen på, mener LO-formand.

GRUPPEPRES? Når krisen kradser, og arbejdsmarkedet går på skrump, så er det tiden at få de ældre medarbejdere ud af vagten. Sådan synes holdningen at være på store dele af det kriseramte, danske arbejdsmarked. I hvert fald oplever hver sjette 55-59 årige, at der på grund af det seneste års krise bliver lagt pres på ældre medarbejdere for, at de skal trække sig tidligt tilbage på efterløn.
Det fremgår af en undersøgelse, som Capacent Epinion har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af den befolkningsgruppe, som står på tærsklen til efterlønsalderen og derfor snart skal tage endelig stilling til, hvornår de trækker sig tilbage.
Seniorernes oplevelse af at blive presset ud er i høj grad reel, bekræfter arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet Per H. Jensen, der er ekspert i efterløn, fastholdelse af seniorer og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
»Jeg har lige foretaget en undersøgelse, hvor jeg fik svar fra 800 danske virksomheder om deres seniorpolitik. Her var der en udtalt opfattelse af, at når folk er mellem 60 og 62, så er de for gamle til at være på arbejdsmarkedet. Virksomhederne vil simpelthen ikke have de gamle og udøver systematisk diskrimination,« siger han.
Som led i samme projekt, ’Senior potentials in an ageing Europe’, besøgte Per H. Jensen også en virksomhed, som har modtaget Seniorpraksisprisen for god seniorpolitik.
»Den har de nu sat på standby. Som de forklarede, så holder den ikke under krisen,« fortæller professoren.

Ledelserne er hovedskurke

Ifølge svarene fra seniorerne i undersøgelsen er det langt overvejende ledelserne og ikke kollegerne, som udøver pres på ældre medarbejdere for at trække sig tilbage.
42 procent af de pressede oplever, at presset kommer fra ledelsen, mens seks procent peger på kolleger som synderne. 44 procent oplever, at presset kommer fra både ledelse og kolleger.
Tallene får LO-formand Harald Børsting til at løfte sin pegefinger mod virksomhedsledelserne:
»Alene dét, at nogen føler et pres for at forlade arbejdsmarkedet, er i sig selv galt. Og når det drejer sig om en sjettedel, er det alarmerende. Det er dybt bekymrende og en helt forkert måde at håndtere en krise på,« fastslår LO-formanden.
Harald Børsting minder om, at virksomhederne stillede sig forrest i koret, da det under højkonjunkturen for et par år siden drejede sig om at råbe seniorerne op, for at få dem til at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, og at virksomhederne til stadighed er ude efter efterlønsordningen.
»Så må virksomhederne også vise deres interesse for de ældre lønmodtagere,« mener han.
Det ærgrer da også arbejdsmarkedspolitisk chef i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) Steen Nielsen, at oplevelsen af at blive presset ud er så udbredt hos seniorer på arbejdsmarkedet.
»Ældre medarbejdere har tit den erfaring, som gør dem til en værdifuld arbejdskraft, selv om de ikke længere har ungdommen. Derfor er det også brandærgerligt at se ældre medarbejdere forsvinde på efterløn, når der er mangel på arbejdskraft. Nu er vi helt klart i en situation, hvor der er pres på virksomhederne for at reducere omkostningerne. Men at det skulle gå specielt ud over ældre, overrasker mig egentlig,« siger han.
Især ærgrer udsagnet fra seniorerne Steen Nielsen, fordi han forudser massiv mangel på arbejdskraft inden så længe. Og i den situation vil han gerne kunne trække på den ældre lønmodtagergruppe.
»Arbejdsstyrken falder år for år, alene fordi alderssammensætningen i befolkningen er, som den er. Men i en krisetid som den nuværende svinder arbejdsstyrken endnu kraftigere, end demografien skulle tilsige. Blandt andet fordi mange udlændinge, som kom, mens det gik godt, nu rejser væk igen. Derfor kommer vi ret hurtigt til at mangle folk, når vi får gang i hjulene igen,« forudser han.

Kvalifikationer er afgørende

Forskningschef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mikkel Baadsgaard kan godt gennemskue de mekanismer, der gør sig gældende på virksomheder, som står over for indskrænkninger, og som kan få seniorerne til at føle sig særligt udsatte. For eksempel hensyn til børnefamilier med nyt hus og forpligtelser på bekostning af den ældre medarbejder, som har efterlønnen som alternativ.
»Men at så stor en andel føler sig skubbet ud underbygger klart risikoen for, at vi taber nogle permanent. Alle er enige om, at vi kommer til at mangle hænder på den lange bane, men det er usandsynligt, at seniorerne kommer tilbage, hvis de først er røget ud af arbejdsmarkedet,« advarer han.
Økonom i Ældre Sagen Peter Halkjær er enig. Han understreger samtidig, at selv om seniorer naturligvis ikke er fredet i de afskedigelsesrunder, der er uundgåelige under krisen, så er det helt uholdbart at tage andre hensyn end til kvalifikationer, når fyresedlerne skal uddeles.
»Skal vi så til kun at fyre folk, der bor i lejeboliger? Det er en rimelig parallel at drage for at understrege det helt forkerte i at bevæge sig ned ad den vej,« siger han.
En undersøgelse, som Ældre Sagen netop har foretaget, understreger, hvad det med stor sandsynlighed kommer til at betyde for tilbagetrækningsmønstret, hvis seniorer bliver skubbet ud i ledighed i den nuværende krisesituation med nærmest ikke-eksisterende muligheder for at finde et andet job.
Ifølge undersøgelsen baseret på tal fra Danmarks Statistik og Arbejdsdirektoratet var 42.000 af de nuværende 140.000 efterlønsmodtagere arbejdsløse på det tidspunkt, de gik på efterløn. 80 procent af dem, der er gået ind i ordningen fra ledighed, har gjort det som 60-årige.
Mikkel Baadsgaard fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tal for nye efterlønsmodtagere til og med tredje kvartal 2009, og har undret sig over, at der foreløbig ikke ser ud til at være en stigende tilgang til ordningen som følge af den voksende ledighed.
»Hvis ledigheden bliver ved med at stige, vil jeg være stærkt overrasket, hvis vi ikke ser effekten af det her om et år,« siger han.

Personligt valg

De 55-59 årige, der indgår i Ugebrevet A4’s undersøgelse, har først muligheden for efterløn om et til fem år. Men deres planer om tilbagetrækning lader sig tilsyneladende heller ikke præge af en seniorfjendsk stemning på arbejdsmarkedet. I hvert fald ikke endnu.
49 procent siger, at de vil trække sig tilbage senest som 62-årige, og det svarer stort set til de andele, der havde samme planer i tilsvarende undersøgelser for henholdsvis to og fire år siden.
Efter at yderligere et par procenter planlægger at falde fra som 63- og 64-årige, er det under halvdelen af de nuværende 55-59 årige, der har tænkt sig at blive på arbejdsmarkedet, indtil de bliver 65 år.
Det kan man dårligt bebrejde nogen, hvis den holdning, som professor Per H. Jensen fortæller om, er udbredt på arbejdsmarkedet. Mere påfaldende var det, at det rødglødende arbejdsmarked i 2008, hvor virksomhederne nærmest skreg på arbejdskraft, ikke kunne få seniorerne til at indstille sig på en ekstra tørn på arbejdsmarkedet.
Eksperterne forklarede det med, at tilbagetrækning sker på grundlag af personlige forhold og mange års planlægning. Derfor påvirkes den ikke af et omskifteligt arbejdsmarked. Samme princip gør sig gældende nu, hvor seniorerne på arbejdsmarkedet først og fremmest er optaget af at ride stormen af.
»Godt nok er de presset lige nu, men fordi deres tidshorisont er fire-fem-seks år, er det ikke så overraskende, at deres langtidsplaner ikke bliver påvirket af den aktuelle konjunktursituation,« siger Mikkel Baadsgaard fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.