Kriseramt forbund satser formuen på at skaffe nye medlemmer

Af | @GitteRedder

Tømrere og snedkere melder sig ud af Forbundet Træ-Industri-Byg i lyntempo. Nu smøger den nyvalgte forbundsledelse ærmerne op og lancerer ny organiseringsstrategi til 30-40 millioner kroner. Forsker kalder det modigt, at TIB vender tilbage til gammel græsrodsstrategi i moderne udgave.

REKRUTTERING »Vi kan ikke spare os ud af krisen. Det her er en overlevelseskamp, og vi vil ikke dø oven på en stor pengekasse. Det vil være uansvarligt.«

Næstformand i Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) Claus Jørgensen lægger ikke skjul på, at det står mere end almindelig sløjt til i LO’s femtestørste forbund. Alene i 2008 forsvandt tæt på 3.000 kontingentbetalende tømrere, snedkere og bygningsarbejdere ud af forbundet, og den dramatiske tilbagegang i medlemstallet tvinger nu TIB til at spise af formuen for at vende udviklingen.

På onsdag den 28. januar vil forbundsformand Johnny Skovengaard og næstformand Claus Jørgensen – som har udgjort TIB-ledelsen siden kongressen i efteråret 2008 – præsentere TIB’s hovedbestyrelse for en ny plan, der skal skaffe flere medlemmer.

Claus Jørgensen håber, at behandlingen i hovedbestyrelsen ender med opbakning til millionplanen.

»Vi er ikke så stærkt organiserede på arbejdspladserne, som vi bør være. Mange steder er der hverken overenskomst, tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant eller en faglig klub, og derfor bliver vi usynlige. Nu vil vi offensivt gå ud og sikre os, at der vælges en tillidsrepræsentant og dannes faglige klubber på alle arbejdspladser,« siger Claus Jørgensen.

Filosofien er at være fintmasket organiseret og genskabe det faglige fællesskab på byggepladser, snedkerværksteder og møbelfabrikker over det ganske land. Pointen er ifølge næstformanden, at en fagforening næppe har held til at hverve nye medlemmer, hvis den ikke har organiseringen på plads.

Planen koster et sted mellem 30 og 40 millioner kroner, som tages af forbundets formue. 10 nye såkaldte organizers skal ansættes til at hjælpe lokalafdelingerne med at føre planen ud i livet.

Forbundsledelsen mener ikke, at der er nogen vej udenom.

»Vi er på kollisionskurs med fremtiden, hvis vi ikke gør noget,« siger Claus Jørgensen.

Han understreger, at TIB ikke forventer, at det vælter ind med nye medlemmer det kommende år. Det bliver et langt, sejt træk, men inden TIB holder kongres om tre år, forventer næstformanden medlemsfremgang.

Selvransagelse


Ligesom andre LO-forbund har TIB i årevis satset på medlemsservice og professionalisering af arbejdet på centralt niveau, men nu er det selvransagelsens tid, og Claus Jørgensen mener, at hans fagforening har fejlet ved at glemme at være fagforening:

»Vi har haft for travlt med at være servicekontor og forsikringsselskab. Nu skal vi i øjenhøjde og ikke bare være et kontor. Vi er nødt til at tænke fagforeningen om, og fra forbundsformanden til det yderste led i organisationen skal alle arbejde med. Vi vil ikke bruge fem flade øre på at lave smart markedsføring på busstoppesteder og være synlige i gadebilledet og gratisaviserne. I stedet for dyre reklamekampagner bruger vi ressourcer på synlighed på de enkelte arbejdspladser.«

Arbejdsmarkedsforsker og adjunkt på Roskilde Universitet Henrik Lund vurderer, at det er helt rigtigt af TIB-ledelsen at lægge deres gamle strategi – den såkaldte ”business unionism” – i graven. Business-strategien med vægt på en stærk professionalisering, men også individualisering og forsikringsudvikling af fagbevægelsen har ikke isoleret set spillet fallit, mener Henrik Lund. Men fagbevægelsen har samtidig med den øgede vægt på business-delen forsømt det klassiske fagforeningsarbejde og dermed mistet medlemmer og svækket sig selv, vurderer han.

»Det her er klart en tilbagevenden til en græsrodsstrategi i moderne variant. Om det virker og bliver en succes, ved jeg ikke. Men jeg tror langt ind i sjælen, at det er det rigtige,« siger Henrik Lund og kalder det »modigt«, men også nødvendigt, at TIB nu går nye veje.

Inspiration fra udlandet

TIB’s organiseringsmodel er stærkt inspireret af blandt andre det britiske forbund T&G og det amerikanske forbund SEIU. Her har en målrettet indsats på arbejdspladserne sparket nyt liv i hensygnende fagforbund og skaffet nye medlemmer.

Flere andre LO-forbund er i mindre målestok i gang med organiseringsmodellen. Blandt andet har Malerforbundets København-afdeling og HK/Service Hovedstaden fokus på organisering efter den engelske model. Ifølge næstformand hos de københavnske malere Rasmus Gunnarson har den nye strategi båret frugt.

»Vi mister ikke medlemmer så hurtigt som tidligere. Ved at genskabe den selvorganiserende kultur, der tidligere var en selvfølge på danske arbejdspladser, tror vi på kunne fastholde og få nye medlemmer på sigt,« siger Rasmus Gunnarson.

Han fortæller, at succesen fra København nu får Malerforbundet til at ansætte seks nye organizers, der skal organisere malerne i provinsen.

Ude omkring i verden skeler fagforbund misundeligt til Danmark på grund af vores høje organisationsprocent og velregulerede arbejdsmarked. Men ligesom andre lande kan lade sig inspirere af den danske model, har danske fagforbund også god grund til at hente inspiration udefra, påpeger Henrik Lund.

»Det her peger i retning af at gøre fagforeninger til et attraktivt fællesskab frem for en billig forsikringsordning, og det har virket fornuftigt i andre lande,« siger Henrik Lund.

Tillidsrepræsentant i et af Danmarks største tømrer- og snedkerfirmaer Jakon og medlem af afdelingsbestyrelsen i TIB’s københavnske afdeling Lars Kølle bakker op omkring den nye organiseringsplan. Også selv om den er dyr.

»Der skal penge ud for at komme penge ind,« fastslår Lars Kølle og mener, at det er en investering i fremtidens TIB.

»Hvis man over tid decimerer sig selv, vil vi til sidst være et lille forbund uden nogen gennemslagskraft og forsvinde helt væk fra landkortet,« siger Lars Kølle og vurderer, at lykkes den ny strategi ikke, er der ingen vej uden om et tværfagligt fællesskab med Dansk El-Forbund og Malerforbundet.

»Jeg tror mere på, at fagforeningerne inden for byggefagene finder sammen end en fusion med 3F,« siger Lars Kølle.

Den tidligere TIB-formand Arne Johansen var langt inde i fusionsplaner med 3F tilbage i 2003. Men dengang valgte forbundet at fortsætte selvstændigt i stedet for at blive lagt sammen med det daværende Kvindeligt Arbejderforbund og Specialarbejderforbundet. Det er cirka 10.000 medlemmer siden.