Krisen tvinger fædre væk fra barsel

Af
| @GitteRedder

Mange ufaglærte og faglærte fædre skærer stadigt flere dage af deres i forvejen korte barsel, viser nye tal. Pres på arbejdsmarkedet og krisementalitet tvinger nybagte fædre til at prioritere jobbet frem for barsel med deres barn, fremhæver forskere. Fagbevægelsen efterlyser hurtig lovgivning om øremærket barsel til mænd.

Foto: Foto: Pernille Westh/Polfoto

MANDEKAMP Krisen får flere nybagte fædre på både det private og offentlige arbejdsmarked til at skære deres barselsorlov ned til næsten ingenting. Håndværkere, slagteriarbejdere og smede, der blev fædre i 2010, har i gennemsnit holdt under tre ugers barselsorlov med deres nyfødte børn. Og ligesom mange andre fædre har de fra 2009 til 2010 forkortet deres barsel med tre, fire eller fem dage.

En særkørsel fra Danmarks Statistik viser, at en tømrer eller snedker, som blev far i 2010, kun har holdt barsel med sit nyfødte barn i 18 dage. Det er fire dage færre end i 2009, hvor de nybagte fædre på byggepladsen i gennemsnit holdt 22 dages barsel.

Samme billede gør sig gældende for slagteriarbejderen, der blev far i 2010 og kun var hjemme i sammenlagt 19 dage for at skifte ble, mens en nybagt slagter-far i 2009 holdt 22 dages barsel. Og smeden har kun hjulpet med at varme sutteflaske i 21 dage i 2010 og dermed forkortet sin barselsorlov med to dage sammenlignet med de smede, der blev fædre i 2009.

Også lærerne, politibetjentene og funktionærerne i det offentlige har skruet ned for deres barsel, viser de nye tal. I gennemsnit holdt danske mænd sidste år barsel i 26 dage, mens kvinderne holdt mere end ti gange så lang barsel, nemlig 276 dage.

Fædre frygter, at chefen ser skævt på dem

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet med speciale i ligestilling professor Anette Borchorst vurderer, at fædrenes mindre brug af barsel er en direkte konsekvens af krisen og den store usikkerhed på arbejdsmarkedet.

»For både faglærte og ufaglærte fædre på det private arbejdsmarked er det helt klart krisen, der slår igennem her. De bryder sig ikke om at gå ind til deres arbejdsgiver og bede om mange ugers barselsorlov, fordi de frygter, at chefen vil se skævt til dem, og at det i værste fald kan betyde en fyreseddel. Arbejdsgiverne har den opfattelse, at det er kvinderne, der holder barselsorloven, og mændene udfordrer ikke den opfattelse i en krisetid,« siger hun.

Også mandeforsker på RUC Steen Baagøe Nielsen peger på, at så længe der er et stort pres på arbejdsmarkedet, vil nybagte fædre inden for nogle brancher være mindre tilbøjelige til at tage mere barselsorlov, end arbejdsgiverne forventer.

»Især blandt LO-grupper er der simpelthen flere, der føler sig på kanten af arbejdsmarkedet. I en situation med høj arbejdsløshed og pres på arbejdspladserne vil man i mindre grad risikere at eksperimentere med at tage mere orlov, end arbejdsgiveren forventer,« siger han.

LO’s næstformand, Lizette Risgaard, kæder også tilbagegangen i fædrenes brug af barselsorlov direkte sammen med krisen.

»Flere frygter i dag for deres job og holder måske igen med at tage orlov. Jeg tror ikke på, at det er fordi, fædrene ikke ønsker at være sammen med deres børn, og jeg finder det meget problematisk, hvis det er en krise eller konjunkturerne på arbejdsmarkedet, der dikterer, om man tager barselsorlov eller ej,« siger Lizette Risgaard.

Fagbevægelsen kræver politisk handling nu

De nye tal får både LO og FTF til at kræve, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) træder speederen i bund i forhold til at indfri løftet om tre måneders øremærket barsel til mænd.

Næstformand Lizette Risgaard fra LO understreger, at ligestillingen på arbejdsmarkedet vil blive væsentligt forbedret med flere rettigheder til fædrene.

»Øremærket barsel til mænd er et meget enkelt og effektivt værktøj til at gennemføre mere ligestilling på arbejdsmarkedet, og det må beskæftigelsesministeren gerne huske på i dag, hvor det er Kvindernes Internationale Kampdag. Der er ingen tvivl om, at det at have både far og mor med sig som forholdsvis nyfødt betyder utroligt meget. Derfor vil det både være godt for børnene og for familierne som helhed, ligesom det vil give et stort løft i forhold til kvinders løn på arbejdsmarkedet,« siger hun.  

Også FTF-formand Bente Sorgenfrey mener, at regeringen skal skride til handling hurtigst muligt og indfri løftet om at ’øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden’, som det fremgår af regeringsgrundlaget.

»Det er en bekymrende udvikling, at flere fædre dropper en del af barslen, for det burde jo gå den stik modsatte vej. I FTF mener vi, at regeringen kan skride til handling allerede nu og gennemføre sit forslag. Specielt i en krisetid vil en hjælpende hånd til fædrene være på sin plads,« siger hun.

Bente Sorgenfrey henviser til, at øremærket barsel til fædre kan være med til at mindske presset fra chefen om at møde ind på jobbet frem for at tage længere barsel.

»Når mange i dag er bekymrede for at miste deres job og derfor undlader at tage barsel, er det nu, der skal være lovfæstede rettigheder. Når man har ret til barsel via lovgivning, er det svært at komme udenom som arbejdsgiver,« siger Bente Sorgenfrey.

Et skridt tættere på lovfæstet fædrebarsel

Både LO og FTF betegner det som tidsspilde og overflødigt arbejde, at beskæftigelsesministeren i januar nedsatte en arbejdsgruppe, der helt frem til sommerferien skal afdække og analysere de problemstillinger, der kan være i tilknytning til at øremærke en del af barslen til fædrene.

»Vi har ikke haft behov for, at der blev nedsat en arbejdsgruppe,« siger Bente Sorgenfrey ligeud, mens LO’s næstformand noterer, at masser af undersøgelser fra de øvrige nordiske lande dokumenterer, at øremærket barsel til mænd virker. Således er en nybagt far i Sverige mere end tre gange så lang tid på barsel med sit nyfødte barn som en far i Danmark.

I 3F oplever forbundssekretær Claus Jørgensen også en vigende interesse blandt nybagte fædre for at søge orlov. Derfor ser han også gerne, at der hurtigt kommer et lovforslag fra beskæftigelsesministeren.

»For mig bekræfter mænds vigende interesse for at tage barsel, hvor nødvendigt det er, at familien får hjælp til at planlægge mere moderne. De har brug for en mere kønsneutral barselslovgivning. I dag er der øremærket 14 uger til moren. Det er på tide, at der også øremærkes til faren, så de kan agere mere ligeværdigt, både ude og hjemme,« siger Claus Jørgensen.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) medgiver i en skriftlig kommentar til A4, at faldet i antallet af barselsdage blandt fædre kalder på politiske tiltag.

»Hvis fædres barsel skulle være på retur efter flere års positiv udvikling, viser det behovet for at se på bedre barselsmuligheder for mænd. Det arbejde er i gang, men vi vil lave arbejdet ordentligt,« siger Mette Frederiksen.

»Inden vi begynder at ændre på barselreglerne, skal vi tage os tid til at få analyseret mulige konsekvenser ved de nye regler. Regeringen har derfor nedsat det udvalg, der skal se nærmere på de problemstillinger, der knytter sig til øremærket barsel til mænd. Jeg forventer, at arbejdet er færdigt til sommer,« siger beskæftigelsesministeren.

Dermed er der gode chancer for, at øremærkning af barsel til mænd vil indgå i regeringens næste lovkatalog, der fremlægges til efteråret.

Markante forskelle i barsel

En af årsagerne til, at især fagbevægelsen ønsker hurtig politisk handling, er, at fædres manglende rettigheder går ud over deres barsel i både den private og offentlige sektor. Det er således ikke kun de lavest uddannede på det private arbejdsmarked, der gruer for konsekvenserne ved at bede chefen om barselsorlov. Ifølge de nye tal fra Danmarks Statistik har mange fædre i den offentlige sektor også skåret ned i brugen af barsel.

De mandlige socialpædagoger nøjedes i 2010 med 38 dage på barselsdagpenge, mens de i 2009 i gennemsnit holdt barsel i 44 dage. Og hvor lærerne i 2009 i gennemsnit holdt 52 dages barselsorlov, så skar de det i 2010 ned til kun 45 dage.

Samtidig viser tallene, at der stadig er kæmpe forskelle i danske mænds brug af barsel.

  • En magister, der blev far i 2010, holdt i gennemsnit 54 dages barselsorlov.
  • En pædagog, der var nybagt far i 2010, holdt i gennemsnit 50 dages barselsorlov.
  • En akademiker og en journalist, der blev far i 2010, holdt i gennemsnit 48 dages barselsorlov.  
  • En nybagt elektriker-far holdt i 2010 kun 22 dages barselsorlov.
  • En lastbilchauffør holdt i gennemsnit kun 23 dages barselsorlov i 2010.

I gennemsnit holdt en nybagt far på en statslig arbejdsplads 48 dages barselsorlov i 2010, og dermed var det mere end dobbelt så lang en orlov som en nybagt far i den private sektor. Samtidig er en akademiker-far tre gange så lang tid på barselsorlov som håndværkere og smede, viser tallene.

Forskerne forklarer de store skævheder i mænds brug af barsel som udtryk for de vidt forskellige traditioner og forventninger i forskellige brancher. 

»De grupper, der tager mest barsel, er dem med videregående uddannelser. I de lag er der i højere grad en legitimitet omkring det at tage barsel, og der er en tradition for, at man kan forhandle om det individuelt,« siger RUC-forsker Steen Baagøe Nielsen.

»På mange arbejdspladser er det jo stadig forventningen, at man er på barsel i fjorten dage eller tre uger efter fødslen for lige at støtte op om moren, og derudover er barnet morens forpligtelse. Den kulturelle forventning er stadigvæk, at det er moren, der er på barsel,« konstaterer Steen Baagøe Nielsen.

Kvinder får stempel i panden

Ligestillingsekspert på Aalborg Universitet Anette Borchorst mener, at den bedste murbrækker for at opnå mere ligestilling på arbejdsmarkedet er at få fordelt barsels- og forældreorloven ligeligt mellem mænd og kvinder. I dag benytter danske kvinder langt den største del af barselsorloven, og det har kolossal betydning for både løn, pension og karrieremuligheder, pointerer hun.

»Når en kvinde tager så lang en barselsorlov, står det som et stempel i panden på hende, og det har stor betydning for, hvordan hun opfattes som arbejdskraft. For den gode arbejdskraft går jo ikke på orlov, mener mange arbejdsgivere,« siger hun.

Set med hendes øjne fastholder de nuværende orlovsmønstre det danske løngab på cirka 18 procent mellem mænd og kvinder, ligesom kvinders adgang til blandt andet lederposter bliver mindre.

Klassebetingede forskelle i familieformer

Anette Borchorst understreger, at den ulige fordeling af barsel er med til at fastholde gamle kønsopdelte forpligtelser på bekostning af en mere moderne tilgang til arbejds- og familieliv.

»Med vores skæve fordeling af barselsorlov mellem mænd og kvinder binder vi far til forsørgerpligten og mor til barnet, og samtidig går det ud over det gode liv, hvor mænd og kvinder fordeler ansvar og forpligtelser i familielivet,« siger hun.     

»Det handler om klassebetingede forskelle i både familieformer og familienormer samt om, hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Det eneste, der kan rokke ved den her store skævhed mellem kvinders og mænds brug af barselsorlov, er mere øremærket barsel til fædre. Hvis vi får 12 ugers øremærket barsel til mænd, vil det give ligestillingen et puf i den rigtige retning,« siger Anette Borchorst.

Netop fordi krisen forstærker de skæve barselsmønstre og dermed fastholder kvinderne på lavere løntrin, også i den offentlige sektor, hvor der er andre normer omkring barsel, kalder hun det påkrævet, at fagbevægelsens top kæmper for øremærket barsel til mænd.

»I den her krisetid er der en tydelig tendens til, at ligestilling og barsel triller ned ad dagsordenen. Alt det, der handler om ledighed, de udsatte på arbejdsmarkedet og hvordan vi får skabt flere job, får førsteprioritet, og ligestilling ryger i baggrunden. Men det er vigtigt, at fagbevægelsen bruger flere kræfter på det her,« siger hun.