Krisen slutter næste år

Af Peter Munch-Madsen
Jens Thomsen

Ingen aner, hvornår den globale økonomiske krise løjer af. Spørger man økonomer i Danmark, Kina, Japan, Spanien, USA eller Tyskland, får man vidt forskellige svar. De mest optimistiske snakker om efteråret allerede i år, mens rekorden i pessimisme lyder på 2012.

NEDTUR Krisen på det danske boligmarked kan fortsætte til og med 2010, forudsiger Nationalbanken. Af finansminister Lars Løkke Rasmussens (V) udtalelser til pressen fremgår det dog, at det også er muligt, at krisen topper allerede i sensommeren 2009. Andre siger noget helt tredje, fjerde eller femte, når de skal vurdere krisens omfang og varighed.

Hvem skal vi tro på i meldingerne om krisen? Hvornår rammer økonomien bunden, og hvornår kan vi igen skimte et økonomisk opsving?

Eksperterne er stærkt uenige, og ifølge økonomidirektør Eric Vergnaud i den franske storbank BNP Paribas, er det ikke underligt. For den globale krise er uden fortilfælde i historien. Det gør det svært at bedømme, hvornår vi kan se enden på den.

»Vi har ikke i historiebøgerne set en lignende synkroniseret, økonomisk, global nedtur, og verden har forandret sig meget hastigt siden slutningen af 1980’erne med nye vækstøkonomier,« lyder det fra Eric Vergnaud.

Krisen trækker ud

I Danmark varierer krisens længde da også med et år eller mere, afhængigt af, hvem man spørger.

»Vi rammer ikke bunden af lavkonjunkturen i 2009. Det er min vurdering, at vi skal hen i 2010, før vi igen ser en bedring både på globalt plan og herhjemme. Denne krise er kraftigere end så meget andet, vi har at sammenligne med,« siger seniorøkonom i BRFkredit Mikkel Høegh.

Heller ikke Nationalbanken er optimistisk og fremhæver i sin seneste kvartalsoversigt, at boligpriserne i Danmark sandsynligvis vil falde gennem både 2009 og 2010. Det skyldes blandt andet manglende vækst og et stigende antal tvangsauktioner.

Tonen er en anelse mere positiv i Nykredit, hvor chefanalytiker Ulrik Bie vurderer, at krisen i Danmark kan vende allerede i slutningen af 2009. Det skyldes, at skattelettelser og udbetaling af danskernes tilgodehavender på den særlige pension SP kan tilføre økonomien fornyet energi. Ulrik Bie understreger dog, at USA skal vise positive økonomiske signaler for at trække Europa og resten af verden med ud af lavkonjunkturen.

I et optimistisk øjeblik udtalte finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) for nylig i dagbladet Børsen, at Danmark kan ramme krisens bund allerede i sensommeren 2009. Ifølge Finansministeriets kommunikationschef Søs Marie Serup tror Lars Løkke Rasmussen dog ikke selv, at krisen slutter så tidligt, og Finansministeriet regner i øjeblikket på nye vurderinger af krisen.

Intet opsving uden USA

Den dybe usikkerhed blandt økonomer, politikere og banker skyldes ikke mindst, at USA som trækkraft for den globale økonomi er hårdt såret. De amerikanske boligpriser er dykket kraftigt, og det har trukket privatforbruget med i dybet. Dertil kommer, at den amerikanske regering har sendt økonomiske hjælpepakker af sted i stor stil for at redde centrale dele af økonomien.

»Hvis ikke amerikansk økonomi trives, går det ikke godt i resten af verden,« lyder det fra Eric Vergnaud i BNP Paribas.

Han vurderer, at USA og Europa muligvis vil dreje i positiv økonomisk retning i slutningen af 2009.

»Men intet er sikkert i denne krise,« tilføjer den franske økonom, der forudser, at krisen i USA sagtens kan trække ud til første kvartal 2010 eller helt hen til midten af 2010.

Fra højeste niveau i USA er der heller ingen tro på en snarlig ende på krisen. Den amerikanske økonomiprofessor og rådgiver for præsident Obama, Martin Feldstein, meddelte således for kort tid siden, at USA sandsynligvis vil være i økonomisk krisetilstand langt ind i 2010. Martin Feldstein hævdede samtidig, at de, der mener, recessionen vil slutte i 2009, er alt for optimistiske.

Falder som dominobrikker

De mange og forskellige bud på den globale krises varighed skyldes blandt andet, at verden er blevet et tætmasket net af økonomier, hvor huller og svagheder et sted i nettet hurtigt forplanter sig til resten af den globale økonomi.

For blot 20 år siden var Kina, Indien, Latinamerika, Rusland og Central- og Østeuropa mindre betydningsfulde økonomier. Nu indgår de i rækken af vækstlande, der falder som dominobrikker i den globale økonomiske krise.

»De mange nye og fremadstormende økonomier er relativt skrøbelige, og det gør det vanskeligt at give et bud på, hvordan krisen vil udvikle sig, og hvor længe den vil vare,« siger Eric Vergnaud i BNP Paribas.

Han tilføjer, at de mange forskellige bud på den økonomiske nedturs afslutning også kan skyldes, at der er forskellige opfattelser af, hvad det konkret vil sige, at en lavkonjunktur stopper.

»At verden igen oplever økonomisk fremgang, betyder ikke nødvendigvis, at vi får direkte positive væksttal, men blot, at økonomierne stopper deres negative sammentrækning. Derfor er det svært at danne sig et overblik over, om slutpunktet for den globale krise hedder 2009, 2010 eller for den sags skyld 2011. Det kommer an på, hvor man taler fra, og hvordan man forstår en økonomisk krises ’endeligt’,« siger Eric Vergnaud.

Det tyske lokomotiv i bakgear

Mens den globale krise trækker i langdrag, medfører den nye og særlige udfordringer i økonomier kloden over. Der er tale om den første regulære økonomiske og finansielle krise i euroens historie, og Tyskland, som sædvanligvis er det europæiske økonomiske lokomotiv, er i disse kvartaler i bakgear.

Et rekordstort fald i tysk industriproduktion på 13 procent i 2008 og et fald i bilindustrien samme år på 30 procent er hovedårsagerne til den dramatiske tyske nedtur.

Den kraftige eksportfremgang, som ellers de seneste år har kendetegnet tysk økonomi, er nu slut. Tidligst i 2010 kan tysk økonomi forventes at vise positive takter igen. Men der bliver tale om en flad økonomisk vending, og tidligere tiders høje tyske vækstrater vil ikke være på tapetet efter krisen, lyder det fra både Nykredit og BNP Paribas.

Tyskland er langtfra den eneste økonomi, der hænger med næbbet i klubben af de 16 gamle eurolande. Spanien er med fald i industriproduktion og bilproduktion samt et kollaps på boligmarkedet kendetegnet ved en af de alvorligste økonomiske situationer i Europa. Arbejdsløsheden er det seneste år steget fra 8,7 procent til 14,4 procent, og nybyggeriet ligger to tredjedele lavere end i 2006. Den samme fortælling kendetegner EU’s tidligere økonomiske duksedreng Irland, hvor arbejdsløsheden det seneste år har bevæget sig fra 4,9 procent til 9,2 procent.

Krisens styrke er kommet bag på Europa, og den tidligere spanske socialistiske premierminister Felipe Gonzáles er stærkt kritisk over for EU’s hidtidige tro på, at Europa skulle kunne gå fri af den økonomiske krise.

»For et år siden afviste EU den amerikanske krise som en amerikansk epidemi. Nu står det klart for Europa, at der ikke bare er tale om en amerikansk krise, men om en global epidemi,« sagde den tidligere premierminister forleden under et møde i Bruxelles-tænketanken The Lisbon Council.

»Jeg er meget bekymret over krisen og over fraværet af koordinerede reaktioner på den i Europa,« lød det også fra Felipe Gonzáles.

Han er formand for EU’s vismandsgruppe, også kaldet EU’s refleksionsgruppe, hvis 12 medlemmer næste år skal levere anbefalinger til EU’s udvikling frem til 2030.

Japan fortsætter nedad

Blandt Asiens toneangivende økonomier er situationen i øjeblikket en blanding af krise og optimisme. Japan har i mange år kæmpet med økonomisk lavkonjunktur, og landet har ikke formået at komme i omdrejninger under den seneste globale højkonjunktur.

Derfor rammer den økonomiske nedtur nu særligt hårdt, og den japanske regering har senest meldt ud, at den forventer nulvækst i 2009. Samtidig kæmper landet med massive fyringer hos industriflagskibe som Sony og Hitachi og de laveste aktieindeks i 25 år.

»Japan er hårdt ramt af grundlæggende strukturelle problemer hele vejen rundt. Det gælder en befolkningssammensætning med mange ældre, lav tilstrømning af arbejdskraft udefra samt høj statsgæld. Jeg ser ingen økonomisk vækst i Japan før tidligst i 2010. Jeg kan simpelthen ikke se, hvad der skal få økonomien i omdrejninger,« bemærker chefanalytiker Ulrik Bie i Nykredit.

Samme melding lyder fra BNP Paribas, hvor Eric Vergnaud forventer, at Japan først vil være tilbage i vækstform i 2012. Dermed ligner Japan det land i verden, der kan få vanskeligst ved at navigere ud af den globale krise.

Kina et muligt lyspunkt

Kina er derimod Asiens økonomiske tiger, og landet har leveret vækstrater i verdensklasse på omkring 10 procent årligt i 2007 og 2008. Med udsigt til vækst i økonomien på mellem ni og otte procent i både 2009 og 2010 er Kina fortsat et lyspunkt i den globale krise.

Den kinesiske premierminister Wen Jiabao har flere gange udtrykt, at han ser fortrøstningsfuldt på Kinas fortsatte økonomiske ekspansion under krisen. Og landet har ageret med mere end ord ved i slutningen af 2008 at iværksætte en økonomisk stimulanspakke på tre billioner kroner.

»Udviklingen i den globale krise viser, at Kina indtager en stadig vigtigere plads i verdensøkonomien. Kinesisk økonomi vil i de kommende år medvirke til, at den asiatiske region viser mere modstandskraft end under tidligere globale kriser,« forklarer Mikkel Høegh fra BRFkredit.

At Kina er et lyspunkt i det globale kriselandskab understreger også cheføkonom Zuo Xiaolei fra China Galaxy Securities, som er den største kinesiske virksomhed inden for værdipapirhandel.

»Regeringen har med sin stimulanspakke, nedsættelser af renten og skattelettelser pustet liv i økonomien, og optimismen er lige nu ved at vende tilbage,« lyder meldingen fra Kina.

De seneste økonomiske data fra Kina peger på fortsat solid vækst, og Zuo Xiaolei mener ikke, at det er så interessant, om kinesisk vækst i 2009 bliver på otte eller ni procent.

»Det vigtigste er, at den globale krise får en ende, og jeg vurderer, at krisen i USA kan vende i begyndelsen af 2010. Vi venter imidlertid stadig spændte på effekten af de amerikanske reformpakker,« siger cheføkonomen i den kinesiske finansvirksomhed.

Bortset fra Kina bevæger de globale økonomiske konjunkturer sig dog fortsat i negativ retning.

»Mange vil gerne spå om tidspunktet for krisens afslutning, men økonomierne ændrer sig så markant i øjeblikket, at det er yderst vanskeligt at spå, om krisen er ovre i 2009, 2010 eller for den sags skyld senere. Ét er dog sikkert midt i al usikkerheden. 2009 vil på næsten alle måder blive et af de mest udfordrende år i efterkrigstiden,« vurderer Mikkel Høegh i BRFkredit.