Krisen ødelægger trivslen på jobbet

Af | @MichaelBraemer

Danskernes frygt for at blive arbejdsløse har stivnet arbejdsmarkedet og sendt trivslen på retur, viser ny analyse. Vi lukker munden, dukker nakken og tåler de uundgåelige konflikter med leder og kolleger, fordi vi ikke har noget alternativ. Lønmodtagerrepræsentanter på tværs af faggrupper vil have det psykiske arbejdsmiljø tilbage på sporet.

Foto: Foto: Jens Dresling, Polfoto

NÅR KRYBBEN ER TOM – Krisen er gået hårdt ud over trivslen på arbejdspladserne. En tredjedel af danske lønmodtagere går rundt og er bange for at miste deres arbejde, viser nye tal. Samtidig er langt flere følelsesmæssigt belastet af deres job end for fem år siden. Og lønmodtagernes oplevelse af at blive anerkendt for deres arbejdsindsats er på hastig retur.

Det fremgår af en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget på baggrund af tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Mens andelen af lønmodtagere, der er bekymrede for at blive arbejdsløse, i perioden 2005-2010 er vokset fra 18 til 31 procent, er andelen med følelsesmæssigt belastende arbejde vokset fra 20 til 27 procent. Andelen, der føler sig anerkendt for deres arbejde, er faldet fra 79 til 72 procent i samme periode, viser analysen.  

Det negative udslag på trivselsbarometret for det kriseramte, danske arbejdsmarked får lønmodtagerrepræsentanter på tværs af faggrupper til at råbe vagt i gevær og efterlyse et øget fokus på virksomhedernes trivsel.  

»Vi er nået dertil, hvor Christiansborg sammen med offentlige arbejdsgivere må erkende, at de ikke kan presse citronen mere,« siger Dennis Kristensen, formand for blandt andre de offentligt ansatte social- og sundhedsmedarbejdere i forbundet FOA.

Det er en gruppe, som ifølge FOA-formanden har været udsat for massive nedskæringer og afskedigelser de seneste år. Det har skabt usikkerhed, men også stigende arbejdspres og magtesløshed blandt de ansatte, fordi kravene til deres samlede ydelser ikke er ændret nævneværdigt, mener han.

»Vi vil presse på for at få ordentlige vilkår, der sikrer, at hvis borgerne ikke skal have de samme ydelser som tidligere, så skal de i hvert fald kunne udføres på et forsvarligt arbejdsmiljømæssigt niveau. Som det er nu, kommer kravene fra ledelserne om at arbejde endnu mere på trods af besparelser til at suge de ansatte ned i et sort hul,« siger Dennis Kristensen.   

Social kapital efterlyses

I den private sektor blandt HK Handels medlemmer er stress også et stigende problem, og ifølge formand Jørgen Hoppe er frygten for at miste jobbet den største stressfaktor.

»Som krisen har udviklet sig, er vores medlemmer blevet tiltagende utrygge, og usikkerheden gør dem bange for at stå frem og sige deres mening og dermed også få den anerkendelse, som man bør have på sit arbejde. Fyringerne kommer som en tyv om natten uden at virksomhederne sørger for at inddrage medarbejderne. Senest i store koncerner som Brugsen og Dansk Supermarked,« siger han.

Jørgen Hoppe mener, at det psykiske arbejdsmiljø har brug for et gevaldigt løft. Derfor havde han håbet, at de kuldsejlede trepartsforhandlinger ville have pålagt virksomhederne at holde regnskab med deres sociale kapital og dermed forpligte sig til at arbejde med indflydelse, anerkendelse og tryghed.

»Når det går skidt, kan man selvfølgelig ikke forhindre virksomheder i at afskedige. Men man kan i meget højere grad end i dag tage ansatte med på råd i god tid og dermed afbøde usikkerheden,« mener han.

Overdreven frygt

Selv om fyringer, virksomhedslukninger og indskrænkninger har været fast dagsorden på det danske arbejdsmarked under krisen, er chefanalytiker i AE Jonas Schytz Juul overrasket over, at jobusikkerheden blandt danskerne er så stor, som den er.

»Den er jo skudt vildt over mål i forhold til den reelle risiko. Men det siger noget om den krisestemning, der er i virksomhederne. Den betyder, at der ikke er overskud til anerkendelse, og samtidig er stemningen præget af, at medarbejderne mangler muligheder for anden ansættelse, hvis de skulle miste det arbejde, de har,« påpeger han.

Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke, der er brancheorganisation for danske a-kasser, er enig i, at frygten for arbejdsløshed er gået over gevind. Han mener, lønmodtagerne er blevet ofre for det skrækscenarie for dansk økonomi, som politikerne har tegnet som alibi for at gennemføre efterlønsreform og dagpengestramninger.

Lønmodtagerne er skræmt fra vid og sans, fordi stramningerne i alvorlig grad har forværret konsekvenserne af arbejdsløshed, hvis ulykken endelig skulle være ude, mener han.

»Med halvering af dagpengeperioden og fordobling af genoptjeningsperioden er det reelt en beskæring af tre fjerdedele af lønmodtagernes dagpengeret. Det kan godt være, at politikerne på Christiansborg ikke forstår rækkevidden af det, de har foretaget, men det gør den jævne lønmodtager,« siger han.

En saga blot

Engang for ikke så længe siden var en ansættelse i den offentlige sektor midlet, hvis man ikke tålte de mere usikre ansættelsesforhold i det private erhvervsliv. Men under de senere års krise er nedskæringerne også gået hårdt ud over det offentlige.

Det har revet jobsikkerheden væk under de offentligt ansatte, som i dag frygter arbejdsløsheden i næsten lige så høj grad som privatansatte: 29 procent af de offentligt ansatte lønmodtagere er i dag bekymret for at blive arbejdsløse mod 33 procent af de privatansatte ifølge AE’s tal.

Den udvikling vil skubbe yderligere til den enorme forskel, der er mellem privatansatte og offentligt ansatte, når det gælder følelsesmæssige belastninger i jobbet, mener Dennis Kristensen fra FOA. 43 procent af de offentligt ansatte har i høj eller meget høj grad et følelsesmæssigt belastende arbejde mod kun 15 procent af de privatansatte.

Center

»Ingen sidder sikkert i sadlen. Når året er omme, vil der være 40.000 færre offentligt ansatte end i 2008. Det gør ondt dér, hvor du arbejder med mennesker, og der er færre om at levere servicen. Du belastes personligt af ikke længere at kunne levere det gode arbejde, der lever op til din egen faglighed. Utilfredse borgere slider også på kollega-gruppen og fører til interne gnidninger, konflikter og mobning, ved vi. Det er en voldsomt nedadgående spiral og et deprimerende billede,« mener FOA-formanden.

Følelser på spil

Mens det er i LO-familien og særligt blandt de ufaglærte, at man finder den største frygt for at blive arbejdsløs, er det blandt de mellemlangt uddannede som lærere, sygeplejersker og socialrådgivere, at risikoen for store følelsesmæssige belastninger i jobbet er størst ifølge AE-analysen.

Gruppen er kendetegnet ved, at de alle arbejder med mennesker. Derfor har de følelsesmæssige påvirkninger i deres job altid været større end gennemsnittet. Men i løbet af de fem år fra 2005 til 2010 voksede andelen af følelsesmæssigt belastede lønmodtagere med mellemlang, videregående uddannelse yderligere fra 36 til 45 procent. Det er ifølge socialrådgivernes formand, Bettina Post, et alarmerende krisetegn. 

»Krisen er blevet fulgt af stramninger af den lovgivning, socialrådgiverne arbejder med, og det er stramninger, som strider mod vores faglighed og etik. Det rammer følelsesmæssigt hårdt at skulle administrere en lovgivning, som mistænkeliggør folk og stiller store krav til dem – også krav, som er urimelige. Vi føler, vi leverer et dårligt arbejde, som vi får mindre og mindre indflydelse på,« forklarer hun.

Samtidig har medieopmærksomheden på de seneste års mange børnesager ramt socialrådgiverne hårdt, fordi sagerne i offentligheden ofte er blevet udlagt som ’socialrådgivernes skyld’, påpeger Bettina Post.

»Vi er underlagt en stram, økonomisk styring, som indimellem byder os at arbejde i strid med lovgivningen. Og for at undgå nye Brønderslev-sager kommer der så nye, stramme regler. Vi bliver meget fastlagt på forhånd, og muligheden for at møde de mennesker, der har brug for os, i øjenhøjde og i fællesskab finde de løsninger, der skal til, bliver mindre. Der er ingen anerkendelse af, at når vi har den uddannelse, vi har, så kan vi også noget. Styring og bureaukrati lammer os,« siger hun.

Fysisk og psykisk arbejdsmiljø skal sidestilles

Bettina Post mener, det er nødvendigt at sidestille fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvis der skal rettes op på hendes medlemmers arbejdsforhold. Arbejdsforholdene skal ifølge hende gøres målbare og konkrete.

»Nøjagtig som der er klare regler for, hvordan man undgår at folk falder ned fra stilladser, så må ledelsen også afpasse arbejdsmængden til, hvad man kan nå som socialrådgiver. Den må forholde sig til, hvad man skal gøre, når klienter bliver vrede og voldelige og smider med ting, og hvordan man sikrer en god stemning, så de ikke gør det. Og hvordan sørger man for, at medarbejderne ikke stresser rundt og får sagt noget forkert til folk, som i forvejen er sårbare? Og hvad gør vi, når skaden er sket,« spørger hun.   

Andre faggrupper har ofte skelet misundeligt til akademikerne for at finde det gode, selvstændige og tillidsfulde arbejdsmiljø. Lønmodtagere med lange, videregående uddannelser scorer da også højest, når de gælder indflydelse på eget arbejde og udviklingsmuligheder i jobbet. Og de værdier ser heller ikke ud til at blive udhulet i den nuværende krise ifølge AE’s analyse.

Center

Men når det gælder følelsesmæssige belastninger i jobbet, kan akademikerne rigeligt være med. Næst efter de mellemlangt uddannede er det den gruppe med de næststørste følelsesmæssige belastninger i jobbet, og belastningerne er steget i takt med krisen.

29 procent af lønmodtagerne med lange uddannelser peger på følelsesmæssige belastninger som et problem. Gruppen rammes også af voksende frygt for arbejdsløshed, så det nu er hver fjerde akademiker, der er bange for at miste arbejdet. Samtidig oplever også akademikerne mindre anerkendelse af deres arbejde end for fem år siden.

Boom i nødråb

I Djøf, den faglige organisation for jurister og økonomer, bekræfter chefkonsulent Bodil Gavnholt, at krisen er gået hårdt ud over trivslen blandt organisationens medlemmer.

Djøf fik i 2008 233 henvendelser fra medlemmerne om dårligt psykisk arbejdsmiljø. De næste to år voksede antallet til henholdsvis 340 og 699, før det i 2011 nåede helt op på 805. I år regner Djøf med, at cirka 1.100 medlemmer kontakter organisationen, fordi de har problemer med det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdsplads.  

»Vores hypotese er, at fordi det er svært at finde nyt arbejde, går folk længere med deres problemer, før de taler med deres nærmeste leder om dem, hvad enten det handler om forkerte eller for mange opgaver. Medlemmerne fortæller også, at relationerne på arbejdspladsen er under pres, fordi de ikke som før krisen bare kunne forlade arbejdspladsen uden den store risiko, hvis de var utilfredse. Det påvirker dem meget, og mange går hen og bliver syge af det. Når krybben er tom, bides hestene som bekendt,« siger Bodil Gavnholt.

Det påvirker også djøf’ernes trivsel, at der er skåret ned for både lønforhøjelser og kompetenceudvikling på deres arbejdspladser.

»Der er ikke altid tale om åbenlyse konflikter, men mange djøf’ere kan godt have fornemmelsen af, at de bliver kørt ud på et sidespor. De får ikke de fede opgaver, og heller ikke chancen for at udvikle sig, pleje deres karriere og blive anerkendt for det, de er rigtig gode til,« påpeger chefkonsulenten.

Dårlig ledelse bærer skylden

De psykiske arbejdsmiljøproblemer for de højest uddannede er underkendt, og de forstærkede problemer under krisen har også ramt akademikerne, mener Lars Qvistgaard, formand for det arbejdsmiljøpolitiske udvalg i Akademikernes Centralorganisation.

»Vi har foretaget en undersøgelse blandt medlemmerne af krisebevidstheden, og den viste tydeligt, at folk undlader at ytre sig konstruktivt såvel som kritisk på deres arbejde af frygt for at miste jobbet. Det er problematisk, både for medlemmerne og for virksomhederne,« mener han.

I den nuværende situation skrues der op for kravene til produktivitet også hos akademikerne, og det kan ifølge Lars Qvistgaard få skæbnesvangre konsekvenser, fordi de er dårlige til at sige fra.

»Normalt måler man belastning ud fra sygefravær, men vi kan se, at der er færrest syge dér, hvor der er størst problemer med grænseløst arbejde. Så måske måles der ikke på de rigtige ting. Vi er jo begejstrede for det, vi laver, men det er også det, der belaster os, og vi er måske ikke gode nok til selv at opdage faresignaler. Derfor bør ledelsen gribe ind,« mener han.

Lars Qvistgaard giver manglende lederuddannelse og følgelig dårlig ledelse skylden for, at det psykiske arbejdsmiljø mange steder løber af sporet. Samtidig er han enig med Bettina Post i behovet for at sidestille psykisk og fysisk arbejdsmiljø, så man kan få mere håndgribelige redskaber til at få trivslen tilbage på det danske arbejdsmarked.

Fallerede indsatser

Seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Ole H. Sørensen, som har været med til at foretage de undersøgelser, som ligger bag AE’s analyse, understreger, at det er belastende for lønmodtagere, hvis de er bange for at miste deres job og samtidig går rundt på en arbejdsplads, hvor der er mange konflikter, og de ikke føler sig anerkendt.

Men om det er krisen, der har bragt et langt større antal danske lønmodtagere i den situation inden for de seneste år, mener han ikke er endegyldigt bevist.

»Det er svært at sige, om det er krisen, der gør sig gældende, eller det skyldes manglende effekter af de indsatser, der er gjort for at forbedre danskerne psykiske arbejdsmiljø i perioden 2005-2010. Under alle omstændigheder er der ret stor enighed om, at man ikke kan se nogen virkning af det, der er gjort i løbet af de fem år,« påpeger han.

Center