Krisen har gjort det dobbelt så svært at komme i praktik

Af | @MichaelBraemer

3,3 erhvervsskoleelever skal slås om én praktikplads. Det er dobbelt så mange som før krisen, viser nye tal. LO kræver uddannelsesgaranti, mens arbejdsgiverne beskylder kommunerne for at misbruge erhvervsskolesystemet som et opsamlingsfelt for ledige og dermed skabe en uoverkommelig pukkel af praktiksøgende.

Foto: Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix

TILOVERS Hver gang en erhvervsskoleelev i februar 2008 fik en praktikplads, var der halvanden elev, der stod og manglede den. Nu, fire år senere, er der 3,3 erhvervsskolelever uden praktikplads for hver praktikplads, der bliver oprettet på en virksomhed. Dermed har krisen gjort det mere end dobbelt så svært for de unge på erhvervsskolerne at finde en praktikplads.

Det fremgår af beregninger, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget på grundlag af de nyeste tal i Undervisningsministeriets praktikpladsstatistik. Manglen på praktikpladser er rekordhøj, og lige nu er der 9.400 elever på erhvervsskoler, der har problemer med at gennemføre deres uddannelse, fordi de mangler mulighed for at komme i praktik. I 2008 var der på samme tidspunkt ’kun’ cirka 3.700 erhvervsskoleelever, der manglede en praktikplads. 

Manglen på praktikpladser er ikke mindst udtalt for de mange mekaniker-, elektriker-, bygningshåndværker- og kontorelever. Her skal flere end seks elever slås om hver enkelt praktikplads. Allerværst ser det dog ud inden for medieproduktion, hvor der er 15 elever om hver enkelt praktikplads som for eksempel mediegrafiker.

Alarmerende

Ifølge AE er færre end 4.000 af de 9.400 elever, der i dag mangler en praktikplads, havnet i skolepraktik.

»Det er alarmerende, at over 5.000 elever hverken har aftale om skolepraktik eller virksomhedspraktik og derfor ikke kan gøre deres uddannelse færdig. Det er langt mere end dobbelt så mange som i 2008,« påpeger senioranalytiker i AE Mie Dalskov Pihl.

Hun kan godt se logikken i, at virksomheder skruer ned for deres uddannelsesindsats, når der ikke er noget at lave. Og at det ikke ligger lige for at lave en aftale med en praktikant på op til fire år, hvis økonomien skranter, og man tvivler på, at der er til lønninger det næste halve år. Men samfundsmæssigt er praktikpladsmanglen et stort problem, påpeger hun.

»Det er problematisk, at vi har et uddannelsessystem, der står stille, når der er krise. Alle prognoser forudser jo, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft på den anden side af krisen. Så det er lidt som at tisse i bukserne at lade være med at tage praktikanter ind. Det er virksomhederne selv, der kommer til at stå med håret i postkassen, når konjunkturerne vender,« mener Mie Dalskov Pihl.

»Man kunne ikke forestille sig, at man på samme måde tog tusinder af gymnasieelever og afskar dem fra videre uddannelse efter 1.g,« påpeger hun.

Uacceptable forhold

LO-sekretær Ejner K. Holst er enig i, at forholdene er helt uacceptable for de unge, der drømmer om en faglært uddannelse. Når man pålægger de unge en uddannelsespligt, som man har gjort med Ungepakke 2, skal de også have en ret til at komme videre med deres uddannelse, mener han.

»Vi kan ikke være praktikpladsmanglen bekendt, og den er dum ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, fordi vi kommer til at mangle de faglærte unge,« siger Ejner K. Holst.

Han anser det danske vekseluddannelsessystem med skiftevis skole og praktikophold for verdens bedste, men erkender, at det er født med en genfejl.

»Det er konjunkturafhængigt og det skal vi nu have rettet op på,« mener LO-sekretæren.  

LO går derfor til de kommende trepartsforhandlinger med krav om en uddannelsesgaranti. Der skal skaffes flere ordinære praktikpladser, og der skal ifølge Ejner K. Holst etableres praktikpladscentre, som overflødiggør den skolepraktik, som en meget stor del af de unge siger nej tak til.

»Praktikpladscentrene skal sikre, at eleverne kan gennemføre uddannelsen som en kombination af kortere uddannelsesforløb på virksomheder og praktisk oplæring på skolerne. Hvis man forestiller sig en uddannelsesaftale som et puslespil, så er der masser af virksomheder, som i dag ikke kan levere et fuldt praktikophold, men som godt kan levere en brik til et uddannelsesforløb. Centrene skal have overblikket og om nødvendigt selv levere den brik, der mangler i en elevs uddannelse,« forklarer han.

For at få flere ordinære praktikpladser vil Ejner K. Holst have skabt økonomiske incitamenter, der sikrer, at arbejdsgiverne i videst muligt omfang tager del i uddannelsesopgaven. Virksomheder, der ikke påtager sig et uddannelsesansvar, skal i højere grad bidrage økonomisk til dem, der gør det, mener han.

»Langt under halvdelen af de virksomheder, som gør brug af faglært arbejdskraft, tager del i uddannelsen,« lyder hans kritik.

Eksempelvis afslørede Ugebrevet A4 for en måned siden, at der sidste år var hele 73.482 virksomheder, der ikke ansatte en eneste elev. Det svarede til, at syv ud af ti af de 104.494 virksomheder, der betalte ind til Arbejdsgivernes Elev Refusion, ikke ansatte en lærling i 2010.



Arbejdsgivere overbebyrdes

Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Simon Neergaard-Holm afviser en sådan økonomisk model og mener heller ikke, at det står så slemt til med arbejdsgivernes uddannelsesindsats, som tallene umiddelbart kunne tyde på. Døren er langt fra smækket i, mener han.

»Sidste år oprettede vi 33.000 praktikpladser. Det er kun 4.000 under højkonjunkturen i 2007, men langt over niveauet i slutningen af 90’erne,« påpeger chefkonsulenten.  

Problemet med den rekordstore praktikpladsmangel skyldes ifølge Simon Neergaard-Holm, at kommunerne skubber ufaglærte ledige under 30 over i erhvervsskolesystemet og dermed skaber en større pukkel, end erhvervsuddannelsessystemet er i stand til at håndtere.

»Hvis det nu ikke kun er unge, der går i gang med en uddannelse efter folkeskolen, men alle under 30, der skal have en praktikplads, så er der dømt fiasko. Det kan systemet ikke rumme. Og erhvervsuddannelser skal under ingen omstændigheder bruges som opsamlingssted for de umotiverede og dem, der ikke rigtig ved, hvad de vil med deres liv,« mener han.

DA er som LO begejstret for det danske vekseluddannelsessystem og mener, at det er det, der skal få Danmark til at klare sig i konkurrencen med Kina og Indien.

»Jeg tror, at kombinationen af skole og praktik giver en konkurrencefordel, hvis vi forstår at udvikle det faglige niveau og stille krav til eleverne, så de bliver stærke på innovation og iværksætteri og kan hjælpe virksomhederne med at tænke nyt og bedre. Men i den strategi har vi brug for engagerede elever, og så nytter det ikke at gøre erhvervsuddannelserne til en ledighedsforanstaltning,« mener Simon Neergaard-Holm.



Erhvervsskoler skal kunne for meget

Lektor Peter Koudahl fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) er ikke i tvivl om, at DA har noget at have sin kritik i.

»Med de stramninger, der ligger i Ungepakke 2, og præciseringen af pligten til at være i uddannelse, er jeg sikker på, at mange unge ryger hen på den nærmeste erhvervsskole uden at have lyst til det. Og det er uddannelsessystemet som udgangspunkt slet ikke gearet til,« mener han.

Peter Koudahl mener, at politikerne vil alt for meget i erhvervsskolesystemet på én gang.

»Man vil have uddannelse i verdensklasse og på højeste faglige niveau samtidig med, at alle de umotiverede og dem, som ikke kan finde ud af det, og som har alverdens andre problemer, også skal ind i systemet. Det er måske lidt rigeligt,« mener lektoren.

Han understreger, at han ikke mener, at det er de unge, der er noget galt med. Men derimod systemet.

»Man gør jo de unge til problemet og fremstiller dem som om, de har fejl og mangler og skal behandles. Det er sjældent systemet, der gøres til problemet. Men når et nyt hold starter på en erhvervsskole ved læreren fra dag 1, at halvdelen ikke får lov til at overgå til hovedforløbet, selv om de består prøven efter grundforløbet. Nøjagtig som hvis man smed gymnasieelever ud efter 1. g, fordi der ikke var plads. I det lys kan man godt tvivle på, at de unge udgør problemet,« mener han.

Peter Koudahl forventer ikke, at trepartsforhandlingerne vil ændre afgørende ved systemet og gøre kål på praktikpladsproblemet.

Arbejdsgiverne vil ifølge ham møde op med stor velvilje og – så længe det er frivilligt – love, at de vil gøre, hvad de kan. Fordi de er tilfredse med et i deres øjne velfungerende erhvervsskolesystem, som leverer det, de har brug for. Får de brug for mere arbejdskraft, lærte den seneste højkonjunktur dem, at udenlandsk arbejdskraft kan hidkaldes uden det store besvær.

Systemet skal renoveres

Formanden for Danske Erhvervsskoler, Peter Amstrup, mener ikke, at det danske arbejdsmarked er tjent med, at erhvervsskolerne fyldes op med folk, som jobcentrene har sendt, fordi de ikke mener, de kan andet. Han beklager også, at alt for mange forlader folkeskolen uden at vide, hvad de vil med deres liv.

Omvendt er det ifølge ham ikke så enkelt, at man bare kan lukke de umotiverede ude af erhvervsskolerne og sige, at man kun vil have de stærke elever. Problemet, påpeger han, er, at de stærke går i gymnasiet, og som forholdene er på erhvervsuddannelserne med blandt andet færre og færre praktikpladser er der ikke 10 vilde heste, der kan forhindre dem i at tage det valg.

»Vores vekseluddannelsessystem har trængt til et grundigt eftersyn og renovering siden midt i 90’erne. Vi er nødt til at gøre erhvervsuddannelserne attraktive, så de unge af lyst og på eget initiativ går ind i uddannelser, som er relevante for det danske arbejdsmarked,« mener erhvervsskolernes formand.

Som punkt ét mener Peter Amstrup, at erhvervsskolerne skal have et basisår, som kan gøre de unge uddannelsesparate og klare på, hvilken uddannelse, de har lyst til at gå i gang med. Som punkt to skal erhvervsskolerne ifølge ham kunne tilbyde en garanti for praktikplads, som godt kan bygge på en klyngemodel, hvor tre-fire virksomheder går sammen om et uddannelsesforløb.

I takt med, at virksomheder i dag bliver mere og mere specialiserede er færre og færre i stand til at tilbyde et fuldt uddannelsesforløb, påpeger han.

Endelig mener Peter Amstrup, at det er tiden til at gøre op med one-size-fits-all-tankegangen i forhold til praktik på de enkelte uddannelser.

»Spørgsmålet er om uddannelsen til maler, elektriker, frisør og kontorassistent alle skal køre efter det samme praktikprincip? Det er ikke givet, at praktikken skal vare så længe, som den gør. Noget kunne forkortes, gøres enklere og suppleres med noget andet på en skole. Pointen er at bevare vekseluddannelsessystemet, for vi er alle enige om, at det bedste sted at lære er i virkeligheden. Men det skal være i en ny form,« understreger han.