Krisen føder stærke virksomheder

Af

Da finanskrisen ramte, gik Danmark i stå – bare ikke danskernes lyst til at drive virksomhed. Nye tal viser, at der i 2009 blev stiftet ligeså mange nye selskaber som i 2005. Og blandt de virksomheder, der startede i 2009, var syv ud af ti i live tre år senere. Det er næsten samme overlevelsesrate som firmaer, der blev stiftet i 2001 og 2003. Eksperter vurderer, at krisen gør iværksættere bedre til at drive virksomhed.

Foto: Illustration: Kim Haugaard, Scanpix

INTET ER SÅ SKIDT… Midt i en af de største kriser nogensinde i verdensøkonomien opretter danskerne lige så mange nye virksomheder som før krisen, og nye tal viser, at de nye virksomheder overlever i stor stil.    

Danskerne opretter i dag virksomheder i samme omfang som i 2005, og syv ud af ti virksomheder (71 procent), som blev stiftet i 2009, var i live tre år senere, viser tallene, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har udarbejdet for Ugebrevet A4. Det er sket på baggrund af en optælling af alle aktieselskaber, anpartsselskaber, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder i Experians erhvervsdatabase.

Til sammenligning var det kun lidt flere - 74 procent - af de virksomheder, som blev stiftet i 2001, der overlevede de følgende tre år. Og i perioden 2001-2012 som helhed var det i gennemsnit 76 procent af selskaberne, der overlevede de første tre år, viser tallene.

Intet er tilsyneladende så skidt, at det ikke er godt for noget. Vicedirektør Anders Hoffmann, Erhvervsstyrelsen, peger på, at kriser gør forretningsideer mere robuste og mere gennemtænkte end ellers.

»Det gode ved kriser er, at du tænker dig mere om, og du bliver måske også mere realistisk. Og fordi du ikke kan låne penge i banken, bliver du også mere fokuseret på, at nu skal jeg sikre mig, at der er nogle kunder, som vil købe mine varer. I dårlige tider er der ligeså mange virksomheder, som bliver store som i gode tider, men der er typisk en lidt anden styrke i de virksomheder, der starter op i dårlige tider,« siger han.

Starter af nød

Sidsel Dyrholm Holst, der er chef for Dansk Industris enhed for Mindre og Mellemstore Virksomheder & Entrepreneurship, siger:

»Det er hårdt at starte op i krisetider, så de, der starter op, når konjunkturerne er lave, er tvunget til at være endnu mere skarpe på deres forretningsidé og deres koncept, fordi kampen om finansiering er hårdere. Kampen om kunderne er også hårdere. Så alene det at starte op i 2009 har krævet sin mand eller kvinde,« siger hun.

Sidsel Dyrholm Holst finder det ikke overraskende, at så relativt mange virksomheder overlever kriseåret 2009. For hvis iværksætteren ikke havde en gennemtænkt model fra start, ville selskabet aldrig komme op at flyve, vurderer hun.

Adjunkt Martin Senderovitz, der forsker i entreprenører og vækstvirksomheder på Syddansk Universitet (SDU), påpeger dog, at kriser kan tvinge nogle til at starte for sig selv - fordi de ikke har andet valg.

»Det kan være af lyst, en god idé eller et spin-off fra sin nuværende beskæftigelse, der gør, at man har lyst til at lave noget ude i garagen om aftenen. Men det kan også være af nød, hvis man har mistet sit arbejde, og man ikke kan få noget andet. Så kan man starte op selv – og den effekt kunne man godt forestille sig lå gemt i de tal fra 2009, 2010 og 2011,« vurderer han.

Langt fra dødsstødet

Anders Hoffmann, Erhvervsstyrelsen, er enig i, at en krise ofte afgør, hvilke brancher iværksættere starter op i.

»Bygge og anlæg er et eksempel, hvor der typisk starter mange virksomheder i gode tider, men hvor også mange lukker igen. Den branche faldt jo dramatisk i takt med, at verdensøkonomien gik tilbage. Derfor er det ofte nogle mindre konjunkturfølsomme brancher, folk starter op i under kriser,« siger han og henviser til en ny oversigt fra Erhvervsstyrelsen, der viser 19 branchers udvikling over de seneste ti år.

Branchen ’Ejendomshandel – og udlejning’ har klaret sig dårligst af alle 19 og blev næsten halveret i antal i perioden fra 2001 til 2012.

Virkeligheden dækker dog over, at ejendomshandelbranchen før var i voldsom vækst og næsten var fordoblet i 2006 - for efterfølgende at svinde ind til godt det halve i dag.

»Boligmarkedet frøs jo på et tidspunkt, og det er klart, at hvis ingen køber boliger, stopper du tilgangen til ejendomsbranchen. Når der ikke er nogen, der køber huse, er der ingen penge at tjene. Det samme ser du med håndværkere. Der er ingen, der springer ud som selvstændige. Op til krisen så vi, at mange svende sagde: ’Hvis mester kan tjene mange penge, kan jeg også’. Det samme med ejendomshandler,« vurderer Anders Hoffmann.

Krisen giver muligheder

Fortællingen om skrækåret 2009, hvor tusinder af mennesker mistede jobbet, og hvor statens finanser på et enkelt år gik tilbage med 155 milliarder kroner, er altså langt mere nuanceret, end at der – pist! – forsvandt knap 200.000 job til udlandet, og industrisamfundet fik ’dødsstødet’, sådan som det ellers hed i en overskrift i dagbladet Information i april 2010.

Ifølge Erhvervsstyrelsen var det således kun hver fjerde af de virksomheder, som blev stiftet i 2008, der var døde året efter, i 2009.

Og det er faktisk nøjagtigt samme dødsrate, som de virksomheder, der blev stiftet i 2002, havde.

Ifølge Martin Senderovitz, SDU, kan kriser være det, der får nogle mennesker til at se forretningsmuligheder.

»På en måde starter man op, når man har en idé, og det kan i virkeligheden være, at krisen er den mulighed. For de fleste etablerede virksomheder har det virkeligt været hårde år, det skal man slet ikke negligere. Men krisen skaber samtidig små huller, som innovative entreprenører kan være med til at fylde ud,« vurderer han.

Anders Hoffmann, Erhvervsstyrelsen, peger på, at iværksættere selvfølgelig laver en iskold kalkule for, hvad der sker, hvis projektet går galt. Og facit af den kalkule ser anderledes ud, når der er krise.

»I opgangstider er det mere sådan: Nu er der mange andre, der starter, så vil jeg også prøve. Så ved du jo også, at du altid bare kan få et job igen. For fire år siden var der mangel på arbejdskraft, så der var ikke nogen risiko ved at starte op. I dag skal der altså noget til, før du siger dit job op i en god dansk virksomhed,« vurderer han.

Droppede voldsomt

Men gør krisen så, at ingen i dag tør springe ud og blive sin egen chef længere?

Ifølge Erhvervsstyrelsen, som tager udgangspunkt i alle nyregistrerede virksomheder i år 2001, var der i Danmark en stigende kurve af nye selskaber i CVR-registret frem til krisen brød ud i efteråret 2008. Faktisk steg antallet af nyregistrerede selskaber med godt 60 procent frem til krisen brød ud.

Dernæst droppede kurven næsten lodret – men kun i en kort periode og kun ned til, hvad der svarer til niveauet i 2005.

Og i dag ligger antallet af nyregistrerede selskaber nogenlunde stabilt, men dog godt 30 procent over det niveau, som det lå på i 2001.

Ifølge Anders Hoffmann, Erhvervsstyrelsen, er der ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor det ikke er gået værre med antallet af nyregistrerede selskaber siden krisen.

»Men Danmark er et af de OECD-lande, der har forbedret rammerne for iværksættere mest de seneste ti år, og det skal jo gerne give udslag i et eller andet,« siger han og peger på - det han vurderer er - en bedre konkurslovgivning, bedre adgang til det finansielle lånemarked, og at de regionale væksthuse er kommet op at køre og kører fint.

»Vi håber, forklaringen er, at danskere er blevet mere positive overfor iværksætteri. Og derfor ligger vi simpelthen bare på et niveau, hvor der er en mere sund adgang af nye virksomheder,« siger han.

Fremtiden er uvis

I Erhvervsstyrelsens opgørelse over 19 branchers udvikling fra 2001 til i dag er det ’Andre serviceydelser’, som er vokset mest i antal af alle.

»Der ligger nogle mystiske ting i den branche, blandt andet nogle it-virksomheder, som ikke er så konjunkturafhængige. Man ser også generelt, at der kommer flere servicevirksomheder. Det er en del af skiftet med færre produktionsjob og flere servicejob, som vi altid ser i forbindelse med kriser,« siger Anders Hoffmann.

Men hvad med fremtidens erhvervsliv – er vi godt godt rustet til fremtiden?

Det er ifølge Sidsel Dyrholm Holst, DI, svært at svare entydigt på.

»Vi har rigtig mange dygtige virksomheder, men det er helt afgørende at vi får styrket den danske konkurrenceevne. Vi er stadig et af de dyreste lande at producere i,« lyder det.

En ting er krisen og dens længde, en anden udfordring er den hastighed, der i dag er på især den teknologiske udvikling. Det presser mange virksomheder.

»Det gør, at man hele tiden skal være klar til at justere sin forretningsmodel,« siger hun og fremhæver gældskrisen i Sydeuropa som endnu en hindring for vækst.

»Kravene til bankernes soliditet er skærpet kraftigt de senere år, og det gør det sværere at låne penge. Og hvis ikke det løsner sig på den korte bane, må man tænke på nye finansieringsmodeller,« forudser hun.

Også adjunkt Martin Senderovitz, SDU, er forsigtig, når han kigger i krystalkuglen.

»Udfordringen fremover for Danmark bliver at fastholde de større etablerede virksomheder og den produktion, der er i Danmark. Det skal være lønsomt at holde produktionen i Danmark, samtidig med at rammerne for at starte nye, innovative vækstvirksomheder skal være til stede. Rammerne er tilstede i dag - men om det er tilstrækkeligt vil jeg overlade til politikerne,« siger han og fortsætter:

»De virksomheder, som stadig eksisterer, og dem er der heldigvis mange af, er robuste over for de udfordringer, der er nu. Men om det som helhed bliver et sundere erhvervsliv i fremtiden på grund af krisen, er svært at sige noget om. Det kommer vist an på, hvordan man definerer sundt … «