Krisen får fødselstal til at rasle ned

Af | @MichaelBraemer

Fra 2010 til 2011 faldt antallet af nyfødte børn drastisk. Og samlet set er fertiliteten blandt danske kvinder så lav, at flere eksperter slår alarm. En kombination af økonomisk usikkerhed, lav frugtbarhed og færre fødedygtige kvinder betyder faldende fødselstal. Dermed bliver der færre til at brødføde et stigende antal ældre.

Foto: Foto: Thinkstock

BYE BYE BABY Børn og babyer plejer at være en god forretning. Men på bare ét år er salget af bleer til nyfødte børn faldet med 25 procent, oplyser FDB’s analyseafdeling, der har tal fra salg hos Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Fakta og Irma.

Det styrtdykkende salgstal afspejler ikke, at nybagte forældre er gået over til 70’ernes stofmodel, men derimod at antallet af nyfødte i perioden er faldet drastisk. Fra 2010 til 2011 blev der født syv procent færre babyer og konsekvensen er, at fertiliteten – målet for, hvor mange børn kvinder gennemsnitlig får – har nået sit laveste niveau i 10 år. Fertiliteten er nu nede på, at hver kvinde i gennemsnit får 1,76 børn.

Fortsætter tendensen, vil konsekvensen være omfattende, vurderer professor Niels Erik Skakkebæk fra afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.

»Hvis du ser på kvinder, der er født i Danmark - og trækker de kvinder fra, der har fået kunstig befrugtning - så er man nede på en fertilitetsrate på bare 1,65. Det er et problem, for hvis det fortsætter på denne måde, betyder det, at den reproduktionsdygtige del af befolkning vil blive halveret i løbet af tre generationer,« siger Niels E. Skakkebæk og tilføjer:

»Konsekvensen er på kort sigt en aldrende befolkning, og på længere sigt ender det uvægerligt med, at man ikke kan opretholde befolkningen.«

Befolkningen halveres

Fra 2010 til 2011 kom 4.413 færre nyfødte til verden i Danmark. Fortsætter faldet i antallet af babyer, betyder det færre hænder på fremtidens arbejdsmarked, forklarer chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Frederik Pedersen.

»Det kan medføre nogle problemer i forhold til hvem, der skal tage sig af de ældre og af vores børn. Men før det for alvor bliver et problem, kræver det, at den nedadgående fertilitet ikke er et midlertidigt fænomen, men at fødselstallene daler over en længere periode,« siger Frederik Pedersen.

For at opretholde en tilvækst i befolkningen kræves det, at kvinderne får gennemsnitlig 2,1 barn.   Det eneste land i Europa, der nåede det niveau i 2010 var Island. Danske kvinder nåede et historisk lavpunkt i 1983, hvor antallet af levendefødte børn per kvinde var bare 1,4. Siden da steg det støt i en årrække. I 2010 var fertiliteten oppe på 1,9. Men i 2011 gik det igen nedad, der faldt fertilitetsniveauet til 1,8.

Svært at planlægge i det offentlige

Selv hvis tendensen ikke er en permanent faldende fertilitetskvotient over de kommende år, men blot en midlertidig nedgang, vil effekten ikke gå usynligt gennem samfundet.

Nina Smith, professor i økonomi på Aarhus Universitet – og mor til fire børn – vurderer, at et fødselstal, der går meget op og ned, er problematisk.

»Det er rigtigt dyrt for samfundet, fordi der i perioder bliver ledig kapacitet i børneinstitutionerne og folkeskolerne, mens der i andre perioder bliver et enormt pres. Man får ikke sparet, når børnetallet går ned, fordi det er svært at lukke eksempelvis skoler. Man får mindre ud af de samme penge, og det er rigtig skidt,« siger Nina Smith.

Noget tyder på, at der skal en samfundsøkonomisk ændring til, hvis de danske kvinder igen skal være blandt de mest reproducerende i Europa. Det mener blandt andre seniorforsker med speciale i børn og familie Mogens Christoffersen fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

»Alle de materielle ting gør, at mange gerne vil udsætte at få børn. Kvindens arbejdsløshed, samlevers arbejdsløshed og hvorvidt de er færdige med deres uddannelse er vigtige parametre, der spiller ind, når man overvejer at stifte familie,« siger Mogens Christoffersen og tilføjer:

»Der er i dag også mange, der er projektansat i en tidsbegrænset periode, og hvor man – hvis man kommer på barselsorlov – ikke får fuld løn. Man vil først have et fast job, hvor man er sikret fast løn under barsel. Man skal have en sikker indkomst, når man sætter sig for en dyr husleje, og være sikker på at kunne beholde indkomsten.«

Finanskrisen gør folk nervøse                                      

Kort sagt: Finanskrisen får familier til at overveje ekstra nøje, om det er det rette tidspunkt til at få børn. Som familieøkonom Lone Kjærgaard fra Arbejdernes Landsbank siger:

»Det er klart, at når økonomien strammer til i nogle familier, og det er dyrt at få et barn, så er der stor sandsynlighed for, at krisen spiller en rolle for det faldende fødselstal. I disse tider spænder det fastlåste boligmarked også ben for mange menneskers planer om at få børn, fordi de ikke lige kan få mere plads.«

Økonomiprofessor Nina Smith supplerer:

»Det er et almindeligt internationalt og historisk fænomen, at man får færre børn i krisetider. Det er velkendt, at når arbejdsløshed stiger, bliver folk nervøse for at få flere børn.«

Faktisk skete der det tilbage i 1930’erne, hvor en økonomisk krise lagde Europa ned, at danske kvinder fødte så få børn, at der blev nedsat en kommission, der skulle se på, hvordan man kunne få fødselstallet til at stige.

Familier reagerer på politisk signal

Endnu har SRSF-regeringen ikke nedsat en kommission til at øge reproduktionen i Danmark, men flere tiltag, som vurderes at have nedsættende effekt på fødselstallet, er blevet fjernet. Det gælder loftet over antallet af børn, der er berettiget til at modtage børnechecken, og den midlertidige brugerbetaling på fertilitetsbehandling af barnløse på offentlige klinikker.

Begge tiltag gjorde potentielle forældre utrygge, mener blandt andre Camilla Härtel Jensen, bestyrelsesmedlem i interesseorganisationen Forældre og Fødsel.

»Mange føler ikke, at der er stor samfundsmæssig opbakning til det at være forældre, når børnechecken står og vakler. Bare det at tale om at skære i den skaber frygt,« siger hun.

Også seniorforsker Mogens Christoffersen fra SFI mener, at samfundsopbakningen har betydning for familiernes tryghed og dermed lyst til at få børn – eller få flere børn.

»Den tidligere regering satte loft over, hvor mange børn man kunne få tilskud til. Det kan godt have begrænset fødselstallet og fået folk til at tænke sig om en ekstra gang, før de fik det fjerde barn. Det er jo også et politisk signal, der har fået folk til at stræbe efter at være endnu mere sikre på at have økonomien i orden, før de fik børn. De er nødt til at have et sted at bo og to indtægter. Der er nogle ydre omstændigheder, der presser dem.«

Island viser vejen

Nina Smith tror dog ikke, at den tilbagevendende diskussion om børnechecken får nogle til at droppe planer om at få børn. Diskussionen går jo netop på at bevare børnechecken for dem, den betyder noget for, og et eventuelt bortfald af børnechecken vil ikke påvirke de rigestes danskeres planer om børn, mener professoren. Hun vurderer, at det faldende fødselstal er et forbigående problem, som vil forsvinde i takt med, at krisen letter.

Nina Smith mener til gengæld, at man kan skubbe til danske kvinders lyst til at få børn ved at skele til erfaringerne med barselsorlov på Island. Et land, der om noget har været ramt af den økonomiske krise, og hvor man derfor skulle forvente et dramatisk faldende fødselstal, som imidlertid ikke er indtruffet.

»Jeg tror, at barselsordningernes indretning er meget vigtig for, hvor mange børn vi får. De øvrige nordiske lande – Sverige, Norge og i særdeleshed Island – har jo haft held med en meget mere ligelig fordeling mellem fædre og mødre, og det betyder, at børn ikke belaster hver enkelt af forældrene så meget. Den islandske model er den mest avancerede overhovedet med tre måneder øremærket til mor, tre måneder til deling og tre måneder øremærket til far,« påpeger hun.

Knap hver tiende barn er resultat af kunstig befrugtning

Men ikke bare økonomi og praktiske forhold har betydning for danskernes fertilitetsniveau. Flere eksperter peger også på, at den dalende frugtbarhed og den stigende alder for førstegangsfødende kvinder har betydning for antallet af børnefødsler.

Lektor emeritus Hans Oluf Hansen, Københavns Universitet, har fulgt befolkningsudviklingen i årevis. Han mener, at den væsentligste årsag til den faldende fertilitet er udskydning af familiedannelse på grund af uddannelse og kvinders forøgede arbejdsmarkedstilknytning gennem de seneste, mange årtier.

»De modne kvinder kommer sent i gang, og så når de ofte kun at få højst ét barn. De har udskudt fødslerne på grund af uddannelse og karriere og vil gerne blive på arbejdsmarkedet. I kampen for jobbet, der bliver det tit børnene, som vælges fra,« siger han.

Professor Niels E. Skakkebæk fra Rigshospitalet supplerer:

»Det er cirka otte procent af alle børn i Danmark, der fødes efter kunstig befrugtning. Det siger noget om, at nedsat frugtbarhed er et stort problem.«

»Der er utrolig mange mænd – mellem 20 og 40 procent af de unge i normalbefolkningen – der har nedsat sædkvalitet. Det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke kan få børn, men det har betydning for antallet af uplanlagte graviditeter. Set fra et biologisk perspektiv er der nedsat fertilitet i befolkningen,« siger Niels E. Skakkebæk.

Forældre vil føle sig taget af

Så meget desto mere grund er der til at lette vilkårene for dem, der faktisk er i stand til at få børn, mener Camilla Härtel Jensen fra Forældre og Fødsel.

 »Vi hører flere steder fra, at man ikke har lyst til at sende sine børn af sted i børneinstitutioner, fordi normeringerne bliver for dårlige. Det er dér, der bliver skåret rigtig meget i øjeblikket. Det samme gælder i forhold til kvaliteten i omsorgen for fødende og gravide. Hvis man skal have lyst til at få børn, skal man føle sig taget af fra samfundets side i den proces, det er at blive forældre, uanset om det er anden eller tredje gang,« mener Camilla Härtel Jensen.