Krisen får danskerne til at dele arbejdet

Af | @MichaelBraemer

Det hedder arbejdsfordeling, men er i virkeligheden en ledighedsfordeling, hvor medarbejderne skiftevis er i arbejde og på dagpenge. Ordningen breder sig som en steppebrand i takt med krisens fremmarch, og både lønmodtagere og tillidsrepræsentanter ser den som et nyttigt redskab til at redde virksomheder og arbejdspladser. Forsker og forbundsformand er langt mere kritiske.

DELEJOB Rekordmange medarbejdere i industrivirksomheder med tomme ordrebøger er allerede i gang med eller er på vej til arbejdsfordeling – virksomhedernes alternativ til at fyre, når der ikke længere er opgaver til at holde alle ansatte i fuld sving.

Hele 12 procent svarende til hver ottende privatansatte tillidsrepræsentant i Ugebrevet A4’s bredt sammensatte tillidsmandspanel oplyser, at de enten har været med til arbejdsfordeling inden for de seneste seks måneder eller er omfattet af aktuelle planer om at fordele arbejdet på deres virksomhed.

Det kunne også hedde ledighedsfordeling. For arbejdsfordeling indebærer typisk, at medarbejderne arbejder den ene uge og går hjemme på dagpenge den næste – eller er to dage på job og tre på dagpenge.

Selv om ordningen indebærer en nedgang i indtægt, så er både medarbejdere og tillidsrepræsentanter vilde med ordningen:

54 procent af tillidsrepræsentanterne i A4’s tillidsmandspanel mener, at arbejdsfordeling – som højst må strække sig over 13 uger – er en god løsning for at forhindre fyringer og sikre virksomhedernes overlevelse. Samme holdning har hele 60 procent af et repræsentativt udsnit af 18-64-årige lønmodtagere på det private arbejdsmarked ifølge en undersøgelse, som Zapera har foretaget for Ugebrevet A4.

Daglige bulletiner om massefyringer og frygten for helt at miste arbejdet er utvivlsomt med til at skabe den positive holdning til arbejdsfordeling. 43 procent af lønmodtagerne siger i undersøgelsen, at den økonomiske krise i høj eller nogen grad har skabt usikkerhed om deres fremtidige arbejdssituation. 13 procent frygter ligefrem, at deres virksomhed bukker under for krisen. Og den frygt deler hver 10. af tillidsrepræsentanterne.

Fyringer kommer alligevel

I den øjeblikkelige situation med en længevarende global krise foran os er arbejdsfordeling imidlertid som at tisse i bukserne for at holde varmen, siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen. Hvis det kniber for virksomhederne nu, så ender det alligevel med fyringer, mener han.

»Arbejdsfordeling er ikke opfundet til at overleve en finansiel krise, der kommer til at vare flere år. Ordningen er beregnet til virksomheder, der i en periode mangler råvarer eller har andre forbigående problemer,« siger arbejdsmarkedsforskeren.

Han er ikke overbevist om, at medarbejderne for alvor tror på, at en midlertidig arbejdsfordeling kan redde arbejdspladser, men forstår godt den positive holdning til ordningen.

»Udsigten til alternativ beskæftigelse er nærmest ikke eksisterende, og for mange er dagpengeniveauet ikke fris­tende. I den situation er der trods alt en gevinst at hente i arbejdsfordeling i en periode,« siger Flemming Ibsen.

Med risiko for at lyde hård og kynisk påpeger han, at en krise som den nuværende også har en rensende effekt: Den vil gå ud over dårligt polstrede virksomheder med dårlig ledelse, som skal gå ned.

Så sort-hvidt ser 3F-tillidsmand Niels Erik Jørgensen fra plastvirksomheden Micotron ved Sønderborg imidlertid ikke på tingene. Virksomhederne og de udfordringer, de hver især står overfor, er vidt forskellige og kræver forskellig håndtering, mener han.

Micotron har benyttet sig af den mulighed, der er for at få det regionale beskæftigelsesråd til at tillade en forlængelse af de første 13 ugers arbejdsfordeling med yderligere 13 uger, så de 15 3F’ere i produktionen kommer til at være på arbejdsfordeling i sammenlagt et halvt år.

Men der er ikke tale om, at man nægter at se de dystre og uundgåelige kendsgerninger i øjnene, understreger Niels Erik Jørgensen. Han har grund til at tro på, at både virksomheden og medarbejderne overlever krisen.

»Vi mistede en stor kunde, og det kastede virksomheden ud i problemer. Men nu har vi fået nye kunder og er begyndt at gøre klar til en ny produktion. Vi kan se fremgang igen, og jeg tror, vi rider stormen af,« siger han.

Alle for én

Mange af de i alt 30 medarbejdere på virksomheden har været ansat i årtier på virksomheden, der derfor er præget af stort sammenhold. Derfor var der heller ingen vaklen i solidariteten, da det gjaldt om at finde alternativer til de fyringer, der ellers var bydende nødvendige. Ud over arbejdsfordelingen var Niels Erik Jørgensen som fællestillidsmand med til at aftale fem timers reduktion i den ugentlige arbejdstid for de 15 funktionærer på Micotron med tilsvarende træk i lønnen.

»Det er ikke det, jeg har lært på tillidsmandskurserne, men jeg er også et menneske. På de små virksomheder kender vi alle sammen hinanden, og det var alle eller ingen. Vi har ikke været paniske, men konstruktivt indstillet på at komme bedst muligt over krisen. Det ville jo også være kedeligt at skulle sige farvel til know-how, som vi kommer til at mangle igen om fire måneder,« siger han.

Den solidariske idé om at deles om det arbejde, der er, ligger langt de fleste danskere stærkt på sinde, viser A4´s undersøgelse. 70 procent af lønmodtagerne på det private arbejdsmarked mener, det er en god idé, at alle medarbejdere på deres arbejdsplads permanent arbejder mindre, hvis det kan forhindre afskedigelser.

En sådan melding må være sød musik i ørerne på de arbejdsgivere, der appellerer til politikerne om at gøre arbejdsfordelingen mere fleksibel, så ordningen kan strækkes over en længere periode. For eksempel den eksporterende køle-virksomhed Danfoss med cirka 6.000 ansatte i Danmark og hovedsæde i Nordborg på Als.

Virksomheden har afskediget mellem 500 og 600 medarbejdere i Danmark siden sommerferien. Samme vej kan det gå med de flere hundrede medarbejdere, der i øjeblikket er på arbejdsfordeling.

»Den her krise er karakteriseret af, at det er gået forfærdelig hurtigt nedad. Derfor så vi meget gerne, at man som forsøg frem til 2011 eller 2012 åbnede for en længere periode med arbejdsfordeling og fik nogle af de bureaukratiske byrder væk,« siger kommunikationsdirektør på Danfoss Ole Daugbjerg.

Han er med på, at arbejdsfordeling ikke er beregnet som permanent løsning på en global krise, og at forudsætningen for ordningen er, at virksomhederne kan se »et lys for enden af tunnelen«.

»Vi har da et lys for enden af tunnelen. Vi ved bare ikke, hvor lang tunnelen er. Der kommer et tidspunkt, hvor man ikke kan holde ting kolde, ikke selv kan holde varmen eller ikke kan holde andre produktioner i gang uden vores komponenter. Men 2 gange 13 uger, som er det længste, vi må strække arbejdsfordelingen, er for kort en frist til at give mening med den horisont, der er nu,« siger Ole Daugbjerg.

Et fair tilbud

Han lægger ikke skjul på, at Danfoss har en stærk interesse i at opretholde en kompetent arbejdsstyrke med henblik på den tid, der kommer efter krisen. Men han synes også, at virksomheden kommer med et fair tilbud.

»Vi kunne godt sende dem alle sammen ud på understøttelse nu, men føler også et ansvar for lokalområdet, hvor virksomheden spiller en stor rolle for alle. Derfor vil vi gerne være med til at bevare medarbejdernes tilknytning til arbejdsmarkedet ved at betale det halve af deres indtægt i en længere periode. Det må betyde noget samfundsøkonomisk,« siger han.

Thorkild Jensen, formand for forbundet Dansk Metal og kartellet CO-Industri, lader sig imidlertid ikke rive med af begejstring. Han ved, at der på landsplan er mellem 150 og 200 arbejdsfordelinger lige nu, som vedrører metalarbejdere. Men med udsigt til en langvarig krise er han efterhånden lidt forbeholden over for ordningerne i almindelighed og længerevarende ordninger i særdeleshed.

»Jeg forstår godt, at medlemmer og tillidsrepræsentanter er gået ind i diskussionen med arbejdsgiverne om arbejdsfordeling i begyndelsen af krisen og måske også fortsat. Men hvis virksomhederne efter først en frist på 13 uger og derefter yderligere 13 uger fortsat ikke har fået overblik over, hvor lyset for enden af tunnelen er, så er spørgsmålet, om det er så formålstjenligt,« siger han.

Hvis man alligevel ender med at gennemføre en stor afskedigelsesrunde efter et år, så har arbejdsfordeling gjort stor skade ved at fastholde en arbejdskraft, som i stedet skulle have taget en uddannelse eller gået over i en anden virksomhed, påpeger Metal-formanden.

»Det ville være skadeligt både for den enkelte og samfundet. Jeg forstår godt medlemmernes frustration, men i den nuværende krise er arbejdsfordeling ikke et universalmiddel,« siger han.

Thorkild Jensen ser hellere, at politikerne vender blikket fremad og prøver at vende den faldende beskæftigelse ved at sætte gang i anlægs- og renoveringsarbejder.

»Det vil skabe beskæftigelse her og nu og på længere sigt bedre arbejdsmiljø for dem, der skal være i bygningerne. Dertil kommer forhåbentlig også energiforbedringer og positive resultater for CO2-regnskabet.«