Krisebevidsthed er en intellektuel øvelse

Af

Om kort tid spiller både regering og opposition ud med hver deres 2020-plan, der synliggør dansk økonomis udfordringer. Men hvis to tredjedele af vælgerne ikke mærker finanskrisen på pengepungen, er der en fare for, at de er ligeglade med politikernes økonomiske advarsler, påpeger kommentatorer.

HUS FORBI Når to ud af tre danskere ikke har færre penge end før finanskrisen, forstår vælgerne så hvorfor, politikerne snart fremlægger intensive fitnessprogrammer for landets økonomi?

Det er den store udfordring, som både regeringen og oppositionen står overfor, efter at en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, viser, at to tredjedele af danskerne slet ikke har mærket finanskrisens konsekvenser på pengepungen.

I denne eller næste uge ventes statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at fremlægge regeringens 2020-plan, der opliner Danmarks udfordringer de næste ti år. Kort tid efter spiller også Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) ud med deres syn på dansk økonomis dna-materiale.

Ifølge politisk kommentator Niels Krause-Kjær får politikerne dog svært ved at få vælgerne til at tro på de dystre økonomiske vejrudsigter, der tegner sig de kommende år.

»Krisebevidsthed er en intellektuel øvelse, noget vi ikke skal bruge maven, men hjernen til at forstå. Alene navnet ’2020-planen’signalerer jo, at det ikke er nu, og vælgerne træffer typisk beslutninger ud fra en kortere tidshorisont,« siger han.

I A4-undersøgelsen er det da også tydeligt, at danskerne tager udgangspunkt i deres egen hverdag, når de skal vurdere overordnede problemstillinger.

For eksempel mener en tredjedel af de, der ikke er påvirket af finanskrisen, at medierne har overdrevet krisens omfang. Det mener kun godt hver femte af de, der har fået en ringere privatøkonomi af krisen. Samme billede går igen, når danskerne skal vurdere politikernes gengivelse af krisen.

36 procent af de, der er ramt af finanskrisen, vurderer, at politikerne har underdrevet omfanget. Kun 16 procent af de, som ikke er påvirkede, har dette synspunkt.

Ifølge Eva Steensig, sociolog og direktør i firmaet Lighthouse, der har specialiseret sig i kundepsykologi, er danskernes tilgang til politik »situationsbaseret«.

»Landets økonomi er presset, vores konkurrencekraft er udfordret, og vi har store offentlige underskud, men når folk ikke kan mærke det på deres egen økonomi, og hører at der skal ansættes en mere på arbejdspladsen – ligesom det offentlige sætter gang i nogle byggerier – så slår nærhedsprincippet igennem. ’Det, jeg ikke kan mærke, har jeg svært ved at forholde mig til’, vil mange tænke,« vurderer hun.

Krisebevidstheden er der

Ifølge politisk kommentator Hans Engell behøver hverken Løkke eller Thorning at frygte, at de kommer til at stå og råbe ud i intetheden med deres 2020-planer. Danskerne har fattet, at der er strukturelle ting i det danske samfund, som der ikke er taget hånd om i de glade 00’ere, hvor befolkningen gik amok i samtalekøkkener og friværdi.

»Mit indtryk er, at vælgerne er meget optagede af landets økonomiske fremtid, fordi folk kan se værdien af deres bolig er faldet, ældre falder oftere ud af jobmarkedet og så videre. Den dagsorden er der, uanset hvilken regering vi får efter et valg. Men folk har svært ved at forstå de store økonomiske planer – er det rød eller blå bloks plan, der er bedst? Derfor tror jeg, valgkampen kommer til at handle om, hvem vi tror på, vil være bedst de kommende 8-10 år til at bringe Danmark videre og skabe noget fremtidstro,« siger Hans Engell.

»Selvfølgelig stemmer masser af vælgere ud fra deres egen situation. Er boligen eller helbredet vigtigst? Men deres egen situation handler jo også om, hvordan landet kommer videre. Jeg tror, vælgerne ved, at krisen stikker dybere end finanskrisen, og at landet ikke er tilstrækkeligt fremtidssikret,« vurderer han.

Men Niels Krause-Kjær er lodret uenig. Når især Lars Løkke lige nu satser benhårdt på danskernes krisebevidsthed, er der intet, som tyder på, at Løkke skovler vælgere ind, konstaterer Krause-Kjær.

»Troen på, at en massiv krisebevidsthed i befolkningen ville ændre på nogle politiske virkeligheder, har kun i begrænset omfang vist sig at være tilfældet. Det pudsige er jo, at der ikke er tvivl om, at økonomi er vælgernes omdrejningspunkt denne gang. I modsætning til valgene i 2001, 2005 og 2007. Men derfra og så til at sige, at det betyder, at vi er en meget krisebevidst nation, den kobling kan man ikke lave,« siger han.