Krisebevidste danskere vil arbejde mere

Af
| @MichaelBraemer

To ud af tre danskere er klar til at øge den ugentlige arbejdstid, hvis den ekstra indsats kan forbedre den danske konkurrenceevne og sikre jobs i Danmark, viser ny undersøgelse. Danskernes krise- og ansvarsbevidsthed er helt i top, mener forskere. Men lønmodtagerne er knap så villige til at ofre fridage på at redde Danmark ud af krisen. LO-formand Harald Børsting glæder sig over lønmodtagernes velvilje forud for trepartsforhandlingerne.

Foto: Foto: Tomas Bertelsen, Scanpix

EN EKSTRA TØRN Når fagbevægelsen sætter sig til forhandlingsbordet med regering og arbejdsgivere for blandt andet at finde ud af, hvordan man får danskerne til at arbejde mere, kan de gøre det med bevidstheden om, at det store flertal af danskerne er klar til at tage en ekstra tørn.

Hidtidige undersøgelser har ellers vist, at kun få danskere ønsker at arbejde mere end de allerede gør. Men nu viser en helt ny undersøgelse, at et stort flertal af danskerne faktisk er klar til at øge arbejdstiden. Danskerne vil bare have garanti for, at de ekstra anstrengelser er til fordel for samfundet.

To ud af tre danskere i arbejde er klar til at arbejde en halv time mere om ugen med lønkompensation, hvis det på længere sigt kan forbedre den danske konkurrenceevne og sikre jobs i Danmark. Og næsten lige så mange - 61 procent – tager gerne en halv time ekstra om ugen på arbejdet, hvis det på længere sigt kan skabe mere velfærd.

Det viser en omfattende undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget blandt 3.228 lønmodtagere. I stedet for kun at spørge, om de vil øge deres arbejdstid, er spørgsmålene blevet kædet sammen med de øvrige emner, som er på dagsordenen i de kommende trepartsforhandlinger. Det vil blandt andet sige forbedring af konkurrenceevnen, sikring af velfærden og udvidelse af efteruddannelsesmulighederne.  

LO-formand Harald Børsting mener, at undersøgelsen understreger danske lønmodtageres store krise- og ansvarsbevidsthed, og at den er et godt grundlag for de trepartsforhandlinger, der nu skal i gang mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgivere.

Her skal man ifølge det foreløbige kommissorium for trepartsforhandlingerne blandt andet finde løsninger på, hvordan man øger arbejdsudbuddet med 20.000 frem mod 2020 og skaffer 4 milliarder kroner mere i statskassen om året.   

»Danskerne er fuldstændig klar over, at vi står over for nogle udfordringer frem til 2020 og skal gøre noget for at imødekomme de udfordringer. Her siger de, at de altovervejende er klar til at imødekomme dem ved at arbejde noget mere, hvis de bare har sikkerhed for, at pengene går til velfærd og til forbedring af konkurrenceevnen, så vi kan bevare jobs. Den holdning er jeg fuldstændig enig med danskerne i,« siger han.

Den største knast

Nøjagtig hvordan det øgede arbejdsudbud skal nås, skal der først forhandles om. Det øgede arbejdsudbud forventes at blive den største knast i trepartsforhandlingerne, og fra fagbevægelsens side har der på forhånd været stærk modstand mod at give afkald på en eller flere helligdage.

Hos lønmodtagerne er der også markant større vilje til at klare det ekstra arbejde ved at øge den daglige arbejdstid end ved at afgive fridage. Under halvdelen af danskerne i arbejde er indstillet på at give afkald på to fridage med lønkompensation, selv om det på længere sigt kan forbedre den danske konkurrenceevne og skabe mere velfærd.

Dennis Kristensen, formand for FOA, der primært organiserer offentligt ansatte, mener, at det er et vigtigt signal fra lønmodtagerne.

»Vi vil gerne være med til at skaffe mere arbejdskraft, men vi vil gøre det med intelligente løsninger. Det er inddragelse af de helligdage, der har været tale om, ikke,« siger han.

Dennis Kristensen mener, det er en forfejlet fremstilling, at alle lønmodtagere kommer til at bidrage lige meget, hvis en helligdag eller to inddrages.

»Vi lever i et land, hvor en del af befolkningen arbejder i funktioner, der kører døgnet rundt 365 dage om året – nat, weekender og helligdage. Det betyder mere for et af mine medlemmer af få inddraget en helligdag, hvor hun endelig kan være sammen med familien, end for de danskere, der har fri hver weekend og alle helligdage. Derfor er det blændværk, at byrden ville blive ligeligt fordelt,« påpeger han.

Dennis Kristensen mener, at det for den offentlige sektors vedkommende er oplagt i stedet at give timer tilbage til de ansatte, som i stor stil er blevet sat ufrivilligt ned i tid i kommuner og regioner gennem de seneste år.

»Det giver mening med en ekstra arbejdsdag i den private sektor, hvor man kan åbne fabriksporten en dag eller to mere om året og få mere produktion på den måde. Men ikke i den offentlige sektor,« siger FOA-formanden og efterlyser flere forskellige modeller for, hvordan arbejdsudbuddet kan øges.

Mange muligheder

Det er også med det mål, at LO-formand Harald Børsting vil dukke op til de trepartsforhandlinger, som er lige på trapperne.

»Man skal tilrettelægge den øgede arbejdstid på en sådan måde, at det giver så meget fleksibilitet og frihed både for den enkelte lønmodtager og den enkelte arbejdsplads som muligt, siger LO-formanden, der som udgangspunkt også er modstander af at skulle give afkald på helligdage, men ikke kan afvise, at det kommer i spil.

Fælles for de to formænd er også, at de mener, initiativerne for at øge arbejdsudbuddet først skal iværksættes, når krisen er overstået, og arbejdskraften faktisk efterspørges.

Dansk Metal’s formand, Thorkild E. Jensen, vil ikke på nuværende tidspunkt forholde sig til nogle af de mange muligheder, der er for at øge arbejdsudbuddet. Men han er ikke på forhånd så stor modstander som Dennis Kristensen og Harald Børsting af at bringe helligdage i spil.

A4’s undersøgelse ser Metal-formanden som en positiv tilkendegivelse fra lønmodtagerne om, at de er krisebevidste og klar til en ekstra indsats. Den forholdsvis store modstand mod at afgive fridage, mener han godt, man kan nedbryde med gode argumenter.

»Det handler om balancen – hvad skal man give i forhandlingerne, og hvad får man igen? Hvis der kommer tilstrækkelig meget i den anden skål i form af mere uddannelse, praktikpladsgaranti, aktivering og så videre, så kan den holdning, der kommer frem i undersøgelsen, godt ændre sig,« mener han.   

Åndehuller

En halv times ekstra arbejde om ugen vil betyde, at hver dansker kommer til at arbejde knap 22 timer ekstra om året, hvilket svarer til knap tre arbejdsdage. Derfor er det påfaldende, når undersøgelsen viser, at danskerne hellere vil arbejde 30 minutter mere om ugen frem for at skulle give afkald på to fridage.

Men ifølge direktør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og tidligere lektor i økonomi ved Københavns og Aalborg Universitet, Jørgen Søndergaard, oplever danskerne det som et mindre indgreb at skulle arbejde i seks minutter ekstra om dagen.

»Mange har i forvejen fleksible arbejdstider, og tænker, ’nå ja, jeg kan nok få passet en halv time ekstra ind i løbet i ugen, uden det vil forstyrre mit privatliv.’ Modsat er det meget synligt, hvis der forsvinder to hele fridage,« siger Jørgen Søndergaard, der også var formand for Arbejdsmarkedskommissionen og medlem af Velfærdskommissionen.

Han bakkes op af Linda Nielsen, professor ved Københavns Universitet og formand for den tidligere Familie- og Arbejdslivskommission. Hun mener, at modviljen mod at afgive fridage skyldes, at de for mange mennesker fungerer som et vigtigt pusterum i en travl hverdag.

»For mange er de fridage rigtig vigtige, fordi de fungerer som et helle. Det giver mulighed for at være sammen med familien og ens børn, og gøre nogle andre ting end at arbejde,« påpeger hun.

Arbejdsmarkedsforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, er enig.

»Fridagene fungerer som åndehuller, hvor folk får en samlet dag, hvor man har fri for arbejde, og kan realisere nogle andre interesser,« siger han.

Værner om velfærden

Henning Jørgensen mener, at A4’s undersøgelse først og fremmest understreger, at danskerne er blevet meget krisebevidste. Vi har været genstand for en massiv bevidsthedspåvirkning, hvor alle – selv regeringen – har talt krisen op, påpeger han.

»Vi får hele tiden at vide, at vi er på vej ud over afgrunden. Sådan ser virkeligheden ikke ud, men det er oplagt, at det har haft en virkning på folk, der tror, at vi står ved en historisk skillevej, og at det hele ryger på gulvet, hvis der ikke sker noget,« siger Henning Jørgensen.

På den baggrund kommer det ikke bag på ham, at danskerne vil bidrage til at sikre velfærdssamfundets beståen, selv om det sætter en ny dagsorden for dem.

»Historisk set har mere fritid altid været en præference. Man har som udgangspunkt ikke lyst til at arbejde mere, medmindre der som nu er bydende grund til det,« påpeger professoren.

Jørgen Søndergaard fra SFI er enig i, at danskernes krisebevidsthed for alvor er vækket. Han finder det således tankevækkende, at flere end halvdelen af de danske lønmodtagere ifølge A4-undersøgelsen ligefrem er villige til at arbejde 30 min ekstra om ugen uden, at de får ekstra i lønposen, så længe det forbedrer velfærden eller konkurrenceevnen.

»At så mange er villige til at arbejde mere uden lønkompensation understreger, at danskerne er krisebevidste,« siger Jørgen Søndergaard.

Krisebevidst

Mens danskerne er klar til at strække sig langt for at sikre vitale samfundsinteresser, som velfærd og konkurrenceevne, viser undersøgelsen, at øget fleksibilitet, bedre børnepasning eller bedre arbejdsmiljø i mindre grad virker som gulerødder til at få danskerne til at tilbringe mere tid på arbejdspladsen.  

Linda Nielsen mener, resultaterne er udtryk for, at danskerne har et socialt og ansvarligt sindelag.

»Man vil gerne sikre sig, at Danmark har konkurrenceevne, og at vi har et godt velfærdssamfund. Og det er jo fantastisk at danskerne tager det ansvar. Både over for samfundet, men også over for næste generation,« siger hun.

Alle tre eksperter er enige om, at krisen har betydet, at danskerne er blevet mere opmærksomme på at gøre en ekstra indsats. Jørgen Søndergaard siger:

»Når der er højkonjunktur, ser det jo ud som om, alting bare kører, og man bliver mere optaget af sine egne snævre interesser. Men i krisetider med lavkonjunktur er der en tendens til, at folk får lidt mere sans for værdien af det fælles.«

Svært at implementere

Danskernes opbakning til at arbejde 30 minutter ekstra om ugen bliver imidlertid ikke let at omsætte til virkelige arbejdstimer, forudser Jørgen Søndergaard.

»Problemet er, at det er meget svært at skrue op for den ugentlige arbejdstid. For det første skal det igennem overenskomstforhandlingerne, og for det andet er mange lønmodtageres arbejdstid ikke styret af, hvad der aftales ved overenskomster,« siger han.

Forbundsformand for Dansk Metal Thorkild E. Jensen er enig i, at det kan blive vanskeligt at gennemføre ideen om, at lønmodtagere skal blive 30 minutter længere på arbejdet om ugen.

»Øget arbejdstid omfatter jo kun dem, der har overenskomst. Inddragelse af to helligdage omfatter alle,« påpeger forbundsformanden.

Omvendt omfatter det også lønmodtagere med overenskomst, hvis Folketinget ender med at sløjfe fri- eller helligdage, og det finder FOA-formand Dennis Kristensen urimeligt, hvis ikke indgrebet forinden har været til afstemning blandt fagbevægelsens medlemmer.

»Vi har en rigtig god, demokratisk tradition for, at når vi laver noget i overenskomsterne, så kommer lønmodtagerne til at vende tommelfingeren enten opad eller nedad.  Derfor vil jeg ikke komme i en situation, hvor vi flytter noget over i Folketinget, som lønmodtagerne ellers skulle tage stilling til. Det, synes jeg, ville være at snyde på vægten,« mener FOA-formanden.