Krise skaber modstand mod

Af | @IHoumark

4 ud af 10 danskere ønsker, at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet under krisen. Med andre ord har mange danskere lyst til at bremse fri handel over grænserne. Ekspert taler om protektionistisk understrøm i befolkningen.

KRYB I LY Eksperterne slår syv kors for sig og advarer om, at det vil føre til endnu flere fyringer og skade dansk økonomi alvorligt. Alligevel ønsker en stor del af befolkningen at træde på bremsen, når det gælder fri konkurrence. 4 ud af 10 beder direkte regeringen om at beskytte danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet under den økonomiske nedtur.

Danskerne er ikke det eneste folk, hvor mange bakker op om protektionisme – altså at beskytte egne virksomheder på bekostning af andre. I det meste af EU er der stærke protektionistiske strømninger. Og i sidste uge mødtes statslederne fra de 20 rigeste lande i London for at diskutere global krise og protektionisme.

Spørger man danskerne, skal politikerne i gang med at indføre nationale handelsbarrierer. Tilhængerne af at begrænse den fri handel for at beskytte egne virksomheder udgør nemlig den største gruppe i Ugebrevet A4’s undersøgelse. 42 procent går ind for at værne danske virksomheder mod konkurrence udefra, mens 32 procent ønsker uhindret handel over grænserne. 26 procent har ikke taget stilling eller svarer ’ved ikke’. Det fremgår af målingen, som er udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 blandt 994 danskere. Tallene vækker opsigt hos professor Torben Hansen fra Institut for Afsætningsøkonomi på Handelshøjskolen i København, CBS.

»Det er ret vildt med den store opbakning til at hindre fri konkurrence. Målingens resultat tyder på, at folk er meget usikre over den økonomiske krise og foretrækker kortsigtede løsninger,« siger Torben Hansen.

Holdningen ’nu må vi se at klare os gennem krisen og værne om os selv og vores’ er udbredt i befolkningen. Det oplever Eva Steensig, som er sociolog og ekspert i forbrug samt indehaver af Lighthouse Cph.

»Tallene i A4’s undersøgelse vidner om, at der er en stærk protektionistisk understrøm i befolkningen. I stedet for progressive tanker om en bedre og mere global verden, så tænker folk her under finanskrisen, at ’nu er det alle mod alle’. Hvis bare vi kan klare os igennem, så er det lige meget med svenskerne og alle de andre,« siger Eva Steensig.

Professor Torben Hansen og andre eksperter advarer om, at jo mindre konkurrence danske virksomheder bliver udsat for, desto dyrere bliver danske varer, og desto mindre vil danske virksomheder være i stand til at matche konkurrenter i udlandet. Så forhindringer for fri handel nu vil på længere sigt koste titusindvis af arbejdspladser.

Jens Brendstrup, der er cheføkonom i arbejdsgiver- og brancheorganisationen Dansk Erhverv, advarer kraftigt mod at hindre fri konkurrence.

»At lave hindringer for udenlandske varer vil være som at tisse i bukserne for at holde varmen. Og på længere sigt vil det ikke redde nogen danske arbejdspladser. Danmark er en lille og åben økonomi, hvor protektionisme hører fortiden til,« siger Jens Brendstrup.

Opbakningen blandt mange danskere til at bygge mure omkring dansk erhvervsliv er et forbigående fænomen. Det mener samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen.

»Danskerne tænker med udgangspunkt i egne behov, og konsekvensen af det kan være en form for ubevidst nationalisme. Noget i retning af, at hvis der er egeninteresse i at købe dansk og hjælpe danske virksomheder i en periode, så er det i orden. Når vi er kommet gennem krisen, vil vi igen omfavne alle de muligheder, fri handel giver os. Eksempelvis muligheden for at købe billige varer i udlandet via internettet,« forudser Johannes Andersen.

Folkeligt pres i EU

Den fri handel er i modvind mange steder i verden.

»Det er ikke længe siden, at Verdensbanken advarede mod tiltagende neonationalisme – altså at hvert enkelt land opstiller protektionistiske barrierer. Desværre tyder meget på, at den økonomiske nationalisme er i fremgang,« siger Eva Steensig.

I EU pumper en række lande for tiden milliarder af kroner ind i deres bilindustri. Eksempelvis satser Sverige op til 17 milliarder kroner på at hjælpe især Saab og Volvo, og i Frankrig får primært Renault og PSP Peugeot Citroën helt op til 44 milliarder kroner ind ad bagdøren. Pakkerne til bilfabrikanterne lugter af protektionisme, men alligevel bakker svenskerne og franskmændene op om statsstøtten.

Det kommer ikke bag på EU-ekspert og lektor ved Københavns Universitet Marlene Wind, at franskmændene med glæde pumper skattekroner ind i de nationale bilmærker.

»Frankrig er kendt for at være et land, hvor folk strejker og blokerer veje for at bevare franske arbejdspladser. Mange franskmænd forstår simpelthen ikke, hvordan EU’s indre marked fungerer, og hvordan den fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser giver Frankrig enorme gevinster,« siger Marlene Wind.

De franske politikere holder sig ikke tilbage, når det gælder om at slå på de protektionistiske strenge i befolkningen.

»Tidligere på året sagde præsident Sarkozy, at statspenge givet til bilindustrien kun måtte bruges i Frankrig – og ikke på bilfabrikker i Østeuropa. Det var et rent populistisk forslag, som, han godt vidste, ikke havde nogen gang på jord. Men det var et stærkt signal at sende til de franske vælgere,« forklarer Marlene Wind.

Indtil videre har folkestemninger i Frankrig og andre europæiske lande ikke ført til alvorlige angreb på de bærende principper i EU om fri bevægelse for varer, tjenesteydelser og arbejdskraft. Men faren er der, vurderer økonom og forsker Nicolas Véron fra tænketanken Bruegel i Bruxelles.

»Der er god grund til bekymring for, om folkeligt pres på politikerne på hjemmefronten vil føre til egentlige protektionistiske tiltag. Politikere og embedsmænd ved dog udmærket godt, at der er langt mere at tabe end at vinde,« siger Nicolas Véron.

EU-ekspert Marlene Wind er sikker på, at regerings- og statsledere i EU vil værne om den fri konkurrence.

»I den kommende tid vil der komme en masse protektionistisk teatertorden og varm luft fra de politiske ledere for at glæde hjemme-publikummet. Men på EU-plan er jeg overbevist om, at de politiske ledere vil stå fast på det indre marked. Det vil give et enormt bagslag både i forhold til job og økonomi i EU, hvis man giver enkelte lande lov til at bygge mure, der forhindrer fri handel,« siger Marlene Wind.

Hun mener, at spørgsmål om fri konkurrence primært er noget, som politikere og eksperter skal forholde sig til.

»Under en krise som nu er mange mennesker tilbøjelige til at tænke mere med maven end med hovedet. ’Selvfølgelig skal vi da beskytte vores eget’, tænker de uden at overveje de nærmere konsekvenser. Man kan ikke med rimelighed spørge folkedybet om så komplekse emner som det indre marked og protektionisme,« mener Marlene Wind.

Bankpakker får grønt lys

I de fleste europæiske lande har regeringerne stillet milliarder af kroner til rådighed for finanssektoren. Alene i Danmark rummer den seneste hjælpepakke op til 100 milliarder kroner fra staten til pengehungrende banker og kreditforeninger. Selv om statsstøtten kan forvride konkurrencen, så har den bred opbakning fra danskerne. Ifølge A4’s måling mener 6 ud af 10 danskere – 58 procent – at det i krisetider er i orden med statslån til virksomheder.

Sociolog Eva Steensig ser opbakningen til bankpakker som udtryk for, at danskerne springer på en international bølge.

»Danskerne har set, hvordan man i USA med hjælpepakker nærmest har fået sneget kommunisme ind ad bagdøren via Wall Street. Så mange danskere tænker, at ’når man i andre lande giver hjælpepakker, så kan vi vel også gøre det i Danmark’. Hjælpepakkerne er i høj grad en politisk – og ikke en folkelig – beslutning. Politikerne kan så glæde sig over at have folkelig opbakning,« siger Eva Steensig.

Køb dansk – måske

En måde at hjælpe danske virksomheder gennem krisen er ved i højere grad at købe danske produkter. I princippet er de fleste danskere da også indstillet på det. 6 ud af 10 i A4’s måling mener således, at danskerne i højere grad bør købe danske varer for at støtte danske arbejdspladser.

En ting er dog intentioner. Noget andet er, hvad folk rent faktisk gør i supermarkedet. Det mener cheføkonom Jens Brendstrup fra Dansk Erhverv, der blandt andre repræsenterer arbejdsgivere inden for detailhandlen.

»Vores medlemsvirksomheder oplever ingen tegn på, at danskerne er begyndt at købe mere dansk. Pris og kvalitet er fortsat det helt afgørende for forbrugerne,« fastslår Jens Brendstrup.

Ifølge A4’s undersøgelse går 58 procent af danskerne op i, om deres dagligvarer er fremstillet i Danmark eller i udlandet, mens kun 13 procent går op i oprindelsen, når det gælder varige goder som hvidevarer, fjernsyn eller biler.

»Interessen for dagligvarerne kan skyldes, at folk er mere trygge ved eksempelvis kød, som er produceret i Danmark. Når det gælder de store forbrugsgoder, så bliver meget få af dem fremstillet i Danmark, og derfor kan forbrugerne ikke vælge mellem danske og udenlandske producenter,« forklarer Jens Brendstrup.

For årtier siden blev der med statslig støtte gennemført en køb-dansk-kampagne. Sådan en vil vi næppe se igen. Jens Brendstrup mener, at »tiden er ikke til en ny kampagne«. Og professor Torben Hansen fra CBS siger:

»Jeg tror ikke, danskerne er parat til at køre længere eller betale mere for at købe danske varer. Mange er for tiden usikre på deres økonomi, og så har de ikke det psykiske overskud til at tænke på, hvad der er bedst for samfundet, når de køber ind.«