Kriminalitet begynder i børneværelset

Af | @IHoumark

Voksne med en dårlig barndom i bagagen er langt mere på kant med loven end andre. Eksempelvis bliver fem gange så mange af dem sigtet for tyveri. Det fremgår af en ny analyse, der afslører en massiv negativ social arv blandt straffede.

SVIGT Forsømte børn har langt større risiko end andre for at ende bag tremmer senere i livet. Hele fem gange så mange af dem, der som børn har været udsat for eksempelvis alkoholiserede eller voldelige forældre, ender med at blive voldsforbrydere eller tyve sammenlignet med voksne, der har haft en barndom uden store forældresvigt.

Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet for LO. Et stort talmateriale fra kriminalregistre taler sit tydelige sprog: Sammenhængen mellem svigt som barn og lovbrud som voksen er markant.

Ser man for eksempel på gruppen af 20-29-årige, der som børn har været anbragt uden for hjemmet, så viser statistikken over en periode på fem år fra 2001 til 2005, at:

  • 156 ud af 1.000 blev sigtet for tyveri eller indbrud. Det er fem gange flere end blandt 20-29-årige, der aldrig har været omfattet af en såkaldt børnesag. Her gjaldt det samme kun 28 ud 1.000.
  • 63 ud af 1.000 blev sigtet for simpel vold. Også det er fem gange flere end blandt 20-29-årige uden en børnesag. Her fik 13 ud af 1.000 en sigtelse for det samme.
  • 36 ud 1.000 fik en sigtelse for smugleri og narko – ligeledes fem gange flere end gruppen uden en børnesag. Her fik 7 ud af 1.000 sådan en sigtelse.

Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen kalder statistikken for rædselsfuld:

»Den viser, at vi som samfund er med til at skabe kriminelle, fordi vi lader nogle mennesker have meget dårlige opvækstbetingelser. Smertetærsklen er alt for høj for, hvad børn skal gå igennem, før myndighederne reagerer,« siger Mette Frederiksen.

At mange kriminelle har haft ringe vilkår i deres opvækst, er ikke ny viden. Men at den negative sociale arv slår så massivt igennem, kom bag på konsulent Niels Glavind, som har udarbejdet analysen »Kriminalitet og social baggrund«.

»Det overrasker mig, at der er så markant en sammenhæng mellem svigt i barndommen og så det at komme i konflikt med straffeloven,« siger Niels Glavind.

Skæve normer kan vare livet ud

Niels Glavind har ud fra sammenligninger af registre studeret, hvad der betyder mest for, om man havner i en kriminel løbebane. Når det drejer sig om sociale forhold, så har det størst betydning, om man som barn har været anbragt uden for hjemmet eller er vokset op i en familie, som socialforvaltningen har haft fat i. Det betyder mere, end om man selv har en uddannelse, om forældrene har en uddannelse, eller om man tilhører den fattigste tiendedel af befolkningen.

Det undrer ikke erfarne socialrådgivere, at svigt i barndommen kan blive begyndelsen på en kriminel løbebane. Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Henning Breinholt, siger:

»Når børnene oplever, at forældre er ligeglade med dem og ikke viser dem nogen kærlighed, så får børnene deres egne skæve normer, der ofte følger dem resten af livet. Uden gode rollemodeller i barndommen er det svært at få samfundets spilleregler ind på rygraden.«

I LO står næstformand Tine Aurvig-Huggenberger i spidsen for landsorganisationens arbejde med en hvidbog om ulighed, som analysen bliver en del af. Og hun bryder sig bestemt ikke om den lige linje fra problemer i børneværelset til fængslet.

»Vores snak om velfærdssamfundet blegner, når man som med denne statistik kan se, at vi helt systematisk viderefører den sociale arv. Det her kalder på politisk handling,« siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Statistikken huer heller ikke formanden for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting.

»Den her statistik siger noget om, at vi ikke er kommet specielt langt i Danmark med at hindre negativ social arv. Hvis der er en børnesag i en familie, bør der sættes massivt ind over et langt forløb. Det gælder ikke kun ud fra et etisk synspunkt, men samfundsøkonomisk er jeg sikker på, at det også er en god investering,« siger John Hatting.

Forebyggelse halter

Desværre mener en række fagfolk, at indsatsen halter, når det gælder om at forhindre, at svigtede børn havner i kriminalitet. Kriminolog og lektor ved Københavns Universitet Annika Snare siger:

»Der findes ikke nogen mirakelløsning på at undgå dårlige livsforløb. Men vi ved i forhold til kriminalitet, at skolerne spiller en meget væsentlig, præventiv rolle. Derfor er det ikke godt som nu, hvor folkeskolen er så belastet og har svært ved at tage hånd om de børn, der virkelig har brug for det.«

En tidligere og hurtigere indsats over for omsorgssvigtede børn står højt på ønskesedlen hos formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Henning Breinholt.

»Den forebyggende indsats skal forbedres. Eksempelvis vil det være en god idé at inddrage socialrådgivere, når det først er konstateret, at et barn pjækker ofte fra skole eller ikke får lavet sine lektier. Baggrunden kan tænkes at være større problemer i familien,« siger Henning Breinholt.

Et andet bidrag til at stoppe kriminalitet vil være at holde kontakten til de omsorgssvigtede længere.

»Når anbragte unge bliver 18 år, så stopper kommunernes bevågenhed. Det vil sige, at nogle går direkte fra en institution til at bo alene på eget værelse. Det, synes de fleste, er fedt i begyndelsen, men på længere sigt kommer mange af dem i uføre. Det vil være godt, hvis kommunerne skulle finansiere, at de fortsat har kontakt til eksempelvis plejeforældre eller en mentor,« mener Henning Breinholt.

Bedre i fremtiden?

Den konservative socialordfører Tom Behnke mener, at statistikken over kriminelles baggrund vil se »bedre ud« om 10 år.

»Den borgerlige regering har sørget for, at der er lavet en anbringelsesreform, så der bliver taget bedre hånd om socialt udsatte børn. Der skal gribes ind tidligere, og der skal laves helhedsløsninger. Der er sat en effektiv bremse på, at vi får de her svingdørsbørn, der bliver kastebold mellem forældre, plejeforældre og institutioner. Med andre ord kan børnene få den ro og stabilitet, der er så vigtig for deres videre liv,« siger Tom Behnke.

Socialordfører Mette Frederiksen (S) har ikke særlig stor fidus til anbringelsesreformen, der trådte i kraft i 2006.

»Anbringelsesreformen er alt for mange uforpligtende ord. Der er brug for en grundlæggende ændring af sociallovgivningen, så barnets tarv altid bliver det afgørende. I dag betyder de biologiske forældres rettigheder og kommunekasserne mere,« siger Mette Frederiksen.

Når der nu er så mange af de tidligere anbragte, der bryder loven, burde myndighederne så ikke anbringe færre? Nej, tværtimod mener Mette Frederiksen og siger:

»Næsten hver anden af dem, der blev anbragt i fjor var mellem 15 og 17 år, og så har de jo ofte forud været udsat for massivt omsorgssvigt i flere år. Med andre ord er skaden ofte sket, og kimen til kriminalitet måske lagt.«

Formanden for socialrådgiverne Henning Breinholt tvivler på, at de udsatte børn og familier vil få en større håndsrækning fra politikerne.

»Selv om vi kan konstatere, at vi ikke laver den bedste sociale indsats over for børn, så foregøgler skiftende regeringer middelklassen, at der bliver ført socialpolitik på første klasse. Det forhindrer desværre, at der kommer en reel diskussion om prioriteringen af samfundets midler,« siger Henning Breinholt.

Den nuværende regerings fordeling af midler kalder Henning Breinholt for påfaldende.

»Regeringen vil bruge 9,5 milliarder kroner på skattelettelser, mens der over en fireårig periode er afsat 600 millioner kroner til initiativet »Lige muligheder«, som skal hjælpe børn og unge, der er kommet skævt fra start. Det er simpelthen skinger tale, når man giver indtryk af, at millionerne ruller til udsatte børn,« siger Henning Breinholt.