Second opinion

Krigsveteraner dumper ministerens håndsrækning til traumatiserede

Af | @journallan

Hvad skal man bruge en ekstra speciallæge-erklæring til, hvis myndighederne alligevel ikke følger eksperternes vurdering? Veteranorganisationer og advokater med speciale i veteransager afviser, at regeringens nye initiativ med en 'second opinion' løser problemet for traumatiserede veteraner, som ikke kan få anerkendt deres arbejdsskade.

Jobbet som soldat kan have fatale konsekvenser. Er det psyken, der tager skade, kan det være nærmest umuligt at få anerkendt det som en arbejdsskade. Regeringen forsøger nu at imødekomme kritikken af arbejdsskade-systemet, men initiativet er ikke godt nok, mener blandt andre to veteran-organisationer.

Jobbet som soldat kan have fatale konsekvenser. Er det psyken, der tager skade, kan det være nærmest umuligt at få anerkendt det som en arbejdsskade. Regeringen forsøger nu at imødekomme kritikken af arbejdsskade-systemet, men initiativet er ikke godt nok, mener blandt andre to veteran-organisationer.

Foto: Linda Kastrup/Scanpix

Psykisk traumatiserede soldater skal i en fireårig forsøgsperiode have ret til en såkaldt second opinion – en ekstra lægevurdering – hvis de får afslag på erstatning i deres arbejdsskadesag.

Sådan lyder hovedbudskabet i en ny veteranpakke, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fremlagde forud for flagdagen for Danmarks udsendte 5. september.

Men regeringen er gået i en stor bue uden om det egentlige problem: At Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) i stor stil underkender speciallægernes vurderinger af, om veteranerne har PTSD (post-traumatisk stress syndrom), og om det skyldes udsendelsen.

Ekspert-vurderinger skydes ned

Det er nemlig AES, der suverænt afgør, om en skade eller sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade. Og det kommer second opinion-ordningen ikke til at ændre på, lyder kritikken fra flere veteranorganisationer og advokater med speciale i veteraners arbejdsskadesager.

Mads Pramming, der er advokat i Ehmer Pramming, understreger, at en ekstra lægeerklæring ikke i sig selv løser de mange problemer med veteranernes arbejdsskadesager. Problemer, som Ugebrevet A4 har afdækket i flere artikler, hvor vi bl.a. via aktindsigt har gennemgået en række afviste veteransager.

Læs også: Nej til erstatning: For fire ud af ti afviste veteraner var krigen ikke farlig nok   

»Jeg ser meget ofte, at AES helt uden at blinke tilsidesætter vurderinger fra overlægerne på Rigshospitalets militærpsykiatriske afdeling, som ikke bare er førende i Danmark, men førende i Europa på det her område. Dem har man intet problem med at tilsidesætte, selvom de kun arbejder med krigsveteraner og vurderer, at en person stensikkert har fået PTSD, fordi han har været udsendt i krig. Når man i forvejen er ligeglade med det, så er spørgsmålet, hvad forskel en ekstra speciallægeerklæring vil gøre,« siger Mads Pramming.

Et samlet billede

Den udlægning bliver blankt afvist i AES. Herfra lyder det, at der skal laves en samlet vurdering af, om symptomer hænger sammen med de belastninger, som soldater har været ude for under udsendelse.

»Når vi vurderer sagen, ser vi på de samlede lægelige oplysninger i form af speciallægeerklæringer og journaler fra egen læge og hospitaler og oplysninger om de belastninger, man har haft under udsendelsen. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at man har fået stillet diagnosen PTSD – man skal også have været udsat for relevante belastninger i tidsmæssig sammenhæng med udviklingen af sygdommen,« skriver kundecenterdirektør i AES Lisbet Dyerberg til Ugebrevet A4.

Bordet fanger

Claus Stenberg, der er talsmand i Veteranalliancen, ser ikke nogen stor forbedring i second opinion-ordningen, så længe AES ikke er forpligtet til at følge de diagnoser og anvisninger, som speciallægerne kommer med.

»Vi har veteraner, der har afleveret både fire, seks og syv speciallægeerklæringer, der alle sammen siger, at veteranen har fået PTSD efter at have været udsendt i krig. Alligevel kommer AES frem til en anden konklusion. Uden nogensinde at have mødt veteranen, talt med veteranen eller undersøgt veteranen. Det er det, der er så fuldstændig håbløst og undergravende for tilliden til systemet,« påpeger Claus Stenberg.

Læs også: Professorer: Absurd krav koster veteraner erstatningen

Veteran-talsmanden har kigget forgæves i regeringens veteranpakke efter en ’bordet fanger’-klausul, som tvinger AES til at rette ind efter vurderingerne fra de psykiatriske speciallæger.

»Hvis den her second opinion skal rykke noget, skal der være en ’bordet fanger-klausul’. Ellers er vi ikke kommet nogen vegne. Så kan lægekonsulenterne i AES fortsat sidde og fridigte deres alternative virkelighed for veteranerne og give afslag på erstatning,« siger Claus Stenberg.

Troels Lund: AES træffer den endelige afgørelse

Ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er formålet med veteranpakken og retten til en second opinion ellers at gøre veteranerne trygge og vise, at regeringen har lyttet til veteranernes utilfredshed med den nuværende sagsbehandling.

»Retten til en second opinion skal netop sikre, at alle sten er vendt i behandlingen af veteranernes arbejdsskadesager. Hvis der i den ekstra speciallægeerklæring kommer informationer frem, der adskiller sig fra dem, der var grundlaget for AES’ oprindelig vurdering, har AES selvfølgelig pligt til at træffe en afgørelse baseret på det nye grundlag. Det vil dog stadig være AES som myndighed, der skal træffe den endelige afgørelse«, udtaler ministeren i en skriftlig kommentar til Ugebrevet A4.

Derudover lægger ministeren vægt på, at veteranernes organisationer og AES i fællesskab skal udpege en gruppe af ”særligt kompetente psykiatriske speciallæger” med speciale i PTSD og veteraners vilkår, som skal komme med en second opinion i veteransagerne.

Problemets rod

Ministerens forsikringer og gode intentioner er dog ikke nok, når man ikke har vished for, at AES rent faktisk vil følge speciallægernes vurderinger, lyder det fra Thore Clausen, sekretariatschef i Soldaterlegatet, der hjælper tidligere udsendte i militære operationer og deres pårørende.

»Jeg er glad for, at det er et løsningsforslag, der gerne vil tage fat om roden på problemet. Nemlig den alt for dårlige sagsbehandling i de her sager. Det skal ministeren have ros for. Men der er for mange smuthuller, og man presser ikke Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nok til at rette ind.«

Og det er nødvendigt med et tungere pres på AES?

»Ja, absolut. For så snart vi vender ryggen til, så er den gal igen. Nu laver de et par afgørelser, der giver veteranerne medvind, men så snart politikerne og vi har nye problemer at tage os til, så bliver praksis skærpet igen. Det har vi set før.«

Læs også: Professorer dumper behandlingen af PTSD-ramte veteraner

Ligesom Claus Stenberg fra Veteranalliancen så Thore Clausen gerne, at AES fik en egentlig pligt til at følge speciallægernnes vurderinger.

»Når flere speciallæger uafhængigt af hinanden har givet en diagnose, som burde udløse en arbejdsskadeerstatning, så burde en sådan second opinion jo være bindende. Ellers er veteranen lige vidt. Så har han på den ene side sundhedssystemets ord for, at han har PTSD som følge af udsendelse i krig, men på den anden side Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som siger, at du kan ikke få erstatning, for vi kan ikke se nogen sammenhæng.«

Lisbet Dyerberg fra AES afviser, at AES kan presses eller er under pres.

»AES er en uafhængig myndighed, der afgør arbejdsskadesager efter loven. Vi har ingen selvstændig interesse i, om sagerne anerkendes eller afvises,« skriver Lisbet Dyerberg. 

AES oplyser, at i cirka 70 procent af alle veteraners sager anerkendes skaden som en arbejdsskade. Siden 2014 er cirka 1.000 sager med veteraner blevet behandlet. 

Flyt bevisbyrden til AES

Ifølge advokat Mads Pramming har Troels Lund Poulsen og regeringen helt overordnet peget pilen den forkerte vej med deres fokus på behovet for ekstra og bedre lægeerklæringer.

»Problemet er ikke, at lægeerklæringerne generelt er for dårlige. Problemet er, at myndighederne tilsidesætter de lægeerklæringer, der bliver lavet. Hvis det virkelig var sådan, at krigsveteranerne systematisk blev fejldiagnosticeret med PTSD i sundhedssystemet, så var der jo et kæmpe stort problem i forhold til fejlbehandling, og så skulle man have grebet ind for lang tid siden.«

Læs også: Politikere: Krigsveteraner skal behandles ordentligt - loven må ændres

Han anerkender, at det kan være juridisk problematisk at lave en ’bordet fanger-model’, som binder AES til at følge speciallægernes vurderinger. En løsning kunne derimod være, at flytte bevisbyrden væk fra veteranerne og over på AES, når der er uenighed om PTSD-diagnosen.

»Så er det myndigheden, der skal bevise, at vedkommende ikke har PTSD, og ikke veteranen, der skal bevise, at man har PTSD. Det kan lyde som en lille ting, men det har kolossal betydning rent juridisk. For hvad mere kan veteranen gøre, hvis man allerede har flere speciallægeerklæringer, og AES alligevel kommer frem til en anden konklusion?« spørger Mads Pramming.

Problemet er ikke, at lægeerklæringerne generelt er for dårlige. Problemet er, at myndighederne tilsidesætter de lægeerklæringer, der bliver lavet. Mads Pramming, advokat

Også advokat Karsten Høj, partner i Elmer Advokater med speciale i erstatningsret, har skrevet et brev til beskæftigelsesministeren, hvori han understreger, at en generel ret til en ekstra speciallægeundersøgelse ikke løser problemet, så længe arbejdsskademyndighederne laver deres egne selvstændige vurderinger af, om veteranerne har PTSD eller ej.

Men han ser også muligheder i at skrue på bevisbyrdereglerne i forhold til den ekstra lægeerklæring.

- Hvis man får en second opinion, som baserer sig på alle tilgængelige oplysninger, og som er udført af særligt dygtige speciallæger inden for det her område, så kunne man godt sige, at der skulle noget helt ekstraordinært til, for at man ikke skulle lægge den til grund, siger Karsten Høj.

DF: Det skal også virke i praksis

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er heller ikke imponeret over veteranpakken. Veteranordfører Jeppe Jakobsen (DF) kan sagtens forstå veteranernes skepsis i forhold til effekten af en second opinion-ordning, som ikke forpligter AES på nogen måde.

Det skal også virke i praksis og ikke bare være en intention fra ministeren i anledningen af flagdagen. Jeppe Jakobsen, veteranordfører, Dansk Folkeparti

Han mener i det hele taget, at vejen frem mod mere rimelige vilkår for veteranerne går gennem mindre bureaukrati og færre lægeerklæringer frem for det modsatte.

»Det var nok mere fornuftigt, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bare lyttede til speciallægeerklæringerne i første omgang. I stedet for at AES sidder og vurderer andre lægers arbejde, bør det være sådan, at hvis man som veteran har en erklæring fra en af de psykiatriske læger med speciale i det her, så holder man sig til den vurdering. Det ville spare en frygtelig masse penge til lægeerklæringer, og det ville også betyde en langt kortere sagsbehandlingstid,« siger Jeppe Jakobsen.

Læs også: »Traumer hober sig op i nervesystemet. Det er dråbe på dråbe på dråbe«

Dansk Folkeparti vil nu forsøge at få regeringen og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen med på en løsning, som i langt højere grad forpligter AES til at følge speciallægernes vurderinger i veteransagerne.

»Man vil gerne mindske sagsbehandlingstiden og give veteranerne en bedre retsstilling, det er jeg helt med på. Men det skal også virke i praksis og ikke bare være en intention fra ministeren i anledningen af flagdagen,« siger Jeppe Jakobsen.

Artiklen er 13. september blevet opdateret med kommentarer fra AES.