Krav om ny kongresform

Af
| @GitteRedder

Deltagerne på LO-kongressen efterlyser en ny mødeform, hvor de menige delegerede kommer mere med i debatten. Den eneste fornyelse på LO’s kongres i sidste uge bestod i, at Nyt LO havde smidt de røde faner ud, og det var en misforstået fornyelse, mener kritikere.

Torsdag middag i sidste uge sluttede LO-kongressen med klapsalver og genvalg af hele LO-ledelsen. Vel at mærke uden modkandidater. Den stående applaus til LO-toppen fra mere end 800 delegerede markerede afslutningen på en fem dage lang kongres med timevis af debatter om alt fra ligestilling til EU-arbejdsret og fagbevægelsens nye lokalstruktur.

Vurderet på indholdet af de beslutninger, som 19 LO-forbund i sidste uge vedtog, er kongressen gået over al forventning, mener medlem af LO’s daglige ledelse, HK-formand John Dahl.

»På alle måder har det været en fin kongres. Forbundene har virkelig arbejdet seriøst op til kongressen, og på selve kongressen har vi haft nogle gode debatter,« siger John Dahl.

Ud over arbejdsindsatsen og koncentrationen på kongressen fremhæver John Dahl især to beslutninger som ekstraordinært vigtige for, at LO-fagbevægelsen kan komme videre de næste fire år.

»Det er glædeligt, at vi har fået forhandlet en ny, tværfaglig, regional struktur på plads, og så er det et formidabelt signal, at vi har fået kongressens opbakning til at arbejde for at få en fælles europæisk arbejdsret,« mener John Dahl.

Svarer ikke til årstallet

Sidste uges kongres var den første ordinære kongres med Nyt LO. Og det demonstrerede LO-ledelsen ved at sløjfe de røde faner, men derudover var der intet nyt at spore i måden at afvikle kongressen på. Og det møder kritik fra flertallet af de delegerede, som Ugebrevet A4 har talt med.

»Formen for denne kongres svarer slet ikke til årstallet,« siger Kjeld Sørensen, SiD-næstformand for københavnske fabriks- og specialarbejdere.

»Hvis det her er måden at afvikle kongres på i et Nyt LO, så er der ikke noget Nyt LO. Det virker langsommeligt og uden nogen fornyelse, og jeg tror ikke, at omverdenen kan se forskel på det gamle og det nye,« siger han.

Selv om Birgit Jørgensen, Kvindeligt Arbejderforbund i Nordvestsjælland, anerkender, at kongressen har været flittig, koncentreret, effektiv og har besluttet, hvad den skulle, så erklærer hun, at »hovedparten af kongressen slet ikke er i stand til at tænke nyt«.

»Da der blev vist en videodokumentar på storskærm i salen som optakt til ligestillingsdebatten, hørte jeg flere buh-råb. Der er folk, som slet ikke er parate til at se positivt på andre måder at kommunikere og debattere på,« beklager hun.

Bankernes årsmøde

Også formand for social- og sundhedssektoren i Forbundet af Offentligt Ansatte Karen Stæhr beklager, at der ikke er eksperimenteret med formen:

»Der er for megen envejskommunikation, og derfor kommer vi aldrig i dialog. Vi når jo slet ikke ud til vores medlemmer fra sådan en kongres, og hvis de medlemmer, vi repræsenterer, dukkede op på kongressen, ville de føle sig fremmedgjorte og tænke, hvad vedkommer det mig,« siger Karen Stæhr og opfordrer LO-ledelsen til at tænke i nye baner, næste gang den inviterer til kongres:

»Der er for mange folk, som aldrig kommer til orde. Derfor skal man opfinde noget nyt, hvor flere tør tage ordet,« siger hun.

Kim Simonsen fra HK/Kommunal konstaterer, at det er ærgerligt, at der »absolut intet nyt er i formen på kongressen«.

»Man bør overveje at eksperimentere med gruppearbejde eller projekter. Folk sidder jo ikke nær så meget i baren som tidligere, og der er masser af engagement. De delegerede vil gerne arbejde, og arbejde er altså ikke bare at lytte,« siger Kim Simonsen.

Han havde gerne set, at flere forskellige delegerede var gået på talerstolen foran alle de »professionelle«. Hvis man ændrede formen, så den blev mindre formel og stiv, kunne det ifølge Kim Simonsen få flere til at deltage aktivt i debatterne.

Også medlem af Pædagogisk Medhjælper Forbunds forretningsudvalg Nanna Højlund håber, at LO inden næste kongres udtænker nye måder at afvikle kongres på.

»Debatformen bliver meget nemt kedsommelig. Manuskripterne er skrevet hjemmefra, og der bliver ikke meningsudvekslet i en levende debat. Udsmykningen er også lidt indholdsløs. Uden de røde faner er det svært at se, at det er fagbevægelsen, der mødes. Folk, der kommer ind udefra, kunne sagtens tro, at det er bankernes årsmøde. Desværre,« siger Nanna Højlund.

Savner fanen

Knap så kritisk er formand for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbunds afdeling i København Niels Tholstrup. Han mener, at kongresformen har signaleret fornyelse, og fremfører, at der har været flere end sædvanligt på talerstolen, som ikke er Tordenskjolds soldater.

»Men jeg skal ærligt indrømme, at det er lidt for lang tid at sidde stille. Kongressen måtte godt være kortere. Jeg kunne godt forestille mig nogle workshops, der kunne få sådan en menig delegeret som mig mere med,« siger Niels Tholstrup.

Heller ikke formanden for SiD i Gladsaxe/Herlev, Jesper Holm, mener, at der er grund til at gå på barrikaderne for at få ændret kongresformen. Til gengæld beklager han, at det stadig i for høj grad er tabu at drøfte forbundenes og LO’s arbejdsdeling i fuld offentlighed.

»Jeg synes, at man på kongressen har stukket hovedet lidt i busken, når det gælder diskussionen om LO’s rolle i forhold til forbundene. Jeg savner en bedre diskussion af, hvad LO skal tage sig af, og hvad forbundene skal lave, og hvor mange ressourcer LO skal bruge,« siger han.

En del delegerede kiggede også forgæves efter både den traditionelle fane-indmarch og fanerne på scenen:

»Det er et flop at tro, at man kan lave noget nyt alene ved at smide fanen ud. Hvis det er fornyelse, er det helt misforstået,« siger Birgit Jørgensen, Kvindeligt Arbejderforbund i Nordvestsjælland.

Ligesom mange andre deltagere på kongressen ser hun hellere end gerne den røde fane tilbage på podiet.

»Man skal kende sin historie for at præge sin fremtid, og nu frasiger man sig det symbol, som alle kender. Det er en fejltagelse. Bortset fra at smide fanen ud følger der slet ikke handling med fornyelsen. Det er ord det hele,« siger hun.

Det er Kim Simonsen, formand for HK/Kommunal, dog ikke enig i. Han fremhæver kongressens diskussioner om tillægsforsikringer, hvor SiD-formand langede kraftigt ud efter HK og FOA. De to forbund overvejer at tilbyde deres medlemmer en forsikring, der giver dem en ekstra kompensation oven i dagpengene, hvis de bliver ledige. Her valgte LO-formand Hans Jensen at lade forbundene strides uden at bruge »den store hammer« og forsøge at få dem til at enes. Han fastslog blot, at LO under alle omstændigheder vil forsvare niveauet i det nuværende dagpengesystem.

»Den diskussion kan godt ses som et udtryk for det nye LO, hvor LO slår fast, at der skal være et minimumsniveau, men ellers lader forbundene have forskellige holdninger. Det er elegant nok, for der kan jo være helt reelle forskelle mellem forbundene i forhold til medlemmernes løn og arbejdsvilkår,« siger Kim Simonsen.