Krav om flere kvinder i LO-toppen

Af

Kvindeligt Arbejderforbund vil have kønskvotering ind i den stærkt mandsdominerede fagbevægelse. Både de enkelte forbund og LO bør indføre regler, der sikrer et rimeligt antal kvinder i ledelserne, mener KAD, der arbejder på konkret forslag til LO’s ekstraordinære kongres.

Hvis det nye LO skal appellere bredt til befolkningen, er det afgørende, at ledelsen på en rimelig måde afspejler medlemssammensætningen. Det mener Kvindeligt Arbejderforbund (KAD), som derfor vil indføre kønskvotering, der skal rette op på den ringe repræsentation af kvinder i både LO og de enkelte fagforbunds top.

»Vi kan jo se, at ligestillingen heller ikke i fagbevægelsen er kommet af sig selv, og derfor må vi tage kønskvoterings-redskabet i brug. Det er jo ikke isoleret kvindernes problem, at det stort set kun er mænd, der tegner fagbevægelsen udadtil. Det er hele fagbevægelsens problem,« siger KAD-næstformand Jane Korczak.

KAD arbejder på et konkret forslag til LO’s ekstraordinære kongres den 8. februar, hvor grundlaget og beslutningsstrukturen for det nye LO skal vedtages af delegerede fra de 20 forbund i LO-familien. Forslaget er endnu ikke helt finpudset og godkendt i KAD’s hovedbestyrelse, men Jane Korczak løfter sløret for nogle af forbundets tanker:

citationstegnDet er jo ikke isoleret kvindernes problem, at det stort set kun er mænd, der tegner fagbevægelsen udadtil. Det er hele fagbevægelsens problem. JANE KORCZAK, næstformand i KAD

»Det er ikke realistisk at indføre kønskvotering i LO’s nye daglige ledelse allerede nu, fordi der kun er to kvindelige forbundsformænd at vælge ind. Men man kan jo fastsætte nogle kvoter for, hvor mange kvinder der skal med i daglig ledelse på længere sigt. Og derudover skal LO som hovedorganisation klart signalere, at de enkelte forbundsledelser – eventuelt gennem kønskvotering – bør afspejle medlemmernes kønsmæssige fordeling.«

KAD-formand Lillian Knudsen og formanden for Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Kirsten Nissen, er i dag de eneste kvindelige forbundsformænd i de 20 LO-forbund, selv om syv af forbundene har flere kvinder end mænd i medlemsskaren. Og Kirsten Nissen er da også helt enig med KAD i, at flere kvinder skal ind i fagbevægelsens ledelser.

»Det er da vanvittigt, at det kvindelige element i fagbevægelsen er næsten helt fraværende, når næsten halvdelen er medlemmerne er kvinder. Det er helt afgørende, at vi får ændret på det. Men i første omgang må det være op til de enkelte forbund at få kvinderne længere frem, og der har de store kvindeforbund en særlig forpligtelse. Men nu kan vi jo starte med at se, om den ekstraordinære kongres overhovedet vil vælge to kvinder til den daglige ledelse,« siger Kirsten Nissen.

Dermed hentyder hun til, at både hun og Lillian Knudsen i dag er medlemmer af LO’s forretningsudvalg, hvor de i selskab med LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger udgør det kvindelige element blandt forretningsudvalgets 15 medlemmer med stemmeret. Som et led i det nye LO bliver forretningsudvalget imidlertid nedlagt og erstattet af en daglig ledelse, der kun skal bestå af 12 medlemmer. Her er Tine Aurvig-Huggenberger automatisk medlem som næstformand, men hverken Lillian Knudsen eller specielt Kirsten Nissen kan være sikre på en plads i den nye daglige ledelse. Hvis en af dem ikke opnår valg, vil kvinderne blot udgøre en sjettedel af LO’s nye daglige ledelse. Til sammenligning er 48,6 procent af LO-forbundenes medlemmer kvinder.

Selv om Kirsten Nissen altså anser det for afgørende, at kvinderne bliver bedre repræsenteret i fagbevægelsens top, er hun ikke parat til at indføre kønskvotering, når der skal vælges medlemmer til SL’s egen hovedbestyrelse, der er forbundets øverste myndighed mellem kongresserne.

»Det vil være en umulig opgave, fordi hovedbestyrelsesmedlemmerne udpeges af de lokale kredse. Det vil altså betyde, at vi skal til at diktere de enkelte kredse, om de skal vælge en mand eller en kvinde, og så bliver en kreds måske nødt til at udpege en anden end formanden. Og det vil være helt uholdbart, hvis de valgte dermed ikke har den tilstrækkelige tyngde til at træffe beslutninger,« siger Nissen.

Af samme grund går hun heller ikke ind for kønskvotering i LO-ledelsen, hvis det betyder, at der skal hentes næstformænd og andre fra andet geled i den daglige ledelse.

Åbenlyst misforhold

Hos Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) mener formand Dennis Kristensen også, at LO-ledelsen er det forkerte sted at løse, hvad han kalder det »åbenlyse misforhold mellem antallet af kvindelige medlemmer og antallet af kvinder i ledelsen af både LO og mange forbund«. Dennis Kristensen er selv et levende billede på det misforhold, idet FOA efter KAD og Frisør- og Kosmetikerforbundet er det største kvindeforbund i LO-familien. Selv om 88 procent af FOA’s medlemmer er kvinder, er det altså Dennis Kristensen, der sidder på formandsposten.

Men han er helt indstillet på, at de enkelte forbund bør gøre meget mere for at få flere kvinder i ledelserne. Og her peger han først og fremmest på, at det faglige arbejde bør tilrettelægges, så det ikke har den samme afskrækkende virkning på især kvinder med børn, som det ofte har i dag. Men Dennis Kristensen vil heller ikke afvise kønskvotering ved valg til de styrende organer i FOA. Debatten har været oppe i FOA for en halv snes år siden, hvor meningerne var meget delte. Mens tilhængerne argumenterede for, at det er den eneste måde at få kvinderne frem på, holdt skeptikerne på, at kvinderne ikke vil sidde på poster, som de er blevet »foræret« på grund af deres køn.

»Jeg er selv meget i tvivl om, hvad der er det rigtige, men jeg er meget positiv over for at tage diskussionen om kønskvotering op igen. Også fordi det ikke er min opfattelse, at det er gået fremad med kvindernes repræsentation, siden vi sidst havde diskussionen,« siger Dennis Kristensen.

KAD sidder i øjeblikket selv og forhandler med Specialarbejderforbundet (SiD) og Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) om at etablere et nyt storforbund, og her kæmper det hidtil rene kvindeforbund også for at sikre en rimelig repræsentation af kvinder i ledelsen. De tre forbund har i fællesskab udsendt en pressemeddelelse, der blandt andet slår fast, at »fordelingen af tillidsposter på arbejdspladser, i lokalafdelingen og i forbundet skal afspejle andelen af kvinder og mænd«.

citationstegnI første omgang må det være op til de enkelte forbund at få kvinderne længere frem, og der har de store kvindeforbund en særlig forpligtelse. Men nu kan vi jo starte med at se, om den ekstraordinære kongres overhovedet vil vælge to kvinder til den daglige ledelse.
KIRSTEN NISSEN, formand for Socialpædagogernes Landsforbund

Det fremgår dog ikke, hvorvidt »afspejlingen« betyder en reel kønskvotering, og Jane Korczak ønsker ikke at kommentere de igangværende forhandlinger om storforbundet. TIB’s formand, Arne Johansen, er afvisende over for kønskvotering i LO-ledelsen, men han vil heller ikke kommentere, om det kan blive en realitet i det nye forbund, fordi der i øjeblikket foregår en »varm debat« om det emne.