Krav om flere kvinder i bestyrelser

Af | @GitteRedder

Nyt norsk ligestillings-initiativ er sprængstof i den danske ligestillingsdebat, hvor forskere efterlyser seriøse forslag, der kan få dansk ligestilling tilbage på rette spor.

Den borgerlige norske regering skruer nu bissen på over for de mange store private virksomheder, der kun har få eller slet ingen kvinder i deres bestyrelser. Inden udgangen af år 2004 skal minimum 40 procent af bestyrelsesmedlemmerne i de største virksomheder være kvinder. Hvis kvinderne ikke får sæde og dermed magt i bestyrelserne inden da, træder det kontroversielle forslag om kønskvotering i kraft per 1. januar 2005.

»Vi er glade for tiltaget, for det er vigtigt for balancen i samfundet, at kvinderne får den rigtige repræsentation. For mange af virksomhederne bliver det hårdt at nå målet,« siger leder af norsk LO’s ligestillingsafdeling Karin Enodd. 

Cirka 600 norske aktieselskaber omfattes i første omgang af kravet om kønskvotering, og helt nye tal afslører, at selskaberne får travlt med at skifte bestyrelsesmedlemmer ud det næste par år. I september 2002 var kun syv procent af bestyrelsesmedlemmerne kvinder.

Herhjemme er kønsfordelingen i bestyrelserne endnu mere skæv. Ud af de 250 største virksomheder har kun to procent kvindelige formænd for bestyrelserne, mens fire procent af bestyrelsesmedlemmerne i gennemsnit er kvinder. Blandt de medarbejder-valgte bestyrelses-medlemmer er 12 procent kvinder.

Det norske ligestillings-initiativ er da også sprængstof i den danske ligestillingsdebat, hvor flere forskere savner tilsvarende danske initiativer fra den borgerlige regering.

»Vi bør følge i Norges fodspor. Det er utrolig flot, at den borgerlige regering i Norge sætter handling bag ordene. Det samme gælder ikke for den danske borgerlige regering, der fjerner os mere og mere fra nordisk ligestillingspolitik,« mener leder af Center for Ligestillingsforskning på RUC, Karen Sjørup.

Hun refererer til, at den danske ligestillingslov har som målsætning, at man i forbindelse med udpegning af folk til offentlige råd, nævn og udvalg altid skal foreslå både kvinder og mænd.
»Målsætningen hjælper kun ganske lidt i den virkelige verden, hvor jeg selv sidder i bestyrelsen for Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Her sidder jeg som ene kvinde og dertil kommer syv mænd,« siger Karen Sjørup. 

»Når det offentlige optræder så inkonsekvent i forhold til at nå målene, så vil det bare virke utroværdigt, hvis man i Danmark anmoder private virksomheder om at tænke på ligestilling,« beklager hun.

Også kønsforsker ved Ålborg Universitet, Anette Borchorst, mener, at dansk ligestillingspolitik halter bagefter.

»Den danske debat om kønskvotering går altid i kage. Der er alt for mange myter om kønskvotering herhjemme, og før vi får aflivet de myter og erstattet dem med en nuanceret debat, vil jeg advare mod kvotering. Opbakningen er ikke stor nok,« siger Anette Borchorst.
»Det er trist, at man ikke kan spore den store interesse for debat om køn, magt og beslutninger herhjemme, for kvinderepræsentationen alle steder i samfundet er skæv. Virksomheder og organisationer burde af egen drift få øje på alle gevinsterne ved at give flere kvinder lederposter og større indflydelse,« mener Anette Borchorst.

Hun kalder det »uheldigt«, at arbejdsmarkedets parter heller ikke går forrest på ligestillingsområdet.  Både i fagbevægelsen og på arbejdsgiversiden er mændene i stort overtal.
LO’s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger tager det som udtryk for »dårlig fremtidsorientering« fra danske virksomheder samt organisationer, når de ikke sørger for at få en mere ligelig kønsfordeling:

»En endeløs række af undersøgelser har i årevis peget på, at når man inddrager kvinder i toppen, giver det bedre ledelse, bedre indtjening og bedre virksomhedskultur.«