HØJT SPIL

Krav om bedre arbejdsmiljø kan lægge hindringer for trepartsaftale

Af

Fagbevægelsen melder klart ud: Arbejdsmiljøet skal på dagsordenen i trepartsforhandlinger. Men arbejdsgiverne afviser, og regeringen er ikke kommet dagsordenen i møde. Det gør det svært at komme igennem med krav, siger eksperter.

I forbindelse med det omfattende Metro-byggeri i København er der afsløret store problemer med arbejdsmiljøet. Fagbevægelsen ønsker, at arbejdsmiljøet bliver et mere centralt tema i trepartsforhandlingerne, end både regeringen og arbejdsgiverne lægger op til.

I forbindelse med det omfattende Metro-byggeri i København er der afsløret store problemer med arbejdsmiljøet. Fagbevægelsen ønsker, at arbejdsmiljøet bliver et mere centralt tema i trepartsforhandlingerne, end både regeringen og arbejdsgiverne lægger op til.

Foto: Mads Jensen/Scanpix

Fagbevægelsens top har et klart budskab til regeringen og arbejdsgiverne. De vil have arbejdsmiljøet på dagsordenen i trepartsforhandlingerne.

Men regeringen har ikke så meget som antydet, at arbejdsmiljø er et muligt tema. I kommissoriet til de nuværende forhandlinger står blot, at de efterfølgende diskussioner vil handle om integration på arbejdsmarkedet, »herunder temaer som for eksempel tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser til unge.«

»Politikerne har bestemt, at vi skal arbejde længere på arbejdsmarkedet, og det gør det helt afgørende, at arbejdsmiljøet på virksomhederne bliver forbedret,« siger Lizette Risgaard, formand for LO.

LO har tre hovedprioriteter for forhandlingerne: kvalificeret arbejdskraft, social dumping samt gode og sunde arbejdspladser. Og »under overskriften ’gode og sunde arbejdspladser’ ligger klart et ønske om, at vi skal være med til at sikre et bedre arbejdsmiljø,« siger Lizette Risgaard

Arbejdsmiljøet har også høj prioritet hos FTF. Formand Bente Sorgenfrey har helt konkrete arbejdsmiljøforslag, som hun vil bringe med til forhandlingsbordet.

»Vi er stærkt kritiske over for nedskæringerne i Arbejdstilsynet, hvor især indsatserne rettet mod det psykiske arbejdsmiljø er blevet ramt hårdt. Derudover ser vi gerne, at ledere får en obligatorisk uddannelse i psykisk arbejdsmiljø. Det er forslag, vi før har stillet, og dem tager vi med igen,« siger Bente Sorgenfrey.

Når fagbevægelsen har et stærkt ønske at diskutere det gode arbejdsliv, så kommer vi til at diskutere det Bente Sorgenfrey, formand, FTF

Arbejdsmiljø er altså ikke på regeringens program. Det ser Bente Sorgenfrey imidlertid ingen problemer i.

»Det vil være helt naturligt at koble arbejdsmiljø sammen med temaet om kvalificeret arbejdskraft. For selvfølgelig handler et godt arbejdsliv om at have kompetencer, så man kan bestride de job, der er, men det handler også om at kunne holde til de job gennem hele arbejdslivet. Og dermed handler det også om arbejdsmiljø,« siger hun.

Også Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, ønsker at bruge trepartsforhandlingerne til at finde løsninger, der sikrer et bedre psykisk arbejdsmiljø i Danmark.

»Regeringen har lagt op til, at vi skal diskutere, hvordan man øger produktiviteten. Og så er det svært at komme uden om, hvordan man indretter arbejdspladserne til at håndtere det. For de mest produktive arbejdspladser er dem, hvor medarbejderne trives og er motiverede,« siger Lars Qvistgaard.

Følgende faglige organisationer har svaret på en rundspørge foretaget af Ugebrevet A4 og Avisen.dk: Hovedorganisationen FTF, FOA, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Dansk Sygeplejeråd, Finansforbundet Dansk Socialrådgiverforening, DJØF, Dansk Magisterforening og Gymnasieskolernes Lærerforening. På arbejdsgiverside har vi fået helt eller delvist svar fra: Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

Men fagbevægelsens klare udmeldinger om at bringe arbejdsmiljø på banen kan vise sig at hæmme forhandlingsprocessen.

»Hvis nogen forlanger et tema til forhandling, som ikke indgår i kommissoriet, så bliver der også åbnet for alle mulige andre forslag, og det kan besværliggøre processen,« vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, Jesper Due.

»Det er ligesom til jul. Jo flere ønsker, der er på ønskesedlen, jo sværere er det at få dem alle opfyldt,« siger han.

DA afviser at forhandle

Fagbevægelsens ønske om at diskutere arbejdsmiljø i trepartsforhandlingerne bliver afvist af Dansk Arbejdsgiverforening.

»Danmark har grundlæggende et rigtig godt arbejdsmiljø. Derfor har jeg en lille smule svært ved at se, at arbejdsmiljø er det, der trænger sig mest på,« siger Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør for DA.

»Der er er langt større samfundsudfordringer, som er bedre egnet til trepartsforhandlinger: vi står over for en stor integrationsudfordring, har mangel på faglærte, virksomhederne skal have bedre rammevilkår, og så er der stadig alt for mange offentligt forsørgede i det her land,« siger Pernille Knudsen.

Danmark har grundlæggende et rigtig godt arbejdsmiljø. Derfor har jeg en lille smule svært ved at se, at arbejdsmiljø er det, der trænger sig mest på Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

»Det betyder ikke, at arbejdsmiljøet er uvæsentligt, men arbejdsmarkedets parter forhandler allerede om arbejdsmiljø med regeringen i andre fora. Lige nu er der for eksempel løbende samarbejde i Arbejdsmiljørådet, vi taler om psykisk arbejdsmiljø i Metodeudvalget, og der er en arbejdsskadereform på vej. Der er ingen grund til, at arbejdsmiljø også skal med ind i trepartsforhandlingerne,« tilføjer hun.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, deler Dansk Arbejdsforenings skepsis.

”Vi tror ikke, at forbedringer for arbejdsmiljøet sker ved at tilføje flere regler og tage nye initiativer fra centralt hold. I så fald skal det virkelig dreje sig om effektfulde bud på løsninger, der kan knække koden på de problemstillinger, vi ikke hidtil har fundet gode løsninger på. Så vil vi lytte efter,” skriver han i en mail.

Regeringens initiativ mangler

Det kan blive særdeles svært at komme igennem med ønsker til arbejdsmiljø, når hverken arbejdsgiverne eller regeringen udviser interesse for at indgå i forhandlinger om arbejdsmiljø.

På arbejdsmiljøområdet er det nemlig politikerne, der har lovgivningsretten. Dermed sidder arbejdsgiverne og fagbevægelsen i baghånd, fordi de tager udgangspunkt i myndighedernes og politikernes beslutninger, forklarer Peter Hasle, der er arbejdsmiljøforsker på Aalborg Universitet.

»Når man forhandler overenskomster, er der et pres på at lave aftaler, fordi alternativet er en konflikt, der skader begge parter. Det pres findes ikke på arbejdsmiljøområdet, hvor arbejdsgiverne bare kan sige: ’Nej tak, det har vi ikke behov for’. Derfor vil arbejdsgiverne ikke frivilligt sætte sig ned og forhandle med fagbevægelsen om for eksempel mere arbejdsmiljørådgivning eller obligatorisk lederuddannelse,« siger Peter Hasle.

»Hvis der skal ske noget på arbejdsmiljøområdet, skal regeringen lave et udspil - enten ved at de lover en stor pose penge til særlige indsatser, eller ved at de melder ud, at de under alle omstændigheder planlægger at lave nye regler,« vurderer han.

Regeringen har ikke vist tegn på at stille den slags skarpe krav til arbejdsmarkedets parter. Det er da også en strategi, der tidligere har vist sig farlige at bruge.

»Begynder regeringen at stille ultimatummer i stedet for at lægge op til en åben diskussion af en problemstilling, så er sandsynligheden for at nå et resultat meget begrænset. Det har vi lært fra trepartsforhandlingerne i 2012, hvor regeringen sagde: ’I skal gøre, før vi vil give’. Og så faldt det til jorden,« siger arbejdsmarkedsforsker Jesper Due.

Han understreger dog, at intet er sikkert, når det kommer til trepartsforhandlinger.

»Der er ingen regelmæssigheder for, hvordan trepartsforhandlinger finder sted, hverken i indhold eller i form. Der er ikke to forhandlinger, der er ens. Der er ikke nogen facitliste,« siger han.

Det afskrækker da heller ikke Lizette Risgaard, at regeringen endnu ikke har nævnt ordene ’arbejdsmiljø’ og ’trepartsforhandlinger’ i samme sætning.

»Det er en trepartsforhandling, og selvfølgelig kan parterne også komme med forslag. Gode og sunde arbejdspladser er også noget, skiftende regeringer selv har italesat, fordi det er helt tosset samfundsøkonomisk, når mennesker bliver syge af at gå på arbejde. Hvornår og hvorledes det så skal diskuteres, det er noget, vi aftaler os frem til.«

Samme melding lyder fra FTF.

»Arbejdsmiljø er ikke en dagsorden, regeringen har slået an. Men nu er der jo tre parter, og jeg har en klar forventning om, at arbejdsmiljø bliver temasat. Når fagbevægelsen har et stærkt ønske at diskutere det gode arbejdsliv, så kommer vi til at diskutere det,« siger Bente Sorgenfrey.

Hverken arbejdsgivere eller regering har udvist interesse for at diskutere arbejdsmiljø. Hvad er den gode byttehandel for dem i det, I foreslår?

»Vi har fra fagbevægelsens side været villige til at lave forskellige aftaler, der bringer flygtninge tættere på arbejdsmarkedet. Jeg forventer, at den villighed vil komme os alle til gavn, fordi vi får færre offentlige udgifter og dermed frigør midler til at sætte fokus på arbejdsmiljøet,« siger Bente Sorgenfrey.

Arbejdsmiljø som byttehandel

Det er netop, hvis arbejdsmiljø bliver ét element i en større pakke af forslag, at fagbevægelsen har størst chance for succes, vurderer arbejdsmiljøforsker Peter Hasle. 

»Det er lettest at forestille sig, at arbejdsmiljø bliver aktuelt i forhandlingerne, hvis det sker som en del af en større pakke, hvor fagbevægelsens krav til arbejdsmiljø indgår som et af flere elementer. Men det er er ikke, hvad regeringen har lagt op til,« siger han.

Regeringens plan er at forhandle isoleret om hvert enkelt tema på dagsordenen. Det er belært af de fejlslagne trepartsforhandlinger i 2012, hvor man forsøgte at forhandle alt hjem på samme tid – og tabte det hele på gulvet.

I denne her slags forhandlinger skal man kunne holde uformelle møder, der aldrig har fundet sted – og holde kæft med tilbagevirkende kraft Jesper Due, arbejdsmarkedsforsker, Københavns Universitet

Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, erkender, at de isolerede forhandlinger kan gøre det sværere at forhandle arbejdsmiljøløsninger hjem.

»Jo mindre forhandlingsområdet er, jo mere udfordrende kan det blive at finde en løsning, fordi det er sværere at balancere forskellige tiltag. Det er simpelthen sværere at klippe en hæl, hugge en tå. Hvor stor mulighed og vilje har man til at flytte sig på et område, hvis man frygter, at man ender med at give noget uden også at få noget igen?« siger Lars Qvistgaard, der deltager i trepartsforhandlinger for første gang.

Beskæftigelsesministeren holder kæft

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen, der leder trepartsforhandlingerne på vegne af regeringen, har afvist at udtale sig til denne artikel.

Og det er såmænd et ganske klogt træk, vurderer arbejdsmarkedsforsker Jesper Due:

»Jo mere, der forhandles ud ad vinduerne, og jo mere der bliver kommenteret i medierne, jo sværere bliver det at nå frem til et resultat. I denne her slags forhandlinger skal man kunne holde uformelle møder, der aldrig har fundet sted – og holde kæft med tilbagevirkende kraft.« 

Ugebrevet A4 og Avisen.dk har sendt en rundspørge om de kommende trepartsforhandlinger til 27 af de største og mest toneangivende forbund og organisationer på både arbejdsgiver- og lønmodtagerside. Herunder alle hovedorganisationer samt de fem største LO-forbund, de fem største FTF-forbund og de fem største AC-forbund. Arbejdsgiversiden omfatter også Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Følgende faglige organisationer har svaret på rundspørgen: Hovedorganisationen FTF, FOA, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Dansk Sygeplejeråd, Finansforbundet Dansk Socialrådgiverforening, DJØF, Dansk Magisterforening og Gymnasieskolernes Lærerforening. På arbejdsgiverside har vi fået helt eller delvist svar fra: Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.