Krav om aktivering sender ledige i arbejde

Af Thomas Bjerg, freelancejournalist

Udsigten til at blive aktiveret får flere i job end selve aktiveringen. Typisk forkorter kravet mænds ledighed med to uger, har forskere beregnet. Dermed afviser de myten om, at aktivering ikke virker. Socialdirektør advarer om, at kun stærke ledige kan presses i arbejde.

I kommunerne kender enhver sagsbehandler den stærke ledige, der vender om i døren, når han hører ordet aktivering. For kort tid efter selv at finde et job. Motivationseffekten kalder forskere og politikere det, der får ledige til at intensivere jagten på et arbejde og samtidig sænke kravene, når aktiveringen rykker nærmere. I kommunerne og på arbejdsformidlingerne går den også under navnet skræmmeeffekten.

Flere undersøgelser har forsøgt at sætte tal på effekten. Nu har to forskere fra Institut for Økonomi på Århus Universitet udarbejdet 40 siders rapport om emnet.

De nye beregninger sætter store spørgsmålstegn ved de økonomiske vismænds rapport, som sidste år konkluderede, at aktivering stort set ikke skaffer ledige i job. Medregnes motivationseffekten, ser billedet nemlig helt anderledes ud. I rapporten fastslår Århus-økonomerne, at motivationseffekten typisk får en mandlig dagpengemodtager i arbejde to uger tidligere, end hvis aktivering ikke fandtes.

»Effekten rammer alle ledige og ikke kun dem, der deltager i aktivering. Den kommer direkte fra kravet om aktivering, og det taler for, at sagsbehandlerne gør mere ud af signalværdien. De skal med andre ord sende mange breve ud til folk om, at de risikerer at blive aktiveret,« siger professor Michael Rosholm, der er en af forskerne bag rapporten.

Kun for stærke ledige

Regeringens reform »Flere i arbejde« fra 2002 blødte op på kravet om, at ledige skulle aktiveres 75 procent af tiden, men indførte samtidig et krav om, at Arbejdsformidlingen (AF) skal kontakte dagpengemodtagerne hver tredje måned. Det sidste finder Michael Rosholm positivt, men effekten kan blive endnu stærkere, mener han:

»Der skal gøres op med, at dagpengemodtagere ikke behøver at sige ja til aktivering det første år. Hvis man kan skabe en risiko for, at alle bliver aktiveret, vil man i højere grad udnytte motivationseffekten, som er overraskende stor. Men truslen skal være reel, og den skal være rettet mod dem, der ikke opfatter aktivering som et behageligt alternativ,« siger Michael Rosholm.

Socialdirektør i Aalborg Preben Buchholt advarer mod at tro, at effekten virker på alle ledige.

»Den virker på dem, der er 100 procent parate til et job – dem, der er i stand til selv at gøre noget for at skaffe sig arbejde. Derimod virker den ikke på dem, der har sociale problemer eller misbrug. Det er samme mekanisme, som gør sig gældende med hensyn til starthjælpen til flygtninge. Det virker ikke på de svage. Dem risikerer vi tværtimod at vælte omkuld ved at presse dem ud i aktivering,« siger Preben Buchholt, der tidligere har været regionschef i AF Ringkøbing og direktør for Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Michael Rosholm er klar over, at motivationseffekten skal bruges med måde. Og han advarer om, at aktivering kan være med til at fastholde ledige, der selv ville have fundet et arbejde.

»Der er mange balancegange, for man skal finde de grupper af ledige, der kan komme i arbejde, men ikke søger tilstrækkeligt aktivt. Men der er også ledige, der virkelig har brug for opkvalificering og uddannelse. Og man skal selvfølgelig ikke sparke til dem, der ligger ned. Det stiller ekstreme krav til visitationen og sagsbehandlernes fingerspidsfornemmelser,« siger Michael Rosholm, der tillige er forskningsprofessor ved Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut.

Han har sammen med lektor Michael Svarer videreudviklet de økonomiske vismænds model. Med motivationseffekten indregnet nytter al aktivering, viser de nye beregninger.

  • Privat jobtræning korter 10 procent af en typisk mandlig dagpengemodtagers ledighed.
  • Uddannelsesaktivering klipper lidt over en uge af hans ledighed.
  • Skræddersyede forløb eller støtte til jobsøgning sparer to ugers dagpenge.
  • Selv den udskældte offentlige jobtræning virker positivt.
    En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (SFI) giver et andet slående billede af effekten.

Forskeren Lars Pico Geerdsen finder motivationseffekten stærkt stigende frem mod aktiveringens start. Han har beregnet, at dagpengemodtagere kort før aktivering fordobler evnen til at finde arbejde. Undersøgelsen udnytter, at politikerne i juli 1996 og i januar 1998 fremrykkede aktiveringstidspunktet for dagpengemodtagere med et år. Forskeren har sammenholdt sandsynligheden for, at de ledige kommer i arbejde, med længden af deres ledighed. Og for tre grupper, der blev ledige i henholdsvis 1994, 1995 og 1996, viste kurverne klare spring, der passede fint med, at aktiveringen blev fremrykket.

»Inden lovindgrebet reagerede de, som om de havde god tid tilbage af deres passivperiode, men efter indgrebet indså de, at de snart skulle aktiveres. Det er nærliggende at tro, at mange gik i arbejde, fordi deres aktivering blev fremrykket,« siger Lars Pico Geerdsen.

Samler al forskning

Internationalt er der også interesse for effekten. Både amerikanske, schweiziske og australske undersøgelser har vist, at ledige i høj grad finder arbejde, når de får besked om en aktivering.

Lars Pico Geerdsen er ved at samle al forskning for det nyoprettede Nordisk Campbell Center – et datterselskab til Socialforskningsinstituttet. Centrets formål er at undersøge, om tiltag inden for det sociale område virker efter hensigten.

Geerdsen understreger dog, at effekten formentlig kun virker på ledige, der har et godt alternativ til aktivering. En anden SFI-undersøgelse af ph.d.-studerende Brian Krogh Graversen viser nemlig, at kontanthjælpsmodtagere ikke i samme omfang lader sig presse i arbejde.

Brian Krogh Graversen inddelte kontanthjælpsmodtagerne i tre grupper efter, hvor hurtigt kommunerne aktiverede dem. Stik imod forventningerne fulgte de tre grupper næsten samme mønster med hensyn til at komme i job:

»Motivationseffekten ser ikke ud til at være så stor på kontanthjælpsmodtagere. Mange er faktisk glade for aktiveringstilbuddet. En del kontanthjælpsmodtagere føler sig måske isolerede og får mulighed for at være sammen med andre. En stor gruppe har sociale problemer, der gør, at de er langt væk fra arbejdsmarkedet.«

I Randers Kommune mener arbejdsmarkedschef Ole Andersen derimod, at motivationseffekten er stor blandt kontanthjælpsmodtagere. Kommunen udnytter effekten bevidst.

»Unge, nyuddannede ledige ryger direkte ud på ældrecentrene, og så forsvinder de af sig selv. I 1995 havde vi 3-400 af de velfungerende, unge, men nu har vi kun 30-40, og de finder alle arbejde inden et år,« siger Ole Andersen.

Kommunen har også et af de tilbud, der i embedsmandsjargon hedder VKH – Vådt, Koldt og Hårdt. I Randers hedder det Åbent tilbud, og deltagerne i det udendørs tilbud får løn dagsvis.

Kommer de for sent, er der ingen løn.

»Vi sender dem, der ikke gider arbejde, på serviceopgaver i grønne områder. De skal helst ikke være i kontakt med andre kontanthjælpsmodtagere, de kan demotivere. Vi begyndte med 40-50 ledige for to et halvt år siden, og i dag har vi 13. Det virker at være kontant,« siger Ole Andersen, der er enig med Buchholt i, at kommuner ikke skal presse meget svage ledige.

De stærkeste bliver straks aktiveret og sat til aktivt at søge job 37 timer om ugen.

»Det er et meget relevant redskab, og vi kan jo se, hvem der vender om i døren. Nogle skal ikke herind,« siger Ole Andersen.