Kraftig advarsel mod frit valg af pensioner

Af | @GitteRedder

Et af VK-regeringens helt store prestige-projekter – det frie pensionsvalg – vakler. Både fra pensionsbranchen og de faglige organisationer er modstanden så massiv, at regeringen får svært ved at gennemføre sin liberalisering af pensionssystemet.

06I næste uge præsenterer regeringens pensions-tænketank med tre måneders forsinkelse sin rapport om mulighederne for at indføre frit valg i pensionssystemet. Skal danskerne have frit valg til at placere og forvalte deres pensionsordninger, og skal de frit og uden omkostninger kunne flytte rundt mellem forskellige pensionskasser og selskaber, sådan som regeringen anført af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) lægger op til?

De spørgsmål vil blive besvaret, når det såkaldte Bremer-udvalg – opkaldt efter udvalgets formand, finansdirektør i Økonomi- og Erhvervsministeriet Per Bremer Rasmussen – kommer med sine anbefalinger senest 1. april. 

Bremer-udvalgets rapport er ventet med nervøsitet og spænding hos arbejdsmarkedets parter, hos pensions- og forsikringsselskaber og hos økonomiske eksperter, der alle er med til at forvalte danskernes 1.500 milliarder kroner store pensionsformue. Forsinkelsen af rapporten afslører, at regeringen har fat i en højst ømtålelig sag, hvor den ud over at være bundet op på at realisere sin egen ideologi, også er raget uklar indbyrdes.

For mens økonomi- og erhvervsministeren har fastholdt, at Bremer-udvalget skulle have vide rammer i sit arbejde, så har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) offentligt været ude at frede det solidariske element i arbejdsmarkedspensionerne og dermed afsløret, at han var parat til at give køb på ideologien for at sikre de svage.

Per Bremer Rasmussen vil ikke på forhånd afsløre udvalgets konkrete anbefalinger og nøjes med at sige:

»Nu skrider det planmæssigt frem, og vi vil præsentere vores analyser meget snart.«

Stor skepsis

En lang række samtaler med direktører i pensionsselskaber, arbejdsmarkedets parter og økonomer, som Ugebrevet A4 har haft om frit valg på pensionsområdet, afslører udbredt skepsis over for regeringens planer:

  • Frygt for at det solidariske element i pensionsopsparingerne forsvinder, så de svage og syge bliver taberne. Også kvinder, der generelt har lavere pensionsopsparinger men samtidig længere levetid, vil blive ramt. 
  • Lønmodtagere skal ikke kunne risikere at sætte hele deres pensionsformue over styr, og derfor er det nødvendigt, at en del af deres pensionsordning er obligatorisk og ikke kan spekuleres eller gambles væk.
  • Store omkostninger ved at ændre systemet, hvis langt over to millioner lønmodtagere, der allerede er i et pensionsselskab, vælger at skifte pensionsselskab.
  • Stor økonomisk usikkerhed for både den enkelte og samfundet. En liberalisering af pensionssystemet risikerer at ødelægge motivationen til at spare op til pension.

Modviljen mod at indføre frit valg på pensionsområdet tyder på, at regeringen står over for en svær opgave, hvis den insisterer på at gennemføre sin mærkesag. Både interesseorganisationer og pensionsselskaber vil være krasse i de høringssvar, de i løbet af april skal komme med til Bremer-udvalgets anbefalinger.

Sagt på en anden måde må regeringen vælge enten at give køb på sit eget regeringsgrundlag og spille ud med en ultralight-udgave af frit pensionsvalg. Eller også må regeringen realisere sit regeringsgrundlag og til gengæld risikere at ødelægge det danske pensionssystem, der ellers anerkendes verden over for at sikre og forsikre lønmodtagere til en tryg alderdom.

citationstegnFolk skal have en obligatorisk minimumspension, som de ikke i frihedens navn må lave sjov med. Simpelt hen for at sikre, at alle lønmodtagere har en pensionsformue i alderdommen. Er retten til at gå i hundene en menneskeret? Jeg synes det ikke. Michael Møller, professor ved Handelshøjskolen i København

Over 2,3 millioner danskere lægger hvert år knap 60 milliarder kroner til side til forskellige former for pensionsforsikring, og det forsikringsprincip, der udspringer af overenskomster på arbejdsmarkedet, betyder, at den enkelte er med til at spare op til sin alderdom, og at skatteudgifterne til ældreforsørgelse dermed ikke pludselig kan eksplodere.

Dårlige liv i klemme

Direktør Erik Adolphsen i Industriens Pension, der administrerer arbejdsmarkedspensioner for 310.000 lønmodtagere på mere end 8.000 industrivirksomheder, kalder det »meningsløst« at indføre frit valg i pensionssystemet. Ifølge Erik Adolphsen er pensionsområdet uegnet til liberalistiske eksperimenter.

»Frit pensionsvalg er farligt, fordi de dårlige liv kommer i klemme. Mange af de lønmodtagere, som nu omfattes af en overenskomstmæssig pensionsordning uden skelen til helbredet, vil pludselig skulle have helbredserklæringer for at kunne få pensionsordninger. Hvis de ikke har en ren helbredsattest, risikerer de fremover at blive afvist eller at få begrænsninger i dækningen,« siger Erik Adolphsen.

Han frygter, at en række kommercielle pensionsselskaber vil frasortere mange lønmodtagere ud fra en ren business-kalkule. Resultatet vil ifølge Erik Adolphsen blive, at de dårlige liv bliver skubbet over i dyre forsikringsordninger, og at det solidariske princip forsvinder.

Hans bekymring for at skævvride pensionssystemet deles af mange. Også af direktør i Forsikring & Pension, Steen Leth Jeppesen. Som daglig leder af forsikringsselskabernes og de tværgående pensionskassers erhvervsorganisation i Danmark udtrykker han store betænkeligheder.

»Hvis vi indfører individuelt frit valg, risikerer vi at smadre hele pensionssystemet. Størstedelen af vores system bygger på kollektive aftaler, i firmaordninger og andre arbejdsmarkedspensioner, hvor de ansatte som led i et ansættelsesforhold kommer med i en pensionsordning. De ordninger bryder sammen, hvis man bare kan forlade dem, og det solidariske går fløjten,« advarer Steen Leth Jeppesen.

LO-formand Hans Jensen, der også er formand for bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, er lodret imod at liberalisere pensionsområdet, fordi alt for mange lønmodtagere risikerer at komme i klemme.

»Frit valg kan overdrives og få for store omkostninger både socialt og økonomisk,« påpeger Hans Jensen, der ligesom Erik Adolphsen ser en økonomisk fordel for den enkelte i de kollektive ordninger som ATP og arbejdsmarkedspensionerne.

Sol og vind deles lige

Sammen med folkepensionen er arbejdsmarkedspensionerne bærende elementer i det danske pensionssystem, som sikrer, at alle er dækket. Ordningerne er billige at administrere, og derfor bliver der mere tilbage til pension for den enkelte. Derudover er der tradition for investeringsfællesskaber og udjævning af markedsafkast i et helt andet omfang end i de individuelle ordninger. Man deler altså både risiko og gevinst.

En liberalisering af pensionsmarkedet kan medføre, at arbejdstagere med svagt helbred og stor risiko for at blive ramt af en arbejdsskade vil være overladt til dyre pensionsordninger sammen med andre såkaldt »svage liv«.

»Udbydere af firmapensionsordninger har haft travlt med at understrege, at problemet ikke gælder for dem, idet der vil være en solidaritet på den enkelte arbejdsplads. Men der er stor forskel på at udligne risikoen mellem 50.000 lønmodtagere på et landsdækkende overenskomstområde og så 20 medarbejdere på en virksomhed«, siger Hans Jensen.

Han mener, at dansk erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder er helt uegnet til aftaler på den enkelte arbejdsplads. I en firma-pensionsordning vil der være langt færre skuldre til at bære omkostningerne for de kolleger, som er nedslidte og må trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Direktør i Codan, Jens Erik Christensen, deler ikke bekymringen over firmaordningerne.
»Vi går ind for et frit pensionsmarked og er interesseret i, at folk får så frit valg som overhovedet muligt. Der er mange måder at være solidarisk på, og du kan lige så godt have kollektive ordninger på den enkelte arbejdsplads som inden for en hel faggruppe. Det behøver ikke betyde, at man lader nogen i stikken«, siger han.

Codan-direktøren fremhæver, at konkurrence er sund, men forudsætningen for at konkurrere er, at der skal være en rimelig fri bevægelighed mellem pensionskasserne og ordningerne.

Danmarks største pensionsselskab PFA er derimod ikke svoren tilhænger af frit valg, oplyser informationschef Hans Jørgen Søes.

»Det er godt nok med frit valg, men ikke for enhver pris. Det skal altid være i opsparernes interesser og sikre en tilstrækkelig risikodækning, hvis de pludselig skulle komme ud for invaliditet. Det kan ikke nytte noget at indføre et pensionssystem, så det bliver umuligt for nogle grupper at blive forsikringsdækket,« fastslår Hans Jørgen Søes.

Frihed til at gå i hundene

Ligesom flere andre af ugebrevets kilder påpeger direktør i Forsikring & Pension, Steen Leth Jeppesen, at frit valg for den enkelte kan betyde, at administrationen vil blive langt dyrere end i dag, hvor de kollektive ordninger er billige i drift. Flere pensionsdirektører fremhæver også, at udviklingen hen imod frie valgmuligheder allerede er i fuld gang i stort set alle pensionskasser, men med det kollektive værn som det nuværende pensionssystem giver.

»Den enkelte opsparer kan i høj grad sammensætte sin egen pension både på ydelsessiden og på investeringssiden. Man kan for eksempel fravælge ægtefællepension eller børnepension, eller frit vælge at investere i danske eller udenlandske aktier,« forklarer Steen Leth Jeppesen.

Større fleksibilitet og flere valgmuligheder blev indført i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD, for et par år siden. Cirka 12 procent af LD-kunderne har valgt selv at bestemme, hvilke puljer deres pensionspenge skulle investeres i. Kun hver tiende af dem fik et afkast, der var bedre end LD’s investeringseksperter, mens det store flertal fik et dårligere afkast.

Professor på Handelshøjskolen i København, Michael Møller, siger:

»Det vil være uforsvarligt at indføre uhæmmet frit pensionsvalg, fordi nogle risikerer at sætte alt over styr. Folk skal have en obligatorisk minimumspension, som de ikke i frihedens navn må lave sjov med. Simpelt hen for at sikre, at alle lønmodtagere har en pensionsformue i alderdommen. Er retten til at gå i hundene en menneskeret? Jeg synes det ikke, og det kan det frie valg i sin yderste konsekvens betyde for nogle opsparere.«

Endelig peger flere pensionsdirektører på, at frit valg uden om arbejdsmarkedets parter og overenskomstsystemet i yderste konsekvens vil betyde, at mange frit vil vælge ikke at spare op til alderdommen. Og det vil være en kæmpe økonomisk byrde for samfundet på lang sigt.

Dansk Arbejdsgiverforening ønsker ikke at udtale sig om frit pensionsvalg, før Bremer-udvalgets konkrete anbefalinger foreligger.