Krænkelser er stadig uacceptable i forsvaret

Af Jens Frandsen, generalmajor og chef for Forsvarskommandoens Personelstab

Det er med beklagelse, at jeg har læst interviewet med overkonstabel Marianne Brandt Rasmussen i Ugebrevet A4 den 20. oktober. Her fremgår det blandt andet, at rapporten om kønskrænkende adfærd i forsvaret desværre ikke alle steder har medført forbedrede vilkår for vores kvindelige ansatte, snarere tværtimod. Det fremgår også, at forsvarets øverste ledelse efter overkonstablens opfattelse ikke har fået det ud af rapporten, der skulle være kommet ud af den.

Jeg vil gerne slå fast, at jeg ikke ser nogen grund til at tvivle på det billede af forholdene på sit tjenestested, som overkonstablen fortæller om i interviewet.

Det er jo netop opfattelsen hos vores gruppe af udsatte medarbejdere, der er afgørende for, om der er tale om kønskrænkende adfærd. Og jeg har svært ved at forestille mig, at overkonstabel Marianne Brandt Rasmussens oplevelser og synspunkter kan have andre formål end at bidrage til en generel positiv udvikling på området.

På den baggrund mener jeg naturligvis, at det er for dårligt, at der – på det aktuelle tjenestested – tilsyneladende ikke er bedre opslutning bag det arbejde og den debat, vi iværksatte efter rapportens offentliggørelse.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi i forsvarets øverste ledelse er helt på det rene med, at vi med rapporten om kønskrænkende adfærd bevæger os ind på et område, hvor vi ikke kan hente megen erfaring fra det omgivende danske samfund. På den anden side er det væsentligt, at Forsvarskommandoen netop iværksatte undersøgelsen for at få klarhed over området og ikke, fordi der pludselig konstateredes et større antal sager med kønskrænkende indhold.

Da rapportens resultater blev kendt, satte forsvarets øverste ledelse en række kort- og langsigtede tiltag i søen, der dels skal håndtere de situationer, hvor medarbejdere oplever køns- og anden krænkende adfærd, dels skal bane vejen for den nødvendige kulturmodernisering i en traditionelt mandsdomineret virksomhed. Det fører for vidt i denne sammenhæng at komme ind på detaljerne i disse tiltag, men interesserede kan finde mere om hele sagen på Forsvarskommandoens hjemmeside (www.fko.dk/-tema_adfaerd.htm)

Derimod vil jeg gerne nævne, at vi netop for at holde »gryden i kog«, mens vi udvikler de langsigtede tiltag, sidste sommer pålagde forsvarets myndighedschefer at indrapportere de sager med kønskrænkende indhold, der kommer til deres kendskab. Uden at gå for meget i detaljer kan jeg fastslå, at det billede, der tegner sig på baggrund af denne rapportering, heldigvis viser en faldende tendens i forhold til rapportens ganske dystre resultater. Jeg føler mig overbevist om, at vi med rapporten »legaliserede« et hidtil tabubelagt emne og dermed signalerede vilje til at gå ind i sagen, og at dette er med til at sikre troværdighed i den senest iværksatte rapportering.

Ud over rapporteringen har vi varslet alle forsvarets myndigheder om, at vi ved årsskiftet vil have tilbagemelding om, hvilke tiltag der lokalt er iværksat på området, og hvilken effekt disse tiltag vurderes at have. Denne tilbagemelding skal blandt andet ses i sammenhæng med, at forsvarets myndighedschefer i foråret blev pålagt at tage kønskrænkende adfærd op i de lokale samarbejdsudvalg.

Og med dette vender jeg tilbage til overkonstabel Marianne Brandt Rasmussens oplevelser og synspunkter ved det lokale tjenestested. Noget tyder på, at der ikke alle steder er lige stor forståelse for vigtigheden af at gå helhjertet ind i en positiv udvikling, og det er selvfølgelig nødvendigt.

Men i denne sammenhæng er det også vigtigt at forstå, at det er en delikat affære at melde holdninger og tiltag ud fra centralt hold, der rammer rigtigt i en så mangfoldig virksomhed som forsvaret, når det gælder noget så centralt som at udvikle adfærden mellem mennesker. Men som jeg sagde det ved offentliggørelse af rapporten: »Kønskrænkende adfærd påvirker stemningen på arbejdspladsen og påvirker organisationens effektivitet. Vi kan ikke acceptere, at vores ansatte føler sig chikaneret på grund af deres køn.«