Kræft og arbejdsmiljø hænger tæt sammen

Af

Hidtil største undersøgelse af sammenhængen mellem kræft og erhverv dokumenterer, at ansatte inden for transport, industri, håndværk og i restaurationsbranchen har langt større risiko for at udvikle cancer end andre erhvervsgrupper. Kræftforsker giver arbejdsmiljøet en stor del af skylden, men rygning og alkoholvaner spiller også ind.

Lønmodtagere inden for traditionelt lavtlønnede brancher som transport, industri og hotel- og restauration må leve med en væsentligt større risiko for at blive ramt af den hyppigste dødsårsag i Danmark – kræft. Det viser en helt ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Arbejdstilsynet. Undersøgelsen omfatter samtlige de næsten 400.000 danske lønmodtagere, som fik konstateret kræft for første gang i perioden 1970-1997. Dermed er der tale om den hidtil mest omfattende kortlægning af sammenhængen mellem kræft og erhverv på både dansk og internationalt plan.

Undersøgelsen tegner desuden et meget detaljeret billede af, i hvilke erhverv, der er særlig risiko for at udvikle forskellige kræftformer. Overordnet viser rapporten, at arbejdsmiljøet helt uomtvisteligt spiller en særdeles væsentlig rolle for, hvorfor nogle erhverv har en større risiko for at udvikle bestemte typer af kræft. Johnni Hansen forsker i sammenhængen mellem kræft og arbejdsmiljø hos Kræftens Bekæmpelse og er ansvarlig for den omfattende undersøgelse. Han siger:

»Der er en klar tendens til, at dårligt arbejdsmiljø inden for lavtlønsbrancher og blandt mange ufaglærte arbejdere giver flere kræftsyge end i andre brancher.«
I en række brancher har de ansatte en stærkt forøget risiko for kræfttyper, der relaterer sig til kendte arbejdsmiljøproblemer i branchen:

  • Transport af passagerer. Mændene har væsentligt forøget risiko for hele 15 forskellige kræfttyper, mens kvinderne har forøget risiko for 10. Der er først og fremmest tale om den meget udbredte lungekræft samt kræft i mund og luftveje, hvor de ansatte har op til dobbelt så stor risiko for kræft som andre lønmodtagere. Det er kræftyper, der ifølge tidligere forskning har en tæt sammenhæng med trafikforurening, som er et særligt problem i bytrafik, hvor bybus- og taxichauffører befinder sig hele deres arbejdsdag.
  • Jern- og metalvareindustri. Stålværker og støberier. Stærkt forøget risiko for knap en halv snes forskellige kræfttyper. Fortrinsvis lungekræft og luftvejskræftsygdomme, som har en dokumenteret sammenhæng med de metalrøgdampe, der findes i industrien.
  • Murer-, snedker- og tømrerforretninger. Stærkt forøget risiko for blandt andet næsekræft. Tidligere forskning påviser en klar sammenhæng mellem næsekræft og udsættelsen for træstøv.
  • Skibsværfter, isolation og installation. Klart forøget risiko for kræft i blandt andet lunge, lungehinde, bughinde og strube, hvilket er sygdomme, der har en klart dokumenteret sammenhæng med brugen af asbest. Asbest er dog et problem, som i vid udstrækning er løst i dag, når der ses bort fra nedrivningsarbejde.
Røg og alkohol en del af kulturen

I de nævnte brancher er der altså klare indikationer af, at arbejdsmiljøforhold er den direkte årsag til, at flere rammes af kræftsygdomme, men derudover findes der brancher, hvor resultaterne tyder på, at arbejdsmiljøet og de ansattes livsstil former en farlig cocktail, der får kræftrisikoen til at stige kraftigt.

Det gælder blandt andet i hotel- og restaurationsbranchen, hvor mændene har stærkt forhøjet risiko for 10 kræfttyper, mens kvinderne er i farezonen, hvad angår hele 12 kræftsygdomme. Samtidig repræsenterer hotel- og restaurationsbranchen de erhverv, hvor man samlet set finder de allerhøjeste risikoprocenter. Her har en mand for eksempel over tre gange så stor risiko for både tunge- og leverkræft end gennemsnittet af lønmodtagere. Og for en række andre kræfttyper gælder det, at to ansatte i hotel- og restaurationsbranchen får kræft, for hver gang en lønmodtager med gennemsnitlig risiko bliver ramt.

Den omfattende kortlægning viser, at det er kræftformer med særlig forbindelse til rygning og indtagelse af alkohol, der er en tydelig forhøjet risiko for i restaurationsbranchen. Det er blandt andet kræftformer som mund-, svælg-, lunge-, strube- og leverkræft, hvor lungekræft i nogen grad desuden kan skyldes stegeos. Dermed er det altså efter en traditionel opfattelse i højere grad livsstilsfaktorer, som ikke har noget med arbejdsmiljøet at gøre, der forårsager den højere risiko i restaurationsbranchen. Men Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse mener, at den opfattelse er for simpel, og at man i mange brancher ikke kan adskille livsstil og arbejdsmiljø.

»Den stærkt forøgede kræftrisiko i hotel- og restaurationsbranchen er i bredere forstand også et arbejdsmiljøproblem, fordi det ligger i kulturen i branchen, at man tager en øl og en smøg med kollegerne eller kunderne. Hvis du ikke er ryger, når du begynder i branchen, bliver du det ofte hurtigt,« siger Johnni Hansen.

Rygeforbud på restaurationer

Han lægger desuden vægt på, at passiv rygning er et gigantisk problem i restaurationsbranchen. Ansatte, som ikke er rygere, er ofte udsat for en massiv passiv rygning i måske otte timer eller mere alle ugens arbejdsdage. Røg er uløseligt forbundet med værtshuse og barer, og det er også de færreste restauranter, som har røgfrie områder. Og under alle omstændigheder skal tjenerne også servicere de rygende gæster.

Preben Rasmussen, formand for RestaurationsBranchens Forbund (RBF), erkender blankt, at hans medlemmer formentlig ryger og drikker mere alkohol end flertallet af befolkningen. Der er mange unge i faget, og samtidig er der en vis tradition for, at man indimellem efter en sen fyraften går videre i byen og får to-tre-fire genstande med kollegerne. Derfor mener RBF-formanden, at det kræver en holdningsændring, hvis der for alvor skal gøres op med den stærkt forøgede kræftrisiko i branchen. Ifølge RBF-formanden har forbundet en stor opgave i at informere og åbent og ærligt diskutere risikoen ved den usunde livsstil blandt medlemmerne.
Men Preben Rasmussen mener også, at branchen byder på helt uacceptable vilkår for ikke-rygerne, og han er parat til at tage vidtrækkende skridt for at løse problemet:

»Jeg har hidtil ment, at det er udansk at diktere rygeforbud. Men jeg synes faktisk, at vi med de her nye tal er derhenne, hvor vi må til at lovgive om røgfrie miljøer på restaurationerne. Det kan jo ikke være rigtigt, at de ansatte i en så stor branche skal have to til tre gange så stor risiko for at dø af kræft som resten af befolkningen. Det er jo også en stor omkostning for samfundet,« siger Preben Rasmussen.

Undersøgelsen viser også hvilke brancher, der har en væsentlig formindsket risiko for at få kræft. Og her er det blandt andre inden for klassiske højtlønnede erhverv som praktiserende læger, tandlæger og fysioterapeuter, at risikoen for udvikling af kræft er markant mindre. Denne gruppe har for mændenes vedkommende væsentlig formindsket risiko for ni kræfttyper, mens kvinderne har formindsket risiko for fire typer. Kvinder inden for kontor og administration har derimod formindsket risiko for hele 11 kræfttyper.

Hvis man vil gøre sit yderste for at undgå kræft, gælder det dog om at søge til landbruget eller skovbruget. Landmændene har formindsket risiko for hele 15 kræfttyper og er dermed klart den branche med lavest risiko for kræft. Ifølge kræftforsker Johnni Hansen er forklaringen formentlig sundere levevis, mindre udsættelse for kemikalier og den friske luft ude på landet, som ikke er plaget af nær så meget trafik som i byerne. Da der kan gå lang tid fra, man er i berøring med et kræftfremkaldende middel til, man udvikler kræft, kan billedet dog godt på grund af flere sprøjtemidler og kemikalier være et helt andet om tyve år, påpeger han.