UBESTIKKELIGE VÆLGERE

Kortlægning af parti-støtte: Fattige partier fik det bedste valg

Af | @IHoumark
| @journallan

Partierne kan ikke købe sig til vælgernes gunst. Fattige Alternativet og Dansk Folkeparti fik forrygende valg i 2015, mens de økonomiske topscorere Venstre og Konservative floppede. Det viser granskning af partiregnskaber. Sundt og dejligt at man ikke kan købe sig til valgsejre, siger ekspert.

Alternativet og lederen Uffe Elbæk kunne feste i natten efter valget til Folketinget i 2015. Både han og partiet klarede sig fantastisk ved valget. Det på trods af meget få penge til at føre valgkamp for. 

Alternativet og lederen Uffe Elbæk kunne feste i natten efter valget til Folketinget i 2015. Både han og partiet klarede sig fantastisk ved valget. Det på trods af meget få penge til at føre valgkamp for.  Foto: Foto fra valgnat 2015: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix.

Partierne kan bombardere vælgerne med nok så mange opslag på Facebook, hænge nok så mange valgplakater op og dele nok så mange bolcher ud. Vælgerne lader sig ikke købe.

Det er billedet, når man kigger ned i partiernes pengekasser og ser på, hvordan de klarede sig ved valget til Folketinget i juni 2015.

Det viser tal fra alle partiers regnskaber for 2015, som det nu har været muligt for Ugebrevet A4 at få udleveret. Tallene tegner et klart billede:

Valget til Folketinget gik rigtigt godt for nogle af de partier, som fik forholdsvis lidt ind i partikasserne fra organisationer, fonde, firmaer og privatpersoner. Det gælder eksempelvis Alternativet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, som hver især fik under fire millioner kroner i private bidrag i valgåret 2015.

Til sammenligning fik nedturs-ramte Venstre og Konservative rundt regnet 20 millioner kroner hver i private bidrag.

Det er både sundt og dejligt, at man ikke kan betale sig til valgsejre. Roger Buch, ekspert i partistøtte og forskningsleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Det glæder en ekspert i partistøtte, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem bugnende kasser til valgkampe og valgenes udfald.

»Det overordnede billede er heldigvis, at dem med flest penge ikke nødvendigvis er dem, der går mest frem i en valgkamp. Ud fra et demokratisk synspunkt er det både sundt og dejligt, at man ikke kan betale sig til valgsejre,« siger forskningsleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch.

Få slanter kan gøre det

I juni 2015 stillede nystiftede Alternativet op til sit første valg til Folketinget. Her blev partiet nærmest båret ind af vælgerne og erobrede ikke færre end ni af de 179 stole i Folketinget.

Vi har ikke det her ‘money talks’, som man ser i for eksempel USA. Rasmus Nordqvist, politisk ordfører for Alternativet.

Valgsejren blev ikke frembragt ved at pumpe mange millioner kroner i valgkampen. Faktisk fik Alternativet kun 2,8 millioner kroner i private bidrag i 2015. Til sammenligning fik Radikale 9,9 millioner kroner i 2015 og fik kun otte kandidater ind på Christiansborg.

Politisk ordfører for Alternativet, Rasmus Nordqvist, er selvfølgelig glad for, at et nyt parti har en chance uden mange moneter på lommen.

»Det har stor værdi, at politik i Danmark handler om budskaberne og politikerne. Det handler ikke om, hvem der har de rigeste venner. Vi har ikke det her ‘money talks’, som man ser i for eksempel USA. Det er meget værdifuldt for demokratiet,« siger Rasmus Nordqvist.

Populisme frem for penge

I 2015 fik Dansk Folkeparti kun 1,9 millioner kroner fra private bidragydere som organisationer, personer og virksomheder. Alligevel trak Dansk Folkeparti en kæmpe valgsejr hjem og blev større i Folketinget end Venstre, som i fjor fik 20,0 millioner kroner fra private donorer.  

De private bidrag er velkomne, men de betyder ikke så meget for os. Peter Skaarup, formand for folketingsgruppen i Dansk Folkeparti.

Om valgsejren og de få bidrag fra private donorer siger topfigur og formand for Dansk Folkepartis gruppe i Folketinget, Peter Skaarup:

»De private bidrag er velkomne, men de betyder ikke så meget for os. Vi har ikke brug for at føre store og dyre valgkampe. I stedet bruger vi kræfterne på at føre en politik, som vælgerne kan forstå og identificere sig med,« siger Peter Skaarup.

Som eksempel nævner han, at partiet under valgkampen i 2015 talte varmt for indførelse af grænsekontrol.

»Det gav stor genklang blandt vælgerne at tale for grænsekontrol. Faktisk viste målinger, at omkring tre gange så mange - som dem der stemte på os ved valget - ønskede grænsekontrol,« fortæller Peter Skaarup.

Alternativet: Penge gør en forskel

I modsætning til Dansk Folkeparti er oplevelsen i Alternativet, at selv forholdsvis få penge fra private donorer gør en forskel.

Alternativet fik 2,8 millioner kroner i private bidrag i 2015. 2,25 millioner kroner af dette beløb kom fra Ross Jackson, som er en velbeslået investor kendt for at have banket firmaet Urtekram op.

»De private bidrag betyder rigtigt meget i forhold til i en valgkamp at kunne gøre noget ekstra. I 2015 havde vi planlagt at føre valgkamp uden at have ret mange at gøre det for. Derfor gjorde det en kæmpe forskel, da vi fik et stort bidrag fra Ross Jackson,« fortæller politisk ordfører Rasmus Nordqvist fra Alternativet, og uddyber:

»Det gjorde blandt andet, at vi kunne annoncere langt mere på de sociale medier. Og at vi kunne trykke langt flere af vores små plakater med budskabet:  ‘...der er også Alternativet’.«

Konservative brændte millioner af

Det Konservative Folkeparti indkasserede et stort nederlag ved valget i 2015. Det på trods af at partiet i private bidrag samme år fik 19,9 millioner kroner, som kunne bruges til at promovere partiets kandidater. Det lille parti fik dermed stort det samme ind i private bidrag som det langt større parti Venstre, der fik 20,0 millioner kroner.

Det magre udfald for Det Konservative Folkeparti ved valget - trods de mange millioner kroner i ryggen - ærgrer partisekretær Søren Vandsø. Men samtidig siger han:

»Vi kunne godt have brugt færre penge i valgkampen, men vi kunne selvfølgelig også godt have brugt flere penge. Sådan vil det altid være. Men helt grundlæggende kan man ikke betale sig til at vinde et valg. Sådan fungerer det heldigvis ikke.«

Radikale fik 302 procent mere i private bidrag

Venstre og Radikale fik også hårde lussinger af vælgerne i 2015, selv om de havde mange penge til promovering.

Venstre fik som nævnt 20 millioner kroner i private bidrag i 2015, og Radikale fik næsten 10 millioner kroner.

Oven i købet havde Venstre og Radikale flere private penge at gøre godt med i 2015 sammenlignet med ved folketingsvalget i 2011.

Mellem de to valgår gik Venstre 42 procent frem i private bidrag. Og Radikale gik hele 302 procent frem, viser A4's opgørelse.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Vejen til vælgerne går gennem fire P'er

Set gennem en forskers briller kan det gøre en forskel, hvis kandidater og partier har godt med penge til promovering på Facebook, annoncer, valgplakater, balloner og bolcher. Men penge gør det langt fra alene, forklarer forskningsleder Roger Buch.

»Der er fire ressourcer, som er afgørende i en valgkamp til Folketinget. Jeg kalder dem de fire P’er,« siger Roger Buch.

De fire P’er er ifølge forskeren:

  • Parti-aktivister. Har partiet mange medlemmer/støtter, der gerne agiterer for partiet både privat og på sociale medier, og som eksempelvis vil bruge en aften på at hænge valgplakater op?
  • Politikken. Har partiet føling med, hvad der rør sig i vælgerhavet? Altså har man populære varer (holdninger) på hylderne?
  • Politikerne. Har partiet nogle kendte og markante skikkelser i front?
  • Penge. Har partiet ressourcer til at få god kontakt til vælgerne via medierne, sociale medier, annoncer, plakater, valgbusser og så videre?

Langt til Trump-land

Penge har langt mindre magt i dansk politik end i amerikansk politik. Det vurderer Jørgen Albæk Jensen. Han er professor ved Aarhus Universitet og var i 2014-2015 med i et ekspertudvalg, der for regeringen analyserede partistøtten.

Der er ingen tvivl om, at penge og private bidrag betyder meget mere i amerikansk politik. Jørgen Albæk Jensen, ekspert i partistøtte og professor ved Aarhus Universitet.

Professoren tager udgangspunkt i de mange millioner dollar, som Donald Trump og Hillary Clinton fyrede af i den netop overståede kamp om at blive USA's næste præsident.

»Selv hvis man regner det med, som Donald Trump har brugt af egne midler, så er der langt op til det beløb, som valgets taber Hillary Clinton brugte.«

»Dermed viser valget i USA det samme som A4's opgørelse: Selv om man bruger flest penge som Clinton, kan man ikke regne med at få flest af de afgørende stemmer.«

Overordnet set har pengene dog mere magt i amerikansk politik end i dansk, fastslår professoren.

»Der er ingen tvivl om, at penge og private bidrag betyder meget mere i amerikansk politik. I USA skal man jo ud og købe tv-reklamer og omtale, mens politikerne i Danmark får foræret omtale i medierne i en valgkamp. På den måde er der nogle andre vilkår i Danmark, så man nemmere kan klare sig uden mange millioner,« siger Jørgen Albæk Jensen.