Uddannelse

Kortere skolevej skal give flere faglærte

Af

Unge orienterer sig i høj grad lokalt, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Derfor kan lokale erhvervsuddannelser være med til at løse manglen på faglært arbejdskraft. Det oplevede man blandt andet på Djursland, og nu vil Frederikssund Kommune gøre dem kunsten efter.

For få unge vælger erhvervsvejen efter folkeskolen. Men minimal transportid kan være med til at sikre flere faglærte.

For få unge vælger erhvervsvejen efter folkeskolen. Men minimal transportid kan være med til at sikre flere faglærte.

Foto: Foto: Lars Rasborg/Scanpix

Udsigten til mangel på faglært arbejdskraft rider dansk økonomi som en mare. Tallene varierer alt efter, hvem der trykker på regnemaskinen, men i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lyder prognosen på, at vi mangler 70.000 faglærte om blot 10 år.

Underskuddet af kloge hænder var derfor et centralt emne, da Danske Regioner holdt generalforsamling torsdag. Her lancerede man 10 bud på, hvordan vi i fremtiden sikrer kvalificeret arbejdskraft. Et af dem handler om, at geografi ikke skal være en hindring for en faglært uddannelse. Det var også budskabet, da regionerne i starten af april advarede mod centralisering af erhvervsuddannelserne i Ugebrevet A4.

Vi konstaterede, at rigtig mange lokale unge drømte om at arbejde med mad, men realiteten så bare helt anderledes ud. Ole Svit, direktør, Viden Djurs

Netop afstand til uddannelsen er da også et vigtigt paramter, når unge skal lokkes til at tage en uddannelse. Det kan man blandt andet tale med om i Grenaa på Djursland.

Læs også: Regioner advarer: Det hæmmer væksten når unge har langt til erhvervsskoler

Direktør: Afstand helt afgørende

I Norddjurs og Syddjurs kommuner har men en relativt høj andel af unge på kontanthjælp, mens mange af de unge drømmer om at arbejde inden for levnedsmiddelområdet. Samtidig konstaterede man dog i 2013, at blot syv unge i begge kommuner søgte ind på grundforløbet Mad til mennesker i Aarhus. Et grundforløb, som er første trin på vejen til at blive blandt andet kok, detailslagter, ernæringsassistent og tjener.

Hvis man vil sikre, at der også er adgang til faglært arbejdskraft i fremtiden, er det vigtigt, at man også kan tilbyde grundforløb uden for de større byer. Karin Topsø Larsen, Center for Regional- og Turismeforskning

Vejen fra Djursland til Aarhus kan da også være helt op til 70 kilometer lang, og det var for meget for de fleste. Den udfordring tog man op i uddannelsesinstitutionen Viden Djurs, fortæller direktør Ole Svit.

»Vi konstaterede, at rigtig mange lokale unge drømte om at arbejde med mad, men realiteten så bare helt anderledes ud. I stedet startede de på de erhvervsuddannelser, vi i forvejen har, med det resultat, at de så bare faldt fra igen,« siger direktør Ole Svit.

At unge især orienterer sig mod de lokale uddannelser, er et velkendt fænomen. Det forklarer Karin Topsø Larsen fra Center for Regional- og Turismeforskning, som arbejder på en ph.d.-afhandling om netop afstandens betydning for unges uddannelsesvalg i yderområderne.

»En stor del af de unge orienterer sig meget lokalt, når de skal vælge en ungdomsuddannelse. Hvis man vil sikre, at der også er adgang til faglært arbejdskraft i fremtiden, er det vigtigt, at man også kan tilbyde grundforløb uden for de større byer,« forklarer Karin Topsø Larsen.

Afstanden som parameter er helt afgørende for, at de unge kommer i gang. Ole Svit, direktør, Viden Djurs

Kagen blev større på Djursland

Med opbakning fra Norddjurs og Syddjurs kommuner begyndte Viden Djurs derfor at investere i udstyr og køkkenfaciliteter. Oprindeligt havde man blot forventet at 20 unge søgte ind på uddannelsen i de nye rammer i Grenaa, men ved første skoledag i august 2014 kunne Viden Djurs byde 42 nye elever velkommen på grundforløbet.  

Elever, som i nogle tilfælde ellers risikerede slet ikke at få en uddannelse og i stedet ende på kontanthjælp, understreger direktøren.

»Afstanden som parameter er helt afgørende for, at de unge kommer i gang. Det er vigtigt, at man kan tilbyde en bred portefølje af grundforløb lokalt. Derfor går vi meget op i mobilitet, tilgængelighed og boligmuligheder,« forklarer Ole Svit, direktør for Viden Djurs.

Faglært fest i Frederikssund

I Frederikssund Kommune i Nordsjælland kender man alt til de afstandsmæssige udfordringer, som man oplever i Grenaa. Den lille kommune ligger både øst og vest for Roskilde Fjord, og bor man i Skibby i kommunens vestlige del, kan der være ganske langt til svendebrevet. Unge med tømrerdrømme skal for eksempel indstille sig på at bruge omkring to timer om dagen i bussen mod Hillerød.

Derfor var der stor lokal begejstring, da erhvervsskolerne TEC, SOPU og Erhvervsskolen Nordsjælland i marts annoncerede, at de havde ansøgt om at udbyde en række nye grundforløb i Frederikssund. Det sker som en del af den udbudsrunde, som lige nu gennemføres af Undervisningsministeriet. Her kan alle erhvervsskoler søge om lov til at udbyde nye uddannelser på nye steder, ligesom de skal genansøge om lov til fortsat at udbyde deres eksisterende uddannelser. 

Fakta: Udbudsrunde

Erhvervsskolernes nuværende godkendelser til at udbyde grundforløb, hovedforløb og at drive praktikcentre udløber fra og med 1. august 2017. Derfor skal erhvervsskolerne nu genansøge for hver enkelt uddannelse, de vil beholde, ligesom de kan søge om at oprette nye uddannelser.

Fristen for at ansøge var 11. marts 2016. I maj 2016 skal regionerne afgive indstillinger om grundforløb, og i september 2016 godkender eller afslår ministeriet hver enkelt ansøgning.

UDVID

Bliver ansøgningerne om nye grundforløb i Frederikssund godkendt af ministeriet, kan man fra august 2017 tilbyde lokale grundforløb inden for fagene tømrer, data og kommunikation, elektriker, VVS og social- og sundhedshjælper. Nu håber kommunens borgmester, at planerne lykkes.

»Jeg håber inderligt, at vi får de uddannelser. Vi ved, at vi har brug for masser af tømrere, elektrikere og vvs'ere, og når de kan starte lokalt, kan de lokale virksomheder og eleverne også meget nemmere præsentere sig for hinanden,« siger borgmester John Schmidt Andersen (V), som ikke er bleg for selv at banke på hos byens virksomheder, når der skal findes praktikpladser til de unge.

Borgmester: Træf det rigtige valg

I Frederikssund forventer man ligesom i resten af landet, at der vil blive stor mangel på faglærte. Men samtidig vælger en del unge ifølge borgmesteren gymnasiet, selvom det slet ikke er noget for dem. Ikke mindst fordi den faglærte vej indebærer lange bus- eller togture til Hillerød, Frederiksværk eller Ballerup.

»Tendensen er, at alle bare skal have en studenterhue, men mange kommer slet ikke videre. Så fungerer det bare som en udsættelse af at få en uddannelse. Derfor er det vigtigt, at vi lokalt kan tilbyde de unge gode muligheder for at træffe det rigtige valg for dem - både for samfundets og deres egen skyld, lyder det fra John Schmidt Andersen (V), borgmester i Frederikssund Kommune.

En undersøgelse gennemført fra Region Hovedstaden, som Frederikssund er en del af, har da også tidligere vist, at afstanden til uddannelsen er et vigtigt parameter. 29 procent af regionens unge siger, at afstanden har stor betydning.

På Center for Regional- og Turismeforskning pointerer Karin Topsø Larsen, at der er langt flere steder, hvor man kan tage det almene gymnasium, end hvor man kan tage en erhvervsuddannelse, men at det normalt ikke er afstanden, der afgør, om unge vælger det ene eller det andet. 

»Der er mange unge, som slet ikke kan se sig selv på gymnasiet. Men når man først er startet, er gymnasiet det nemme valg, fordi det oftere ligger tættere på. Når man tager en erhvervsuddannelse, er det tit nødvendigt at rejse langt fordi både skolen og praktikpladsen ligger meget langt væk,« siger Karin Topsø Larsen.

Lettere at skifte

Bliver grundforløbene i Frederikssund godkendt, vil de blive en del af byens campusmiljø, hvor man blandt andet finder HF, VUC og gymnasiet. Derfor håber borgmesteren, at den korte afstand til grundforløbene kan friste nogle af gymnasieeleverne.

»Hvis nogle af dem kan mærke, at gymnasiet ikke rigtig er noget for dem, bliver det altså fedt, hvis de bare kan gå 200 meter ned af gaden og se, hvad en erhvervsuddannelse kan tilbyde. Det kommer til at være helt tydeligt, at der også er andre gode valg end gymnasiet«, siger borgmester John Schmidt Andersen.

Med busser direkte fra oplandet til skolerne på Fyn, vil Region Syddanmark sikre, at flest mulige unge får en ungdomsuddannelse. (Foto: Sonny Munk Carlsen, Scanpix)

Fynbus blev lynbus

I Region Syddanmark er man også meget bevidste om, hvad afstand betyder for unges uddannelse. Både når det handler om overhovedet at begynde på en ungdomsuddannelse, og når det handler om af fastholde dem undervejs.

Derfor har regionen i samarbejde med trafikselskabet Fynbus oprettet 34 såkaldte "uddannelsesruter" spredt over hele Fyn. Busruterne betyder, at unge i det fynske opland kan blive kørt til en lang række fynske uddannelser i blandt andet Odense uden lange omveje og uden at skulle skifte bus. Bor man langt fra stoppestedet, kan man blive kørt dertil med en såkaldt teletaxi.

»Vi kan ikke entydigt dokumentere, at det giver lavere frafald, men vi har en klar formodning om, at det har en betydning. For nogle har det nok også en betydning for, om man overhovedet starter på en uddannelse,« siger regionsrådsmedlem Kristian Grønbæk Andersen (R), som også sidder i bestyrelsen for Fynbus.

Vi tror og håber på, at det kan være med til at sikre bosætning og vækst i regionen. Kristian Grønbæk Andersen (R), medlem af regionsrådet i Region Syddanmark

Uddannelsesruterne betyder, at elever fra Assens og Glamsbjerg kan spare mellem 14 og 19 minutter, når de skal til en uddannelse i Odense. Samtidig er ruterne tilpasset, så de passer med ringetiderne på de enkelte skoler. Det har ifølge Kristian Grønbæk Andersen blandt andet ført til bedre fremmøde på uddannelserne.

»Hvis transporttiden i forvejen er tæt på en time hver vej, så betyder et kvarter rigtig meget. Der er stor tilfredshed med ordningen blandt de unge. Vi tror og håber på, at det kan være med til at sikre bosætning og vækst i regionen,« siger Kristian Grønbæk Andersen.