Kort tid på dagpenge uden ekstra hjælp

Af | @IHoumark

Arbejdsløse får ingen ekstra håndsrækning, selv om deres tid på dagpenge er forkortet fra højst fire til højst to år. Og den hjælp ledige får består af uhyre lidt uddannelse. Det viser nye tal, som forarger 3F og får fagforbundet til at kræve uddannelsesplaner til alle ledige.

Foto: Foto: Thomas Sjørup, Scanpix

INAKTIV Folketinget har halveret den maksimale periode på dagpenge fra fire til to år. Men selv om der på den måde er blevet meget kortere tid til at give arbejdsløse en håndsrækning, er indsatsen for ledige slet ikke kommet op i gear.  Faktisk får de ledige stort set den samme hjælp nu, som de fik den gang, da de kunne gå på dagpenge i fire år.

Det fremgår af en unik analyse, som fagforbundet 3F har udarbejdet på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet. Her har man sammenlignet indsatsen i dag med den gang, hvor arbejdsløse kunne gå på dagpenge i op til fire år.

Men uanset om de ledige mistede jobbet før eller efter dagpengereformen har de ifølge analysen modtaget stort set den samme hjælp. Det betyder for eksempel, at otte procent af de lediges tid tidligere gik med aktivering. En hjælp som i dag kun er steget til ni procent.

Formanden for fagforbundet 3F, Per Christensen, mener, at reformen burde have været fulgt bedre op af kommunerne.

»Det var en halv reform, da man i 2010 halverede dagpengeperioden. Og det er især kommunernes skyld, at beskæftigelsesindsatsen trods den kortere periode ikke er blevet lagt om. I stedet for en øget indsats har kommunerne kun fokus på at slippe så billigt som muligt om ved det,« siger Per Christensen.

Stilstanden i indsatsen for ledige bekræftes af Thomas Bredgaard, som er lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

»Reformen af dagpengene i 2010 burde have været fulgt op af en reform af hele indsatsen for ledige. Eksempelvis kunne man have fremrykket og intensiveret indsatsen. Men bortset fra nogle mindre justeringer og akutpakkerne (indsats for langtidsledige på nippet til at miste dagpengene, red.) har man ikke gjort noget ekstra for de dagpengeforsikrede,« konstaterer Thomas Bredgaard.

Uddannelse – et særsyn

3F har i sin analyse brugt Beskæftigelsesministeriets tal for, hvordan forsikrede lønmodtagere bruger tiden efter at være blevet ledige. Her viser det sig, at selv om ledige højst har to år på dagpenge, bruger de uhyre lidt tid på at få uddannelse. Det på trods af at uddannelse i en del tilfælde kan skaffe dem et nyt og måske endda bedre job end det, de har mistet.

Kun 1,7 uge – svarende til 9 hverdage - bruger de ledige i gennemsnit på eksempelvis HF- eller AMU-kurser. Og det er vel at mærke 1,7 uge ud af hele 104 uger, efter de blev arbejdsløse.  

Det er helt galt, at ledige får så lidt uddannelse, mener Per Christensen fra 3F.

»For mange ledige - og især for ufaglærte - gælder det, at de bør bruge deres ledighed på uddannelse, uddannelse og mere uddannelse. Men i stedet for at komme på kursus bliver mange ufaglærte ledige sendt i virksomhedspraktik, hvor arbejdsgivere groft udnytter, at de ledige er gratis arbejdskraft,« siger Per Christensen.

Han hæfter sig også ved, at 3F’s ledige medlemmer, ifølge den nye analyse, ikke får mere uddannelse end ingeniører og økonomer.

»Vores mange ufaglærte medlemmer har trukket meget lidt på uddannelseskontoen, og de burde stå forrest, når der bevilges uddannelse,« mener Per Christensen.

Uddannelse til alle ledige

For at få gang i uddannelse af arbejdsløse kommer Per Christensen med et nyt forslag. Et forslag som 3F vil arbejde på bliver til virkelighed, når regeringen som bebudet næste år går i gang med en reform af beskæftigelsesindsatsen.

»Alle ledige skal have ret til at få en uddannelsesplan. Det vil lægge et moderat pres på jobcentrene for at bevilge relevant uddannelse - og på den ledige for at komme i gang. Med en uddannelsesplan vil uddannelse som aktivering stå og blinke som en oplagt mulighed for både jobcentre, a-kasser og den ledige,« siger Per Christensen.

3F’s tanke med uddannelsesplanen er, at ledige, samtidig med at de søger job, kan tage dele af en uddannelse, mens de går på dagpenge. Og systemet skal være så fleksibelt, at når den ledige kommer i arbejde, så kan hun sideløbende fortsætte med at tage flere moduler af uddannelsen.

»På denne her måde bliver det overskueligt både for den enkelte arbejdsløse - og for Finansministeriet - at få flere ufaglærte løftet op til faglærte. Og ofte skal der jo ikke så meget til. Eksempelvis kan man inden for transportbranchen gå fra at være ufaglært chauffør med erfaring til at stå med et svendebrev i hånden som faglært godschauffør i løbet af højst 28 uger,« fortæller Per Christensen.

Rød blok er med

På Christiansborg får 3F umiddelbart opbakning fra Enhedslisten og Socialdemokraterne til ideen om en uddannelsesplan for alle ledige. Formanden for Folketingets beskæftigelsesudvalg, socialdemokraten Lennart Damsbo-Andersen, siger:

»Det giver rigtig, rigtig god mening, hvis jobcenter, a-kasse og den enkelte ledige kan blive enige om en uddannelsesplan. Vi vil gerne støtte uddannelse af ledige, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Kunsten er dog selvfølgelig at undgå at bruge penge på noget, som ikke fører til job,« siger Lennart Damsbo-Andersen.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl går gerne endnu længere med uddannelse til ledige end Socialdemokraterne.

»Vi vil gerne udstyre de ledige med rettigheder, så de fra første færd kan stille krav om at komme i uddannelse, virksomhedspraktik eller løntilskud – alt efter hvad der giver bedst mening for dem. Og når det gælder uddannelse, skal i hvert fald de ufaglærte have tilbud om ubegrænset uddannelse i hele deres dagpengeperiode – altså i to år,« siger Christian Juhl.

Et helt andet syn på uddannelse af ledige har arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

»Uddannelse er meget godt, hvis det vel at mærke fører til beskæftigelse. Det gør det langt fra altid. Hvis det står til os, skal ledige kun have bevilget uddannelse, hvis det er betingelsen for at få et konkret job, eller hvis der er høj sandsynlighed for, at netop det kursus kan føre til arbejde,« siger Joachim B. Olsen.

Han giver i det hele taget ikke meget for 3F-formandens forslag om en uddannelsesplan til alle ledige.

»Det skal være sådan, at ledige først og fremmest bruger deres krudt på at få arbejde. Og her ved vi jo fra mange undersøgelser, at når først ledige er på uddannelse, bliver de ofte mindre jobsøgende, og dermed forlænger uddannelse deres tid på dagpenge,« siger Joachim B. Olsen.

Jobcentre skal handle hurtigere

Når ledige højst kan gå på dagpenge i to år, skal de også tidligere i forløbet have en håndsrækning fra systemet, mener 3F. I dag har kommunernes jobcentre ikke pligt til at sende forsikrede ledige over 30 år i aktivering, før de har været arbejdsløse i ni måneder.

3F’s ønske om at fremrykke indsatsen for de ledige får varm opbakning fra Enhedslisten og Socialdemokraterne. Lennart Damsbo-Andersen (S) siger: 

»Med den to-årige dagpengeperiode er det helt afgørende, at der bliver sat hurtigt ind over for de ledige, der har brug for hjælp. Det gælder om lynhurtigt at få en indsats i gang, så de ikke skal gå og vente halve og hele år på relevant aktivering.«

Dansk Arbejdsgiverforening vil også gerne have jobcentrene til hurtigere end i dag at tage hånd om de ledige.

»Jobcentret skal fra begyndelsen indkalde til samtaler, der skal foregå oftere end den frekvens, som der er nu med samtaler kun hver tredje måned,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Han afviser imidlertid at pålægge kommunerne at aktivere forsikrede ledige tidligere end ni måneder.

»Det vil ikke være hensigtsmæssigt at flytte den nuværende aktiverings-grænse frem. I stedet bør jobcentrene være bedre til at vurdere, hvad der er bedst for den enkelte ledige,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Netop en mere skræddersyet indsats til ledige er et stort ønske hos de fleste partier i Folketinget. Lennart Damsbo-Andersen (S) siger:

»Jobcentre og a-kasser skal i langt højere grad bruge de efterhånden mange metoder, der er udviklet til at screene de ledige, så man kan give dem en individuel indsats. Man skal hurtigt finde ud af, om den enkelte ledige har brug for en intensiv indsats, eller om de med ret stor sikkerhed selv kan finde et job i løbet af kort tid.«

Inden for de næste måneder fremlægger et ekspertudvalg under forhenværende minister Carsten Koch sine forslag til en ny beskæftigelsespolitik. Tiden vil så vise, om politikerne vil bruge forslagene til at øge hjælpen til de nu omkring 125.000 ledige på dagpenge.