Kora-forsker: Uvist om beskæftigelsesindsats har positiv effekt

Af

Løntilskud og kurser får langtidsledige i beskæftigelse. Men om beskæftigelsesindsatsen samlet set har en positiv effekt kan videnskaben ikke svare på. Det konkluderer Kora efter en gennemgang af 15 års forskning. Fagfolk fastholder, at indsatsen virker og giver økonomisk mening.

Foto: Torben Christensen/Scanpix

Løntilskud og kurser får langtidsledige i beskæftigelse.

Det konkluderer KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) på baggrund af en stor gennemgang af forskning fra år 2000 og frem til i dag.

Fakta: Disse indsatser virker bedst/dårligst

Men seniorforsker i Kora, Rasmus Højbjerg Jacobsen, sætter samtidig spørgsmålstegn ved de samlede samfundsøkonomiske effekter af den aktive beskæftigelsesindsats, fordi den omfattende forskning. som KORA har gennemgået, ikke medregner de negative effekter ved indsatserne. Eksempelvis er der en fastholdelseseffekt, som betyder, at ledige i aktiveringsforløb er mindre aktive på jobsøgningsfronten.

»Hvis man ikke har den effekt med i det samlede regnskab, så kan vi ikke sige, om det samlet set har en positiv effekt. Vi kan kun se på, hvordan den efterfølgende beskæftigelse er,« siger han.

Rasmus Højbjerg Jacobsen forklarer, at forskningen, som Kora har gennemgået, heller ikke ser på omkostninger ved indsatsen.

»Problemet er, at vi ideelt set gerne vil vide, om det er samfundsøkonomisk rentabelt. Men studierne ser typisk ikke på det element,« siger han med henvisning til gennemgangen af forskning, som Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora, har udarbejdet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (eksternt link til Koras rapport).

Joachim B vil spare 

Vikarierende beskæftigelsesordfører hos Liberal Alliance, Joachim B. Olsen, har længe stillet spørgsmåltegn ved aktiveringsindsatsen. Han mener, at de gavnlige effekter hviler på et »meget tyndt grundlag«. Derfor vil LA skære 1 mia. kr. i indsatsen.

»Marginalafkastet af den sidste milliard, vi bruger på det her område, er ikke-eksisterende. Den kunne bruges meget bedre på andre formål. Det kunne for eksempel være lavere selskabsskat, aktiebeskatning eller skat på arbejde, da vi ved, at det vil øge den strukturelle beskæftigelse,« siger Joachim B. Olsen.

Hos regeringspartiet Venstre vender man tommelfingeren nedad til en milliardbesparelse på området.

»Vi mener ikke, at den rigtige løsning på at få mennesker i job er at fjerne en 1 mia. kr. fra beskæftigelsesindsatsen,« siger Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, og forklarer, at man står ved reformen om beskæftigelsesindsatsen.

Han fastslår, at det for partiet handler om at få gennemført en ny jobreform, hvor skatten på arbejde skal sættes ned – især for de laveste lønindkomster.

»Det er det, vi vil, og det, vi mener, er løsningen på at få flere i arbejde,« siger Hans Andersen.

Kold skulder fra Berlau 

Formand hos Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, giver også forslaget om nedskæringer til fordel for skattelettelser en kold skulder.

Hun mener, at den aktive beskæftigelsesindsats er »helt afgørende« for opretholdelsen af den danske flexicurity-model.

»Man må ikke bare sige, at vi nu har bygget et bureaukratisk monster op i beskæftigelsessystemet, som derfor skal afmonteres totalt og spares væk, så de ledige overlades til sig selv,« siger hun.

Majbrit Berlau mener ikke, at man på baggrund af rapporten kan konkludere, at beskæftigelsesindsatsen giver røde tal i statens regnskab. Hun er overbevist om, at den aktive beskæftigelsesindsats er en økonomisk gevinst for samfundet som helhed, selvom Kora ikke har kunnet dokumentere det. 

Derfor maner hun til 'almindelig sund fornuft'.

»Beskæftigelsessystemet er meget udskældt. Der er nærmest gået sport i at fortælle, hvor meget elendighed, der er i systemet,« siger Majbrit Berlau og tilføjer:

»Der er også meget godt derude. Jeg vil gerne understrege, at en række af de initiativer, som sættes i gang, rent faktisk hjælper mennesker til at komme videre.«

Hun påpeger, at politikerne selv bærer en stor del af ansvaret for 'elendigheden', fordi de har iværksat en masse standardiserede løsninger.

Tegn på gavnlige effekter

Mens Kora ikke kan dokumentere den samlede samfundsmæssige gevinst, viser gennemgangen dog, at nogle indsatser er mere effektive end andre.

Ifølge Kora viser forskningen 'moderat evidens' for, at løntilskudsordninger kan få ledige hurtigere i beskæftigelse. Rasmus Højbjerg Jacobsen fremhæver i den sammenhæng, at man kun har undersøgt forskning om stærke ledige, der er kategoriseret som jobparate.

»Vi har kigget på en række studier. Blandt dem viser nogle en positiv effekt og andre en negativ effekt, men samlet set viser flere studier en positiv effekt. Derfor har vi konkluderet, at der samlet set er evidens for, at løntilskud virker,« siger han og forklarer, at ordningen virker bedst for lavtuddannede og enlige forsørgere.

Det fremgår også af rapporten, at kurser, projekter og opkvalificering kan hjælpe til at få langtidsledige i job. Men seniorforskeren hæfter sig ved, at det er svært at vurdere, præcis hvilke former for aktivering der bedst formår at få de ledige i arbejdstøjet.

»Det skyldes, at vi ser på så mange forskellige typer af indsatser under den samlede overskrift,« siger Rasmus Højbjerg Jacobsen.

Privat løntilskud virker bedst

Konsulenthuset Ballisager har førstehåndserfaring med at få de jobparate ledige, som fortrinsvis udgøres af dagpengemodtagere, i beskæftigelse. Ifølge direktør og ejer, Morten Ballisager, er løntilskudsordninger langt mere effektive, end Kora er nået frem til.

»Det er veldokumenteret, at den del af beskæftigelsesindsatsen, som virker, er den del, der hjælper folk ud i virksomhedstilknytning. Den er ikke meget længere,« siger han og forklarer, at de ledige får afklaret, om de har de nødvendige kompetencer, mens virksomheder kan få færden af dygtige medarbejdere.

Direktøren er ikke i tvivl om, hvilke redskaber i værktøjskassen, der er mest effektive, når det handler om at få ledige i job. Han fastslår, at private løntilskudsordninger og praktik har klart den største effekt.  

»Nedenunder ligger værktøjer som offentlig løntilskud, sparringsforløb og vejledningsforløb. Det er værktøjer, som virker for nogle, mens de ikke virker for andre,« siger Morten Ballisager og forklarer, at systemet skal blive klogere på, hvornår man tager de forskellige værktøjer i anvendelse i forhold til forskellige målgrupper.

Berlau maner til besindighed

Ifølge Majbrit Berlau er der intet problem i, at ledige er mindre tilbøjelige til at søge arbejde i den periode, hvor de indgår i aktiveringsforløb. Hun ser indsatsen som en investering i deres fremtid.

»Det ville både være menneskeligt og økonomisk tåbeligt, hvis man kortsluttede forløbet, fordi man kunne få et job i tre måneder et sted. Det vil være langt mere rentabelt for alle indvolverede parter, hvis man har færdiggjort sit opkvalificeringsforløb med henblik på at komme i fast arbejde,« siger hun.

Majbrit Berlau lægger vægt på, at opkvalificering og omskoling både er en bonus for de langtidsledige og samfundet som helhed. Det er hendes klare opfattelse, at der fremadrettet er behov for at investere målrettet i de mest effektive beskæftigelsestiltag.

»Hvis man tager revalidering, som er det mest ultimative uddannelsesløft, vi kan give de ledige, så ved vi, at 60 procent er i arbejde efter et år,« siger hun og tilføjer:

»Det er en kæmpe effekt for en indsats i en årrække, javist. Men vi vinker farvel til dem og ser dem formentlig ikke i arbejdsløshedskøen igen.«

Alternativet vil droppe tvang og kontrol

Hos Alternativet er man enige med Liberal Alliance i, at der skal foretages drastiske ændringer af beskæftigelsesindsatsen, men beskæftigelsesordfører, Torsten Gejl, afviser at spare penge på området. 

»Vi kunne aldrig drømme om at tage penge ud af det system, som skal hjælpe kontanthjælpsmodtagere og andre ledige tilbage på arbejdsmarkedet,« siger han.

Torsten Gejl er overbevist om, at skattelettelser vil føre til »øget ulighed« og »galoperende kapitalophobning.« Partiet vil i stedet indføre et nyt princip om kontanthjælp uden modkrav.

»Vi vil bruge alle de penge, der i dag bruges på tvang og kontrol på at sikre en meget mere håndholdt indsats med skræddersyede forløb,« siger han og forklarer, at man bør starte med at hjælpe de tre fjerdedele af kontanthjælpsmodtagerne, som ikke kan tage et job, fordi de har sociale udfordringer eller psykiske sygdomme.

Forslag får lunken modtagelse

Både regeringspartiet Venstre og Dansk Socialrådgiverforening giver Alternativets forslag en lunken modtagelse. Venstre mener ikke, at det er »løsningen på at få de ledige i job«. Hans Andersen fremhæver, at regeringen allerede har fjernet en række administrative regler, men fastholdt samtaler med de ledige, fordi det får flere i arbejde. 

»Det er både et tilbud og en rettighed for den enkelte ledige at få samtaler og sparring. Så det skal man ikke se som en sur pligt,« siger han og peger på, at der også følger pligter med rettigheder.

Den holdning deles af socialrådgivernes formand, som mener, at man skal bevare 'ret og pligt' i beskæftigelsessystemet. Hun fremhæver nødvendigheden af en vis kontrol, som blandt andet skal forhindre socialt bedrageri, men hun er enig i, at det på nogle områder er gået for vidt.

For eksempel når ledige bliver mødt med krav om at dokumentere aktiv jobsøgning over for kommunen.

»Det er ikke nødvendigvis specielt fremmende for hverken tillid eller beskæftigelseseffekt. Det er mere eller mindre spild af tid for alle parter,« siger Majbrit Berlau og tilføjer:

»Så man kunne sagtens skrotte en række af de initiativer og lade den nødvendige kontrol stå tilbage.«

Tilbage

Fakta: Disse indsatser virker bedst/dårligst

Redigeret uddrag af rapportens konklusioner:

Løntilskud

  • Der er overordnet set moderat evidens for, at løntilskud virker for langtidsledige. Dette gælder både på kort og lang sigt, selvom antallet af studier, der ser på effekterne på lang sigt, er begrænset.
  • Der er indikation for, at løntilskud virker for personer med lavt uddannelsesniveau.
  • Der er indikation for, at løntilskud virker for enlige forsørgere.
  • Der ingen viden om, hvorvidt løntilskud er virksom over for andre specifikke målgrupper.
  • Der er indikation for, at visse løntilskudsordninger giver et samfundsmæssigt overskud. Disse undersøgelser er dog gennemført i udlandet.

Virksomhedspraktik

  • Kortsigtet effekt: To studier finder en signifikant positiv effekt, hvoraf det ene konkluderer, at effekten er kortvarig for kvinder. Det tredje studie finder en kraftig signifikant negativ effekt på kort sigt. Samlet set vurderes der således at være en indikation af, at virksomhedspraktik har en effekt på kort sigt.
  • Langsigtet effekt: Ét studie finder en signifikant positiv effekt blandt mænd, ét finder en generel signifikant positiv effekt, mens det sidste studie finder en positiv men ikke-signifikant effekt på længerere sigt. Således giver dette ligeledes en indikation af, at virksomhedspraktik har en effekt på længere sigt.

Samtaleforløb

  • Kun et enkelt studie ser isoleret set på effekten af samtaleforløb og dybdegående interview. Studiet indikerer, at samtaleforløb og dybdegående interview på kort sigt kan være en virkningsfuld foranstaltning over for langtidsledige på enkelte udfaldsmål.

Kurser, projekter og opkvalificering

  • Med forbehold for at kurser, projekter og opkvalificering rummer en enorm variation i sammensætning af indsatser, vurderes der at være stærk evidens for, at der kan opnås en både kortvarig og langsigtet effekt af denne type foranstaltning for langtidsledige.

Ordinær uddannelse

  • Blot et enkelt studie ser på effekten af ordinær uddannelse. Resultatet viser, at der på lang sigt er en signifikant og positiv effekt på årlig lønindkomst, dog med forbehold for , at der gennemføres minimum to til fire semestre på højeste niveau. Studiet indikerer således, at ordinær uddannelse, for enkelte langtidsledige personer, kan være en virkningsfuld foranstaltning.

Indsatser rettet mod personer, der er i forhøjet risiko for at blive langtidsledige

  • Der er moderat evidens for, at truslen om deltagelse i aktive forløb under ledighedsperioden virker fremmende på overgangen til beskæftigelse.
  • Der er moderat evidens for, at information om arbejdsmarkedssituationen og gode råd i forbindelse med jobsøgning virker for personer med risiko for langtidsledighed.

 

Kilde: Kora. Læs rapporten her