Koordinering kan spare sygedage for milliarder

Af

Udenlandske erfaringer viser, at en koordineret indsats for at få sygemeldte hurtigt tilbage på arbejdspladsen – eventuelt for nedsat kraft i en periode – kan halvere antallet af sygedage. Men i Danmark er indsatsen mod fravær sjældent ordentligt koordineret mellem kommune, læge, arbejdsgiver og fagforening. Det betyder udgifter for milliarderaf kroner til sygedagpenge og behandling i sundhedsvæsenet.

Hvad er den bedste kur mod sygefravær? At tage på arbejde…

Det lyder måske som en dumsmart vittighed til julefrokosten i den lokale arbejdsgiverforening, men faktisk er der mere sandhed i udsagnet end bare den indlysende logik. Udenlandske forskningsresultater viser nemlig, at en målrettet indsats for at få langtidssygemeldte hurtigt tilbage på arbejdspladsen – selv om det i første omgang er på nedsat tid og med begrænsede arbejdsopgaver – forhindrer, at de ryger helt ud af arbejdsmarkedet. Indsatsen kan typisk halvere fraværet blandt de langtidssygemeldte set over en længere periode. Og samtidig kan det spare de offentlige kasser for milliarder af kroner i sygedagpenge og udgifter i sundhedsvæsnet.

Det er Thomas Lund, forsker på Arbejdsmiljøinstituttets enhed for fravær og arbejdsophør, der har analyseret de udenlandske undersøgelser og på den baggrund netop udgivet rapporten »Tilbagevenden til arbejde«. Og han er slet ikke i tvivl om, at der også i Danmark er et stort potentiale for at nedbringe fraværet ved at bruge arbejdet som »genoptræning«:

»Jeg tør ikke sige, hvor langt fraværet kan komme ned i Danmark, men det kan helt afgjort bringes ned. Den tendens er helt klar i de udenlandske undersøgelser, specielt når det gælder dem, der har været fraværende i længere tid,« siger Thomas Lund.

Han fremhæver, at der også i Danmark er enkelte gode, lokale projekter, som har arbejdet målrettet med at tilpasse arbejdet, så de sygemeldte kan komme hurtigt i gang på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Men de få »gode historier« har endnu ikke ført til en generel indsats på landsplan. Alt for mange steder er det stadig for tilfældigt, hvem der gør hvad for at bringe de sygemeldte tilbage i arbejdsfolden.

De meget aktive virksomheder tager selv – eventuelt sammen med tillidsrepræsentanten – en snak med medarbejdere, der har været syg i mere end en uge eller to. Men generelt er det kommunen, der – inden otte ugers fravær – ifølge lovgivningen har ansvaret for at følge op på sygedagpengesager. Men dels viser en række undersøgelser, at over 30 procent af kommunerne slet ikke overholder lovens frist, og dels er opfølgningen langt fra lige effektiv alle steder.

Motorvejen ud af arbejdsmarkedet

I Specialarbejderforbundet (SiD), der har mange langtidssyge medlemmer især med ryglidelser, er socialrådgiver Gunvor Auken helt enig i, at det er afgørende, at langtidssygemeldte fastholder kontakten til arbejdspladsen og ikke blot sidder passive derhjemme.

»Der er ikke noget, der er mere destruktivt end langvarigt fravær fra arbejdet. Det er motorvejen lige ud af arbejdsmarkedet,« siger Gunvor Auken.

Tallene viser da også, at over en tredjedel af de langtidssyge med mere end et halvt års fravær aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet.

SiD er i samarbejde med blandt andre Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) involveret i flere lokale projekter for at nedbringe fraværet og har også gjort meget for at udbrede den såkaldte rundbordssamtale, hvor læge, kommune, arbejdsgiver og de faglige organisationer sætter sig sammen med den sygemeldte og i fællesskab finder frem til den rigtige løsning for vedkommende.

Men Gunvor Auken er enig med Thomas Lund i, at der mangler en generel og landsdækkende koordineret indsats. I dag havner de sygemeldte ofte i det, som KAD og SiD kalder Bermuda-trekanten, hvor ansvaret og koordineringen af indsatsen og behandlingen over for den sygemeldte forsvinder i ingenmandsland.

»Hovedproblemet er, at alle parter ofte sidder i hver deres ukoordinerede løsningsrum, og den sygemeldte sidder blot som tilskuer. Der mangler en koordinator, som sikrer, at der sker noget.

Arbejdsgiverne vil tit meget gerne gøre noget, men det er afgørende, at de har nogen at trække på som for eksempel de faglige organisationer og de praktiserende læger,« siger Gunvor Auken.

Canadisk succes

Den franske kirurg og forsker Patrick Loisel var for nylig i Danmark for at fortælle om et af de projekter, som Thomas Lund har undersøgt. Loisel arbejder på Sherbrooke universitetet i Canada, hvor han står i spidsen for et projekt, der skal hjælpe sygemeldte med ryglidelser tilbage i arbejde. En større gruppe af rygpatienter er blevet henvist til projektet, mens man samtidig har haft en kontrolgruppe, der er blevet behandlet på den traditionelle facon.

Og resultaterne er unægteligt imponerende. Loisels patienter har i gennemsnit haft 125 fraværsdage i løbet af seks år, mens patienterne i traditionel behandling havde 418 sygedage.

Altså en forskel på næsten 300 fraværsdage i alt – eller 50 dage per år. Samtidig er hver dollar, der er investeret i projektet, seks år senere kommet cirka fem gange tilbage i form af sparede udgifter til sygedagpenge og behandling i sundhedssektoren.

Patrick Loisel arbejder med en såkaldt dobbelt-intervention. Det betyder, at man både taler med og behandler den sygemeldte og samtidig taler med arbejdsgiveren og undersøger, hvad der kan ændres på arbejdspladsen, så jobbet kan tilpasses den sygemeldtes muligheder.

I første omgang gælder det om at fastslå, om patienten har en meget alvorlig rygskade, hvilket dog kun de absolut færreste har. Disse patienter skal selvfølgelig ikke tilbage til arbejdet med det samme, men i stedet behandles eller opereres. I forhold til alle andre gælder det derimod om at komme tilbage til arbejdet så hurtigt som muligt. Det betyder ikke, at patienternes rygsmerter ikke kan være voldsomme, men de betragtes udelukkende som smerter og ikke som en sygdom. Og smerterne bliver vel at mærke værre, hvis man er inaktiv.

Derfor er det en vigtig del af arbejdet at overbevise den sygemeldte om, at ryggen har godt af at blive brugt, selv om det nogle gange gør ondt. På samme måde skal patientens familie også »opdrages« i at se positivt på tingene. Samtidig skal patienterne lære at træne, afspænde og styrke deres muskulatur.

Arbejde er terapi

Den anden del af arbejdet foregår på den sygemeldtes arbejdsplads, der skal fungere som »genoptræningscenter«. Derfor skal Loisels team med blandt andre eksperter i ergonomi og arbejdsorganisering undersøge, hvordan arbejdspladsen kan indrettes og arbejdet tilrettelægges, så den sygemeldte kan fungere bedst muligt.

citationstegnDer er ikke noget, der er mere destruktivt end langvarigt fravær fra arbejdet. Det er motorvejen lige ud af arbejdsmarkedet. Gunvor Auken, socialrådgiver i Specialarbejderforbundet.

»Tilbagevenden til arbejde skal ske gradvist, og man kan selvfølgelig have for mange smerter til at gå på arbejde. Men det grundlæggende er, at det at komme tilbage til arbejde er terapi i sig selv. Og hvis der er problemer, løser vi dem på arbejdspladsen,« siger Patrick Loisel.

Han mener, at sundhedssystemet normalt beskæftiger sig alt for ensidigt med at behandle og operere uden at bekymre sig om det største reelle problem for patienten – nemlig at vedkommende ikke kommer tilbage på arbejde. Patrick Loisel har selv tidligere som kirurg opereret masser af rygpatienter, men kunne konstatere, at mange af dem blev hængende i den onde cirkel efter operationen, fordi de ikke havde noget job at vende tilbage til, og mange stadig havde smerter.

Og selv om Loisel kun har beskæftiget sig med rygpatienter, mener han, at metoderne kan bruges til mange andre grupper. Tilbagevenden til det aktive og sociale liv på arbejdet er alfa og omega, uanset om man har haft rygproblemer, depression eller for den sags skyld et hjerteanfald.

Thomas Lund er meget inspireret af det canadiske projekt, og Arbejdsmiljøinstituttet håber at kunne etablere et geografisk afgrænset forskningsprojekt, som blandt andet integrerer Loisels ideer tilpasset danske forhold. Instituttet har allerede indledende drøftelser med blandt andre Socialforskningsinstituttet og de arbejdsmedicinske klinikker om et dansk projekt. Men Thomas Lund kan allerede nu slå fast, at det vil kræve, at nogle af de stive barrierer i det danske system brydes ned. I dag er det for eksempel kommunerne, der udbetaler sygedagpenge, mens de arbejdsmedicinske klinikker, hvis eks-pertise vil være nærmest uundværlig i forhold til at tilpasse arbejdspladserne, finansieres af amterne.

citationstegnFor ti år siden var det nærmest umuligt at tale fravær. Så stod fagforeningen straks og sagde: »Det rager ikke andre«. Men nu er der kommet en forståelse af, at det er positivt, at fraværet rager andre. Thomas Lund, forsker på Arbejdsmiljøinstituttet.

Alarmklokker burde bimle

Men Thomas Lund ser ikke noget problem i, at kommunerne fortsat tager initiativ til at indlede en indsats over for de langtidssygemeldte. Kommunen har også det klareste økonomiske incitament til at gøre noget, fordi den – sammen med staten – deler udgifterne til sygedagpenge efter mere end fire ugers fravær. Men kommunerne bør være væsentligt hurtigere ude end i dag.

»Alarmklokkerne burde bimle, og der skulle komme en meddelelse på edb-skærmene på kommunens sygedagpengekontor, når en borger har været fraværende i fire uger. Så burde kommunen kontakte den sygemeldte, den sygemeldtes læge og arbejdsgiveren for at se på, hvad der kunne gøres. Og her kunne man så inddrage for eksempel de arbejdsmedicinske klinikker eller bedriftsundhedstjenesterne med henblik på jobanalyser og tilpasninger,« siger Thomas Lund.

De danske arbejdsgivere har dog ikke helt det samme økonomiske incitament som deres canadiske kolleger, når det gælder om at undgå sygefravær. I Canada er det nemlig arbejdsgiverne, der gennem en forsikringsordning betaler sygedagpengene, mens arbejdsgivere i Danmark kun betaler fraværet i de to første uger plus forskellen mellem lønnen og dagpengesatsen i et yderligere antal uger, alt efter hvad der er aftalt i overenskomsterne. Men alligevel møder Thomas Lund kun velvilje fra arbejdsgiverne, selv om der også er en indsats forbundet med at tilpasse arbejdet til sygemeldte:

»Et tilpasset arbejde giver også færre sygedage på grund af tilbagefald, og disse »sjatdage« skal arbejdsgiveren jo betale. Det er også billigere at holde på folk end at oplære nye. Og arbejdskraft er en ressource, som alle efterhånden ved, at der bliver knaphed på.«

Vi skal ikke langt tilbage, før arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer brugte meget tid på at skændes om sygefravær. Det var en evig diskussion om, hvor meget fravær der var pjæk, og hvor meget der skyldtes et dårligt arbejdsmiljø. Men den diskussion er nu i høj grad lagt på hylden til fordel for en mere konstruktiv tilgang fra begge parter, og det glæder Thomas Lund:

»For ti år siden var det nærmest umuligt at tale fravær. Så stod fagforeningen straks og sagde:

»Det rager ikke andre«. Men nu er der kommet en forståelse af, at det er positivt, at fraværet rager andre.«