Kontrol af offentligt ansatte stiger

Af

Politikerne taler om at vise de offentligt ansatte større tillid, men medarbejderne oplever noget helt andet. I en ny undersøgelse siger fire ud af ti ansatte i det offentlige, at de bliver udsat for endnu mere kontrol. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager påpeger, at det tager tid at fjerne kontrol og bøvl.

Foto: Illustration: Thinkstock.

PARADOKS Øget kontrol og manglende indflydelse præger arbejdsdagen for tusindvis af offentligt ansatte. Og det på trods af, at både den nuværende og tidligere regering har haft ambitioner og udstedt løfter om det modsatte.

I en ny undersøgelse svarer 41 procent, at der er kommet mere kontrol af deres arbejde det seneste år. Kun ni procent oplever, at der er kommet mindre. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Gallup for LO og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) blandt offentligt ansatte i LO-forbund.  

Den øgede kontrol er kommet i stort set samme periode, som den nuværende regeringen har siddet ved magten. I regeringsgrundlaget proklamerede regeringen ellers, at den ville iværksætte reformer, der skulle skabe mere »tillid«, »afbureaukratisering« og færre »proceskrav«.

Ikke tilfredsstillende

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) mener ikke, at resultaterne er tilfredsstillende, hvis man drømte om, at problemerne ville være løst i løbet af de 11 måneder, regeringen har haft magten.

»Men den forestilling har jeg aldrig haft. Der er ikke sådan, at cirkulærer og regler bliver til støv, bare fordi man får en ny regering,« siger Margrethe Vestager til Ugebrevet A4.

Formand for OAO og for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, er bekymret over undersøgelsens resultater, og ærgrer sig samtidig over, at den tidligere regerings indsats på området ikke har virket.

»Det går den stik modsatte vej i forhold til, hvad det burde. De politiske reformer på området har åbenbart ikke virket, for når vi laver undersøgelser, er det kun blevet værre,« siger han, og appellerer til, at regeringen tager fat på problemerne og motiverer kommuner og regioner til at gøre det samme.

I dag, mandag, offentliggør OAO ti anbefalinger til en reform i det offentlige under overskriften »tillid i verdensklasse«. I oplægget har OAO fokus på, at der skal være mindre kontrol og færre regler i den offentlige sektor. Organisationen anbefaler blandt andet, at målinger af medarbejdernes indsats i højere grad bliver brugt til udvikling af arbejdsmetoder frem for kontrol; og at »medarbejderne skal sikres større indflydelse på deres arbejde.«

  Langt sejt træk

At ændre den offentlige sektor - så den enkelte SOSU-assistent, kontorassistent og socialpædagog kan mærke forbedringer - er et langt sejt træk, mener Margrethe Vestager. Som leder af Radikale Venstre stod hun før valget i spidsen for et forslag om en såkaldt tillidsreform, der skulle erstatte detailregulering og dokumentationskrav i den offentlige sektor med tillid til medarbejderne.  

»Men det er ikke nok, at vi laver en forkromet reform på centralt niveau. Hvis det skal virke, kræver det en helt anden måde at tænke styring af den offentlige sektor på. Men det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden. Men vi er skridt for skridt begyndt at fjerne overflødige regler,« siger Margrethe Vestager.

Som eksempel nævner hun blandt andet, at regeringen har besluttet at nedlægge sitet ’brugerinformation.dk’, som kommunerne hidtil har indberettet oplysninger til.

»Det kom aldrig rigtig til at fungere. Så i stedet for at piske kommunerne nedlægger vi det. Og så må kommunerne informere deres borgere via kommunernes egne hjemmesider,« siger hun.

Dennis Kristensen erkender, at en ændring af praksis i den offentlige sektor, er et langt sejt træk.

»Det er brug for en nytænkning af kulturen på de offentlige arbejdspladser. Det er en supertanker, der skal vendes, og det gør man ikke sådan lige,« siger Dennis Kristensen.

Kinder-æg

Hvis man droslede ned på kontrollen i den offentlige sektor, kunne samfundet spare enorme summer, fordi udgifterne til de mange kontrolorganer ville blive mindre. Det forklarer lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved handelshøjskolen CBS i København Niels Thyge Thygesen.  

»Når kommunens forvaltning skal ind og kontrollere, hvad der foregår, når for eksempel en hjemmehjælper er ude ved en borger, er det jo en ekstra omkostning,« siger han og tilføjer, at der også vil være penge at spare, hvis man trækker noget af den detailstyring tilbage, som der ifølge ham præger den offentlige sektor.

»De hundredvis af administrative medarbejdere, som administrerer detailstyringen, ville jo kunne spares væk eller bruges til noget andet,« siger Niels Thyge Thygesen, der har været sparringspartner i forbindelse med udviklingen af OAO’s ti anbefalinger.

Men det er ikke kun penge, man kan hente ved at give medarbejderne større medbestemmelse og skære ned på kontrollen, mener Dennis Kristensen.

»Det er ligesom et Kinder-æg. Både arbejdsgiver og skatteborger kan vinde på det. Men de ansatte får også større arbejdsglæde,« siger Dennis Kristensen.

Den opfattelse deler Jens Stenbæk (V), som er formand for Danske Regioners Løn- og Personalepolitiske Udvalg og dermed repræsenterer arbejdsgiverne på blandt andet landets hospitaler.

»Man kan ikke forbedre produktiviteten og skabe bedre arbejdsmiljø, hvis ikke man inddrager medarbejderne. Og det mener jeg også, vi er blevet bedre til,« siger formanden og tilføjer, at han gerne så mere involvering af medarbejderne.

Forklar eller fjern reglerne

I undersøgelsen svarer mere end hver tredje, at de har fået mindre indflydelse på deres arbejde det seneste år. Kun en ud af ti har fået mere indflydelse, mens godt halvdelen svarer, at mængden af indflydelse er uændret.

Blandt OAO’s ti anbefalinger finder man et forslag om at give medarbejderne større indflydelse på deres arbejde.

Dennis Kristensen påpeger, at det ikke er nok at give kommuner og regioner frihed til at udfordre reglerne. Medarbejderne skal også have frihed til at sætte spørgsmålstegn ved de kommunale og regionale regler.

»Medarbejderen skal kunne sige: ’Hvorfor skal jeg dokumentere det her?’ Og hvis der er en god forklaring, bliver medarbejderen klogere. Men hvis der ikke er en god forklaring, skal reglen fjernes,« siger Dennis Kristensen og tilføjer, at det kunne synliggøre de steder, hvor der findes unødvendige regler.

Motivér de ansatte med indflydelse

I undersøgelsen svarer tre ud af fire af de offentligt ansatte, at de vil kunne medvirke til at gøre deres arbejdsplads mere effektiv, hvis de blev inddraget noget mere. Og det er en opfattelse, som professor Jacob Torfing fra Roskilde Universitet deler med de ansatte. Han mener, der er et »enormt potentiale« i at bringe de ansattes faglighed mere i spil.

»Hvis man viser tillid til de ansatte og i højere grad lader dem bruge den faglige viden, de går rundt med, vil det øge de ansattes motivation og give bedre service til borgerne,« påpeger professoren.

Han understreger dog samtidig, at man ikke skal tilbage til 60’ernes og 70’ernes »naive tro på, at de offentligt ansatte var en slags riddere, der kun tænkte på at levere den bedste service til borgerne.«

»Det medførte en blind tillid til systemet og medarbejderne, og det førte til en voldsom stigning i udgifterne til den offentlige sektor,« siger han.

Omvendt skal samfundet til at bevæge væk fra den kontrol og detailstyring af medarbejderne, som kom i starten af 80’erne, som et reaktion på den manglende kontrol i årtierne før, påpeger Jacob Torfing.

»I 80’erne var tankegangen, at de offentligt ansatte kun tænkte på at lave så lidt som muligt og gå hjem klokken halv fire. Og det medførte omfattende kontrol,« siger han og tilføjer:

»Man gik fra den ene yderlighed til den anden. Men nu handler det om at finde den rette balance, der hverken bygger på blind tillid eller total mistillid.«

Netop det at finde den rette balance er Margrethe Vestager også optaget af.

»Der vil altid være behov for kontrol med, hvordan tingene fungerer. Men det skal i højere grad være et spejl, som medarbejderne kan bruge til at se, om tingene fungerer, frem for et skjold imod kritik, som medarbejderne bruger til at sige: ’Vi har gjort, det vi skulle, så der er ikke noget at komme efter’,« siger Margrethe Vestager.

Målinger skal motivere

Professor Jacob Torfing har ligesom Niels Thyge Thygesen været sparringspartner på OAO’s ti anbefalinger. Jacob Torfing står samtidig i spidsen for forskernetværket ’Forvaltningspolitik.dk’, der består af omkring 30 danske forvaltningsforskere. De har sammen leveret et forskningsbaseret indspark til debatten om styringen af den offentlige sektor. 

Det er faktisk slet ikke ideen om at måle og dokumentere medarbejdernes indsats, der er problemet, mener Jacob Torfing. Det er måden, man laver og bruger målingerne på, der skaber problemer.  

»Man skal ikke holde op med at måle. Det er meget vigtigt at pointere. Men man skal bruge målinger til at understøtte de ansattes faglighed. På den måde kan målinger være med til at skabe øget motivation,« siger han og tilføjer:

 »Omvendt skal målinger ikke bruges til at kontrollere medarbejderne med. For det skaber demotivation og sænker produktiviteten.«

Hos Danske Regioner mener man heller ikke, at den øgende kontrol er tilfredsstillende, hvis kontrollen opfattes som negativ. Det pointerer formand for Løn- og Personalepolitisk Udvalg, Jens Stenbæk.

»Men hvis kontrollen er understøttende og relevant for at løse opgaverne, mener jeg vi skal have mere kontrol,« siger Jens Stenbæk og understreger, at undersøgelsen efter hans mening ikke siger noget om, hvorvidt kontrollen opfattes som negativ eller positiv hos de ansatte.

Hvis man vil forhindre, at målinger får negative konsekvenser for de ansatte, skal man ifølge Jacob Torfing inddrage medarbejderne, når målingerne udformes.

»Medarbejderne skal indgå i en dialog med lederne i det offentlige, som designer målinger, så man sikrer, at målingerne bliver meningsfulde,« siger han.

En pointe, der underbygges af en undersøgelse, som en række forbund med offentligt ansatte gennemførte blandt deres medlemmer i april og maj 2012. Her svarer 54 procent af de adspurgte, at de skal have medbestemmelse på målingers udformning, hvis de skal bidrage til at øge kvaliteten af arbejdet.

Bevar kontrollen   

Niels Thyge Thygesen mener ikke, at kontrol skal afskaffes. Ifølge ham er der nemlig områder, hvor kontrol er vigtig.

»Hvis man som borger eksempelvis skal medicineres, er det en god idé, at der er kontrol med, hvor meget medicin, der bliver hældt i en,« siger han, men tilføjer samtidig, at der også er områder, hvor kontrol og dokumentation har taget overhånd. 

»En undersøgelse fra 2010 viste, at socialrådgiverne på jobcentre i gennemsnit per arbejdstime bruger 12 minutter på klienter og 48 minutter på bureaukrati. De bruger det meste af deres tid til dokumentation,« siger han.

Regelmøllen maler

Arbejdet på jobcentrene er ifølge Jacob Torfing præget af mange regler.

»Regelgrundlaget for beskæftigelsesområdet fylder 23.000 sider. Der er altså mange regler, der regulerer indsatsen for de ledige, når de møder op nede i jobcenteret,« siger han.

En del af forklaringen på de mange regler er ifølge Jacob Torfing samspillet mellem medier og politikere.

»Når et medie fremlægger et problem for en politiker, reagerer politikeren ofte ved at lave en ny regel for dermed at udvise handlekraft og vise, at man kan tage hånd om problemet. «

Men ifølge Jacob Torfing er der nogle gange behov for, at politikerne tager en dyb indånding og i stedet ser på, om problemet kan løses inden for de eksisterende regler.

»Når der er problemer, skal politikerne nogle gange slå automatpiloten fra og i stedet give sig tid til at inddrage forskellige parter, som ved noget om problemet, og derefter finde robuste løsninger,« siger han og tilføjer, at medierne samtidig skal blive bedre til ikke altid at afkræve hurtige reaktioner fra politikerne.

Spørger man Margrethe Vestager, er hun ikke sen til at erkende, at politikerne er en del af problemet.

»Men vi er også en del af løsningen,« siger hun og tilføjer:

»Vi skal have lidt mere is i maven og ikke bare lave en ny regel, når der opstår et problem.«

Ansvar følger indflydelse

Hvis man giver de ansatte større frihed, følger der også et større ansvar med, påpeger Niels Thyge Thygesen.

»Det bliver i højere grad hjemmehjælperens opgave og dermed ansvar at vurdere, hvad den ældre har behov for. Det bliver hjemmehjælperen, der påtager sig det ansvar,« siger han og tilføjer, at det kan betyde større pres på den enkelte medarbejder.

»Men jeg tror, at det er et pres, der vil blive hilst velkomment, hvis det samtidig betyder større frihed og faglig tilfredshed. Man får mere tid til at løse opgaverne ud fra et fagligt synspunkt,« siger Niels Thyge Thygesen.

Samme melding lyder fra Dennis Kristensen. Han mener de offentligt ansatte er klar til at få mere ansvar.

»Ikke mindst de yngre medarbejdere der i høj grad vil anerkendes som unikke individer, der har indflydelse på deres arbejdssituation,« siger han og tilføjer, at ansvaret også kan være motiverende.

»Det motiverer jo folk, hvis de ved, at de ikke bare skal arbejde som en robot, men i stedet tage ansvar for hvad det er borgeren har brug for i en given situation,« siger Dennis Kristensen.