PÅ BELØBET, TAK

Kontanthjælpsmodtagere og flygtninge hænger på regningen i pensionsudspil

Regeringens pensionsplan rammer socialt skævt, når folk på overførselsindkomster tvinges til at spare op i pension, og integrationsydelsen får et nyt hak ned. Det vil få konsekvenser for folks levevilkår, lyder advarslen fra flere sider. Mens regeringen ikke får problemer med at få DF med til at sænke integrationsydelsen, er den tvungne pensionsopsparing mere usikker.

Kristian, Brian og Simon Emil med brede smil på vej til præsentationen af regeringens 2025-plan og pensionsudspil. Hos Rådet for Socialt Udsatte er smilet ikke så bredt, for udspillet rammer socialt skævt, mener formand Jann Sjursen.

Kristian, Brian og Simon Emil med brede smil på vej til præsentationen af regeringens 2025-plan og pensionsudspil. Hos Rådet for Socialt Udsatte er smilet ikke så bredt, for udspillet rammer socialt skævt, mener formand Jann Sjursen.

Foto: Ida Marie Odgaard, Scanpix

Danskerne skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Det skal kunne betale sig at spare op til pension. Og flere skal spare op til deres egen pension.

Målsætningerne var klare, da finansminister Kristian Jensen (V) tirsdag fremlagde regeringens nye tilbagetrækningsudspil. Men vejen frem mod målet kommer endnu engang til at træde hen over nogle af de svageste grupper i samfundet.

Det er helt uacceptabelt, at regeringen fremlægger et udspil, som i den grad vender den tunge ende nedad og er socialt skævt Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte

Hvis det står til regeringen, skal alle danskere fremover spare op til pensionen – også kontanthjælpsmodtagere og andre modtagere af overførselsindkomst, som efter en gradvis indfasning frem mod 2026 skal lægge to procent til side hver måned i tvungen pensionsopsparing - uden at ydelsen bliver højere.

Samtidig skal integrationsydelsen for nytilkomne flygtninge og indvandrere sænkes med to procent, ligesom optjeningskravene for fuld ret til ældrecheck, pension og førtidspension strammes.

Dermed bliver levevilkårene igen forringet for folk, der i forvejen har meget lidt, kritiserer Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

»Det er helt uacceptabelt, at regeringen fremlægger et udspil, som i den grad vender den tunge ende nedad og er socialt skævt. At man bare fortsætter med at skære i ydelserne til de grupper, som i forvejen har mindst, det klæder ikke regeringen, og det klæder heller ikke et velfærdssamfund som det danske,« siger han til Ugebrevet A4.

Fodre hunden med dens egen hale

Det er ikke kritik det hele. Regeringen får ros for at tage fat på problematikken omkring de mange danskere, som når frem til pensionisttilværelsen uden nævneværdig pensionsopsparing. Heraf er 40 procent overførselsmodtagere, viser tal fra Finansministeriet.

Men når pengene bliver taget ud af folks egne lommer, er det som at fodre hunden med dens egen hale, mener Jann Sjursen.

En stor del af folk på overførselsindkomst har i forvejen et så ekstremt lille rådighedsbeløb, at mange ikke har råd til medicin og mad. At pålægge dem en obligatorisk opsparing vil betyde yderligere forringelser i deres muligheder for at leve et almindeligt liv Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening

 »Vi ser gerne, at man indfører en tvungen pensionsopsparing for mennesker som af forskellige grunde ikke har haft den store tilknytning til arbejdsmarkedet, og derfor ikke har nogen opsparing. For vi ved, at de også ender med at blive fremtidens fattige pensionister, hvis man bare fortsætter som i dag. Men det ansvarlige er at hæve deres ydelse tilsvarende i stedet for at udhule deres rådighedsbeløb endnu en gang,« fastslår han.

Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau kan også godt forstå regeringens hensigt med at indføre en obligatorisk opsparing, så alle sparer op til deres egen alderdom.

Men samme regering har med kontanthjælpsloft, 225-timers regel og integrationsydelse reduceret rådighedsbeløbet så meget for netop folk på overførselsindkomst, så det ifølge hende vil være urimeligt at påtvinge dem at lægge til side til alderdommen.  

»En stor del af folk på overførselsindkomst har i forvejen et så ekstremt lille rådighedsbeløb, at mange ikke har råd til medicin og mad. At pålægge dem en obligatorisk opsparing vil betyde yderligere forringelser i deres muligheder for at leve et almindeligt liv,« siger hun.  

Mange penge i et stramt budget

Fagbevægelsen har altid bakket op omkring pensionsopsparinger, og socialrådgivernes formand kan også godt se fidusen i, at alle sparer op til pensionisttilværelsen. 

»Men det her vil være en tvungen opsparing for nogen af dem, der har allermindst i vores samfund. De har så lidt at give af, og selvom en kvart procent stigende til to procent lyder som lidt, vil det for dem være rigtig mange penge i et stramt budget,« pointerer hun.

Med de nuværende kontanthjælpssatser ville en tvungen pensionsopsparing på to procent betyde, at en kontanthjælpsmodtager med barn får 3.554 kroner mindre om året før skat til udbetaling.

FAKTA: Her er regeringens 2025-plan

VLAK-regeringen har tirsdag fremlagt sin 2025-plan "Vækst og velstand 2025". Her er hovedelementerne:

Øget vækst

Væksten skal øges med 80 milliarder kroner gennem højere beskæftigelse og produktivitet.

Beskæftigelsen skal øges med op mod 60.000 personer, og produktiviteten skal løftes svarende til 35 milliarder kroner. Den gennemsnitlige vækst i bruttonationalproduktet (bnp) øges fra cirka 1,5 til 2,0 procent om året.

Råderummet øges

Med regeringens prioriteringer kan der skabes plads til en reserve på 10 milliarder kroner i 2020 og 33 milliarder kroner i 2025. Råderummet skal blandt andet bruges til at nedsætte skatterne og gennemføre væksttiltag.

Offentlige investeringer

Regeringen vil prioritere 22 milliarder kroner til et løft af rammen for de offentlige investeringer. Der skal investeres i eksempelvis infrastruktur og digitalisering - ting, som øger grundlaget for vækst.

Strukturelt underskud

Regeringen har et sigtepunkt om et strukturelt underskud på 0,1 procent af bnp i 2020 og et mål om balance i 2025.

Øget beskæftigelse

Regeringen vil sætte ind på fem områder for at nå målsætningen om at øge den strukturelle beskæftigelse med 55-60.000 personer i 2025:

Tidligere indtræden på arbejdsmarkedet for unge, færre på offentlig forsørgelse, flere vælger frivilligt at blive længere på arbejdsmarkedet, øget gennemsnitlig arbejdstid og international rekruttering.

Øget produktivitet

Regeringens sigter mod at øge produktiviteten svarende til 35 milliarder kroner. Blandt andet ved at sikre gode rammevilkår for erhvervslivet.

Kilde: "Vækst og velstand i 2025".

/ritzau/

UDVID

Også i LO har formand Lizette Risgaard både sociale og principielle indvendinger mod forslaget om den tvungne arbejdsmarkedspension.

»Politikerne skal holde fingrene fra aftalesystemet, hvor arbejdsmarkedspensionerne er forankret i overenskomsterne. Lovgivning risikerer at underminere tilliden til arbejdsmarkedspensionerne. Og så har forslaget social slagside, når folk på overførselsindkomst tvinges til selv at betale hele gildet,« siger Lizette Risgaard.

Staten sparer penge på lang sigt

Den tvungne pensionsopsparing var også en del af den tidligere Venstre-regerings 2025-plan fra sidste år, som siden er blevet lagt tilbage i skuffen. I modsætning til den første 2025-plan er selvstændige dog fritaget fra den tvungne pensionsindbetaling i det nye tilbagetrækningsudspil.

Politikerne skal holde fingrene fra aftalesystemet, hvor arbejdsmarkedspensionerne er forankret i overenskomsterne Lizette Risgaard, formand for LO

Finansminister Kristian Jensen understregede ved fremlæggelsen af udspillet tirsdag, at den tvungne opsparing først og fremmest skal sikre, at den såkaldte restgruppe på knap 800.000 danskere, som i dag har slet ingen eller en meget lille pensionsopsparing, får større økonomisk frihed, når de bliver pensionister.

Men for samfundet er der også potentielle gevinster at hente. Størrelsen på den private pensionsopsparing har nemlig betydning for, hvor meget man kan få udbetalt i både efterløn, ældrecheck og pensionstillæg, og derfor vil den tvungne opsparing på længere sigt spare statskassen for udgifter.

I forvejen henter staten milliarder af kroner frem mod 2023 ved den såkaldte mindre-regulering, som betyder, at overførselsindkomsterne ikke hæves i samme takt som lønudviklingen og dermed bliver mindre år for år.

Derfor ville det også kun være rimeligt, hvis staten påtog sig en del af ansvaret for at sikre pensionsopsparinger til alle, mener Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

»Principielt er det fint, at der også skal være pensionsindbetaling af overførselsindkomster, men det virker ikke rimeligt, at de selv skal betale det hele. Man kunne jo lave en 50/50-model eller gøre ligesom mange steder på arbejdsmarkedet med 1/3 fra den enkelte og 2/3 fra det offentlige. Det ville være mere rimeligt,« foreslår han.

Symbolpolitik målrettet Dansk Folkeparti

Når det gælder regeringens forslag om at skære i integrationsydelsen, understregede Kristian Jensen på pressemødet, at sænkelsen af integrationsydelsen skal ses i forlængelse af den tidligere Venstre-regerings mantra om, at det skal kunne betale sig at arbejde.

»Vi vil gerne have, at flere flygtninge og asylansøgere kommer hurtigere ind på arbejdsmarkedet. En forudsætning for at blive længere på arbejdsmarkedet er, at man er på arbejdsmarkedet, og derfor vil vi nedsætte integrationsydelsen med to procent,« forklarede Kristian Jensen.

Ifølge direktør Lars Andersen fra AE handler den del af regeringens udspil dog mere om symbolpolitik end om et reelt finansieringsbehov i forhold til pensionstiltagene.

Integrationsydelsen har jo ikke meget med tilbagetrækning at gøre, og det er et meget lille provenu, du får ud af det. Så det er mere symbolsk, og det ligner noget, der er mere målrettet Dansk Folkeparti Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ifølge tilbagetrækningsudspillet skal nedsættelsen af integrationsydelsen sammen med afskaffelsen af dansktillæg og strengere optjeningskrav for fuld ret til ældrecheck, pension og førtidspension indbringe 30 millioner kroner i 2018 voksende til 70 millioner i 2025. Og det er småpenge i det store pensionsregnskab.

»Integrationsydelsen har jo ikke meget med tilbagetrækning at gøre, og det er et meget lille provenu, du får ud af det. Så det er mere symbolsk, og det ligner noget, der er mere målrettet Dansk Folkeparti. Men for den enkelte modtager er det jo meget kontant. Det er ikke voldsomt mange penge, men selvfølgelig vejer det tungere, når budgettet i forvejen er småt,« siger Lars Andersen.

Kan skade integrationen

Majbrit Berlau er helt mundlam over, at en regering i et af verdens rigeste lande lægger op til at skære den lave integrationsydelse med to procent. Hun kalder det uforståeligt og mener, at det vil bidrage til yderligere polarisering og fattigdom herhjemme. 

»Det er et grotesk forslag helt uden virkelighedsfornemmelse. Hvis man reducerer en i forvejen meget lav integrationsydelse vil det virkelig skade integrationen og trække spor langt ud i fremtiden,« advarer hun.

Majbrit Berlau noterer, at integrationsydelsen i forvejen er en meget lav ydelse. En enlig ikke-forsørger får godt 6.000 kroner før skat om måneden. Socialrådgivernes formand peger også på, at mange kommuner i dag har svært ved at finde tilstrækkeligt med billige boliger til folk på integrationsydelse, og den udfordring bliver ikke mindre, hvis ydelsen skæres.

»En liter mælk koster lige så meget for en flygtning som for en dansk statsborger. At skære endnu mere i integrationsydelsen skader folks muligheder for at forankre sig i det danske samfund og komme i beskæftigelse og blive selvforsørgende,« mener hun.

Regeringens intention er ellers netop at øge folks motivation til at få et job og dermed slå to fluer med et smæk – nemlig at få dem væk fra offentlig forsørgelse og samtidig øge arbejdsudbuddet.   

Vi vil gerne kigge på det. Men det bliver ikke i den rene form som regeringens forslag René Christensen, finansordfører for Dansk Folkeparti

»Det fremmer ikke folks muligheder for at komme ud på det ordinære arbejdsmarked at gøre dem fattige og give dem så svære vilkår, at de ikke kan deltage i nogle aktiviteter og lære det danske samfund at kende,« fastslår hun.

DF: Det bliver ikke i den rene form

Regeringen har på forhånd meldt ud, at det i første omgang kun er støttepartiet Dansk Folkeparti, som kan vide sig sikker på at få en invitation til forhandlinger om tilbagetrækningsudspillet.

Her har finansordfører René Christensen allerede været ude at rose forslaget om en lavere integrationsydelse. Men han er mere forbeholden overfor den tvungne pensionsopsparing – især når det gælder overførselsmodtagerne.

»Der skal vi se på, hvilken model man bruger. Den enlige mand på kontanthjælp har altså ikke meget tilbage at indbetale pension af. Vi vil gerne kigge på det. Men det bliver ikke i den rene form som regeringens forslag,« siger René Christensen til Ritzau.

S håber på medindflydelse

Selvom Socialdemokratiet ikke har modtaget nogen invitation fra finansminister Kristian Jensen, har det store oppositionsparti dog ikke opgivet håbet om at blive en del af en ny pensionsaftale, understreger finansordfører Benny Engelbrecht.

»Vi håber selvfølgelig, at vi kan få medindflydelse på et så vigtigt område, og jeg synes, det vil være uansvarligt ikke at lave en bred politisk aftale, når det handler om pension,« siger han.

Socialdemokraterne har dog endnu ikke nogen holdning til, om en ny tilbagetrækningsaftale skal indeholde en tvungen pensionsopsparing for modtagere af overførselsindkomst, om staten skal være med til at bidrage til en sådan opsparing, eller om integrationsydelsen skal sættes ned.

»Vi går ind i eventuelle forhandlinger med åbent sind, men vi har ikke forholdt os til de enkelte elementer endnu. Vi er optagede af, at vi finder nogle løsninger, som er holdbare, og som får alle perspektiver med. Men vi har ikke lagt os endeligt fast på, hvordan vi gør det,« siger Benny Engelbrecht.