SKÆVT

Kontanthjælpsloft rammer indvandrere hårdest

Af | @FrejaWedenborg

Hver tredje ramte af kontanthjælpsloftet har indvandrerbaggrund, viser nye tal fra AE. Af de ramte forsørgere er 40 procent indvandrere eller efterkommere. Det vil skade integrationen, frygter ekspert.

Indvandrerfamilier med mange børn rammes forholdsvist hårdere af kontanthjælpsloftet end etniske danskere. - Arkivfoto.

Indvandrerfamilier med mange børn rammes forholdsvist hårdere af kontanthjælpsloftet end etniske danskere. - Arkivfoto.

Foto: Jakob Dall/Scanpix

Artiklen er rettet 3/10/2016 klokken 14:47. Indvandrere og efterkommer udgør 12,3 procent af befolkningen - ikke 12,5 procent som vi først skrev. 


Kontanthjælpsloftet rammer indvandrere og efterkommere af indvandrere hårdere end etniske danskere. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - AE.

32 procent af dem, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet, er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Ser man på de børnefamilier, der bliver ramt af loftet, har knap 40 procent af dem anden etnisk baggrund end dansk.

Der er flere indvandrere og efterkommere på kontanthjælp, og derfor også flere, der bliver ramt af loftet Jonas Schytz Juul, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

»Selvom lovgivningen ikke rent juridisk er lavet til at ramme bestemte etniske grupper hårdere, kan den godt gøre det i praksis. Og her kan vi se, at kontanthjælpsloftet rammer hårdere blandt indvandrere og efterkommere end i resten af befolkningen,« siger Anika Liversage til Ugebrevet A4.

Hun er seniorforsker i beskæftigelse og integration ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Menneskeretsinstitut: Problematisk

Skævheden skyldes primært, at indvandrere og efterkommere oftere er på kontanthjælp end borgere med dansk oprindelse. Således udgjorde indvandrere og efterkommere sidste år 29 procent af alle kontanthjælpsmodtagere, mens de kun udgør 12,3 procent af befolkningen som helhed.

Sådan rammer loftet

I alt står omkring 33.000 personer til at blive ramt af kontanthjælpsloftet.

AE's analyse viser, at 32 procent af de ramte er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Det svarer til 10.560 personer.

Analysen viser også, at 70 procent af de berørte har børn. 40 procent af dem har indvandrerbaggrund.

Der svarer til 9.240 forsørgere med anden etnisk baggrund, som står til at blive ramt af loftet.

UDVID

»Der er flere indvandrere og efterkommere på kontanthjælp, og derfor også flere, der bliver ramt af loftet,« siger Jonas Schytz Juul, chefanalytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Ugebrevet A4.

Men selvom kontanthjælpsstatistikkerne altså kan forklare en del af loftets etniske slagside, er der alligevel grund til bekymring, mener Institut for Menneskerettigheder.

Instituttet advarer i sit høringssvar om risikoen for, at kontanthjælsploftets 225-timersregel kan føre til indirekte forskelsbehandling af personer af anden etnisk oprindelse end dansk og dermed være problematisk i forhold til de internationale konventioner, Danmark har skrevet under på.

»Konventionerne slår fast, at lovgivning ikke må ramme bestemte etniske grupper uforholdsmæssigt hårdt. Præcis hvornår effekten af en i øvrigt neutral lovbestemmelse er uforholdsmæssig er meget vanskeligt at sige. De nye tal giver ikke grund til at tro, at en domstol vil dømme kontanthjælpsloftet som diskriminerende,« siger Emil Kiørboe, der er jurist hos Institut for Menneskerettigheder.

»Selvom man ikke kan sige, at kontanthjælpsloftet er diskriminerende, er det bekymrende, at etniske minoriteter i højere grad står uden for arbejdsmarkedet og rammes af de lavere sociale ydelser som eksempelvis integrationsydelsen,« siger Emil Kiørboe.

Jonas Schytz Juul fra AE-rådet hæfter sig ved, at 70 procent af de, der rammes af loftet, er etniske danskere.

»Der har i en del af debatten været et billede af, at det kun er indvandrere, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Men tallene her viser, at det også i høj grad er etniske danskere. Kontanthjælpsloftet er ikke på samme måde som integrationsydelsen designet til at ramme borgere efter hvor længe de har været i Danmark,« siger Jonas Schytz Juul.

Svært at få arbejde

Iman Ahmed er en af dem, der mærker kontanthjælpsloftets konsekvenser på nærmeste hånd.

Hun er integrationskoordinator i Urbanplanen på Amager, et område med høj arbejdsløshed og mange indvandrere.

»De sidste uger har jeg hørt fra rigtig mange familier, der er bekymrede for, hvad der kommer til at ske, når kontanthjælpsloftet træder i kraft, fordi de står til at miste rigtig mange penge. Enkelte kommer ikke til at have råd til huslejen,« fortæller hun.

De fleste af de familier i Urbanplanen, som Iman Ahmed rådgiver om loftet, har anden etnisk baggrund end dansk.

»Det er ikke fordi de ikke vil arbejde, men mange af dem har rigtig dårligt helbred og svært ved at blive ansat, fordi de ikke taler godt dansk. Selvom vi prøver at hjælpe dem med at søge arbejde, foretrækker arbejdsgiverne jo folk, der taler sproget,« siger Iman Ahmed.

Det er et billede, som Anika Liversage fra SFI kan genkende.

»Mange indvandrere er på forhånd sat bagud i jobjagten, fordi arbejdsmarkedet kan være svært at komme ind på. Nogle indvandrere har gode uddannelser, men kan have svært ved at omsætte dem til det danske arbejdsmarked. Andre kan være traumatiserede, mangle danskkundskaber, have dårligt helbred eller have meget lidt uddannelse. Derfor fylder de også mere i kontanthjælpsstatistikkerne og bliver ramt hårdere af loftet,« siger hun.

Større kløfter

Anika Liversage frygter, at kontanthjælpsloftet kan være med til at gøre arbejdsmarkedskløften mellem danskere med indvandrerbaggrund og etniske danskere større.

»På kort sigt kan det være med til at gøre det vanskeligere for de ramte at komme i arbejde, fordi det er svært at finde overskud til at komme ind på arbejdsmarkedet, når man er ramt af fattigdom. På lang sigt ved vi, at børn, der bliver ramt af fattigdom, også kan have sværere ved at få uddannelse og dermed fodfæste på arbejdsmarkedet senere i livet. Derfor kan man frygte, at det, at kontanthjælpsloftet rammer relativt flere indvandrere og efterkommere, kan være med til at gøre kløften mellem dem og etniske danskere større,« siger hun.

Fakta: Kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse

1. oktober træder kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen i kraft.

Kontanthjælpsloftet sætter en grænse for, hvor meget man samlet set kan modtage i ydelser fra det offentlige. Loftet rammer forsørgere og særligt enlige forsørgere med flere børn hårdest, fordi de oftest får mere i boligstøtte. I alt står 33.000 borgere til at blive skåret i deres ydelser som følge af loftet.

225-timers reglen er en del af kontanthjælpsloftet. Reglen er et krav om, at kontanthjælpsmodtagere skal have udført mindst 225 timers almindeligt ustøttet arbejde om året for at være berettiget til fuld kontanthjælp. Man kan fritages fra kravet på grund af eksempelvis fysisk og psykisk sygdom.

Integrationsydelsen trådte i kraft i juli i år. Det er en ydelse, som nytilkomne flygtninge og familiesammenførte kommer på i stedet for kontanthjælp. Det samme gør danskere, der ikke har boet i Danmark i mindst syv af de seneste otte år. Beløbet varierer alt efter familiens sammensætning, men ligger på omkring halvdelen af en kontanthjælp.

Kilde: Ritzau og Avisen.dk