ALLIANCEN

Kontanthjælp skiller de socialdemokratiske vælgere fra Dansk Folkepartis

Af | @LaerkeOeland

Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er kravlet op af skyttegravene. De bejler til hinanden i forhandlingerne om 2025-planen, og der bliver spået om et fremtidigt S-DF regeringssamarbejde. Men er partierne virkelig så tæt på hinanden? Når det kommer til kontanthjælp, er deres vælgere helt uenige, viser ny undersøgelse.

Foto: Steen Brogaard/Scanpix

Er det rimeligt at skære i 30.000 kontanthjælpsmodtageres ydelse for at opnå 700 jobs? Det er et centralt spørgsmål i diskussionen om det nye kontanthjælpsloft, der træder i kraft i næste uge.

Spørger man de socialdemokratiske vælgere, får man et rungende nej. Til gengæld mener lidt over halvdelen af de vælgere, der ville stemme på Dansk Folkeparti, hvis der var folketingsvalg i dag, at det er helt rimeligt.

Socialdemokratiets vælgere er mere optagede af ordentlige forhold for de udsatte end Dansk Folkepartis vælgere. Det kan man vel godt tillade sig at konkludere. Troels Mylenberg, chefredaktør Fyens Stiftstidende, politisk kommentator

Det viser en ny meningsmåling, som er foretaget af YouGov for Ugebrevet A4. Og det understreger, at der er en afgørende forskel på de to partiers vælgere, mener Troels Mylenberg, der er politisk kommentator og chefredaktør for Jysk Fynske Medier.

»Socialdemokratiets vælgere er mere optagede af ordentlige forhold for de udsatte end Dansk Folkepartis vælgere. Det kan man vel godt tillade sig at konkludere, og det siger noget om, at der kan være et stykke vej imellem dem på det her område,« siger han til Ugebrevet A4.

De seneste uger har begge partier ellers haft travlt med at fremhæve alt det, de har til fælles. Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, talte i Politiken i weekenden om en "stor fællesmængde" med Dansk Folkeparti.

Og Kristian Thulesen Dahl har bejlet til Socialdemokraterne i forbindelse med regeringens 2025-plan, hvilket har fået spekulationerne i gang om et fremtidigt regeringssamarbejde mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Det er dog ikke noget særligt realistisk scenarie, mener Troels Mylenberg.

»Målingen her bestyrker Dansk Folkeparti i, at de hører hjemme i blå blok,« siger han.

Regeringen vurderer, at indførelsen af kontanthjælpsloftet vil berøre omkring 30.000 mennesker og skabe beskæftigelse blandt kontanthjælpsmodtagere svarende til 700 fuldtidsjob.

Det mener 51 procent af Dansk Folkepartis vælgere er rimeligt, mens det kun er 24 procent af de socialdemokratiske vælgere.

Forskellen er lige så stor, når de bliver spurgt, om de synes, at det er rimeligt, at kontanthjælpsmodtagere, der ikke er i stand til at have et job af fysisk eller psykiske årsager, får skåret i deres ydelser.

Det mener 38 procent af Dansk Folkepartis vælgere og kun 10 procent af Socialdemokraternes vælgere.

Kan sagtens finde hinanden

Men i Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ser de ikke uenigheden om kontanthjælpsloftet som et problem, der blokerer for et tættere samarbejde.

»Jeg synes, det er åbenlyst, at der er forskel på vores politik. De har stemt for et kontanthjælpsloft, det kunne vi ikke drømme om. Men hvis jeg gerne vil gøre verden til et sted, der er mere præget af lighed end den er i dag inden for arbejdsmarkedspolitik, socialpolitik og uddannelsespolitik, så er det rigtig ofte en virkelig god ide at lave en alliance med Dansk Folkeparti, fordi de ligger længere til venstre end de andre blå partier på de områder,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der er socialordfører for Socialdemokraterne.

Også Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, kan se et potentiale i et tættere samarbejde mellem de to partier.

»Vi kan sagtens arbejde sammen med Socialdemokraterne på beskæftigelsesområdet. Det har vi gjort på mange områder, dagpengene var en god start, og der er mange andre ting på arbejdsmarkedsområdet, hvor vi er tættere på Socialdemokraterne end på de andre blå partier. Vi kan også sagtens finde hinanden på kontanthjælpen,« siger han.

Står tæt på hinanden 

De to partier har tidligere haft meget travlt med at kritisere hinanden, fordi de konkurrerer om de samme vælgere. Men den strategi er lagt på hylden for tiden, forklarer politisk kommentator på Børsen, Helle Ib.

»Det er der meget, der tyder på, at de er gået bort fra. Nu opfordrer de i tide og utide til, at man laver en eller anden alliance i stedet, for sammen at præge den økonomiske politik,« siger hun.

Men der er også meget, de kan samarbejde om.

»De står tæt på hinanden i synet på den offentlige sektor og fordelingspolitikken. Det ser vi jo afspejlet i modstanden mod topskattelettelser. Og der er bestemt nogle ting på arbejdsmarkedspolitikken, hvor jeg tror, vi vil se dem samarbejde meget fremover,« siger hun.

Eksempelvis er begge partier enige om ikke at hæve pensionsalderen yderligere, ligesom de har fælles fodslag, når det handler om at begrænse udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked.

Når man tænker på, hvad de har lagt ryg til op igennem 00'erne, hvor de har presset den offentlige sektor i knæ, så er der ingen sammenhæng med et velfærdsparti. Jytte Andersen, tidligere arbejdsminister (S)

Ikke et velfærdsparti

Det er dog ikke alle socialdemokrater, der er lige begejstrede ved tanken om et tættere samarbejde med Dansk Folkeparti.

Jytte Andersen var Arbejdsminister i 1990'erne og en klassisk socialdemokrat med rødder i fagbevægelsen. Hendes værste mareridt er et regeringssamarbejde mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.

»Det ville være noget af det mest usympatisk, jeg kan forestille mig. De betegner sig selv som et velfærdsparti, og det er jo også det, medierne udnævner som fællesnævneren mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Men når man tænker på, hvad de har lagt ryg til op igennem 00'erne, hvor de har presset den offentlige sektor i knæ, så er der ingen sammenhæng med et velfærdsparti,« siger hun.

Jytte Andersen kalder Dansk Folkepartis holdning til kontanthjælpsloftet for en skærende modsætning til at definere sig selv som velfærdsparti.

»Jeg synes, de snyder på vægten i forhold til de mennesker, der har brug for en stærk offentlig sektor. De peger fingre af, at der er flere på kontanthjælp nu end før. Men det tror da pokker, når de har været med til at forkorte dagpengeperioden med to år og sende folk over i kontanthjælpssystemet. Så de er lige hardcore nok på arbejdsmarkedspolitikken til at jeg kan se nogen samarbejdsmuligheder,« siger hun.

Samme side af bordet

Dem kan Pernille Rosenkrantz-Theil til gengæld sagtens få øje på.

»Når jeg forhandler med Venstre, sidder Dansk Folkeparti ofte på den samme side af bordet som mig, eksempelvis på handicapområdet. Det er jo, når de går sammen med de blå, at de laver store nedskæringer på folk, der i forvejen har meget lidt. Så jeg synes, de laver væsentligt bedre politik, når de laver det sammen med os,« siger hun.

Men det er plastre på såret, når Dansk Folkeparti får sikret en pulje til jobrotation og et tiltag over for en bestemt handicapgruppe, mener Jytte Andersen.

»De stiller op på de små og meget synlige områder, der giver god presse. Men når det kommer til de generelle velfærdsting og politik der fremmer en større grad af lighed i samfundet, så stiller de jo ikke op. De har det ene år efter det andet sat et socialt plaster på en sort finanslov,« siger hun.