Kontant afregning ved kasse et

Afviklingen af støtten til Socialdemokratiet er led i en ambitiøs plan, der vil føre til gennemgribende forandring af den danske fagbevægelse. LO skal blive en uafhængig politisk magtfaktor, og LO-formand Hans Jensens vision er at samle alle lønmodtagere i én hovedorganisation.

Danmark er for lille til tre hovedorganisationer for lønmodtagerne – LO, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Akademikernes Centralorganisation (AC). Ved at fjerne de sidste bånd til Socialdemokratiet har LO indledt en proces, der kan samle brede lønmodtagergrupper i én organisation.

Sådan lyder den kontante melding fra LO-formand Hans Jensen, efter at LO’s hovedbestyrelse fredag vedtog den ambitiøse reformplan, som skal endeligt vedtages på en ekstraordinær kongres. LO-formanden understreger, at afviklingen af partistøtten til Socialdemokratiet først og fremmest sker for at sikre fagbevægelsen en bredere politisk gennemslagskraft. Men åbningen mod funktionærgrupperne er »et interessant biprodukt«:

»Danmark er for lille et land til tre hovedorganisationer. Det har vi sagt før, men der har været barrierer, som har hindret en bredere samling. Nu fjerner vi en af de afgørende barrierer,« siger Hans Jensen.

»Når det gælder Akademikernes Centralorganisation, er der nok mest brug for at udvikle samarbejdet over en længere periode. Men FTF blev i sin tid dannet, fordi en del faglige grupper ville være partipolitisk neutrale. Dette udfordrer LO nu.«

Hans Jensen minder om debatten, da de faglærte og ufaglærte pædagoger – BUPL og PMF – for nogle år siden diskuterede en fusion:

»Jeg deltog i flere møder om hovedorganisationernes rolle. De gjorde det klart for mig, at LO’s fundament – at vi både er faglige og politiske – var meget attraktivt. Vi ser lige nu, hvordan pædagogerne slås mod nedskæringer. Havde de et samvirke med os, havde de også et bredere fundament for deres aktioner. For os er det helt naturligt at tænke politik ind i det daglige arbejde – at vi for eksempel arbejder for bedre daginstitutioner, der giver gode rammer om medlemmernes børn,« fastslår LO-formanden.

Samtidig vil en bredere hovedorganisation give mere indflydelse både på Christiansborg og i Bruxelles:

»Der bliver flere og flere opgaver, vi skal løse i fællesskab i Bruxelles. Om få år er der 25 lande i EU. Og der bliver flere og flere grænseoverskridende aftaler, vi skal forholde os til. Det nytter ikke, at danske lønmodtagere stiller op i Bruxelles med tre hovedorganisationer, der mener noget forskelligt. Realiteten i dag er, at kun LO har ressourcerne til at følge ordentlig med og dyrke de personlige kontakter, som spiller en stor rolle i EU-systemet«, fastslår Hans Jensen.

Vil tænke bredt

Det nye forhold til Socialdemokratiet betyder samtidig, at fagbevægelsen skal udforme sit eget værdigrundlag. Et grundlag, der skal være rammen om det politiske arbejde og fremme »værdier som solidaritet, retfærdighed og medansvar« - som det hedder i vedtagelsen fra LO’s hovedbestyrelse. Men det nye værdigrundlag hænger også tæt sammen med forslaget om en ændret ledelsesstruktur i LO, så de store forbund bliver repræsenteret direkte i den daglige ledelse:

»Det er vigtigt, at ejerskabet til vores værdigrundlag bliver større – at de forbund, der skal forvalte det i hverdagen, også har været med til at beslutte det,« siger Hans Jensen.

Bruddet med Socialdemokratiet indebærer vel også risiko for en mere snæver og »professionel« fagbevægelse, der skaffer smedesvenden mere i løn, men giver pokker i de svage i samfundet?

»Vi skal varetage medlemmernes interesser – smedesvenden skal have mere i løn! Men vi skal også huske, at hvis vi ikke skaber bedre forhold for de dårligt stillede, kan vi heller ikke skabe et ordentligt samfund for de bedre stillede. Vi skal kigge ud over fagbevægelsens medlemskreds og interessere os for resten af samfundet. Hvis vi vil et velfærdssamfund, hvor der er tryghed og lige muligheder for alle, må vi også interessere os for de dårligt stillede – selv om vi ikke organiserer dem. I vil os se os på banen med et værdigrundlag, der er dybt engageret i velfærdssamfundets udvikling – ellers vil jeg blive meget overrasket.«

Farvel til partistøtten

Det mest iøjnefaldende element i reformplanen er imidlertid, at støtten til Socialdemokratiet over en periode afvikles. Hans Jensen ser beslutningen som en »naturlig forlængelse« af, at LO og Socialdemokratiet i 1995 brød de formelle bånd og ikke længere var repræsenteret i hinandens ledelser.

»Som lønmodtagerorganisation skal vi hver dag forsvare medlemmernes interesser – uanset hvem der har ledelsen på Christiansborg. Vi er nødt til at udvikle en bredere kontaktflade både til højre og til venstre for Socialdemokratiet,« siger Hans Jensen.

»Der vil sikkert også fremover være mange værdier, som fagbevægelsen deler med Socialdemokratiet. Men det vil være værdier, vi selv har udviklet som fagbevægelse.«

Beslutningen vil blive udlagt som en uvenlig handling imod Socialdemokratiet?

»Samfundet har udviklet sig på en måde, så vi må sikre en klarere adskillelse af Socialdemokratiets og fagbevægelsens interesser – også rent økonomisk. Det er i virkeligheden også i Socialdemokratiets egen interesse. Socialdemokratiet har et bredere fundament end de lønmodtagere, som LO repræsenterer – fundamentet må være det danske folk. Det sagde allerede Stauning, og nu tager vi så konsekvensen. Socialdemokratiet bør opfatte det som noget konstruktivt og positivt.«

Beslutningen vil også blive tolket som en yderligere svækkelse af Nyrup?

»Vores beslutning har intet at gøre med den aktuelle diskussion i Socialdemokratiet. Det er en udløber af interessent-undersøgelsen om forholdet mellem LO og forbundene, som blev sat i værk for over et år siden. Resultatet af denne og andre analyser viser, at vi er nødt til at forny os. Hvad Nyrup angår, har både jeg og andre faglige ledere understreget på Socialdemokratiets kongres, at vi ser frem til et fortsat samarbejde med Nyrup som partileder.«

Giver afviklingen af partistøtten ikke en skævhed. Venstre og Konservative får jo stadig store tilskud fra erhvervslivet?

»Det er en reel risiko. En af årsagerne til vores støtte til Socialdemokratiet er, at vi vil skabe en mere balanceret demokratisk debat i Danmark. Problemet kan løses på to måder: Den ene er, at Folketinget skærper loven om partistøtte. Den anden er, at arbejdsgiverne og andre interesseorganisationer tager deres støtte til de borgerlige partier op til fornyet overvejelse. Andre må også handle anderledes – ellers sker der en demokratisk skævvridning.«

Hvad med andre former for tilskud fra fagbevægelsen – for eksempel at en lokal SiD-afdeling gerne vil yde tilskud til de lokale socialdemokrater?

»LO’s besluttende organer kan kun træffe beslutninger om, hvordan LO forvalter sine egne penge – vi holder os meget langt fra afdelingernes suverænitet i de enkelte fagforbund. Men den generelle tendens er, at økonomien i fagbevægelsen snerper til, og at villigheden til at yde tilskud er meget indsnævret. Men LO kan ikke beslutte, hvordan de enkelte afdelinger yder tilskud til politiske aktiviteter«.

Hvordan vil LO så optræde i fremtidige valgkampe?

»Vi vil gå ud og fortælle, hvad vi selv vil. Og vi vil inspirere vores medlemmer med oplysninger om, hvordan deres interesser bedst varetages på Christiansborg – hvilke partier der vil vedtage den bedste lov om arbejdsskader, og hvem der vil gennemføre den bedste arbejdsmarkedspolitik. Vi vil pege på, hvem der på forskellige områder er tættest på fagbevægelsen – og så kan medlemmerne tage det med i deres vurdering.«

Mere for kontingentkronerne

Et andet kernepunkt i reformplanen er en ny ledelsesstruktur i LO, hvor forbundene og LO er knyttet tættere sammen. Hovedbestyrelsen, der består af repræsentanter for forbundene, mødes ikke kun fire gange om året, men hver måned. Og de store forbund får fast sæde i LO’s daglige ledelse.

Hans Jensen forventer, at resultatet bliver en fagbevægelse med større slagkraft – og bedre service til medlemmerne. Og at der gøres op med det nuværende dobbeltarbejde, hvor forbundene laver mange af de samme aktiviteter som LO:

»Da jeg var ung, skulle man bare betale sygekasse og fagforening – sådan var det bare. I dag skal fagbevægelsen i langt højere grad dokumentere, at der er et kontant udbytte ved at være medlem – at der er afregning ved kasse ét. Folk skal mærke, at de får noget igen for deres kontingentkroner,« siger Hans Jensen.

»Vi skal gøre op med det dobbeltarbejde, der er udpræget i dag. Det handler om en langt mere ydmyg respekt i forvaltningen af medlemmernes kontingentkroner.«

Hvis forbundene sidder i LO’s daglige ledelse, skal alle være enige, før der sker noget. Bliver det et LO styret af den laveste fællesnævner?

»Det er dét, der er sket for vores modpart i Dansk Arbejdsgiverforening: En brugerstyret organisation, hvor brugerne skal tage stilling til alt – og hvis de ikke er enige, så sker der ikke noget. Hvis fagbevægelsen gør det samme, så dør vi. Hvis vi ikke er dynamiske og hele tiden påvirker beslutningerne i samfundet, kan afdelingerne og klubberne på arbejdspladserne blive bedre serviceret af nogle konsulentvirksomheder. Derfor er det vigtigt, at personerne i den daglige ledelse får et solidt mandat fra deres bagland. De skal være rede til at få 20 forbund til at hænge sammen og træffe fælles beslutninger«.

Det kræver en større fællesskabsfølelse?

»En udenlandsk iagttager rejste rundt og talte med LO i de forskellige nordiske lande. I Norge oplevede han LO som et fællesskab, en familie, men sådan var det ikke i de andre nordiske lande. Den store forskel mellem fagbevægelsen i Danmark og Norge er, at organisationsprocenten i Norge er langt lavere.

Vores medlemsorganisationer har haft det utrolig nemt. Frem til 1994 er fagbevægelsen vokset år for år – uden at man egentlig skulle agitere for det. Men sådan er det ikke længere. Nu skal de ud og fortælle, hvorfor man skal lade sig organisere.«

Af Lars Olsen, lars@lo.dk, og Bent Winther, bwi@lo.dk