Konsulentfesten er slut

Af

Under opsvinget fordoblede konsulentbranchen sin omsætning og havde sidste år en omsætning på 16 milliarder kroner. Dobbelt så meget som i 2004. Men efter fem fede år kommer de magre tilsyneladende – blandt andet fordi det offentlige er blevet kritiske over for konsulenterne. »Vi har nok glemt, at opgaverne kunne løses bedre af os selv«, siger fynsk borgmester.

TØMMERMÆND Efter flere gyldne år, hvor de private konsulentfirmaer har tjent milliarder af kroner på at løse både private og offentlige opgaver, ser festen nu ud til at være slut. Økonomisk krise, overståede kommune¬sammenlægninger, manglende konkurrence og en stigende utilfredshed med konsulenternes kvalitet har skabt en stigende skepsis overfor de dyre konsulenter, der sjældent arbejder for under et par tusinde kroner i timen.
I flere år har konsulenternes vækstkurve ellers været stødt stigende. På kun fem år fordoblede branchen sin omsætning fra godt otte milliarder kroner i 2004 til 16 milliarder kroner i 2009. Og i sommeren 2009 dokumenterede Ugebrevet A4, at alene staten årligt bruger 3,7 milliarder kroner på eksterne konsulenter.
I dag er Rigsrevisionen i gang med at kortlægge, hvordan de offentlige midler til konsulenterne anvendes, og om konsulenterne er deres penge værd. Men allerede inden Rigsrevisionen er færdig med arbejdet, har flere af konsulenthusenes kunder i det offentlige besluttet at vende ryggen til konsulenterne. Det gælder blandt andet Faaborg-Midtfyn Kommune, der hidtil har brugt knap fem millioner kroner årligt på konsulentbistand.
»I de seneste år har vi nok glemt, at mange af opgaverne kunne løses bedre af os selv. Konsulenterne er simpelthen for dyre,« siger borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Jørgensen (S), der pointerer, at han ikke har noget principielt imod konsulenter.
Han mener blot, at det offentliges reelle omkostninger ved at hyre konsulenter er langt højere end antaget:
»Den arbejdstid, vi bruger på at sætte konsulenterne ind i lokale forhold, og samtidig styre projektet, er skjulte omkostninger. Når man påstår, at konsulenter udgør en besparelse, er det altså fordi, disse udgifter glemmes i det samlede regnestykke. Min oplevelse fra Faaborg-Midtfyn Kommune er imidlertid, at det ofte er ligeså arbejdskrævende at styre et projekt, som at udføre det selv.«
Rigsrevisionens ventede kortlægning vil imidlertid hverken levere svar på Hans Jørgensens spørgsmål om konsulenternes reelle omkostninger, eller om det offentlige får nok effektivitet for pengene. Men ifølge professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet er en landsdækkende undersøgelse næppe løsningen:
»Området er simpelthen for komplekst at undersøge. I stedet bør man sikre, at det offentliges konsulentkøb bliver mere gennemsigtige,« siger han og tilføjer, at det offentlige generelt er inde i en positiv udvikling, hvor regioner og kommuner er bedre klædt på til at indgå i relationer med de eksterne konsulentfirmaer.

Konsulenter skal styres bedre

Københavns Kommune er et eksempel på, at konsulentprojekter kan give anledning til voldsom kritik. I 2009 gennemførte Rambøll en effektiviseringsanalyse for Københavns Kommune, der fandt 150 millioner kroner i mulige årlige besparelser. Men Rambølls undersøgelse til knap en million kroner blev få dage efter fødslen skudt ned af flertallet af kommunens egne forvaltninger. Børne- og Ungdomsforvaltningen mente, at Rambølls analyse byggede på »fejlagtigt datagrundlag« og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen konkluderede ligeledes, at »Rambølls rapport bærer præg af mange fejl.« Selv Økonomiforvaltningen, som styrede projektet, kritiserede dele af Rambølls undersøgelse for at indeholde »betydelige validitetsproblemer«. Alligevel besluttede Københavns Kommune, at Rambølls undersøgelse kunne begrunde årlige besparelser for 150 millioner kroner, heriblandt 12 millioner kroner på eksterne konsulenter. Men besparelserne skal gennemføres af netop de forvaltninger, der oprindeligt skød Rambølls rapport ned.
Kurt Klaudi Klausen tøver ikke med at betegne gennemførelsen som uprofessionel. Han ser det som et eksempel på, at det offentlige stadig har problemer med at afstemme forventningerne mellem partnerne:
»Om det er Københavns Kommune eller Rambøll, der er skyld i det ringe resultat, er svært at sige, men at rapporten kan skydes ned på så mange punkter, er dybt skuffende. For en million kroner bør man kunne gennemføre en analyse med et bedre resultat.«
Administrerende direktør i Rambøll Management Tonny Johansen anerkender, at der har været kritik fra kommunens forvaltninger, men betegner det som uundgåeligt.
»Man beder om øretæver, når man som konsulent skal finde besparelser på administration i en offentlig organisation. Det er vores opfattelse, at analysearbejdet er indgået i de beslutninger, der efterfølgende er truffet omkring besparelser. Vores arbejde er derfor efter min bedste overbevisning brugt konstruktivt – og til skatteydernes fordel,« siger Tonny Johansen.
Også kontorchef i Økonomiforvaltningen Siggi Brandt Kristoffersen mener, at pengene til Rambøll-rapporten er givet godt ud:
»Fakta er, at det er ekstremt ressourcekrævende at nå til en meget præcis analyse. Vi vidste fra starten, at de ikke på den korte tid ville komme til bunds i materialet. Det vigtige var i stedet at kunne pege på områder, det var oplagt at arbejde videre med.«
Sagen fra Københavns Kommune illustrerer, ifølge Kurt Klaudi Klausen, at det offentlige stadig kan lære at styre konsulentprojekter bedre. For det offentlige har selv ansvaret for at styre og anvise det konkrete formål, forklarer han. Konsulenterne bør til gengæld vurdere, om de realistisk kan gennemføre projektet tilfredsstillende.
Søren Østergaard Pedersen fra brancheforeningen Dansk Management
Råd vurderer også, at det offentlige har en klar opgave, når de køber af private konsulentydelser:
»Der skal som sagt to til en tango og professionalisme fra begge parters side er derfor afgørende. Det er samspillet mellem kompetente rådgivere og dygtige offentlige ledere der skaber positive resultater i den offentlige sektor.«

Manglende konkurrence

Ingen i konsulentbranchen ønsker at spå om, hvor meget den stigende skepsis over for branchen kan ende med at koste. Men flere kilder giver udtryk for, at faldet på det private marked allerede har udløst en markant forøgelse af konkurrencen om det offentlige.
PFA Pension er en af de danske virksomheder, der har brugt finanskrisen til at beskære konsulentforbruget drastisk. Søren Espersen, direktør for Kommunikation & HR, mener, at omkostningsfokus får PFA Pension og resten af det private erhvervsliv til at søge billigere alternativer til konsulenter:
»Vi forsøger simpelthen at gøre, hvad vi kan i eget hus med egne medarbejdere. Krisen lærer netop nu virksomhederne at gøre så meget som muligt selv. Konsulenterne har haft nogle gode år, og nu kommer der nok nogle mindre gode,« siger han og spår desuden, at konsulenterne vil blive mødt med langt mere kontante krav om styring og kontrol i fremtiden:
»Det offentlige kan muligvis lære af de kontante krav, som det private erhvervsliv stiller til konsulentbranchen. Både offentlige og private indkøbere bør altid have en plan for, hvordan konsulenterne hurtigt kommer ud af døren igen.«
Hos Rambøll kan underdirektør Nicolai Ejler godt genkende, at krisen på det private marked forøger konkurrencen om det offentlige marked. Han mener, at det offentlige i stigende grad anvender større konsulenthuse på grund af:
»Det offentlige indkøber færre, men større opgaver, og det har været fordelagtigt for os. Vi har set en konsolidering, hvor mindre konsulentbureauer presses, i takt med at de større bureauer får flere opgaver. Det offentlige handler i dag mere strategisk med deres konsulentmidler,« siger underdirektøren.
Størrelsen er dog ikke et tegn på kvaliteten, påpeger professor Kurt Klaudi Klausen.
»Vi ved til gengæld, at reduceret konkurrence er garanti for højere priser. Forskning har vist, at især store konsulenthuse har tendens til at anvende faste skabeloner for deres analyser. På den måde får de konklusionerne til at passe i faste kasser. Der påhviler derfor det offentlige et stort ansvar, for at styre udenom den slags fælder, når de går på konsulentindkøb.«
Problemerne med manglende konkurrence gør sig især gældende på markedet for IT-projekter, der tegner sig for mere end 50 procent af omsætningen i konsulentbranchen. Her er det tidligere afsløret, at op mod 28 kommuner har hyret KMD – der tidligere var ejet af kommunerne, men som i dag er delvist ejet af en kapitalfond – uden at sende opgaven i udbud.
Og regningen for den manglende konkurrence kan ende hos skatteyderne. Men ifølge Kurt Klaudi Klausen er det et umuligt valg, fordi kommunerne sandsynligvis stadig føler nogle ’familiære’ bånd til KMD – men problemet er samtidig, at alternativerne til KMD næppe findes.
Den manglende konkurrence på it-området er en af grundene til, at staten har forsøgt at introducere samlede køb gennem Statens Indkøb Service. Men kilder vurderer, at det fortsat kun er omkring halvdelen af de offentlige it-køb, der sker gennem denne ordning. Dermed kan det offentlige selv være med til at undergrave deres gunstige forhandlingsposition på markedet. Alligevel tror Kurt Klaudi Klausen ikke, at centraliserede aftaler om konsulentkøb er hele løsningen:
»Problemet med sådanne systemer er, at virkeligheden ofte er langt mere kompleks. Der er brug for en høj grad af selvstændighed hos de enkelte ledere i det offentlige.«

Konsulentkrise forude?

På trods af tegn på både kritik og besparelser på kommunale konsulentbudgetter mener Claus Wilkki fra konsulenthuset Accenture, at de vil kunne bidrage meget hos det offentlige i fremtiden:
»Den offentlige sektor befinder sig i et ’efter stormen-miljø’, hvor der er et betydeligt pres for at reformere og modernisere dele af sektoren i takt med, at vi kommer ud af den finansielle krise. I de omgivelser ser vi betydelige muligheder for at bistå med at transformere dele af den offentlige sektor gennem innovative tiltag.«
Men Kurt Klaudi Klausen forventer at både kommuner og regioner vil stoppe op og tænke sig grundigt om, før de poster milliarder i nye konsulentprojekter:
»Strukturreformens omlægninger gav masser af arbejde for konsulenterne. Nu står kommunerne altså klar til at løse langt mere selv. Men vigtigst af alt lægger finanskrisen fornyet pres på de i forvejen nedbarberede kommunale budgetter. Der bliver næppe råd til at gå ud og spendere på konsulenter, mens der skæres i velfærdens kerneydelser.«