Konfliktret stadig på vippen i EU

Af Poul Smidt

EF-domstolens generaladvokater anbefaler, at retten til faglige konflikter er en grundlæggende rettighed i EU, men at det fra sag til sag skal vurderes, om konflikten overholder spillereg-lerne. De endelige domme i to konkrete sager falder sidst på året.

KONFLIKT 13 udvalgte dommere ved EF-domstolen i Luxembourg har nu alle de juridiske kort på hånden til at afgøre konfliktrettens fremtidige livsform. De 12 mænd og én kvinde er formentlig færdige med at skrive Vaxholm-dommen  sidst på året. Selv om EF-domstolen skulle vælge at følge den indstilling, der i onsdags kom fra domstolens generaladvokater i henholdsvis Vaxholm- og Viking-sagen, fortsætter usikkerheden både juridisk og politisk.

Nok sagde generaladvokaten, at retten til faglige aktioner er en grundlæggende rettighed i EU’s retsorden, nok sagde han ja til aktioner mod løntrykkere, men han sagde også, at den enkelte sag skal gennemføres, så det ikke strider mod EU-reglerne. Heri ligger kimen til nye prøvesager ved domstolen:

»Ork ja, der vil være andre virksomheder og arbejdsgivere, som vil afprøve grænser og søge en bedre prøvesag,« siger Søren Kaj Andersen, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.

Teknikken svigtede et par gange, da generaladvokat Paolo Mengozzi gav EF-domstolen sin indstilling i Vaxholm-sagen. Der blev hvisket om, at mikrofonen var strejkeramt, men da stemmen igen nåede ud i lokalet, lød det lysende klart:

  • Selvfølgelig kan der aktioneres for at få en udenlandsk arbejdsgiver til at acceptere overenskomstens lønniveau, hvis det er begrundet i almen interesse og arbejdstagernes kamp mod social dumping.
  • Danmark (og Sverige) har ikke ret i, at EU-reglerne ikke skulle gælde i denne sag. 17 lande har udtalt sig i sagen, de 15 anfægter ikke, at reglerne om fri bevægelighed er en del af sagen.
Konfliktret kan spøge ved folkeafstemning

Med andre ord skal konfliktretten leve sit fremtidige liv i balance med EU-reglerne. Det er i denne balancegang, der kan komme de nye udfordringer, som Søren Kaj Andersen nævner. Og det var denne balancegang, som LO-formand Hans Jensen kritiserede i sin første udtalelse, selv om han kaldte det konkrete signal fra Luxembourg for godt.

Modsat glædede den svenske arbejdsgiverforenings jurist Kent Brorsson sig netop over, at den enkelte sag stadig kan prøves ved domstolene. Han er fra Svenskt Näringsliv, som betaler sagen for det lettiske byggefirma Laval, der pådrog sig blokaderne i Vaxholm, fordi man ikke ville have overenskomst for sine lettiske arbejdere.

En af Danmarks mest erfarne EU-aktører, ambassadør Gunnar Riberholdt, er heller ikke i tvivl: Den foreløbige og konkrete afgørelse i Vaxholm-sagen er favorabel for den danske model, men der er en usikkerhed, som kan bruges eller misbruges i debatten. Specielt hvis der bliver en folkeafstemning om den næste EU-traktat inden for et år eller halvandet:

»Det er klart, at i et vist omfang og med styrke vil nej-siden hævde, at aktionsretten gradvis er i spil i unionen. Også selv om EF-domstolen skulle fastholde generaladvokatens udspil til afgørelse,« siger ambassadør Riberholdt.

Han bakkes op af lektor Søren Kaj Andersen:

»Alt, hvad der giver uklarhed om sociale spørgsmål, er følsomt i EU-debatten. Det så vi i Frankrig. Men hvis EF-domstolen følger generaladvokaten, har vi en afgørelse, der bekræfter retten til at aktionere mod underbetaling i Danmark. Det kræver en indsats, især på byggepladser med mange udefra, før der kan aktioneres. Men man skal undgå national forskelsbehandling i sine aktioner. Her er generaladvokaten meget eftertrykkelig.«

De 13 dommere afgør samtidig med Vaxholm-sagen også den finske Viking-sag om det internationale transportarbejderforbunds internationale blokader for at hindre udflagning. Men de kan, som generaladvokaten anbefaler, lægge spørgsmål tilbage til de nationale domstole, der behandler de to sager. Altså kan tvivlen holdes i live langt ind i 2008.