Kommunerne vil bestemme selv

Af
Rasmus Juul

Giv os lov til at nedlægge klasserne i folkeskolen og lad være med at kontrollere sagsbehandlerne på jobcentret. Sådan lyder ønskerne fra mange kommuner, som har søgt om at slippe for besværlige regler. Kommunerne vil især gerne bestemme mere inden for beskæftigelse, undervisning og planlovgivning. Regeringen beslutter i løbet af de næste uger, hvilke kommuner der får status som frikommune.

FRIE TØJLER Kunne kommunerne frit kaste love og regler i skraldespanden, ville beskæftigelsesloven være den første, der blev smidt væk. Som et forsøg kan kommuner slippe for bøvlede regler og love ved at ansøge om at blive frikommune. 21 kommuner har ansøgt, og 16 af dem vil gerne af med »nytteløs aktivering«, »fritages fra tidsregistrering« og »nedbringe bureaukratiet«.

Skoleområdet ligger sammen med teknik og miljø på en delt andenplads, når det gælder besværlige regler. 13 kommuner ønsker friere tøjler, så de kan forsøge sig med at afskaffe klassen, droppe de nationale test og elevplaner og lade andre end lærere undervise.

Indenfor teknik og miljø vil kommunerne hurtigere kunne vedtage nye storbutikker og vindmølleområder og slippe for automatisk kontrol af industri og landmænd. Det viser en gennemgang af samtlige ansøgninger om at blive frikommuner, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i.

I begyndelsen af april og sandsynligvis i denne uge beslutter regeringen, hvilke fem kommuner, der må fritages fra bestemte regler og love. Formand for Kommunernes Landsforening, KL, Jan Trøjborg (S) glæder sig til, at få luget ud i regelvildnisset.

»Man kan ikke regulere sig ud af alting, og mange regler er gået for vidt. På beskæftigelsesområdet er kommunerne blevet tæppebombet med regler. Målsætningen må være at få ledige i job, men det drukner i formelle krav og krav om rettidighed. På skoleområdet er der behov for en undervisning, der bedre matcher de unges behov, og hvor det faglige og pædagogiske spiller en stærk rolle,« mener Jan Trøjborg, der også er borgmester i Horsens kommune.

Indenrigsminister Bertel Haarder (V) er villig til at give kommunerne frihed, selv hvis det strider mod partiprogrammerne.

»Kommunerne skal kunne gøre forsøg med noget, som vi ikke bryder os om. Der er ingen, som siger, at de regler som Folketinget har vedtaget, er den eneste vej til salighed. Frikommuneforsøget drejer sig om at øge det lokale selvstyre. Kan kommunerne gøre det bedre, har de sejret over statsligt formynderi,« siger Bertel Haarder.

Kontrollen skal væk

Mange kommuner er trætte af at blive set over skuldrene, og det går igen i ansøgningerne om at blive frikommune.

Odense ønsker færre tilsyn af embedslægen på ældrecentrene og mener ikke, at den tilsynsførende skal spørge om oplæring af plejepersonalet.

Vejle, Hedensted og Kolding vil gerne være fri for at kontrollere alle landmænd og industrien så ofte.

 En række kommuner ønsker at slippe for at holde jobsamtaler og aktiveringsforløb inden bestemte tidsfrister, og Gentofte og Gladsaxe vil gerne af med minimumstimetallet i folkeskolen.

Men man bør nøje overveje, hvilke regler og kontrol kommunerne skal slippe for, lyder rådet fra Lene Holm Pedersen forskningsleder i Anvendt Kommunal Forskning.

»Mange regler er indført, fordi politikerne vil noget på området. Det kan være at få sagsbehandlerne til at føre en aktiv beskæftigelsesindsats eller skabe en bedre dialog med forældrene i folkeskolen gennem elevplaner. Der kan opstå problemer, hvis man slækker på kontrollen på for eksempel miljøområdet: For i hvilken kommune slår virksomhederne sig så ned?« 

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen er skeptisk over for mange af kommunernes ønsker.

»Kommunerne skal ikke have frihedsgrader til noget, som giver en dårligere undervisning. Når kommunerne foreslår at stryge klassen, ved vi, at det faglige udbytte i Sverige er faldet ved at gå over til holdundervisning. Jeg er bekymret for, at man lader sig styre af smarte ideer i stedet for at bygge skolen på den eksisterende forskning,« siger lærernes formand.

Endnu flere regler

I årtier har politikerne talt om, at der er behov for mindre bureaukrati, men ifølge kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er der ikke sket det store. Tværtimod bliver der i dag produceret 50 procent flere love end under den konservative Poul Schlüter-regering i 1980’erne.

»Kommunerne oplever at blive bombarderet med nye tiltag. Der er ikke meget ved selvstyre, hvis man er spundet ind i for mange regler,« siger Roger Buch.

Kommunerne ville få mere frihed, hvis der blev spyttet færre love ud, mener forskningsleder Lene Holm Pedersen fra AKF.

»Det er vigtigt, at man sikrer kvaliteten, inden man vedtager lovene i stedet for at rense op bagefter. Det svarer lidt til miljøområdet, hvor man kan rense spildevandet, når man har produceret det – men man kan også lade være med at producere så meget spildevand …« siger hun.

Kommunernes førstemand Jan Trøjborg ser frem til frikommuneforsøget, men frygter, at det batter for lidt i forhold til den kraftige regulering, som kommunerne er udsat for.

»Forsøget med frikommuner virker lidt som at pøse vand på en atomreaktor. Forsøget giver kun mening, hvis alle kommuner bliver sat mere fri. Afbureaukratiseringen skal gælde for alle,« understreger han.

Indenrigsministeren afviser, at kommunerne bliver spist af med et forsøg i stedet for at ændre den besværlige lovgivning for alle kommuner.

»I forsøget vil regeringen give kommunerne mere frihed, end de har bedt om. Det handler om at forbedre velfærdsstaten, få mere for de samme penge eller gøre det bedre,« fastslår Bertel Haarder.