Kommunerne synes ikke godt om facebook

Af Nils-Kristian Pedersen
Lasse Lindquist

Som borger skal du være temmelig heldig, hvis din kommune gider være venner med dig på facebook. Kun 17 ud af Danmarks 98 kommuner har oprettet en profil på facebook. Eksperter beklager, at kommunerne ikke bruger det populære sociale netværk til at komme i øjenhøjde med borgerne og skabe lokalt engagement og debat. Kolding og Aalborg får ros for aktiviteterne på facebook.

Foto: Illustration: Armin Weigel, Polfoto

VEN MED FORVALTNINGEN Kommunerne var fyr og flamme, da de i slutningen af 2010 annoncerede, at de ville indtage facebook. Men siden da er der stort set intet sket.

Tværtimod viser en gennemgang af samtlige kommuners aktiviteter på Facebook, at ikke en gang hver femte kommune i dag har en officiel profil på det sociale netværk. Helt præcist har kun 17 ud af Danmarks 98 kommuner i dag en profil på facebook, viser Ugebrevet A4’s gennemgang.

Flere eksperter mener, at hovedparten af de kommuner, der tilbyder deres borgere et virtuelt venskab, simpelt hen ikke er værd at lege med.

Dermed går kommunerne ifølge både Kommunernes Landsforening (KL) og eksperterne glip af en vigtig gevinst fra det sociale netværk, som ifølge en undersøgelse fra YouGov hver dag bruges af otte ud af ti danskere. Via facebook kan kommunerne nemlig hurtigt og effektivt komme i øjenhøjde med borgerne.

Facebook kan ifølge både KL og en fremtrædende politisk ekspert kompensere for, at borgerne i dag er i stadig mindre personlig kontakt med kommunen, og grebet rigtigt an kan facebook ligefrem engagere borgerne i alt fra politisk debat til frivilligt arbejde.

Mere end et byskilt ved indfaldsvejen

Chefkonsulent Jesper Brieghel fra KL understreger, at hvis en kommune vil skabe lokalt engagement, skal kommunen være andet for borgeren end blot et byskilt på indfaldsvejen. For distancen mellem rådhus og borger vokser i disse dage, hvor stadig mere offentlig service lægges ud i blanket-form på internettet til borgerens selvbetjening.

»Problemet er, at kommunen ofte virker som en abstrakt størrelse for mange borgere, fordi de ikke har så meget kontakt til folkene derinde. Og når kontakten til kommunen ryger, så ryger lysten til at engagere sig lokalt også. Vi mener, at facebook kan være med til at rette op på det,« siger Jesper Brieghel.

Ekspert i politisk marketing fra Institut for statskundskab ved Københavns Universitet Sigge Winther Nielsen er helt enig i, at det sociale netværk er et kæmpe potentiale for kommunerne. Men desværre er facebook med få undtagelser et uindfriet potentiale, konkluderer han efter at have surfet på kommunernes facebook-profiler for Ugebrevet A4.

»Flere af facebook-profilerne bærer efter min mening præg af, at en studentermedhjælper på overarbejde har siddet og opdateret indlæg på computeren. Mange af kommunerne ser ud til at være på facebook uden at have tænkt det igennem,« mener Sigge Winther Nielsen.

Snakken går begge veje

Lidt mere positive toner kommer fra Anna Brill Jørgensen, konsulent i mediebureauet Komfo, der udvikler software til Facebook.

»Min samlede vurdering af kommunernes facebook-profiler er ’fifty-fifty’. Heldigvis er der nogle, der trækker feltet op, men der er lidt for mange, der ikke gør det optimalt,« siger hun.

De to eksperter vurderer, at mange af kommunerne mangler en grundlæggende forståelse for facebooks natur. Kommunerne er i høj grad vant til at kommunikere til borgerne og ikke med borgerne. Derfor kræver det tilvænning for kommunerne, at snakken går begge veje på facebook.

Men kommunerne er nødt til at acceptere facebooks vilkår, for det modsatte kommer ikke til at ske, fastslår mediekonsulent Anna Brill Jørgensen og peger på, at mange kommuners facebook-profiler ikke udstråler nogen dybere forståelse for facebook-universet.

»Der er måske bare rigtig mange kommuner, der ser facebook som endnu en kanal,« siger hun.

Fodrer med pressemeddelelser

Spørger man i Ringkøbing-Skjern Kommune, er der noget om snakken, forklarer kommunikationsmedarbejder Jesper Lemmingsen. Han giver Sigge Winther Nielsen og Anna Brill Jørgensen ret, når de gætter på, at kommunen ikke laver noget indhold specielt til facebook-profilen.

»Vi bruger udelukkende facebook til at få vores pressemeddelelser længere ud. Vi har lige haft op til genovervejelse, om vi ikke burde satse mere på sociale medier, men vi er i gang med en række organisationsændringer, der har skudt det ud i fremtiden til i hvert fald 2013. Det ligger i kortene, at vi på det tidspunkt genovervejer, hvordan vi kan bruge facebook mere proaktivt, end vi gør nu,« siger han.

Den indstilling er med til at placere Ringkøbing-Skjern Kommune bagerst i feltet af kommunale facebook-profiler. For det nytter ikke noget, at en kommune bare fodrer facebook-profilen med det samme indhold, som de bruger på hjemmesider og i nyhedsbreve, forklarer Anna Brill Jørgensen.

»Facebook skal ikke være noget, som man bare krydser af. Man sætter ikke samtaler i gang ved at pushe pressemeddelelser. Det er simpelthen en rigtig dårlig idé. Det skaber utroligt lidt mulighed for dialog, og der er intet som helst personligt i de updates,« konstaterer Anna Brill Jørgensen.

Hvor skal den nye statue stå

Facebook giver overhovedet ikke mening for kommunerne, hvis ikke de bruger netværket til at komme i dialog med borgerne, pointerer Sigge Winther Nielsen.

Han oplever heller ikke at blive blændet af sprudlende politisk debat, engagement og liv på kommunernes facebook-profiler.

»På den ene side lukker kommunerne ikke ned for dialogen, men på den anden side oplever jeg det ikke som, at de slår armene ud og inviterer folk til afstemning om, hvor den nye statue skal stå eller noget,« siger Sigge Winther Nielsen.

Det behøver ellers ikke være så svært for kommunerne at få succes på facebook. Med korte beskeder hist og pist, og små spørgsmål til borgerne kommer man langt, mener Anna Brill Jørgensen.

»Når man ønsker folk en god weekend på facebook, eller når man skriver, at håndboldholdet har vundet sølv eller guld, så hitter det,« siger Anna Brill Jørgensen.

Hun fremhæver Aalborg som en kommune, der uden store armbevægelser har knækket facebook-koden.

»Aalborg Kommune gør det rigtigt godt. De udskifter deres profilbillede jævnligt og har forskellige personer til at svare på spørgsmål. Der er nogle forskellige faner, som man kan interagere med, og der er en velkomstside og en oversigtsside,« siger hun.

Vindstille fredag i Aalborg

Derudover er det et stort plus, at Aalborg kommune er dygtig til at lave statusopdateringer, der virker på facebook.

»For eksempel har de skrevet: ’Solen skinner, det er næsten vindstille, og så er det fredag’, og så er der et dejligt billede af havnemiljøet i Aalborg. Sådan en statusopdatering er viral, fordi den får så meget feedback fra brugerne,« fastslår Anna Brill Jørgensen.

Roserne bliver vel modtaget i Aalborg Kommune, hvor den kommunikationsansvarlige, Lotte Birk, giver sit bud på, hvad der får kommunens facebook-profil til at virke.

»Vi overvåger profilen dagligt og sørger for at lægge noget på hver dag, men det er ikke noget, der tager lang tid. Vi bruger måske sammenlagt en halv time om dagen på det, men når der er en god debat i gang, tager det selvfølgelig lidt længere, for vi vil være der og svare,« siger Lotte Birk.

Ud over at facebook gør afstanden kortere mellem borgerne og kommunen, mener Lotte Birk også, at det sociale netværk stimulerer den politiske debat.

»Hvis vi er der, hvor borgerne er, tror vi også på, at vi kan få en dialog i gang, hvor vi kan få dem til at deltage mere i det lokale demokrati,« fastslår hun.

Opskriften på succes

For Sigge Winther Nielsen ligger opskriften på en kommunal facebook-succes i evnen til at skelne mellem, hvilke informationer der egner sig til at blive fortalt over facebook, og hvilke der ikke gør.

»Ting som er tvungne myndighedsopgaver, der kan få konsekvenser for den enkeltes økonomi, hører ikke hjemme på facebook. Mange kommuner sondrer mellem forskellige typer serviceinformation, og det, synes jeg, er en rigtig prioritering,« siger han.

Sigge Winther Nielsen peger på Koldings facebook-profil som sin favorit.

»Koldings facebookside rykker meget godt. Det handler også om designet. Der er kælet lidt for det. Og så synes jeg også, at de havde den her klare sondring mellem, hvad de så som myndighedsopgaver, og hvad der var lidt mere tant og fjas,« siger han.