Kommunerne svigter fyrede medarbejdere

Af

Ansatte i landets kommuner får ikke hjælp til at komme videre i et nyt job, når de fyres på grund af nedskæringer. Sådan lyder melding fra landets største fagforbund på området. Ud over, at den manglende hjælp gør det svært for de afskedigede at komme videre, skaber den også øget utryghed blandt de ansatte i kommunerne.

Foto: Illustration: Polfoto

SPRINGBRÆT Langt størstedelen af de tusinder af kommunalt ansatte, som er blevet fyret på grund af nedskæringer, modtager ikke tilstrækkelig hjælp til at komme videre til et nyt job.

Det viser en rundspørge, som Ugebrevet A4 har foretaget blandt de syv største fagforbund, der organiserer kommunalt ansatte. Samtlige forbund beretter, at det er et fåtal af deres medlemmer, der modtager hjælp, når de fyres.

Meldingen underbygges af en ny undersøgelse, som Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har gennemført blandt sine fyrede medlemmer.

85 procent af de SL-medlemmer, som blev fyret i 2011, har ikke deltaget i afklaring eller coaching i løbet af opsigelsesperioden.

Undersøgelsens resultater og forbundenes tilbagemeldinger er udtryk for en uheldig tendens, mener formand for SL, Benny Andersen.

»Det er meget ærgerligt, og jeg synes, at det på mange måder er et svigt fra arbejdsgivers side. I langt de fleste tilfælde er medarbejderne jo ikke selv skyld i deres fyring. Den er kommet på grund af nedskæringer,« siger han.

I LO's forhandlingsgruppe for offentligt ansatte, OAO, kalder man kommunernes manglende hjælp til de afskedigede for en ’brug-og-smid-væk-kultur’.

»Det er uanstændigt bare at smide folk væk, når man ikke kan bruge dem mere,« siger OAO-formand Dennis Kristensen, der også er formand for fagforbundet FOA.

Outplacement åbner for flere job

Hjælp og opkvalificering til afskedigede medarbejdere kaldes for ’outplacement’ - eller på dansk: ’genplacering’. Formålet er at få den afskedigede videre til et nyt job, og outplacement-forløbet kan blandt andet bestå af uddannelse, kurser, udarbejdelse af cv, jobansøgning, analyse af jobmuligheder og mødeteknik.

Og outplacement er vigtigt, når man fyrer kommunalt ansatte, påpeger professor fra Institut for Organisation på Copenhagen Business School, Henrik Holt Larsen. Kommunalt ansatte er nemlig ofte specialiserede inden for et bestemt, fagligt område. De kan derfor være svære at genansætte på en ny arbejdsplads, påpeger han.

»De har ofte ikke prøvet ret meget andet end lige præcis den ene niche, som de har arbejdet med hele deres arbejdsliv. Og derfor er de svære at flytte rundt. De vil typisk søge job i andre kommuner, men her er der jo også skåret ned,« siger han.

De fyrede mangler hjælp

De afskedigede socialpædagoger, som deltog i SL’s undersøgelse, havde mulighed for at komme med uddybende kommentarer til spørgeskemaet. Her forklarer en af dem, hvordan det kan være svært at søge job efter mange års fast arbejde.

»Jeg har været i arbejde i 24 år. Når man bliver arbejdsløs efter så lang tid, kunne det have været rart med et møde, hvor man fik info om, hvordan og hvorledes man skal forholde sig. Men også hjælp til jobsøgning og udfærdigelse af cv.« 

Ifølge Henrik Holt Larsen vil et outplacement-forløb ofte give de fyrede de nødvendige kompetencer, som gør dem i stand til at søge bredere.  

»Man skal sørge for, at medarbejderen ligesom ræven har flere udgange at vælge imellem,« siger han og understreger, at det også bør gælde medarbejdere, som ikke er afskediget.

I undersøgelsen forklarer et andet fyret SL-medlem netop, at en bred faglighed er vigtig, når man søger job:

»Det er 30 år siden, jeg blev uddannet, så jeg mangler et opkvalificeringskursus. Jeg mangler for eksempel kurser i neuropædagogik, psykiatri, miljøterapi og inklusion. Det forudsættes, at jeg har de kurser, når jeg søger de ledige stillinger inden for SL`s område.«

Manglende hjælp skaber utryghed

Hos KL (Kommunernes Landsforening) erkender man, at outplacement kan være en god hjælp for de afskedigede medarbejdere. Formanden for Løn- og Personaleudvalget, Michael Ziegler (K), understreger dog, at kommunerne ikke har pligt til at tilbyde outplacement.

»Jeg synes, det er fint, hvis kommunerne tilbyder outplacement. Men der er jo ikke nogen formel forpligtelse fra kommunernes side til at gøre det,« siger Michael Ziegler, der også er borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

Benny Andersen fra SL håber imidlertid, at kommunerne »tager et større ansvar« i rollen som arbejdsgivere.

»Jeg kunne godt tænke mig, at flere kommuner klædte deres afskedigede medarbejdere bedre på, så de kunne komme videre,« siger han og understreger, at den manglende hjælp fra kommunerne skaber øget utryghed blandt de ansatte på de kommunale arbejdspladser.

»På grund af krisen tænker mange kommunalt ansatte jo over, om det nu er deres tur næste gang,« siger han.

Outplacement koster penge

Kommunernes stramme økonomi bærer en stor del af skylden for, at så få afskedigede tilbydes outplacement, mener Michael Ziegler.

»Hvis man skal give et tilbud om outplacement, skal det jo finansieres. Og jeg kan godt forstå, hvis der er nogle kommuner, som ikke kan finde penge til det. Hvis man skal finansiere det, kan det jo være, at man skal ud og nedlægge endnu flere stillinger for at få kabalen til at gå op,« siger han.

At spare på outplacement er dog en kortsigtet løsning, mener Benny Andersen. Han mener i stedet, at kommunerne burde se outplacement som en investering i den kommunale arbejdsstyrke.

»De fyrede medarbejder søger jo som regel job på en anden kommunal arbejdsplads. Det er ofte der, hvor jobbene er for eksempelvis pædagoger og lærere. Så på den måde er det spild af mennesker at smide dem væk i stedet for at klæde dem bedre på. Der vil jo være andre kommunale arbejdspladser, som kunne få glæde af arbejdskraften,« siger han.

Han bakkes op af Dennis Kristensen fra OAO, som tilføjer, at den manglende hjælp risikerer at sende de afskedigede medarbejdere ud i ledighed.

»Hvis kommunerne ikke hjælper de afskedigede videre i et nyt job, ender de jo med at stå og banke på rådhusets dør, når dagpengeretten er udløbet. Så det er i alles interesse at hjælpe dem,« siger han.

Tag ved lære af de private

Kommunernes manglende hjælp og rådgivning er et svigt af de kommunale »kernemedarbejdere,« mener Dennis Kristensen. Han mener, at kommunerne burde lade sig inspirere af, hvordan man afskediger i det private erhvervsliv.

»Da krisen ramte de store private virksomheder, gik virksomhederne ind og sagde: ’Vi bliver nødt til at gøre noget ekstraordinært for vores ansatte – de skal hjælpes på vej, når vi nu drejer nøglen om’. Kommunerne er en af landets største arbejdsgivere. De må i det mindste opføre sig på samme måde som det private. Men de har simpelthen bare ikke vilje til det,« siger Dennis Kristensen.

Michael Ziegler fra KL understreger, at det er de enkelte kommuners valg, hvorvidt de vil tilbyde hjælp til de afskedige.

»Fra KL har vi ikke en holdning til, om det er noget, man skal gøre eller ikke skal gøre,« siger han og tilføjer samtidig, at der allerede er gjort meget for at forbedre trygheden for de kommunalt ansatte.

»Ved sidste overenskomst oprettede vi jo den såkaldte ’tryghedspulje’ på OAO-området. Og den sigter netop i retning af at hjælpe folk videre, når de mister deres job på grund af nedskæringer,­« siger han.

Tryghedspuljen bliver ikke brugt

Ugebrevet A4’s rundspørge blandt forbundene afslører dog, at tryghedspuljen, der afsatte 80 millioner kroner til outplacement, langt fra bliver brugt i den udstrækning, den var tiltænkt. Det samme gør undersøgelsen fra SL.

At der ikke er flere, som gør brug af tryghedspuljen, er højst beklageligt ifølge Benny Andersen fra SL. Han mener, det kan skyldes, at mange af de afskedigede medarbejdere ikke fritstilles i opsigelsesperioden.

»Hvis den afskedigede medarbejder ikke fritstilles og i stedet skal arbejde fuld tid i opsigelsesperioden, er der jo ikke tid til at gøre brug af tryghedspuljen og tage uddannelse og kurser. Kommunerne kunne lade de ansatte uddanne sig i opsigelsesperioden. Men i stedet vælger man at presse den sidste arbejdskraft ud af dem. Kommunerne er simpelthen så økonomisk trængte,  at de er nødt til at lade opsagte medarbejdere arbejde til det sidste,« siger han.

Undersøgelsen fra SL viser, at kun 29 procent af medlemmerne blev fritstillet i opsigelsesperioden. En tendens, der underbygges af Ugebrevet A4’s rundspørge blandt fagforbundene. Samtlige forbund oplyser her, at det hører til undtagelserne, når deres fyrede medlemmer fritstilles i opsigelsesperioden.

Årsagen til tryghedspuljens begrænsede brug kan dog også skyldes, at der ikke har været behov for midlerne, mener Michael Ziegler fra KL.

»Det er vores indtryk, at behovet for tryghedspuljen har været mindre end først antaget,« siger han og afviser samtidig, at det begrænsede brug af midlerne skyldes manglende kendskab til puljen.

Virksomhedernes ry og rygte er vigtigt

Det er ikke kun de afskedigede medarbejdere, der kan få gavn af outplacement, påpeger professor Henrik Holt Larsen. Også arbejdsgiverne har en interesse i at tilbyde outplacement.

»Hvis man behandler de afskedigede medarbejdere ordentligt, giver det et bedre arbejdsmiljø. De tilbageværende medarbejdere ved, at arbejdsgiveren gør, hvad vedkommende kan for at hjælpe dem, som bliver afskediget,« siger han og påpeger samtidig, at brugen af outplacement også har en effekt uden for arbejdspladsens mure.

»De offentligt ansatte har ofte nogle meget stærke faglige netværk – de tilhører den samme faglige organisation, går til de samme kurser og har medlemsblade. Historier om dårlige afskedigelser spreder sig lynhurtigt, og arbejdsgiverne har jo en interesse i at beholde et godt ry og rygte udadtil. De ved godt, at de afskedigede vil gå ud og fortælle andre i branchen om, hvordan afskedigelsen forløb,« siger han.

Michael Ziegler fra KL er enig i, at outplacement kan komme arbejdsgiveren til gavn.

»Skiller man sig mere lempeligt og empatisk af med en medarbejder, giver det selvfølgelig en bedre energi i organisationen bagefter,« siger han.

Forskelsbehandles medarbejderne i kommunen?

Blandt de socialpædagoger, som blev fritstillet i opsigelsesperioden, deltog kun 18 procent i kurser eller uddannelse.

Ifølge Dennis Kristensen fra OAO er der dog en tendens til, at outplacement oftere tilbydes til afskedigede medarbejdere med en højere uddannelse.

»Hvis man ser på, hvem det er, der bliver tilbudt outplacement i den offentlige sektor i forbindelse med afskedigelser, er det primært højere oppe i hierarkiet, for eksempel DJØF’ere. Hvis det derimod er social og sundhedshjælperen, der bliver fyret, ofrer man kun et brev og et frimærke. Det er en klar forskelsbehandling,« siger han.

I DJØF kan man dog ikke genkende det billede. Her lyder meldingen, at afskedigede medarbejdere sjældent bliver fritstillet og sjældent får tilbudt outplacement.

Michael Ziegler kalder da også ideen om forskelsbehandling af de ansatte for »spekulativ.«

»Det er i hvert fald ikke vores opfattelse, så det vil jeg gerne se noget dokumentation for,« siger han.

Flere af de fagforbund, Ugebrevet A4 har talt med, peger på, at medarbejdernes tryghed har høj prioritet ved de kommende overenskomstforhandlinger.

»Lige nu er vi i den fase, hvor vi prøver at blive enige om, hvad der er det vigtigste, når vi nu står i en økonomisk krise. Men fra FOA’s side har vi lagt op til, at tryghed skal være i top. Og det handler i høj grad om at give den afskedigede et godt afsæt,« siger Dennis Kristensen fra OAO og FOA.