Kommunerne scorer 571 millioner i aktiegevinst

Af

Sidste år tjente kommunerne 571 millioner kroner på aktier og obligationer og har nu næsten fået dækket kæmpetabet efter finanskrisens store lussing. Gevinsten skyldes, at kommunerne har beholdt aktierne gennem krisen. Enkelte kommuner har dog fået et økonomisk rap over fingrene.

INVESTERING Forrige år rutschede aktiekursen med skrigende fart nedad, og de kommuner, som sad med i investeringsvognen, fik et samlet tab på 676 millioner kroner. Sidste år fløj kursen igen op ad rampen, og kommunerne kunne glæde sig over en gevinst på 571 millioner kroner. Det svarer til, at kommunerne sidste år fik en rente på 6,3 procent af investeringsforeningerne, viser tal fra Nationalbanken. Aktierne toppede med et afkast på 29,4 procent.

For nogle kommuner har turen i den økonomiske rutschebane dog været så nervepirrende, at de har valgt at stå delvist af vognen og sælge ud af aktierne – med tab. Blandt andet har Vejle Kommune nedbragt sin aktiebeholdning med tre til fire millioner kroner.

»Vejle har også været ramt af finanskrisen, og vi har realiseret nogle af tabene på aktier. Der er ingen tvivl om, at kommunen er blevet mere forsigtig efter krisen. Vi prøver konstant at tilpasse os markedet, når det ændrer sig,« fortæller kommunens budget- og finanschef, Finn Villadsen.

Også Middelfart Kommune oplever, at kursdykket påvirker kommunens økonomi. Tabet har dog været beskedent, men kommunen savner samtidig indtægter fra blandt andet salg af byggegrunde, og kassebeholdningen nærmer sig bunden.

»Lige nu har kommunen ikke den samme handlefrihed, fordi den likvide beholdning og budgettet er stramt. Kommunen skal være varsom med ekstra udgifter,« oplyser økonomichef i Middelfart Kommune Thomas Foged.

Han glæder sig over, at kursen bevæger sig opad igen, og at Middelfart sidste år fik et pænt afkast på sine værdipapirer.

»Der er gode og dårlige år. Forrige år fik mange kommuner et slag over fingrene, men man skal se investeringer over en længere årrække. Vi har ikke ændret vores finansielle strategi på grund af krisen,« siger økonomichefen.

Godt nok har aktiekurserne været i stormvejr, men flere kommuner har tålmodigt ventet på, at bølgedal blev til bølgetop. Blandt andet bestemte Odense og Esbjerg Kommune sig for at holde på aktierne, da de ramte bunden og vente på bedre tider.

»Vi har ikke brændt fingrene. Hvis Esbjerg Kommune skulle have brugt pengene, ville vi have realiseret en del af tabet. Men det har ikke været nødvendigt, fordi kommunen har en god likviditet. Situationen kan have været værre for kommuner, hvor kassebeholdningen falder. Hvis den nærmer sig nul, bør man være varsom med sine investeringer,« mener Frank Nybo Jensen, vicekontorchef i Esbjerg Kommunes økonomiafdeling.

Forrige år stod Odense Kommune til at tabe omkring 35 millioner kroner, da aktiekursen styrtdykkede. Men tabet blev kun på papiret. Kommunen beholdt værdipapirerne, der i dag næsten er det samme værd som før krisen.

»Hvis vi havde solgt aktierne, da de nåede bunden, ville det have været katastrofalt. Det er dejligt, at kursen går den rigtige vej. Odense har en lang tidshorisont for investeringerne, og penge fra investeringerne indgår ikke på kort sigt i den daglige drift,« fortæller Brian Haugaard Frederiksen, konsulent i Økonomiafdelingen.

Aktier er populære

Krisen har heller ikke afskrækket kommunerne fra at købe aktier gennem investeringsforeninger. De seneste tre år har kommunerne opkøbt aktier for 368 millioner kroner, og i december kunne de fremvise en formue på 782 millioner kroner i aktier.

Hos konsulentfirmaet Niras rådgiver man blandt andet kommuner om deres økonomi. Projektchef Kurt Houlbjerg, der i mange år har arbejdet med kommunaløkonomi, vurderer, at kommunerne forvalter formuen mere professionelt i dag end tidligere. De seneste år har kommunerne ansat flere økonomer og overdraget en del af ansvaret med at passe på formuen til private investeringsforeninger.

»Tidligere var kommunerne dårlige til at få forrentet deres formue. Men efter kommunalreformen skal den enkelte kommune have forvaltet en større formue. Derfor er der fokus på, om kommunen kan placere midlerne andre steder og måske få to millioner kroner mere i rente,« forklarer han.

Flere kommunale økonomichefer peger også på, at kommunerne inspirerer hinanden til at købe aktier.

»Der er nogle kommuner, som spørger sig selv: ’Hvorfor skal vi nøjes med fire procent i rente, når andre får otte procent’,« siger Frank Nybo Jensen fra Esbjerg Kommune.

Men hvordan har kommunerne råd til at investere i værdipapirer? Langt de fleste kommuner slæber rundt med en gæld, som de kunne betale af. Ifølge Kurt Houlbjerg fra Niras drejer det sig om, at kommunerne kan havne i en økonomisk spændetrøje, hvis de afvikler gælden.

»På den korte bane, kan det godt betale sig at betale gælden ud. Men hvis kommunen får behov for at låne et år efter, så har staten sat meget restriktive regler op for, hvad man må låne til. Kommunerne har større frihed til selv at bestemme, hvis de har en rimelig kassebeholdning,« siger han.

Hvis kommunerne har overskud på budgettet et år, gemmer de det derfor og investerer pengene, indtil de får behov for midler.

Ingen kæmpetab i sigte

Når kommunerne skyder flere penge i aktier, bliver afkastet fra år til år mere svingende, forklarer Martin Paldam, professor i økonomi på Aarhus Universitet.

»Aktier som helhed giver en højere forrentning, men risikoen er også større end ved obligationer. Kommunerne kan tabe penge enkelte år, men de har ofte råd til at tabe dem. Falder aktierne voldsomt et år, kan de stige kraftigt året efter. Det er vigtigt, at kommunerne tænker langsigtet, når de handler med aktier,« siger han.

Der er dog ikke fare for, at kommunerne pludseligt satser hele formuen i aktiespil. Mange kommuner har vedtaget, at der maksimalt må være omkring 15 procent aktier i investeringsforeninger. For øjeblikket har kommunerne 8,7 procent i aktier og resten er obligationer.

»Det er en meget forsigtig investeringsprofil,« fastslår Martin Paldam.

I blandt andet Norge har nogle kommuner tabt kæmpesummer på grund af dårlige investeringer. Men professoren vurderer, at det vanskeligt kan ske herhjemme. Danske kommuner har relativt få aktier, og de har selv sat grænser for, hvor meget de må spekulere.