Kommunerne opgiver flere og flere unge

Af | @IHoumark

Et stigende antal unge ledige fungerer så dårligt, at kommunerne nærmest opgiver at hjælpe dem. På bare fire år er der sket en tredobling i antallet af unge parkeret passivt på kontanthjælp. Det er en alarmerende udvikling, som kommunerne og regeringen må gribe ind over for, lyder kritikken fra både socialrådgiverne, Rådet for Socialt Udsatte samt flere forskere. Jobcenterchef anklager sagsbehandlere for at parkere unge for at få fred.

Foto: Illustration:Thomas Nielsen, Polfoto.

SIDESPOR Ikke alene bliver køen af unge kontanthjælpsmodtagere længere og længere. De unge på kontanthjælp bliver også dårligere og dårligere kørende. Det viser en helt ny og tilbundsgående kortlægning af den eksplosive udvikling af de yngste kontanthjælpsmodtagere.

Mens den samlede gruppe af personer under 30 år på kontanthjælp er fordoblet siden krisen ramte Danmark i 2008, er gruppen af de allersvageste unge kontanthjælpsmodtagere tredoblet.     

Det svarer til, at mere end 8.000 unge i dag er parkeret på passiv kontanthjælp i den såkaldte matchgruppe 3, viser en opgørelse gennemført af Ugebrevet A4.

At unge opgives i tusindtal får jobcenterchefen i Svendborg, Birgit Bagge, til at komme med en usædvanlig anklage mod sagsbehandlere i mange kommuner for at opgive de unge og dermed få fred for det besværlige arbejde at få de udsatte unge på ret køl igen.   

»Jeg tror, at placeringen af unge borgere i matchgruppe 3 nogle gange sker, fordi sagsbehandlerne sidder med en stor bunke sager. Ved at placere borgere i matchgruppe 3, kan de så sige: ’Pyh ha, så har jeg da pause fra dem’,« siger Birgit Bagge.  

Også forsker fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Mikkel Bo Hansen, vurderer, at de allersvageste unge næsten ingen hjælp får fra kommunerne.

 »Det er en meget kedelig udvikling, at stadigt flere unge havner i matchgruppe 3, for så har kommunen næsten opgivet dem,« siger Mikkel Bo Madsen.

Kigger man på gruppen af de svageste unge mellem 16 og 29 år på kontanthjælp, er den vokset støt, siden krisen satte ind i 2008. Fra rundt regnet 2.700 i juni 2008 til 8.100 i juni 2012. Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens statistik på Jobindsats.dk. Udviklingen foruroliger formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.

»Det er alarmerende, at vi ser flere og flere unge, der har så mange problemer. De unge har jo et langt liv foran sig og bør ikke allerede være kørt ud på et sidespor,« siger Jann Sjursen. 

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, bliver trist til mode over den voksende gruppe af udsatte unge.

»Det er dybt bekymrende, at flere unge havner på trinet før førtidspension. Det fortæller, at stadigt flere unge har det rigtigt dårligt. De har så mange problemer at slås med, at de ikke kan leve et almindeligt ungdomsliv,« fastslår Bettina Post.

Det er ikke kun gruppen af udsatte unge på kontanthjælp, der vokser. Siden krisen satte ind i 2008 er antallet af unge på førtidspension også steget og er nu ifølge Jobindsats.dk oppe på 12.100. 

Hjælpen udebliver

Når unge søger om kontanthjælp, bliver de af sagsbehandlerne i kommunerne inddelt i tre grupper alt efter, hvor langt de vurderes at være fra at få et job. De svageste unge havner i det, der hedder matchgruppe 3. Unge i denne gruppe døjer ud over ledighed med for eksempel misbrug, psykisk eller fysisk sygdom. Arbejdsmarkedsstyrelsens eksempel på en ung i matchgruppe 3 er ’Jimmy’ på 26 år, der har alvorlige problemer med blandingsmisbrug, epilepsi og hverken har erhvervserfaring eller uddannelse.

Når unge placeres i matchgruppe 3 betyder det ofte, at de i høj grad overlades til selv at klare deres problemer. Det forklarer forsker Mikkel Bo Madsen fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Kommunernes sagsbehandlere placerer en borger i matchgruppe 3, når de vurderer, at borgeren ikke er i stand til at tage hverken et arbejde eller deltage i kurser, samtaler eller andre former for aktivering. Mikkel Bo Madsen forklarer, at en placering i matchgruppe 3 ofte er udtryk for, at sagsbehandlerne ikke rigtigt ved, hvad de skal stille op med borgeren.

»Jeg hører gang på gang fra ledere og sagsbehandlere i jobcentrene, at de har meget svært ved at finde passende former for hjælp eller aktivering af unge med store sociale problemer. Så ender det ofte med, at sagsbehandleren placerer dem i matchgruppe 3, hvor de kommer til at gå passive rundt,« siger Mikkel Bo Madsen.

Unge i matchgruppe 3 betegnes som ’midlertidigt passive’. Det er dog så som så med det midlertidige. Ifølge Ugebrevet A4’s opgørelse har syv ud af ti unge i matchgruppe 3 været på kontanthjælp i mere end et år.

Økonomi begrænser hjælp

Langtidsparkeringen af de allersvageste unge foran fjernsyn eller computer hænger ifølge flere kilder sammen med ændringerne i den politik, som VK-regeringen gennemførte. Fra og med januar 2011 blev der indført en ny model for refusion til kommunerne for aktivering af arbejdsløse. Den betød, at kommunerne mistede økonomisk tilskyndelse til at gennemføre forløb med for eksempel samtaler, kurser eller beskæftigelses-projekter. Lige netop den slags aktivering, som kommunerne typisk vil prøve at hjælpe udsatte unge med.

»Ændringerne af refusionen fra staten til kommunerne har i høj grad fået kommunerne til at holde igen med tilbud til de allersvageste,« siger Mikkel Bo Madsen.

Samme indtryk har arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet Thomas Bredgaard.

»Som følge af den ændrede refusion valgte nogle kommuner at lukke produktions-værksteder, cafeer eller andre projekter målrettet unge med flere problemer. Når sagsbehandlerne så ikke har noget at henvise dem til, havner de nemmere i matchgruppe 3,« forklarer Thomas Bredgaard.

Der er skam hjælp at hente

Men kritikken af kommunerne er ramt helt ved siden af, understreger borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S), som også er formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).

Han erkender, at der er kommet flere unge kontanthjælpsmodtagere med store sociale problemer, men afviser i et skriftligt svar til Ugebrevet A4, at ændringerne af refusionen har fået kommunerne til at mindske hjælpen til unge på kanten af arbejdsmarkedet.

»Kommunerne har ingen økonomisk interesse i at placere kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3. Det er kommunerne, der betaler de fleste forsørgelsesudgifter, så kommunerne sparer flest penge ved at få folk ud i arbejde. Det er også tilfældet efter ændringen af refusionsreglerne i 2011,« skriver Jacob Bundsgaard i en mail.  

Han afviser, at kommunerne i mere eller mindre grad lader unge i matchgruppe 3 sejle deres egen sø.

»Ingen unge er opgivet af kommunernes jobcentre. Tværtimod har de fleste kommuner særlige tilbud, som fokuserer på at hjælpe denne gruppe af borgere tættere på arbejdsmarkedet,« skriver Jacob Bundsgaard.

Kommunerne er trængt på pengene, og det kan mærkes, fastslår formand Jann Sjursen fra Rådet for Socialt Udsatte.

»Kommunerne er presset økonomisk, og de har vanskeligt ved at påtage sig den bredspektrede indsats, der er nødvendig over for de udsatte unge,« siger Jann Sjursen.

Gulerod til aktivering

Men Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs ser ingen grund til at ændre på refusionen til kommunerne.

»Det er ikke refusionen til kommunerne, der er problemet. Problemet er, at kommunerne tænker kortsigtet på egen økonomi og ikke langsigtet på den enkelte ledige,« siger Ulla Tørnæs.

Men SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen vil have ændret på statens refusion til kommunerne.

»Vi skal have ændret systemet for refusion, så kommunerne også har en tilskyndelse til at hjælpe gruppen af svage unge. Det er en kæmpe fejl, at den tidligere regering for at ramme meningsløse jobsøgningskurser også ramte aktiveringen af de allersvageste,« siger Eigil Andersen og kalder det en katastrofe, at stadig flere unge kontanthjælpsmodtagere parkeres i matchgruppe 3.  

Kun krisens skyld?

Der er flere bud på, hvorfor gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere på systemets bund vokser. Udvalgsformand Jacob Bundsgaard fra KL mener, at stigningen skyldes, at der generelt er kommet flere unge modtagere af kontanthjælp. Det samlede antal unge på kontanthjælp er næsten fordoblet, siden krisen begyndte i 2008, og er nu oppe på cirka 57.000. Til sammenligning er gruppen af de allersvageste unge kontanthjælpsmodtagere altså tredoblet og tæller godt 8.000 mennesker.  

»Vi har tabt 150.000 job, og når der bliver færre job, så bliver arbejdsmarkedet mindre rummeligt. Det gør, at de mere ’svage’ borgere - som findes i matchgruppe 3 - ikke kan finde et job og er i risiko for at blive på kontanthjælp i en længere periode. Derfor stiger andelen af svage unge på kontanthjælp,« understreger Jacob Bundsgaard i et skriftligt svar til Ugebrevet A4.   

Arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard mener ikke, at krisen alene kan forklare væksten i matchgruppe 3.

»Den økonomiske krise kan forklare noget af stigningen i matchgruppe 3. Men ændringen i refusionen, tror jeg, også spiller en rolle. Det er økonomisk fristende for kommunerne at placere unge i matchgruppe 3, hvor de i modsætning til matchgruppe 2 ikke har pligt til at iværksætte aktivering,« siger Thomas Bredgaard.

Ifølge Ugebrevet A4’s beregninger er andelen af unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 vokset fra 7 procent i 2008 til 13 procent i 2011.

Store forskelle mellem kommuner

Der er meget stor forskel på, hvor stor gruppen af de mest socialt udsatte unge er i landets kommuner. Ifølge Ugebrevet A4’s opgørelse var andelen i Norddjurs 29 procent i 2011 og 23 procent for Odsherred. I den anden ende af skalaen var kommunerne Langeland og Fredensborg begge med 2 procent.

Den lave andel af unge i matchgruppe 3 på Langeland hænger sammen med en bestemt indstilling hos sagsbehandlerne. Det forklarer Birgit Bagge, chef for Jobcenter Svendborg, der også driver jobcenter for Langeland.

»Vi har en bevidst holdning om så vidt muligt ikke at placere borgere i matchgruppe 3. Borgerne har godt af at blive holdt i gang, og vi skal som jobcentre holdes oppe på at give borgerne så mange muligheder som muligt. Havner de først i matchgruppe 3, får de ikke nogen indsats, og så er risikoen meget større for, at de brænder fast,« siger Birgit Bagge.

Hun vurderer, at borgere med tilsvarende problemer i andre kommuner end Langeland/Svendborg godt kan havne i matchgruppe 3.

Kontanthjælpsreform

Hjælpen til de svageste unge kan gå hen og blive påvirket af den reform af kontanthjælpen, som regeringen har bebudet. Ifølge forskellige kilder indledes forhandlingerne om en reform sandsynligvis i foråret 2013. Venstre og Konservative har allerede spillet ud med et krav om, at kontanthjælpen for unge under 30 år skal sættes ned.

 »Erfaringen fra indsatsen for unge under 25 år er, at de er mere tilbøjelige til at søge uddannelse eller arbejde, når kontanthjælpen ikke er så stor. Og når det virker på unge under 25, så virker det sikkert også på dem mellem 25 og 30 år,« forklarer Ulla Tørnæs fra Venstre.

Det vil imidlertid være en meget dårlig idé at nedsætte kontanthjælpen for de allersvageste unge. Det mener Eigil Andersen fra SF.

»Man skal ikke sparke til folk, der i forvejen ligger ned. Man skal forsøge at få dem på fode igen, og det gør man altså ikke ved at gøre dem fattigere,« siger Eigil Andersen.

Men Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs ryster ikke på hånden i forhold til at nedsætte kontanthjælpen – også for de svageste.

»Hvis man sørger for, at de dårligst stillede unge får en ekstraordinær indsats fra kommunernes side, så tror jeg, at mindre kontanthjælp også vil få flere af dem til at søge uddannelse eller job,« siger Ulla Tørnæs.

Ifølge forsker Mikkel Bo Madsen risikerer man at få meget negative følger ud af at barbere hjælpen til de dårligst stillede unge.

»Der er ikke dokumentation for, at unge, der i forvejen har masser af problemer og ofte dårlig uddannelse, får bedre muligheder eller bliver mere motiverede, fordi de rammes på pengepungen. Tværtimod er der risiko for, at nogle af de mest udsatte unge i stedet for at komme af kontanthjælp vil kaste sig ud i kriminalitet for at skaffe penge,« siger Mikkel Bo Madsen.

Meget ringe viden

Når det gælder en hjælpende hånd til problemhærgede unge, er der ifølge forsker Mikkel Bo Madsen fra SFI kun meget ringe og spredt viden om, hvad der virker. Overordnet set spildes der angiveligt milliarder af kroner på diverse projekter og indsatser.

»Der er uhyre lidt viden om, hvad der virker på udsatte unge. I 2010 konkluderede Rigsrevisionen i en rapport, at man ikke kunne spore nogen form for positiv effekt på beskæftigelsen ved at aktivere svage ledige,« siger Mikkel Bo Madsen. 

I Nordjylland har arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard studeret tre projekter for udsatte unge modtagere af kontanthjælp. Han konkluderer på den baggrund, at følgende ’medicin’ lader til at virke:

·         De unge skal have så individuel og målrettet en indsats som mulig.

·         Der skal være medarbejdere i projektet, som de unge får tillid til, og som står til rådighed døgnet rundt.

·         Der skal helst være en tovholder, som sørger for at guide de unge rundt til de rigtige specialister eksempelvis psykologer.

·         De unge skal anerkendes for at nå små delmål - ellers kan slutmålet om uddannelse eller job forekomme helt uopnåeligt.

·         Der skal være en tæt og tålmodig kontakt i overgangen fra projekt til arbejde/uddannelse.

Får måske glæde af reform

En mere skræddersyet indsats til udsatte unge er netop et af elementerne i den reform af førtidspension og fleksjob, som der i juni blev indgået et bredt politisk forlig om, hvor alle parter undtagen Enhedslisten og Dansk Folkeparti var med. Fremover skal udsatte unge have et såkaldt ressourceforløb, hvor de får hjælp af koordinatorer og tværfaglige teams. Det kan betyde bedre muligheder for unge i matchgruppe 3.

»På papiret er der nogle flotte og rigtige takter i reformen. Men jeg føler mig langt fra sikker på, at de bliver ført ud i livet i en situation, hvor alle meldinger går på besparelser,« siger Jann Sjursen fra Rådet for Socialt Udsatte.

Bettina Post fra Dansk Socialrådgiverforening er forsigtig optimist.

»Reformen kan betyde, at der kommer en bedre og tidligere indsats over for de dårligst stillede unge. Derudover er det værd at lægge mærke til, at nogle kommuner som for eksempel Ringsted har gode resultater med at drive tværgående ungeenheder, så de unge ikke skal rende rundt mellem alle mulige steder og fagfolk,« siger Bettina Post.