Kommunerne høster ros på Christiansborg trods kæmpe tab

Af

Kommunernes tab på 590 millioner kroner får Dansk Folkeparti til at kræve et forbud mod aktiespekulation. Men blandt de øvrige folketingspartier er der opbakning til kommunernes investeringer.

OPBAKNING Stod det til Dansk Folkeparti skulle kommunerne have et totalt forbud mod at sætte penge i aktiepuljer. Og er sådan et forbud ikke muligt, bør der i det mindste være bedre kontrol med kommunernes investeringer, så de ikke endnu en gang kan tabe over en halv milliard kroner, mener partiet.

»Kommunerne har investeret i aktier, fordi de kunne tjene hurtige penge, men man kan også tabe hurtige penge. Jeg synes ikke, at kommunerne skal handle med aktier. Risikoen er for stor, og ingen er herre over, hvornår aktierne stiger igen. Man må regne med, at kommunerne på et tidspunkt får brug for de midler, som er investeret. Kommunerne har skudt sig selv i foden,« siger Hans Kristian Skibby (DF) og formand for Kommunaludvalget i Folketinget.

Kommunerne er kloge

Hverken Socialdemokraterne, SF eller Venstre ønsker dog et forbud mod kommunal aktiehandel.

»Det er uklogt at stille regler op for, hvad kommunerne må og ikke må. I mange år gav aktier et kæmpeafkast, og så ville mange sige, at det var tåbeligt og håbløst gammeldags, hvis kommunerne ikke investerede. Jeg vil holde mig fra at være dommer over, hvordan kommunerne investerer. Vi må respektere, at kommunerne har investeret efter bedste evne, og så er det for let at være bagklog, når de har haft et tab,« mener Rasmus Prehn, kommunalordfører for Socialdemokraterne.

Samme melding lyder fra Flemming Bonne, kommunalordfører for SF.

»Når kommunerne er blevet store og professionelle, skal de også have ret til at investere. Aktiemarkedet kan gå op og ned, og loven behøver ikke blive ændret, fordi kommunerne har fået et tab.«

Ingen spekulation

Hos Venstre er man også tryg ved kommunernes investeringer – også selv om kommunerne har valgt at købe aktier i stedet for at betale af på gæld.

»Jeg kan ikke se, at kommunerne optager gæld med den ene hånd og investerer med den anden. Gælden skyldes investeringer i anlæg og byggeri. Kommunerne kan ikke låne til spekulation. De kan investere nogle penge med en kort tidshorisont og andre med en lang. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at være påpasselig og gøre det fornuftige. Der er en lokal frihed for kommunerne til at bestemme, om de vil betale af på gælden eller investere. Det er ikke afgørende for mig,« argumenterer Erling Bonnesen, kommunalordfører for Venstre.

Han tror, at kommunerne har investeret langsigtet i aktier, og at det vil gavne borgerne på længere sigt.

I efteråret forsøgte Dansk Folkeparti at få velfærdsminister Karen Jespersen (V) til at indføre skrappere kontrol med de investeringsforeninger, som råder over kommunernes penge. Det afviste hun med den begrundelse, at reglerne for aktieselskaber og investeringsforeninger er klare og kendte. Hvis Folketinget vedtager specielle regler for kommunernes investeringer, ville det mudre billedet, så det blev sværere at overskue, hvilke regler der gælder for forskellige selskaber, mener ministeren.