Kommunerne fejler i hver fjerde klagesag

Af | @IHoumark

Når borgere klager over kommunens afgørelse i sociale sager, får i gennemsnit hver fjerde borger helt eller delvist medhold. Men der er store forskelle på tværs af landet, og i visse kommuner resulterer op imod hver anden klagesag i kritik af sagsbehandlingen, viser en ny opgørelse fra Ugebrevet A4.

Foto: Illustration: Thinkstock

RETFÆRDIGHED. Borgerne har ofte god grund til at klage, hvis sygedagpengene udebliver, kontanthjælpen bliver skåret eller kommunen indfører uretmæssige sanktioner. En ny opgørelse af tal fra Ankestyrelsen viser nemlig, at borgerne i nogle kommuner får medhold i helt op til hver anden klagesag, eller får ret i at sagsbehandlingen er en ’ommer’.

Når arbejdsløse klager over meningsløs aktivering, eller syge anker over ikke at kunne få førtidspension, så bliver klagen behandlet i et af landets fem beskæftigelsesankenævn og indberettet til Ankestyrelsen. Tal fra nævnene viser, ifølge en opgørelse foretaget af Ugebrevet A4, at kommunerne Lemvig og Langeland i 2010 blev underkendt i hver anden sag, og at det skete for Favrskov Kommune og Allerød i fire ud af ti klagesager. I gennemsnit får borgerne medhold i hver fjerde klagesag på landsplan.

Når en kommune underkendes ofte, er der al mulig grund til at se nærmere på kommunernes behandling af borgerne, mener Anette Skals, der er adjunkt i Team Arbejdsmarked ved Socialrådgiveruddannelserne Metropol.

»Når en kommune får underkendt en stor del af sine sager i Beskæftigelsesankenævnet, så er det som regel fordi, administrationen sejler,« siger Anette Skals.

Sagsbehandlere går til kanten

De mange omgjorte sager giver også løftede øjenbryn hos formanden for Foreningen af Socialchefer i Danmark, socialdirektør Ole Pass.

»Hvis jeg var politiker i en kommune, hvor halvdelen af sagerne blev omgjort af Beskæftigelsesankenævnet, ville jeg tage det som en strømpil om, at noget skal rettes op. Jeg ville bede forvaltningen om en redegørelse,« siger Ole Pass.

Hos Dansk Socialrådgiverforening er formand, Bettina Post, mere direkte i sin kritik af kommunerne.

»Det er ganske enkelt pinlig. Men det handler i nogle tilfælde om politik,« siger Bettina Post, der hører fra sagsbehandlere, at de nogle steder bliver bedt om ikke bare at gå til kanten af lovgivningen, men også over.

»Sagsbehandlerne bliver nogle steder bedt om at ’administrere råt’ og i visse tilfælde se bort fra regler om eksempelvis tidsfrister, høring af borgerne og begrundelser i henhold til paragrafferne.«

Afgørelser ud i det blå

Når fagfolk reagerer kontant på statistikken over de omgjorte sager fra 2010, hænger det sammen med, at omgjorte sager i sidste ende handler om borgernes ve og vel. Hvis en kommune ikke formår at administrere efter love og regler, mister borgerne i nogle tilfælde eksempelvis sygedagpenge, kontanthjælp eller opnår ikke den førtidspension, som kan gøre en kæmpe forskel for deres indkomst og dagligdag. Som adjunkt Anette Skals siger:

»Det er meget kritisabelt når en kommune får omgjort mange sager,« og hun tilføjer:

»Det handler i mange tilfælde om, at sagsbehandlerne skal slå tingene op. Hvis det ikke sker, sidder sagsbehandlerne og træffer afgørelser ud i det blå og ud fra andre normer og retningslinjer end den regulering, der ligger - og skal ligge - i lovgivningen.«

Hvis ikke sagsbehandlerne har styr på regler, normer og love, kan det resultere i forkert sagsbehandling, og så får borgere måske ikke den sociale ydelse, som de egentlig har krav på, pointerer Anette Skals.

Alle er ikke lige for loven

Ifølge A4’s opgørelse er der meget stor forskel mellem kommunerne på, i hvor høj grad de bliver underkendt i beskæftigelsesankenævnene. På landsplan blev kommunerne i gennemsnit i 2010 underkendt i 26 procent af sagerne. Men det dækker over, at mens nogle kommuner som Langeland og Lemvig blev underkendt i hver anden sag, så blev andre kommuner som Ishøj og Glostrup kun underkendt i hver ottende sag.

Det store spænd tyder på, at borgerne ikke får en ensartet behandling, selvom lovene og reglerne er ens for alle.

»I forhold til borgernes retssikkerhed er det et problem af store dimensioner, at der bliver administreret så forskelligt fra kommune til kommune. Der er en vilkårlighed, som ikke er betryggende,« siger adjunkt Anette Skals.

Forskellen mellem kommunerne huer heller ikke formanden for socialcheferne, Ole Pass.

»Det er et problem for borgernes retssikkerhed, hvis de landsdækkende regler administreres alt for forskelligt fra kommune til kommune. Eksempelvis er der efter min opfattelse for stor forskel mellem kommunerne på, hvor mange, der får tilkendt førtidspension,« siger Ole Pass.

Må kun tabe få sager

Syddanske Langeland fik i 2010 omgjort hver anden sag hos Beskæftigelsesankenævnet. Om statistikken siger socialchef John Kristensen:

»Vi har fået hjemvist 10 ud af 32 sager i ankenævnet, og det giver stof til eftertanke. Noget kan tyde på, at vi ikke altid får belyst sagerne godt nok i forhold til at kunne træffe afgørelser over for borgerne.«

Vestjyske Lemvig har i lighed med Langeland fået omgjort hver anden af de sager, som havnede på Beskæftigelsesankenævnets bord i 2010. I alt kom der dette år 49 klagesager fra Lemvig til ankenævnet. Og mængden af omgjorde sager kommer ikke bag på Anne Mette Lund, som er direktør for kommunens afdeling Social, Sundhed og Arbejdsmarked.

»Det følges tæt politisk, hvor mange af Lemvig Kommunes afgørelser, der bliver omgjort, og der er en politisk målsætning på området, at kommunen maksimalt må direkte tabe 10 procent af sagerne i ankenævnet,« oplyser Anne Mette Lund og henviser til, at de omgjorte sager har været oppe på et kommunalt udvalgsmøde allerede i februar.

Hun synes, at Ankestyrelsens måde at gøre sagerne op på langt fra er retvisende. I Ankestyrelsen regnes en sag for omgjort, hvis ankenævnet giver borgeren helt eller delvist ret i sin klage, eller hvis sagen bliver sendt retur til kommunen til fornyet behandling. I sidstnævnte kategori af hjemviste sager har kommunens sagsbehandling været mangelfuld, og Beskæftigelsankenævnets hjemvisning er en løftet pegefinger om ringe sagsbehandling. Men det er ikke givet, at den endelig klagesag går kommunen i mod.

»For vores vedkommende var 17 ud af 23 sager i 2010 såkaldte hjemviste sager. Altså sager hvor vi for eksempel skulle skaffe en erklæring fra en speciallæge eller sende borgeren i en ekstra arbejdsprøvning. I de 17 sager ved man altså ikke, hvad udfaldet bliver i ankenævnet. Kun seks sager gik os imod i 2010,« siger Anne Mette Lund.

Når en sag bliver hjemvist, betyder det i nogle tilfælde, at borgeren i op til flere måneder skal gå rundt i et vakuum, hvor hun eksempelvis ikke ved, om hun bliver godkendt til fleksjob eller ej. Det kan ifølge fagfolk tære hårdt på borgerens psyke.

Små kommuner får flest hug

Ifølge tal fra Ankestyrelsen er der en tendens til, at kommunerne generelt bliver underkendt i færre sager ved ankenævnene. I 2007 blev 31 procent af kommunernes sager omgjort og i 2010 var tallet faldet til 26 procent. Når nogle kommuner fortsat får omgjort relativt mange sager, så kan en af årsagerne være, at kommunerne ikke har nok fagligt, kvalificeret personale, påpeger Anette Skals.

»De mindre kommuner – især i udkantsområder – har en udfordring i forhold til, hvem de kan rekruttere både på personale- og ledelsesniveau. Det kræver en ekstra indsats af dem at holde et højt, fagligt niveau i sagsbehandlingen,« siger Anette Skals.

I toppen af A4’s opgørelse over kommuner med en stor del af omgjorte sager ligger flere kommuner med forholdsvis få indbyggere som Lemvig, Langeland, Sorø og Vesthimmerland.

Men i Lemvig mener direktør Anne Mette Lund, at personalet i høj grad er klædt på til opgaverne.

»Vi har tidligere haft problemer med at rekruttere socialrådgivere til vores kommune, derfor har vi valgt at ansætte medarbejdere med en HK-uddannelse og efterfølgende givet dem en uddannelse til socialrådgiver eller socialformidler. Vi har således flere medarbejdere på området, som har en dobbelt uddannelse,« siger Anne Mette Lund.

Rå sagsbehandling

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, mener, at det »ganske enkelt er pinligt for en kommune, hvis den får omgjort hver anden af sine sager.« I hendes øjne er det ikke altid en dårlig faglig indsats, der er forklaringen, når kommuner gang på gang får en begmand fra ankenævnet. Nogle af sagerne skyldes politik, mener Bettina Post, og forklarer:

»Politikkerne i nogle kommuner gør meget tydeligt opmærksom på, at de vil have nedbragt antallet af langvarigt sygemeldte, og derfor bliver der lagt pres på sagsbehandlerne for at få afsluttet de sygemeldtes sager. Det bevirker i en del tilfælde, at borgerne slet ikke får den hjælp og vejledning, som de har krav på.«

Det forhold, at Langeland Kommune i 2010 fik omgjort hver anden sag, har dog intet at gøre med, at der skulle være et lokalt politisk pres for at begrænse antallet af mennesker på offentlig hjælp, siger socialchef John Kristensen.

»Der er ikke noget lokalt politisk pres for at sagsbehandle på en bestemt måde. Men når man for eksempel i Folketinget bestemmer, at nu skal færre borgere tildeles fleksjob, så ændrer vi da praksis lokalt, og gør det sværere at blive godkendt til fleksjob. Det kan så føre til, at borgerne klager mere,« siger John Kristensen.

Formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post mener, at regeringen er skyld i, at en vis kynisme i forhold til borgerne har spredt sig ud i kommunerne.

»Den nuværende regering har ensidigt fokus på at få folk i arbejde og har gjort det at være arbejdsløs, syg eller pensionssøgende til noget mistænkeligt. Hele den tilgang gør, at man i kommunerne i nogle tilfælde ikke er opmærksomme nok på, at der faktisk er mange regler til fordel for borgerne, som skal overholdes,« siger Bettina Post.