KUNSTIGE HÆNDER

Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob

Af | @mettela

En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner på at oprette 11.000 støttede fuldtidsstillinger. De penge kunne være brugt bedre på at levere kernevelfærd, mener både FOA og Cepos. Ekspert holder dog fast i, at tilskudsjob giver god mening for samfundsøkonomien.

Tilskudsjob - som eksempelvis seniorjobbene - kostede sidste år kommunerne tre milliarder kroner. De penge kunne bruges bedre på kernevelfærd, mener både FOA og CEPOS. 

Tilskudsjob - som eksempelvis seniorjobbene - kostede sidste år kommunerne tre milliarder kroner. De penge kunne bruges bedre på kernevelfærd, mener både FOA og CEPOS. 

Foto: Jørn Deleuran/Scanpix

Mens de offentligt ansattes organisationer skriger på varme hænder, brugte kommunerne sidste år tre milliarder kroner på at sende ledige i nyttejob, seniorjob og løntilskud. Det viser en ny analyse foretaget af firmaet Analyze! for Ugebrevet A4.

I en tid, hvor den offentlige sektor er under pres, kunne de penge være brugt langt bedre på at sikre kernevelfærden. Det mener både fagforbundet FOA og den borgerlig-liberale tænketank CEPOS.

For når ansatte i støttede job ikke må tage arbejdet fra ordinært ansatte, er det spild af gode penge at bruge gennemsnitligt 275.000 kroner pr. job på at oprette det, der svarer til 11.000 støttede fuldtidsstillinger, lyder kritikken.

»Vi mener, man skulle bruge pengene på at ansætte flere i helt ordinære stillinger de steder, hvor kernevelfærden slår så voldsomme sprækker, at det gør ondt at se på,« siger næstformand i FOA Mona Striib.

Jeg er skeptisk over for at tage forskellige restgrupper ind og fjerne fokus fra at levere god offentlig service Mads Lundby Hansen, cheføkonom, CEPOS

Og i CEPOS mener cheføkonom Mads Lundby Hansen, at kommunerne skal yde service og ikke bruge tid og kræfter på at opfinde kunstige job.

»Generelt skal fokus i den offentlige sektor være at få så dygtige medarbejdere som overhovedet muligt for at give så god service som overhovedet muligt. Jeg er skeptisk over for at tage forskellige restgrupper ind og fjerne fokus fra at levere god offentlig service,« siger Mads Lundby Hansen.

Stærk skepsis hos FOA

Ifølge analysen blev 21.240 personer i 2014 aktiveret i et kommunalt løntilskudsjob. Det svarer til 5.660 fuldtidsjob.

Hertil kommer 3.855 seniorjobbere, som er langtidsledige med fem år eller mindre til efterlønsalderen, der har krav på at få et fuldtidsjob med overenskomstmæssig løn i kommunerne.

Og oveni det kommer 12.234 personer, som i løbet af året var ansat i kortere eller længere perioder i et nyttejob. Det svarer i alt til 1.311 fuldtidsansatte.

Til sammen knap 11.000 fuldtidsansatte, som i alt har modtaget tre milliarder kroner.

I fagforbundet FOA ser man med stærk skepsis på den måde at bruge penge på.

For ifølge FOA kommer medlemmerne nærmest i mindretal på mange arbejdspladser på grund af de midlertidige tilskudsjob. Og samtidig er de tæt på at løbe livet af sig for at løse kerneopgaverne, fordi der er for få hænder.

»Der er brug for hænder, som må gribe alle de faste kerneopgaver,« mener næstformand i FOA Mona Striib.

Der er brug for flere hænder, og vi går ikke ind for løndumping, så det skal være rigtige stillinger og ikke korttidsansatte, der kun får dagpenge. Mona Striib, næstformand, FOA

Bortset fra nogle særlige tilfælde, hvor ledige er kommet langt væk fra arbejdsmarkedet eller har brug for lige den type arbejdserfaring, mener hun, at løntilskudsjob og nyttejob skal ud.

Derimod skal mindst halvdelen af de tre milliarder i stedet bruges til at oprette helt almindelige job, hvis politikernes drøm om flere i arbejde skal gå i opfyldelse.

»Der er brug for flere hænder, og vi går ikke ind for løndumping, så det skal være rigtige stillinger og ikke korttidsansatte, der kun får dagpenge,« siger Mona Striib og fortsætter:

»Tiden går, mens de er i tilskudsjob, og de optjener ikke timer til at komme på dagpenge. Det var langt mere fornuftigt, at de fik fuld power på at få søgt ordinære job og blev givet de kurser, de mangler.«

Kun seniorjobbene vil Mona Striib beholde. Hun mener, at de redder nogle ofte nedslidte, ældre langtidsledige, der har svært ved at få arbejde og risikerer at stå helt uden forsørgelse frem til pensionsalderen.

CEPOS: Sænk ydelserne i stedet

Heller ikke i den borgerlig-liberale tænketank, CEPOS, er der nogen jubel over brugen af tilskudsjob.

Særanalysen fra Analyze viser, at 36 procent af de 2.216 jobparate kontanthjælpsmodtagere, der blev aktiveret i kommunalt løntilskud i første kvartal 2014, var i job seks måneder senere.

For dagpengemodtagerne var andelen højere. Her var halvdelen af de 6.991 dagpengemodtagere, kommunerne aktiverede i den periode, i arbejde et halvt år senere.

Også halvdelen af de 556 aktiverede kontanthjælpsmodtagere i nyttejob var i arbejde et halvt år efter.

Alligevel mener cheføkonom Mads Lundby Hansen grundlæggende, at man i stedet for at opfinde kunstige job til ledige skal øge motivationen til at arbejde på andre måder.

Det vil med andre ord sige, at sænke satserne for dagpenge og kontanthjælp; sænke mindste-lønningerne, så det er lettere at komme ind på arbejdsmarkedet og samtidig sænke marginalskatten, så det bedre kan betale sig at arbejde.

Mads Lundby Hansen henviser til erfaringer, der viser, at ældre finder job på ordinære vilkår, når man fjerner de særlige foranstaltninger for dem på arbejdsmarkedet.

»Seniorjobbene bør afvikles,« siger han og fortsætter:

»Løntilskudsjob har jeg også en skepsis overfor, selvom jeg anerkender, at der er noget dokumentation for, at privat jobtræning virker. Det taler selvfølgelig for løntilskud. Men på den anden side skal løntilskud finansieres, og det skal betales via skatterne. For de penge kunne man sænke skatterne – det ville øge arbejdsudbuddet.«

Heller ikke nyttejobbene er Mads Lundby Hansen begejstret for.

»Jeg anerkender, at de giver en vis motivationsfaktor for unge mennesker, så de finder ordinært arbejde, siger han, men understreger, at nyttejobberne udfører arbejde, han ikke mener, kommunen bør udføre.

»Det medfører et unødigt serviceløft i den offentlige service. Forstået på den måde, at nyttejobberne rydder sne og passer haver for pensionister. Så kan det være, at pensionisterne vænner sig til et så højt serviceniveau, og det perspektiv er jeg også skeptisk over for, siger han.

Professor: Tilskudsjob er en god forretning

Analysen fra Analyze! får imidlertid ikke en af landets eksperter i beskæftigelsespolitik til at ryste på hænderne.

Der er god ræson i at bruge midler på at hjælpe borgere tilbage mod arbejdsmarkedet, enten med løntilskud eller et nyttejob. Michael Rosholm, professor, Aarhus Universitet

Michael Rosholm er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og sad med i Carsten Koch-udvalget, der kom med en udredning af beskæftigelsesindsatsen sidste år. Han er ikke bekymret over, at kommunerne har brugt tre milliarder kroner på at oprette 11.000 støttede fuldtidsjob.

»Generelt er det sådan, at den aktive indsats i forbindelse med ledighed er mest effektiv, når den foregår på en arbejdsplads, så i den forstand er der god ræson i at bruge midler på at hjælpe borgere tilbage mod arbejdsmarkedet, enten med løntilskud eller et nyttejob,« lyder det fra Michael Rosholm.

Pointen med de midlertidige job er, at de giver den ledige adgang til nogle kontaktflader, han eller hun ellers ikke ville have adgang til, mener Michael Rosholm. Derfor kan den type job godt være en god investering for samfundet.

»Jeg er helt enig i, at adgang til arbejdsmarkedet er den bedste måde at blive integreret på arbejdsmarkedet på, og det gælder for så vidt også personer, som kommer til landet. Næsten alle vores anbefalinger i Carsten Koch-udvalget gik således i den retning,« siger Michael Rosholm.

Politikere: Færre på løntilskud

På Christiansborg er holdningen til de støttede job blandet.

Hos Venstre siger arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen, at han er meget optaget af at få nedbragt antallet af offentlige løntilskudsjob, fordi de ikke hjælper den ledige og desuden er dårlig brug af beskæftigelsesmidler.

»Venstres mål er at nedbringe antallet af disse job med offentligt tilskud. Og ikke mindst antallet af offentlige job med løntilskud. Det har vi aftalt i beskæftigelsesreformen, og jeg forventer, at det også vil kunne ses i 2015, når kommunerne skal gennemføre beskæftigelsesreformen,« siger han.

Hvis man gør det op over for den volumen, den kommunale sektor har, så synes jeg ikke, det er alarmerende. Camilla Hersom (R), finansordfører

Hos Liberal Alliance ønsker arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen sig en sanering af alle tilskudsordningerne. Der er først og fremmest brug for, at arbejdsmarkedets parter sætter sig ned og sænker mindstelønnen, så især indvandrere fra 3. verdenslande får lettere ved at få job, mener han.

Og fra den modsatte side af folketingssalen lød meldingen fra SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, i en debat på TV2, at hun følte sig helt borgerlig ved at sige det, men at antallet af løntilskudsansatte skal ned.

Regeringspartier: Ikke noget problem

I de to regeringspartier, Radikale og Socialdemokraterne, bliver opgørelsen fra Analyze! taget med knusende ro.

Den radikale finansordfører, Camilla Hersom, understreger, at det er helt utroligt vigtigt, at svage ledige også kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

»Og så skal de naturligvis ikke fortrænge fastansatte, og det gør de heller ikke,« siger hun og fortsætter: »Selvfølgelig kan man sige, at 11.000 stillinger og tre milliarder er meget. Men hvis man gør det op over for den volumen, den kommunale sektor har, så synes jeg ikke, det er alarmerende,« siger Camilla Hersom.

Også Socialdemokraterne støtter overordnet tilskudsjobbene – især seniorjob, der sikrer de mennesker, der før kunne gå tidligt på efterløn, forsikrer partiets arbejdsmarkedsordfører, Lennart Damsbo-Andersen.

»Når samfundet er, som det er, og vi har mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, så føler jeg som socialdemokrat, at vi har en forpligtelse til hjælpe. Og når der samtidig er ting, der ikke bliver gjort inden for det offentlige, kan vi få fyldt de huller ud,« siger han.

Lennart Damsbo-Andersen forventer, at indfasningen af beskæftigelsesreformen i løbet af 2015 automatisk vil medføre færre offentlige løntilskudsjob. Der er nemlig indført en række begrænsninger i kommunernes brug af ordningen.

»Det betyder, at offentlige myndigheder ikke har den samme mulighed som tidligere for at udnytte, at man har en billig arbejdskraft. De bedste ordninger for ledige i løntilskud er i det private. Der kan vi se en større sandsynlighed for at komme i arbejde,« siger Lennart Damsbo-Andersen.