Kommunerne betaler 1,3 milliarder kroner i renter

Af

Selv om renten er rekordlav, er kommunernes renteudgifter på få år eksploderet. Fra 2007 til 2010 har kommunerne nemlig øget gælden med 9,3 milliarder kroner. Når renten stiger, kan flere kommuner blive tvunget til besparelser og serviceforringelser, advarer Økonomi¬direktørforeningen.

RENTEHOP Husejerne holder vejret, når snakken falder på rentestigninger. Det samme gør kommunerne – og med god grund. Fra 2007 til 2010 har landets kommuner nemlig tilsammen stiftet ekstra gæld på 9,3 milliarder kroner, så de ifølge De Kommunale Nøgletal nu skylder 78 milliarder kroner væk.

Mere gæld rimer som bekendt på større udgifter til renter. Og i år har kommunerne budgetteret med at skulle betale næsten 1,3 milliarder kroner i renter. Det er over 500 millioner kroner mere end i 2007, viser tal fra Danmarks Statistik. Økonomidirektørforeningen, som repræsenterer de kommunale økonomidirektører og økonomichefer, er bekymrede over udviklingen. Lige nu er renten historisk lav, men kan kommunernes økonomi holde til, at renten stiger?

»Lån har det problem, at de skal betales tilbage. Renten er usædvanligt lav, og hvis den stiger kraftigt, vil det betyde forringelser af servicen i flere kommuner. Man kan kun bruge de samme penge én gang. Vælger kommunen at bruge dem på renter, kan den ikke bruge dem på service,« fastslår Flemming Storgaard, formand for Økonomidirektørforeningen.

Situationen forværres af, at kommunerne har færre penge på kistebunden til at stå imod med, når renten stiger. I 2007 var kommunernes samlede likviditet 12,8 milliarder kroner. Men 1. januar 2010 var kassebeholdningen dalet til 9,9 milliarder kroner, viser de De Kommunale Nøgletal. Den slunkne kasse skyldes blandt andet, at kommunerne i stor stil har haft et overforbrug. I perioden 2007-2009 overholdt kun 9 af landets 98 kommuner deres budgetter inden for serviceområdet. Resten brugte flere penge end afsat, viser tal fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI).

Det er uheldigt, at kommunerne i så høj grad trækker på ressourcerne, mener Kurt Houlberg, programchef i Anvendt Kommunal Forskning og ekspert i kommunal økonomi.

»Kommunerne er inde i en ond cirkel, hvor egenkapitalen falder, og de får øgede udgifter til renter. Det betyder færre penge at gøre godt med til service for borgerne. Det er tvingende nødvendigt, at kassebeholdningen igen kommer på ret kurs. Kommunerne skal konsolidere sig, så de kan stå imod i en kritisk periode,« siger han.

Arven fra Brixtofte

Furesø er ubetinget den kommune, som slås med den største rentebyrde. Peter Brixtofte efterlod i sin tid en gældsat Farum Kommune – som med kommunalreformen blev en del af Furesø Kommune – hvor blandt andet skoler og vandværker var leaset væk. I år forventer kommunen at betale 99 millioner kroner i renter – det svarer til 2.593 kroner per indbygger. Kommunaldirektør i Furesø Michael Schrøder kalder økonomien »urimeligt belastet«.

»Når Furesø har en gæld på næsten tre milliarder kroner, skal der ikke meget til for at slå økonomien i stykker. Det er uheldigt for en kommunes økonomi, når budgettet bliver påvirket af udefrakommende forhold som for eksempel rentestigninger. Havde Furesø variable lån, ville vi ikke kunne klare en stigning i renten på bare en enkelt procent,« fortæller Michael Schrøder.

Kommunen har derfor valgt en stor del fastforrentede lån og at låse renten fast med såkaldte renteswaps.  Renterne er dog så voldsomme, at Furesø forhandler med Indenrigsministeriet om gældssanering.

»Vi kan ikke opretholde en kommune i økonomisk balance og levere samme service, hvis ikke vi slipper for en del af gælden. Under kommunesammenlægningen blev det tidligere Værløse lovet, at de ikke skulle betale for gælden fra Brixtofte. Men det kommer de til, hvis Furesø ikke får gældssanering,« siger Michael Schrøder.

Når renten stiger, risikerer trængte husejere at gå fra hus og hjem. Så slemt går det ikke for kommunerne, men en rentestigning vil kunne mærkes i blandt andet Halsnæs og Vesthimmerland. De to kommuner ligger i top, når det drejer sig om gæld per indbygger, og samtidig har de en lille kassebeholdning.

»Vi har ingen buffer i økonomien til at dække, hvis renten stiger. Sker det, skal vi ud at finde besparelser. Men vi ligger ikke vågne af den grund, for vi tror ikke, renten stiger kraftigt hen over natten,« siger Find Korsbæk, forvaltningschef i økonomisk forvaltning i Vesthimmerlands Kommune, som på et tidspunkt har haft 80 procent af gælden med variabel rente.

Krydser fingrene

I Halsnæs krydser man fingre for, at den lave rente holder.

»Det er dejligt med lave renter, når man skylder mange penge væk. Vi har en lav kassebeholdning og svært ved at stå imod alle ekstra udgifter, som kommer. Det vil belaste kommunens økonomi yderligere, hvis renten stiger. Vi er dog forsigtige mennesker og har spredt risikoen for lånene, så uanset hvad der sker, går det ikke helt galt,« understreger kommunaldirektøren Michael Graatang.

Halsnæs har så ringe økonomi, at kommunen for få år siden var tæt på at blive sat under administration af Indenrigsministeriet. Nu er planen at opbygge kassebeholdningen igen, så kommunen blandt andet har råd til, at renten stiger.

»Men det er svære prioriteringer. Kommunerne skal have nulvækst, som betyder dramatiske nedskæringer og store fyringsrunder, for vi kan ikke effektivisere i den takt, der er behov for. Slet ikke. Borgerne glæder sig ikke over en stor kassebeholdning, men vil hellere have skiftet ble, hvis der er behov for det. Når vi opbygger kassebeholdningen, sker det på bekostning af serviceniveauet,« siger Michael ­Graatang.

Kommunernes Landsforening understreger, at det er nødvendigt for mange kommuner at øge kassebeholdningen. Ellers risikerer de at mangle penge til uforudsete udgifter, og det bliver også sværere at finde penge til at dække, at renten stiger.

»Jo lavere kassebeholdning en kommune har, des mindre fleksibilitet. Hvis kommunen ikke kan finde pengene i kassen, når der kommer en uforudset udgift, kan den blive tvunget til yderligere besparelser, ansættelsesstop, indkøbsstop eller anlægsstop. Når kassebeholdningen er lav, kan kommunen blive nødt til at vælge løsninger, som nogle gange er dyrere på lang sigt,« fortæller Anders Windinge, fuldmægtig i Økonomisk Sekretariat i Kommunernes Landsforening.

Som eksempel nævner han, at kommunalpolitikere kan føle sig tvunget til at prioritere service og drift frem for anlæg og byggeri. Faren er bare, at veje og bygninger forfalder – og det kan blive dyrt at rette op.

Økonomidirektørforeningen anbefaler også, at kommunerne fylder flere penge i kassen.

»Men det er kun et håb og et ønske, som bliver vanskeligt at realisere. Mange kommuner kører med et stramt budget, hvor det er svært at konsolidere økonomien. Den hårde vinter gør det ikke lettere at sætte penge til side, fordi der i år er behov for investeringer i asfalt,« siger Flemming Storgaard.

Sikkerhed eller lave renter

Det er meget forskelligt, om kommunerne bliver ramt, når renten stiger. Ifølge Kommunekredit valgte næsten to ud af tre kommuner sidste år variable lån. Fordelen for kommunerne er den lavere rente nu og her, men til gengæld risikerer de en større regning, når renten stiger. Nogle kommuner vælger derfor 100 procent fastforrentede lån for at få sikkerhed i budgettet.

»Det er et spørgsmål om religion. Der er ikke to kommuner, som er ens. Det er ikke mit indtryk, at kommunerne spekulerer i renter og sætter alt på et bræt. For øjeblikket er tendensen, at de fleste kommuner optager lån med fast rente,« fortæller seniorrådgiver i Kommunekredit Ole Dyhr.

I Vesthimmerlands Kommune overvejer man konstant, om lånene skal være fastforrentede eller variable.

»Hvis kommunen låser renten fast, betaler vi mere i rente nu og her. Helst ville vi have variabel rente, så længe som muligt, men det er et meget svært spil, hvornår man skal skifte fra variabel til fast rente. Der er ingen facitliste. Ingen ved, hvordan renten udvikler sig,« siger forvaltningschef Find Korsbæk.

Også i Ishøj, Vallensbæk og Frederikssund slås man med nogle af landets højeste udgifter til renter per indbygger. Men kommunerne frygter ikke en rentestigning. I budgetterne har de allerede afsat penge til, at renten stiger, så det ikke kommer som en overraskelse.

»Vi har luft i budgettet til en rentestigning. Hvis en kommune derimod skovler gevinsten ved en lav, variabel rente ind og bruger pengene til service, så får man et problem, når renten stiger. Det samme gælder husejere, som regner med, at renten forbliver lav,« forklarer Morten Egeskov, kommunaldirektør i Fredrikssund.

Det kan være risikabelt at satse for meget på flekslån, lyder advarslen fra Furesø.

»Kommunerne har ikke tradition for at opbygge de reserver, som skal til for at modstå rentestigninger. Når renten stiger, kan man derfor blive tvunget til hurtigt at finde besparelser. En kommune kan ikke lukke en skole eller plejehjem fra dag til dag, så ofte bliver det anlæg, der holder for. Når kommunen ikke vedligeholder bygninger og veje tilstrækkeligt, kan det på den lange bane blive dyrt,« mener Michael Schrøder, kommunaldirektør i Furesø.

I Kommunernes Landsforening (KL) tror fuldmægtige Anders Winding dog, at en rentestigning kun vil ramme få kommuner.

»Mange kommuner med flekslån kan godt leve med, at renterne stiger et eller to år. Lånene løber ofte over en lang årrække, så det er begrænset, hvor mange kommuner, som får et problem.«

Værsgo at låne

Når kommunerne i dag betaler over en milliard i renter, skyldes det, at de har fået lov til at stifte mere gæld. Normalt er det meget begrænset, hvad kommunerne må låne til, men det blev ændret efter finanskrisen. For at sætte gang i økonomien fik kommunerne tilladelse til at optage ekstra lån til byggeri af blandt andet skoler, daginstitutioner, ældreboliger og veje.

Hvis kommunerne har brugt pengene fornuftigt, er den øgede gæld ikke nødvendigvis et problem, mener Bent Greve, professor på Roskilde Universitet og forsker i samfundsøkonomi.

»Mange kommuner har fremrykket investeringerne. Det kan godt betale sig at investere i anlæg, og investeringerne har den skønhed, at de falder bort, når byggeriet står færdigt. Hvis man bygger en ny børnehave, så kommer udgifterne ikke igen,« siger Bent Greve.

Problemet er derimod, når kommunerne har haft svært ved at få budgetterne til at hænge sammen og derfor tærer på kassebeholdningen. Når kasse­beholdningen er lav, og gælden stiger, følger større udgifter til renter, forklarer professoren.

Formanden for Økonomidirektørforeningen, Flemming Storgaard, anbefaler, at kommunerne nøje overvejer, om de vil stifte mere gæld.

»Det er dumt at låne, med mindre man låner til godt købmandsskab. Det kan for eksempel være lån til energibesparelser eller bygninger, som betyder færre udgifter til driften efterfølgende. Lån skal tilbagebetales – og det har der ikke altid været helt fokus på,« siger han.