Kommuner vil profilere jobcentre

Af

Vivian Jordansen skal som ny pressekonsulent i Kommunernes Landsforening profilere landets 91 jobcentre, som har kæmpet med it-bøvl, bureaukrati, medarbejderflugt og skarp kritik af aktiveringsindsatsen, siden den statslige arbejdsformidling ved årsskiftet blev slået sammen med kommunernes beskæftigelsesforvaltning. Vi har spurgt hende, hvad der skal til for at bedre jobcentrenes flossede omdømme.

Du er hyret af Kommunernes Landsforening (KL) til at lappe jobcentrenes omdømme. Er det ikke en udfordring af de større?

Jeg er ansat til at skabe omtale af jobcentrene og sikre større viden om, hvad jobcentrene kan og gør. Det har KL skønnet, at der er brug for.

Går det så skidt for jobcentrene, at de skal bruge en spindoktor?

Jeg ser ikke mig selv som spindoktor. Jeg er journalist og kommunikatør og skal udbrede kendskabet til, hvad der er op og ned, når det gælder beskæftigelsesindsatsen. Der er mange myter. Nogle holder, andre gør ikke. Jeg skal hjælpe til at afstemme forventninger. Der kører mange historier om, at jobcentrene er helt forfærdelige til at skaffe job, men man glemmer at se på forudsætningerne. Eksempelvis besættes mange job via uformelle kanaler. A4 ville eksempelvis nok aldrig slå en journaliststilling op på jobcentrenes Jobnet. Centrene har altså ikke et helt stillingsmarked at arbejde med, sådan som mange tror. Man skal også huske, at mange af de ledige, som jobcentrene skal skaffe job, har andre og tungere problemer end ledighed. Og med et buldrende arbejdsmarked er det ikke »bare lige« for et jobcenter at skaffe otte mand med en bestemt viden til i morgen. De er ganske enkelt ikke til rådighed, så arbejdsgiveren kan blive tvunget til at tage de ledige, som de er, og indstille sig på, at den nye arbejdskraft først er oppe i femte gear efter et halvt år. Den forventningsafstemning er svær, men nødvendig.

Det er også et faktum, at jobcentrene har døjet med it-bøvl, administrativt kaos og personaleflugt, og A4 har dokumenteret, at tre af fire ledige i foråret ikke fik tilbud om et eneste job på en måned. Kan du vende det til en succes?

Det tager tid at få en ny kæmpeorganisation i gang. Der er jo tale om sammenbragte børn, som skal arbejde sammen og gøre tingene på en anden måde. Det giver forvirring og uro, og at det kan tage et halvt år at overkomme, synes jeg ikke er underligt.

Er jobformidlingen bedre eller dårligere, end den var, før de nye jobcentre blev åbnet ved årsskiftet?

Der er nok stor forskel på, hvor godt det kører. Jobcentrene er besluttet af politikerne, og jeg tror, det er en god konstruktion at tænke job før ydelser. Men det er klart, at det er en ny situation for både medarbejdere og ledige. Mange ledige skal vænne sig til, at de ikke kan gå ned på jobcentret og fortælle, at de mangler penge til et tandlægebesøg. Det er ikke noget problem for de ledige, hvis eneste problem er ledighed, men for den forhenværende junkie er det svært. Jobcentrene skal også bruge tid på at overtale den ledige med speciale i film noir eller egyptologi om, at han efter to års ledighed nok ikke får et job inden for sit fag, men bør tage et it-kursus, som kan kvalificere ham til noget andet. Min opgave bliver at udbrede kendskabet til de realiteter, jobcentrene står med, og at hjælpe medarbejderne til at formidle, hvad de kan og ikke kan. Både de gode historier og de mindre gode.