Kommuner vil kvæle spirende seniorjob-succes

Af | @IHoumark

Tusindvis af ældre arbejdsløse, som mister dagpengene, ventes at gøre krav på seniorjob i kommunerne. Det kan give seniorerne nogle gode, sidste år på arbejdsmarkedet. Men kommunerne er alarmerede ved udsigten til et boom i seniorjob og forlanger ordningen enten afskaffet eller begrænset.

Foto: Foto: Liv Høybye, Polfoto.

JOBGARANTI Et seniorjob i kommunen ser ud til at blive en populær løsning for tusindvis af ældre arbejdsløse på vej til at miste dagpengene.

Men ordningen kan blive for succesfuld, mener de kommunale arbejdsgivere i KL (Kommunernes Landsforening) og kræver tilbuddet helt afskaffet eller mærkbart begrænset.

»Enten skal man afskaffe ordningen og i stedet bruge de andre redskaber, vi har inden for beskæftigelsesområdet, som ansættelser med løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation. Eller også skal man hegne ordningen ind, så antallet af mennesker i seniorjob forbliver meget begrænset,« siger Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), der er formand for KL’s løn og personaleudvalg.

Ordningen med seniorjob betyder, at ældre arbejdsløse med loven i hånden kan forlange, at deres kommune ansætter dem i et job. Hidtil er det dog kun få ældre, der har benyttet sig af muligheden.

Ifølge den seneste opgørelse er der lige nu 364 personer (omregnet til fuldtid), som er i seniorjob i kommunerne. Men alene i løbet af det næste halve års tid vil op mod 2.700 ældre arbejdsløse kunne stille krav om et seniorjob. Det skønner arbejdsløshedskasserne brancheorganisation, AK-Samvirke.

»Jeg tror, at langt de fleste ældre - med mulighed for det - vil bede om at få et seniorjob, når de mister deres dagpenge. De fleste vil gerne lave noget fornuftigt i form af et arbejde og have en indtægt, som er til at leve af i stedet for at havne på kontanthjælp eller ingenting,« siger direktøren for AK-Samvirke, Verner Sand Kirk.

Eneste udvej

Det virker meget sandsynligt, at mange ældre arbejdsløse vil sende en ansøgning til kommunen om et seniorjob, vurderer Bent Greve, der er professor på Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet.

»For en del seniorer vil det være den eneste udvej i forhold til at få arbejde. Når man er ældre og har gået arbejdsløs i to år, vil man trods mange kompetencer og stor erfaring ofte have svært ved at få ordinært arbejde,« siger Bent Greve.

Udgangspunktet for at få et seniorjob er, at man mister sine dagpenge. Derudover skal man være med i efterlønsordningen og have en vis alder - hvis man eksempelvis mister sine dagpenge 1. januar 2013 skal man være mindst 57,5 år for at kunne forlange et seniorjob. Jobbet i kommunen skal være på almindelige løn- og arbejdsvilkår. 

Ifølge Verner Sand Kirk, AK-Samvirke, gør a-kasserne meget ud af at informere ældre arbejdsløse om muligheden for seniorjob.

»Der er tale om så god en ordning, at det er dumt ikke at bruge den, hvis alternativet er at gå arbejdsløs uden dagpenge,« siger han.

Også KL forudser en kraftig stigning i antallet af seniorer, som søger kommunerne om et seniorjob. Og det er det, der er kommunernes problem, påpeger Michael Ziegler, KL.

»Vi forventer en kraftig vækst i antallet af mennesker i seniorjob. Alene i min egen kommune (Høje-Taastrup, red.) har vi fire i seniorjob nu, men vi budgetterer med, at det bliver 30 næste år. Da Høje-Taastrup plejer at udgøre én procent af billedet på landsplan, virker det sandsynligt med op mod 3.000 i seniorjob på landsplan ved udgangen af næste år,« vurderer han.

Mette Frederiksen står fast

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) forventer også en stigning i antallet af seniorjobbere i de kommende år og vil »følge udviklingen på området nøje.« Men hun præciserer, at det står hen i det uvisse, hvor mange der vil kræve et seniorjob.

»A-kassernes og jobcentrenes indsats og særlig Akutpakkens mange muligheder gør, at man ikke kan slutte noget håndfast ud fra de tal, AK-Samvirke nævner, til hvor mange seniorjob, der faktisk skal oprettes. Beskæftigelsesministeriet har i forbindelse med Akutpakken med betydelig usikkerhed vurderet, at mellem 9.000 og 16.000 personer vil opbruge dagpengeretten i 2013. Heraf skønnes cirka 10 procent at kunne have mulighed for at søge et seniorjob,« skriver Mette Frederiksen til Ugebrevet A4.

Omregnet betyder Beskæftigelsesministeriets skøn, at det kan være, at det ’kun’ er 900 ældre arbejdsløse, der vil søge et seniorjob i 2013.

Mette Frederiksen har ingen planer om at imødekomme KL’s ønske om at hive i håndbremsen i forhold til seniorjob. Til Ugebrevet A4 skriver hun:

»Jeg og regeringen betragter seniorjobordningen som et ekstra sikkerhedsnet til mennesker, der efter et langt arbejdsliv - afsluttende med længere tids ledighed - står til at have opbrugt deres dagpenge kort tid før deres efterlønsalder.«

Ordningen med seniorjob blev vedtaget især efter socialdemokratisk ønske, da man indgik velfærdsforliget i 2006, der udløser højere efterløns- og pensionsalder.

I oppositionen mener Venstre, at ordningen med seniorjob er fornuftig, og tilbuddet bør derfor fortsætte uændret. Det oplyser Hans Andersen (V), som er medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg og byrådsmedlem i Helsingør.

»Jeg tror ikke, vi kommer til at opleve en stor tilstrømning til ordningen, for de ældre vil i høj grad selv finde arbejde, før de mister deres dagpenge,« siger han og uddyber:

»Mange af de ældre er gode til selv at finde arbejde. I Helsingør Kommune går det faktisk så godt for seniorerne med at finde arbejde, at vi næste år dedikerer færre ansatte i jobcentret til at hjælpe seniorer i job.« 

Enhedslisten er glade

Decideret begejstring for seniorjob finder man hos Enhedslisten. Partiet vil gerne åbne op for, at flere ældre kan benytte sig af ordningen, oplyser arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl.

»Seniorjob er en rigtig god måde at sikre folk en indtægt de sidste fem år, før de kan gå på efterløn. Vi kunne godt tænke os at få udvidet ordningen, så alle dagpengeforsikrede på 55 år og derover kan bruge den. Men realistisk set tror jeg, at det bliver en sejr i sig selv at opretholde ordningen. Især når borgmestre fra de store kommuner for alvor begynder at gøre modstand,« siger Christian Juhl.

Enhedslisten ønsker i de igangværende forhandlinger om finansloven, at alle der står til at miste dagpengene får garanti for et job, hvor de mindst kan genoptjene retten til dagpenge.

»Det er ingen hemmelighed, at vores forslag om jobgaranti er meget inspireret af ordningen med seniorjob,« fortæller Christian Juhl.

’Et helt skævt signal’

Michael Ziegler, KL, mener, at ordningen med seniorjob sender et forkert signal.  

»For at spare må kommunerne i de her år nedlægge stillinger. Det betyder, at man ude på den enkelte arbejdsplads kan opleve, at man må vinke farvel til en eller flere velkvalificerede kolleger. Med den anden hånd ansætter kommunen så mennesker i seniorjob, som ikke har de samme kvalifikationer som dem, der røg ud. Oplevelsen på arbejdspladsen bliver, at man erstatter velfungerende kolleger med mindre kvalificerede mennesker i seniorjob. Det er et helt skævt signal at sende,« siger han.

Det kan slet ikke udelukkes, at kommunerne utilsigtet kommer til at erstatte fastansatte med folk i seniorjob, vurderer professor Bent Greve, der kender den kommunale virkelig indefra som socialdemokratisk byrådsmedlem i Gladsaxe.

»Der er altid en risiko for, at folk i støttet arbejde fortrænger fastansatte. Men det er meget svært at gøre op i hvor stort et omfang, det sker. Jeg ved dog fra den kommunale verden, at mange af landets museer år efter år har folk ansat med tilskud i stedet for, at fastansatte varetager opgaverne,« siger Bent Greve.

Ingen kvalifikationer ingen hindring

Ordningen med seniorjob er sådan, at uanset om man har haft et langt arbejdsliv som ufaglært, frisør eller præst, har man krav på et job i kommunen. Og ikke nok med det. Kommunen skal prøve på at finde et job, der matcher seniorens kvalifikationer og interesser. Michael Ziegler fra KL synes ikke om modellen.

»Uanset din faglige baggrund og sociale kompetencer kan du møde op på rådhuset og forlange et job. Det gør det meget svært for os som arbejdsgivere, der helst vil ansætte kvalificeret personale,« siger Michael Ziegler.

Det er dog ikke nogen umulig opgave for kommunerne at finde passende arbejde til ældre, der gerne vil i seniorjob. Det mener folketings- og byrådsmedlem Hans Andersen (V) fra Helsingør.

»Med den udskiftning, der er i medarbejderstaben i kommunerne, bør det være muligt at finde seniorjob. Alene i Helsingør har vi omkring 600 jobåbninger i løbet af et år, og der i blandt må der være nogle, som kan tilpasses seniorerne,« vurderer han.

Intet tag-selv-bord

Ifølge lovgivningen om seniorjob skal kommunerne tage hensyn til ældre arbejdsløses »kvalifikationer og interesser«, når de skal finde seniorjob til dem. Men det er ikke altid nogen nem opgave, fastslår Michael Ziegler.

»Hvis der kommer en præst og skal have seniorjob, kan vi jo ikke sætte ham til at prædike,« siger Michael Ziegler.

Det er dog heller ikke sådan, at ældre arbejdsløse kan stille alle mulige krav til kommunerne om jobindholdet. Det har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen slået fast på baggrund af en sag i vestjyske Fanø Kommune.

På Fanø er den 58-årige Mette Lehmann, der tidligere var it-medarbejder, kommet i seniorjob. Her er hun for lav løn blevet sat til blandt andet at vaske busskure og rydde op i depotrum. Både Mette Lehmann og hendes fagforening, PROSA, har klaget over, at kommunen ikke lever op til lovens ånd om at tage hensyn til den arbejdsløses ønsker og baggrund ved oprettelse af seniorjob.

Efterfølgende har Mette Frederiksen i et svar til Folketinget skrevet, at personer i seniorjob »ikke har noget krav på ansættelse inden for bestemte områder.«

Men de ældre har dog mulighed for at klage, hvis de oplever, at kommunen slet ikke har lyttet til dem. Den opfattelse har Mette Lehmann, og hun har klaget til Beskæftigelsesankenævnet.

Kommuner vil snyde

Christian Juhl fra Enhedslisten ser tegn på, at kommunerne forsøger at spise de ældre i seniorjob af med dårligt betalte job.

»Jeg har set en del beskrivelser for seniorjob, og jeg ser en tendens til, at kommunerne prøver at springe over, hvor gærdet er lavest og kun give dårligt betalt job til de ældre,« siger Christian Juhl.

Professor Bent Greve vurderer, at selv et – umiddelbart - dårligt job kan være attraktivt for ældre arbejdsløse.

»Selv om seniorjobbet ikke lige er ønskejobbet, vil en del mennesker stille sig tilfreds med det. Og nogle vil prøve at bruge det som en måde at få ordinært arbejde på ud fra devisen om, at hvis du først er i job, er det nemmere at få et andet arbejde,« siger Bent Greve.

Økonomisk belastning

Ifølge KL kan en kraftig stigning i antallet af ældre i seniorjob blive en stor økonomisk belastning for kommunerne.

Aktuelt får kommunerne et tilskud fra staten på 129.939 kroner om året til hver person i seniorjob. Der er dog et stykke vej op til den løn, som kommunerne skal give senioren. For at følge overenskomsten kan det eksempelvis være mindst 240.000 kroner om året.

»Det bliver et økonomisk problem for kommunerne, hvis ordningen løfter sig til at omfatte flere tusinder i seniorjob,« fastslår Michael Ziegler fra KL.

Professor Bent Greve er uenig. Han vurderer, at kommunerne godt kan klare flere seniorjobbere uden at få økonomiske tømmermænd.

»Kommunerne får et stort tilskud til mennesker i seniorjob. De får en erfaren arbejdskraft, og de får højere skatteindtægter. Alt i alt kan seniorjob ikke være det store problem for de kommunale kasser,« siger Bent Greve.

For statskassen kan et boom i seniorjob dog godt blive noget, der kan mærkes. Da ordningen blev indført, forudsatte man, at når den var i fulde omdrejninger, ville 1.500 ældre have glæde af den. Hvis der var 1.500 i ordningen nu, ville det give en udgift på 195 millioner kroner i år for statskassen.