GHETTOPOLITIK

Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder

Af

Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge på overførselsindkomster forhindres i at flytte til bestemte almene boligområder. I Aalborg og Vejle foretrækker kommunerne tomme lejligheder i bestemte boligområder frem for at udleje til flygtninge på integrationsydelse eller andre på overførselsindkomster.

I nogle af områderne med mange almennyttige boliger oplever man, at beboersammensætningen begynder at ændre sig som følge af nye udlejningsprincipper. Gellerup i Aarhus er et af dem. 

I nogle af områderne med mange almennyttige boliger oplever man, at beboersammensætningen begynder at ændre sig som følge af nye udlejningsprincipper. Gellerup i Aarhus er et af dem. 

Foto: Scanpix/Jens Thaysen

Odense, Aarhus og Vejle har succes med at sprede flygtningene, og kommunerne sætter forhindringer op, så flygtninge ikke kan flytte til områder som Vollsmose, Gellerupparken og Løget.

Det viser en rundringning til de fem største kommuner, der sidste år modtog flest flygtninge. I dag bringer A4 et oversigtskort over, hvor flygtningene bor.

Rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Steen Møller, i Odense (C) er godt tilfreds med billedet for Odense.

»Vi gavner integrationen bedst, når vi får placeret flygtninge blandt almindelige odenseanere. Det er vigtigt, at flygtninge oplever, at naboen taler dansk, går på arbejde og er en del af lokalsamfundet,« siger han.

I Aarhus roser adm. direktør for Brabrand Boligforening, Keld Laursen, byrådet for at sætte regler op, så flygtninge på integrationsydelse og kontanthjælp ikke får hjem i Gellerup-området.

»Gellerup og Toveshøj kan ikke løse det boligproblem, der måtte komme med flygtningestrømmen. Der er sat store ressourcer af for at forbedre områderne. Det ville være ærgerligt, hvis man havde skubbet til den udvikling ved at lade mange flygtninge flytte ind. Man skal ikke sætte en stor og langsigtet satsning over styr,« mener han.

By for by - her flyttede flygtningene henSe slides i fuld skærm. Du kan bladre med pilestasterne
Kortene er lavet af Kåre Kildall Rysgaard baggrund af data fra de fem kommuner samt udlænigestyrelsen.

Spredning gavner ikke nødvendigvis integration

Det er forbudt for kommunerne at anvise boliger til flygtninge i socialt udsatte boligområder. Men når flygtninge har fået anvist en bolig, kan de frit flytte rundt i kommunen og altså i princippet selv slå sig ned i en ghetto.

I praksis forhindrer flere kommuner dog, at det sker. Byrådene i blandt andet København, Aarhus, Odense og Aalborg har vedtaget, at man ikke vil have flere mennesker på kontanthjælp og integrationsydelse til at bosætte sig i bestemte almennyttige boligområder. Søger de, giver boligorganisationen afslag.

Boligansøgninger må ikke vurderes ud fra etniske kriterier. Men ved at give afslag til mennesker på integrationsydelse og kontanthjælp, frasorterer kommunerne i praksis flygtninge og andre nytilkomne udlændinge, som ikke er i job.

Kommunerne vil gerne undgå at de mest belastede boligområder belastes yderligere, men det er tvivlsomt, om det er vejen til bedre integration, fortæller Gunvor Christensen, forsker i beskæftigelse og inklusion hos SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

»Vi har ingen evidens for, at det kommer til at gå lige så godt, som kommunerne håber på,« siger hun og peger på, at flygtninge har brug for netværk. Her viser forskning fra Aarhus Universitet, at det er en fordel at bo nær folk af samme nationalitet, som kan hjælpe med at man finder sig til rette i Danmark (eksternt link til Aarhus Universitet).

Boligområder er lukket land for flygtninge

Vejle og Aalborg har den mest radikale løsning, når det gælder om at undgå socialt belastede boligområder. I Løget i Vejle og Vanggårdens afdeling 8 i Aalborg Øst, får folk på overførselsindkomster nej til at flytte ind - også selv hvis det betyder, at lejligheden må stå tom. Flygtninge uden job får derfor afslag, hvis de ønsker at bo der. De to områder er en del af et satspuljeforsøg, der er blevet forlænget et år. Målet er at skabe en bedre balance i sammensætningen af beboere.

»Der har ikke været pres på for at stoppe forsøget,« siger Bent Iversen, specialkonsulent i Jobcentret i Vejle Kommune.

Han forklarer, at et begrænset antal lejligheder har stået tomme i Løget, blandt andet fordi boligblokkene bliver brugt til genhusning under en større renovering.

Får folk afslag på at flytte ind, må de selv finde en anden bolig. Lykkes det ikke inden for et halvt år, hjælper kommunerne. I Aalborg har der været 60 tilfælde, hvor folk har fået afslag på at flytte ind i Vanggaarden.

Ingen mirakelkur for ghettoer

Få kommuner bruger den dyre metode, hvor lejligheder hellere må stå tomme, end at man lader de forkerte beboere flytte ind. I stedet vælger flere kommuner den blidere version for at stoppe ghettoer. Her får folk med arbejde og studie typisk lov til at springe køen i boligforeningen over, fortæller Gunvor Christensen fra SFI, der blandt andet forsker i måder at forbedre socialt udsatte områder.

København oplyser, at kommunen har haft succes med at ændre beboersammensætningen flere steder, men der er intet mirakelmiddel, konkluderer Gunvor Christensen.

»Det kan godt være, at man får folk, som har job, ind i boligområder, men hvis de hurtigt flytter, er det ikke sikkert, der er opnået så meget ved det,« siger hun.

Problemet er også, hvis folk med job fravælger boligområder med dårligt ry. Sker det, har det ingen effekt, at beskæftigede kan komme forrest i boligkøen; de bruger ikke muligheden.

Det største problem er dog manglen på billige boliger, mener Gunvor Christensen.

»Gruppen, der har svært ved at betale en bolig, bliver større, men boliger bliver ikke billigere. Det problem kommer til at overskygge alt andet,« siger hun og peger på, at det nye kontanthjælpsloft og lavere integrationsydelse vil forstærke udfordringerne.

Ikke flere egnede lejligheder

Kommuner støder også på et praktisk problem, når de giver afslag på bolig i ghettoområder. Hvor er der ellers egnede boliger?

»Hvis man ikke har ordentlige boliger andre steder, må man placere dem der. Det er ikke et godt alternativ at give flygtninge små og dårlige boliger, som de vil flytte væk fra. Kommunerne har begrænsede muligheder for at finde boliger gennem de almene boligselskaber og råder ikke over de private udlejningsejendomme,« forklarer Hans Skifter Andersen, adjungeret professor på Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet.

Esbjerg Kommune har også vanskeligt ved at finde egnede boliger. Derfor indkvarterer kommunen midlertidigt flygtninge på den nedlagte Nørremarksskole i Ribe. Mange flygtninge er ikke tilfredse med, hvor de bliver placeret. 159 har derfor selv valgt at flytte til Esbjerg Øst, hvor hver fjerde i postnummeret i forvejen har indvandrerbaggrund. Præstebakken, Syrenparken og Stengårdsvej er endda på regeringens ghettoliste, og byrådet ønsker en anden beboersammensætning.

»Det er ikke kommunen, der henviser flygtninge til Esbjerg Øst. Det er folk selv, der finder en lejlighed. Det står borgere frit for at flytte. Vi kan ikke fratage dem de rettigheder. Mange af de store lejligheder findes i Esbjerg Øst, og flygtninge søger en større bolig, når de får familiesammenføring,« fortæller Mussa Utto, integrationskonsulent og viceborgmester i Esbjerg (S).

I Aalborg søger flygtninge også hen, hvor der bor mange indvandrere. Hver ottende flygtning har siden 2014 fået bolig i Aalborg Øst, som er det postnummer i Nordjylland med flest indvandrere. De fleste boliger er dog midlertidige.

»Det er det muliges kunst at finde ledige boliger. Der er store familieboliger i Aalborg Øst,« oplyser konsulent i Familie­ og Beskæftigelsesafdelingen, Gurli Fuglsang Joensen.

Hun peger på, at det ikke nødvendigvis er skidt for integrationen at bo i Aalborg Øst. Tværtimod er det en fordel, at der er flere sociale integrationsprojekter.

Uanset hvad er det svært at finde boliger til alle i de områder, byrådet ønsker. Ikke kun flygtninge, men også andre borgere har behov for hjælp.

»Der er ikke mange små billige boliger, og mange der gerne vil have fat i dem,« siger hun.

Flygtninge betyder længere ventelister

Fra januar til november sidste år skulle Aarhus, Odense, Aalborg, Vejle og Esbjerg finde boliger til over 1.500 visiterede flygtninge. Derudover kommer husly til familiesammenførte.

Når kommunerne finder boliger til flygtninge i de almennyttige boligselskaber, bliver ventelisten for alle andre potentielle beboere længere. Det kan gøre det en anelse sværere at finde en lejebolig i det område, man ønsker, forklarer professor Hans Skifter Andersen.

»Det er klart, at hvis man har et boligbehov, er man nødt til at flytte derhen, hvor der er ledige boliger,« siger han.

Et eksempel på, at flyttemønstret ændrer sig, er måske Gellerup og Toveshøj i Aarhus. For et år siden var der 20 ledige lejemål. I dag er der ingen, for folk i job eller studerende er flyttet ind.

»Der er en efterspørgsel, som ikke har været der før,« konstaterer Keld Laursen, som dog tror, at der ligger flere forskellige forklaringer bag.

»Mange ting går i den rigtige retning. Kriminaliteten falder og området får stille og roligt et andet renomé,« siger han.

Ghettostrategien ændres om tre år

I dag styrer kommunerne, hvor flygtninge først får bolig. Men spørgsmålet er, hvad sker der om tre år, når det såkaldte stavnsbånd bliver ophævet, og de mange flygtninge, som er kommet de senere år, frit kan flytte rundt i landet?

I Odense håber man ikke på en stor flyttebølge mod boligblokkene i nordøst.

»Om tre år skal flygtningene gerne være blevet en del af det almindelige samfund. Behovet for at flytte skulle gerne være mindre, når far og mor går på arbejde. Blot 2 ud af 287 familier er siden 2013 flyttet til Vollsmose. Den positive udvikling håber vi vil vare ved« siger rådmand Steen Møller (C).

De senere år har mange flygtninge ofte søgt mod de større byer efter de tre år. Denne gang undgår København nok tilstrømningen, fordi boligerne er blevet for dyre for folk med lave indkomster, mener socialborgmester i København, Jesper Christensen (S)

»Der er risiko for, at boligpriserne får flygtninge og andre lavindkomstgrupper til at vælge storbyerne fra. Det er et nederlag for fællesskabet. København skal gerne være en blandet by fremover, og det kræver, at vi har værktøjerne til det,« siger socialborgmesteren, som mener det er afgørende, at København kan stille krav om flere almene boliger, når der bygges nyt.

Ishøjs borgmester forventer til gengæld, at flygtninge gerne vil slå sig ned på Vestegnen nær folk, de kender. Kommunen har siden 2005 haft lov til at anvise, hvem der skal bo i de almene boligselskaber. Retten gælder samtlige lejligheder, der bliver ledige. Det gør det muligt at styre sammensætningen af beboere bedre.

»Vi har redskaberne og er klar til at styre strømmen, så der ikke kommer for mange flygtninge hvert sted,« siger Ole Bjørstorp (S).