Kommuner udkonkurreret af private firmaer

Af

Flere og flere kommunale opgaver bliver sendt i udbud. Langt størstedelen af de konkurrenceudsatte opgaver løses af private virksomheder. Det til trods for at kommunerne selv kan afgive tilbud og tage konkurrencen op med de private. Konsekvensen er en de facto privatisering af de kommunale opgaver, siger eksperter.











UDSALG Kommunerne er forpligtet til at sende mindst hver fjerde af de offentlige opgaver i konkurrence. Målet er, at få eksempelvis vedligeholdelse af grønne parker, indsamling af skrald, rengøring, vedligeholdelse af veje og andre kommunale opgaver leveret til den bedste og billigste pris. Kommunerne kan selv afgive tilbud, men en analyse fra Dansk Industri viser, at kommunerne næsten ingen opgaver vinder – og altså dermed enten taber resten af opgaverne til de private eller helt undlader tage konkurrencen op.

Dansk Industri (DI) har regnet på data fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal, som viser, at 99,5 procent af alle de opgaver kommunerne sender i udbud, går til private leverandører. Det svarer til, at private virksomheder i 2008 varetog kommunale opgaver til en værdi af 52,6 milliarder kroner, mens kommunerne selv varetog opgaver svarende til en værdi af 257 millioner kroner.

Og det overrasker forskningsleder ved Anvendt KommunalForskning (AKF), Karsten Vrangbæk.

»Jeg troede, at der var flere kommuner, der havde vundet opgaver. De her tal overrasker mig en lille smule, for hele idéen med at konkurrenceudsætte de offentlige opgaver er jo ikke, at det nødvendigvis skal ende i privatisering,« siger han og tilføjer:

»Det er konkurrencen i sig selv, som skal give gevinst, uanset om den vindes af offentlige eller private.«

Landets kommuner konkurrenceudsatte i alt, hvad der svarer til 24,8 procent af opgaverne i 2008 og er dermed godt på vej til at leve op til aftalerne med regeringen om at nå målet på 26,5 procent i 2010. Langt de fleste af opgaverne blev vundet af private leverandører, mens blot 0,5 procent af opgaverne blev vundet af kommunerne. Ud af landets 98 kommuner er det blot 23 kommuner, der har vundet en eller flere opgaver. Og det er en skam, mener Karsten Vrangbæk:

»Når man konkurrenceudsætter, er det for at få konkurrence om pris og kvalitet. Der er da helt sikkert nogle af de offentlige leverandører, som kunne være konkurrencedygtige, så det er godt, hvis det offentlige også er med i konkurrencen,« siger han.

Flere myter kan dræbes

Chefkonsulent Peter Bay Kirkegaard fra DI har udarbejdet analysen og fremhæver, at analysens resultater er et opgør med tanken om at det offentlige løser opgaverne bedst og billigst.

»Det er en udbredt opfattelse blandt kommunerne rundt om i landet, at de ofte selv vinder opgaverne, når de gennemfører en udbudsrunde. Men de her tal viser, at det er en myte,« siger Peter Bay Kirkegaard.

I Kommunernes Landsforening (KL) mener man ikke, at det offentlige skal dømmes ude af konkurrencen om at løse opgaverne bedst og billigst.

Chef for KL-enheden Offentlig-Privat Jakob Scharff, ser tallene som udtryk for, at kommunerne bruger kontrolbud begrænset og bevidst. Han mener, at der blandt mange leverandører er en opfattelse af, at kommunen har en skjult dagsorden, når de sender opgaverne i udbud og afgiver kontrolbud – altså at kommunen ikke reelt har et ønske om at tildele opgaven en privatleverandør, når de samtidig selv byder på opgaven.

»Nogle leverandører er overbeviste om, at der altid benyttes kontrolbud – og hvis den private ikke vinder, så er det fordi der snydes på vægten. Der må man konstatere, at kontrolbud er et vigtigt instrument, men ikke har den udbredelse de fleste private tror det har,« siger han og understreger, at der er meget klare regler for, hvordan man skal udregne et kontrolbud.

At kontrolbud ikke er noget udbredt fænomen, kan de skrive under på i Dragør Kommune, som er den kommune, der i 2008 varetog den største andel – på hele 10 procent – af sine konkurrenceudsatte opgaver selv.

Selv om chefen for borgmestersekretariatet i Dragør Kommune, Carsten Knudsen, ikke kan komme i tanke om, at kommunen har tabt en opgave, som de har budt på, så undrer det ham lidt, at hans kommune er landets højdespringer.

»Vi udbyder naturligvis det, som vi er forpligtet til, men forberedelse af udbud tager tid, så vi ser selvfølgelig på, om der kan opnås besparelser,« forklarer Carsten Knudsen, der understreger at kommunen ud over rengøringsopgaven kun har afgivet kontrolbud på en opgave med lønadministration for år tilbage.

Der er altså ikke tale om mere end to opgaver, som Dragør Kommune i nyere tid har afgivet kontrolbud på. Den ene opgave var et kontrolbud på rengøring, som kommunen vandt i 2007 – en opgave til en værdi af 10 millioner kroner.

»Vi vandt fordi, vi lavede store besparelser. Vi byder som hovedregel kun ind hvor det er naturligt at opgaven udføres af kommunen,« forklarer Carsten Knudsen

Stort set lig privatisering

Andelen af opgaver, som kommunerne sender i udbud, er siden 1998 steget med 51 procent. I 1998 blev 16,4 procent af de kommunale opgaver konkurrenceudsat, mens det i 2008 var 24,8 procent.

For Carsten Greve, der er professor i samspillet mellem det offentlige og private på Copenhagen Business School (CBS), kommer det ikke som en overraskelse, at kommunerne sjældent går ind i konkurrencen med de private leverandører, når det gælder at løse de offentlige opgaver.

»Når kommunerne konkurrenceudsætter, så er det stort set lig med privat inddragelse. Og det er der primært to forklaringer på,« siger Carsten Greve og fortsætter:

»Den ene forklaring er, at det koster mange kræfter at lave et kontrolbud. Dels skal man bruge krudt på at finde tal frem, og dels skal der være vandtætte skotter mellem det tilbud, man laver, og så resten af organisationen, sådan at man ikke bliver skudt i skoene, at det er unfair konkurrence. Derfor kan der være mange kommuner, som ikke vil bruge ressourcer på at afgive kontrolbud.«

»Den anden forklaring er, at når kommunerne beslutter sig for at konkurrenceudsætte en opgave, så beslutter de samtidig, at det er nogle andre, der skal udføre opgaverne. Det er ikke en integreret del af det at konkurrenceudsætte, at man samtidig laver kontrolbud. Tværtimod betyder konkurrenceudsættelse for mange kommuner, at man siger: ’nu vil vi se, hvad markedet kan levere og hvad de private kan’,« siger Carsten Greve.

Sidste årsag fremhæves også af KL, der tilføjer endnu én til rækken: kommunerne udbyder nemlig en række opgaver, som slet ikke kan løses af kommunen selv. Chef for enheden Offentlig-Privat, Jakob Scharff, forklarer:

»Der er en lang række opgaver, hvor kommunen ikke selv har ekspertisen, og derfor helt naturligt udbyder den uden selv at byde ind. Eksempelvis sådan en ting som levering af it-systemer. Det tæller med som en opgave, der udbydes, men det er i de færreste tilfælde relevant for kommunerne at afgive et kontrolbud,« siger han.

Han mener i øvrigt ikke, at tallene giver et fuldt ud retvisende billede af virkeligheden.

»Jeg tror ikke, at de her tal er udtryk for det faktiske antal kontrolbud, der bliver lavet i kommunerne. Der er nogle kontrolbud, som af tekniske årsager ikke tæller med i opgørelserne her,« siger han, men tilføjer:

»Når det er sagt, så tror jeg ikke, at 30 procent af de opgaver, der tæller med i den opgørelsen på sigt vil være kommunale kontrolbud. Det skyldes, at der er mange af opgaverne, der ikke er relevante for kommunerne selv at afgive et kontrolbud på.«

Men for kommunerne er det dog værdifuldt at fastholde selve muligheden for selv at kunne byde på opgaven, forklarer professor Carsten Greve. Og det bakker både KL og DI også op om.

Som chefkonsulent Peter Bay Kirkegaard fra DI forklarer, så er det for DI underordnet, om det i sidste ende er det offentlige eller det private, der vinder de opgaver, der sendes i udbud.

»Det afgørende for os er, at det offentlige ikke køber ind i blinde. Ført når man sender opgaverne i konkurrence, kan man få klarhed over, hvad det reelt koster at få løst opgaven. Vi mener, at borgerne har krav på, at kommunerne spørger til prisen på de velfærdsydelser, som de leverer. Kun derved har de sikkerhed for, at opgaverne bliver løst bedst og billigst,« siger Peter Bay Kirkegaard fra DI.

Og det er KL helt enige i.

»Kontrolbud er et godt redskab til at sikre, at den pris vi betaler, er den rigtige. Det handler ikke om bare at få opgaverne ud på private hænder, men om at få det løst bedst muligt. Og hvis kommunen kan løse opgaven bedre og billigere selv, så er kontrolbuddet det rigtige valg. Det handler om at give borgerne mest muligt for pengene,« siger Jakob Scharff.