Kommuner svigter svage på kontanthjælp

Af | @MichaelBraemer

Indsatsen for at få grupper på kanten af arbejdsmarkedet i job er svingende og mangelfuld, konkluderer rapporter fra både Socialforskningsinstituttet og Beskæftigelsesministeriet.

Beskæftigelse Kommunernes indsats for at få de svageste kontanthjælpsmodtagere i arbejde kan angiveligt forbedres betydeligt. Det konkluderer Socialforskningsinstituttet (SFI) i en ny undersøgelse. Den er foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen i 38 kommuner og er den første, der søger at afdække beskæftigelsespotentialet og de problemer, som står i vejen for at få de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere i job.

Kommunerne skønner selv, at omkring 16 procent af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere kan påtage sig et ordinært deltidsarbejde. Alligevel forsøger under halvdelen af kommunerne aktivt at skaffe dem et. Kun to procent af de langvarige kontanthjælpsmodtagere er i dag i ordinært deltidsjob.

Undersøgelsen peger samtidig på, at gæld til det offentlige kan svække kontanthjælpsmodtageres incitament til at søge arbejde, fordi næsten hele ekstragevinsten risikerer at gå til renter og afdrag på gælden. Sådan én har 60 procent af de langvarige kontanthjælpsmodtagere.

Det fremgår også af SFI's undersøgelse, at langt de fleste langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er belastet af så store personlige og sociale problemer, at de i sig selv står i vejen for beskæftigelse. 27.500 personer i denne gruppe betegnes som de svageste kontanthjælpsmodtagere, og de udgør 73 procent af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere.

De svageste kontanthjælpsmodtagere slås blandt andet med misbrug, psykisk lidelse, adfærdsproblemer, sygdom, kriminel fortid og læse- og staveproblemer. Dertil kommer mangel på virksomheds- og arbejdsmarkedsforståelse hos den tredjedel af de svageste kontanthjælpsmodtagere, der udgøres af flygtninge og indvandrere. Under halvdelen får tilbud, der gør dem i stand til at begå sig på en dansk virksomhed.

De svageste kontanthjælpsmodtagere er mere eller mindre låst fast. Der er hverken taget initiativ til at få gruppen forsørget på anden måde – eller udsigt til, at de af egen drift kommer i job i nærmeste fremtid, konstaterer SFI.

Det samme budskab finder man i den analyse af de svageste grupper på arbejdsmarkedet, »På kanten af arbejdsmarkedet«, der er kommet fra Beskæftigelsesministeriet.

Men her er konklusionen samtidig, at selv personer, der har været ledige i rigtig lang tid, og som har sammensatte personlige og sociale problemer, kan komme i job. Det finder man belæg for i en nærmere undersøgelse af de cirka 34.000 personer, som næsten uafbrudt har modtaget kontanthjælp i mindst de seneste fire år.

Det viser sig nemlig, at der er udskiftning i gruppen, og at der også blandt de svageste ledige hvert år er mange, som får job eller kommer videre i en uddannelse, selv om de har været på overførselsindkomster i adskillige år.

»Der er altså ingen grund til på forhånd at opgive nogen svage ledige,« mener beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Men ligesom SFI-rapporten peger Beskæftigelsesministeriets analyse på, at kommunerne ofte ikke prioriterer indsatsen for svage ledige. Samtidig afdækker analysen de vidt forskellige kommunale indsatser for at aktivere kontanthjælpsmodtagere og tage sig af deres personlige og sociale problemer.

»Vi kan ikke byde mennesker, at indsatsen er så tilfældig. Den skal i hvert fald ikke afhænge af, om man bor i den ene eller den anden kommune. Og vi kan heller ikke byde mennesker, at de sociale problemer, som forhindrer mange i at komme i arbejde, slet ikke håndteres,« mener Claus Hjort Frederiksen.